Retshjælp

Irland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsomkostningernes størrelse afhænger af, hvilken ret sagen indbringes for, hvad sagen drejer sig om, og sagens kompleksitet.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp betyder repræsentation ved en rådgivende (solicitor) eller procederende (barrister) advokat i civile sager ved District Court, Circuit Court, High Court, Court of Appeal og Supreme Court og i visse tilfælde ved Den Europæiske Unions Domstol. Retshjælpen benyttes også i tilfælde af klager til International Protection Appeals Tribunal. Den er også tilgængelig i forbindelse med visse undersøgelser, hvor retsmedicineren har fremsat en anmodning til Legal Aid Board (det irske retshjælpsråd).

Retshjælpen ydes generelt af rådgivende advokater, som arbejder for juridiske rådgivningscentre under rådet. Retshjælp kan dog også ydes af en rådgivende advokat, der arbejder i en privat praksis, blandt et panel af advokater, som er nedsat af rådet. Dette gælder især familieretlige spørgsmål og sager om international beskyttelse.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Økonomisk berettigelse og bidrag

For at få retshjælp i civile sager vil Legal Aid Board Home – LAB (legalaidboard.ie) foretage en trangsvurdering for at se, om du er berettiget til at modtage retshjælp.  For at få retshjælp og rådgivning skal du have en årlig disponibel indkomst på under 18 000 EUR og disponible aktiver på under 100 000 EUR.  I begge tilfælde anvender Legal Aid Board visse fradrag ved beregningen af disse.  Det hus, du bor i, medregnes ikke ved beregningen af dine aktiver.

I de fleste tilfælde vil du skulle betale et beløb kaldet et "bidrag".  Bidragets(-enes) størrelse afhænger af din disponible indkomst og dine disponible aktiver.

Ved dit første møde med en rådgivende advokat vil du skulle betale et rådgivningsbidrag. Rådgivningsbidraget lyder som minimum på 30 EUR.  Du vil alt efter din indkomst skulle betale op til 150 EUR.

Hvis Legal Aid Board indvilliger i at repræsentere dig i retten, skal du betale et støttebidrag. Støttebidraget lyder som minimum på 130 EUR.  Alt efter din indkomst og dine aktiver kan du komme til at betale mere.  Støttebidraget inkluderer rådgivningsbidraget. Hvis dit bidrag således beregnes til 130 EUR, vil du kun skulle betale yderligere 100 EUR.

Bidraget bortfalder, hvis:

  • Tusla anmoder retten om lov til at lade staten tage sig af dine børn eller give personalet mulighed for at føre tilsyn med dine børn i dit eget hjem
  • du anlægger eller forsvarer dig i sagen for District Court med henblik på at få udstedt en kendelse om udsættelse, en sikringskendelse, en beskyttelseskendelse eller foreløbig kendelse om udsættelse.

I nogle få andre situationer opkræver Legal Aid Board heller ikke et bidrag.  Dette gælder bl.a. sager, hvor Legal Aid Board yder juridisk rådgivning til en person, der hævder at være offer for voldtægt eller seksuelle overgreb, eller repræsenterer dem under opsporingen af den person, der er anklaget for at have begået en voldtægt eller et seksuelt overgreb.

International beskyttelse (asyl)

Søger du om retshjælp for at få hjælp til en ansøgning om international beskyttelse i Irland, vil du kun skulle betale et bidrag på 10 EUR.

Hvordan vurderes min indkomst?

Du skal som et første trin udfylde en formueerklæring i formularen til ansøgning om juridiske tjenesteydelser.  Du vil blive bedt om at give følgende oplysninger på formularen:

Indkomst – Dette er din samlede indkomst, f.eks. løn, vederlag, sociale ydelser (visse sociale ydelser såsom børnetilskud og plejetilskud er dog ikke medtaget) (indkomst omfatter heller ikke boligstøtte, der ydes af et offentligt organ), pension, og der tages hensyn til visse personlige forhold samt visse udgiftsposter for at afgøre, hvad der kan trækkes fra din indkomst ved beregningen af din disponible indkomst.

Fradragene er som følger:

Fradrag

Maksimumsbeløb

Ægtefælle/samlever

3 500 EUR

Voksne og børn, som vedkommende har forsørgerpligt for

1 600 EUR per person, vedkommende har forsørgerpligt for

Boligudgifter

8 000 EUR

Børnepasning

6 000 EUR per barn

Indkomstskat

Det fulde beløb

Lønspecifik socialforsikring

Det fulde beløb

Almindelig social sikring

Det fulde beløb

Vederlagsfri ydede betalinger

Fratrukket 20 EUR for hver betaling indgået per uge.

Legal Aid Board beregner din disponible indkomst og oplyser dig om det bidrag, du skal betale.  Du kan enten selv udfylde formueerklæringen eller få en medarbejder ved det juridiske rådgivningscenter til at hjælpe dig med at udfylde erklæringen, hvis du ikke er i stand til det. På https://www.legalaidboard.ie/en/ finder du en onlineindikator, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om du kan komme i betragtning til retshjælp.  Du kan ikke bruge indikatoren som garanti for din økonomiske berettigelse til juridiske tjenesteydelser.  Den er udelukkende vejledende.

Hvordan dokumenterer jeg min primære indtægtskilde og mine fradrag?

Du kan blive bedt om at fremlægge dokumentation for din primære indtægtskilde ved f.eks. at forelægge:

  • en kopi af din seneste lønseddel
  • en kopi af din opgørelse over sociale ydelser
  • en erklæring vedrørende udgifter til leje/realkreditlån.

Legal Aid Board kan anmode Department of Employment Affairs and Social Protection om at undersøge de midler, som enhver person, der ansøger om eller modtager juridiske tjenesteydelser, råder over.  Under visse omstændigheder kan Legal Aid Board bede dig om yderligere dokumentation vedrørende de fradrag, du har angivet.

Hvordan beregnes mine kapitalressourcer?

Dit hjems værdi indgår ikke i vurderingen af dine kapitalressourcer.  Overstiger dine kapitalressourcer 4 000 EUR, skal du udfylde kapitalopgørelsen i ansøgningsskemaet.  Følgende oplysninger skal gives:

  • Formue – Din samlede formue af enhver art i form af ejendom, bil, kontanter, indestående i banken, investeringer eller andre ressourcer.
  • Gæld – Du kan få fradrag for visse fordringer, der kan modregnes i formuen for at fastsætte den disponible formue, f.eks. realkreditlån.

Hvad sker der, hvis jeg tilkendes dækning af sagsomkostningerne?

Bliver du tilkendt dækning af sagens omkostninger, skal de indbetales til retshjælpsfonden (Legal Aid Fund) og anvendes til at betale de omkostninger, som Legal Aid Board havde i forbindelse med dine juridiske tjenesteydelser.  Dette sker normalt ikke i familieretlige sager.  I sager, der ikke er familieretlige sager, vil du normalt få tilkendt dækning af dine omkostninger, hvis du vinder sagen.  Taber du derimod sagen, kan du blive pålagt at betale den anden parts sagsomkostninger.  Sker dette, er Legal Aid Board ikke forpligtet til at betale den anden parts omkostninger, og du er personligt ansvarlig.

Hvad sker der, hvis sagen munder ud i, at jeg får eller beholder penge eller anden ejendom?

Hvis du får eller beholder penge eller fast ejendom som følge af din sag, har Legal Aid Board – med visse undtagelser – ret til at bruge pengene eller den faste ejendom til at betale for din retshjælp.  Du skal indbetale alle de penge til Legal Aid Fund, som du får eller beholder som følge af din sag, og som ikke er fritaget.  Legal Aid Fund fratrækker deres omkostninger og overdrager det resterende beløb til dig.  Er det, du får eller beholder, fast ejendom (f.eks. et hus eller en grund), er Legal Aid Fund berettiget til at sikre ejendommen ved en slags "pant", så den først kan sælges, når fonden har fået dækket sine omkostninger.

Hvad gør jeg, hvis der sker en ændring i mine økonomiske forhold?

Hvis du modtager juridiske tjenesteydelser, skal du underrette Legal Aid Board (via din rådgivende advokat) om enhver ændring i din indkomst eller formue, f.eks. hvis du har fået en lønstigning, dine sociale ydelser har ændret sig, eller hvis du har købt en ny bil eller et nyt hus.  Grunden til, at du skal gøre dette, er, at du skal være berettiget til juridiske tjenesteydelser i hele den periode, hvor du modtager de juridiske tjenesteydelser, indtil din sag er afsluttet.  Retshjælpen vil ikke nødvendigvis blive indstillet, blot fordi dine økonomiske forhold er blevet bedre. Du vil dog kunne blive bedt om at betale et højere bidrag.

Hvad sker der, hvis jeg undlader at underrette det juridiske rådgivningscenter om en ændring i mine forhold?

Undlader du at fortælle Legal Aid Board, at din indkomst eller formue har ændret sig, og opdager rådet dette, kan det beslutte at indstille din retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Forudsat at retssagen føres ved en irsk ret, kan udenlandske ansøgere, der opfylder de økonomiske kriterier og trangskriterierne i henhold til Civil Legal Aid Act og forskrifter vedtaget i medfør heraf, få retshjælp i Irland.

Selv om de fleste retshjælpsansøgere har opholdssted i Irland, er det muligt for en person med opholdssted uden for Irland, og uanset om den pågældende er irsk statsborger eller ej, at ansøge om retshjælp og/eller rådgivning i Irland, forudsat at personen søger om retshjælp eller rådgivning i et retligt anliggende, der er omfattet af irsk lov. Der bevilges sædvanligvis også retshjælp til en person med opholdssted uden for Irland, når der er tale om en tvist vedrørende løsøre eller fast ejendom, som befinder sig i Irland. Princippet om, at irske ansøgere skal underkastes en trangsvurdering for at vurdere, om de er berettiget til retshjælp, gælder også for personer med opholdssted uden for Irland.

Trangskriteriet gælder ikke ved retshjælp i retssager, der er anlagt i henhold til Child Abduction and Enforcement of Custody Orders Act 1991 og i henhold til Maintenance Orders Act 1994 (for inddrivelse af underholdsbidrag i modsvarende jurisdiktion).

Generelt bevilges der ikke juridisk rådgivning, når ansøgeren – uden at det medfører vanskeligheder – har mulighed for at indhente denne på anden vis end ved anvendelse af loven. Dette er generelt tilfældet, når det er muligt at indhente ydelserne på anden vis, f.eks. via rådgivningskontorer eller et andet statsligt organ.

Rådgivning i forbindelse med straffesager ligger uden for lovens anvendelsesområde med undtagelse af rådgivning til ofre i voldtægtssager.

Legal Aid Board skal, inden der bevilges retshjælp, forsikre sig om, at det er rimeligt at anlægge eller forsvare sig i sagen, f.eks. under hensyntagen til sagens retlige grundlag og det sandsynlige udfald. Der er tale om følgende kriterier: Der skal være en reel mulighed for at få medhold. Der skal være rimelige grunde til at anlægge sagen eller forsvare sig i sagen. Det skal undersøges, hvorvidt der er andre metoder end en retssag til at løse problemet på tilfredsstillende vis (f.eks. mægling eller forhandling af et forlig). Det skal undersøges, om den juridiske repræsentation af personen, der modtager retshjælp, kan sikres på anden vis end ved anvendelse af loven (f.eks. muligheden for, at forsikringsselskabet afholder omkostningerne osv.).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der tages hensyn til, om ansøgerne bør behandles anderledes end i henhold til den generelle forskrift, hvorefter ansøgerne får tildelt et møde med en rådgivende advokat. Dette sker i streng kronologisk orden, efter hvornår ansøgerens navn blev sat på ventelisten for juridiske tjenesteydelser. Nye retshjælpsansøgere vil få prioritet i følgende sagskategorier:

  • sager om barnebortførelse
  • når der er reel fare for, at børnene bringes uden for retskredsen uden ansøgerens samtykke
  • sager om forældremyndighed
  • sager om vold i hjemmet
  • når der i henhold til reglerne om forældelsesfrist er fare for, at fristen for at anlægge sag er ved at udløbe
  • når der er fare for, at fristen for at anlægge sag i henhold til anden lovgivning er ved at udløbe
  • når der er fare for, at aktiverne kan blive spredt, således at ansøgerens krav ikke ville kunne blive dækket.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Der kan ansøges om retshjælp ved et hvilket som helst juridisk rådgivningscenter enten ved at møde personligt op, ringe eller skrive til det juridiske rådgivningscenter, der ligger tættest på ansøgerens bopæl.

Se Legal Aid Board-webstedet for en liste over juridiske rådgivningscentre.

Ansøgeren vil i tilfælde af telefonisk kontakt blive bedt om at møde op på det juridiske rådgivningscenter for at indgive en skriftlig ansøgning og få foretaget en trangsvurdering for at finde ud af, om vedkommende er berettiget til retshjælp. Der kan ansøges per brev, hvilket er hensigtsmæssigt, hvis ansøgeren har problemer med selv at møde op på et juridisk rådgivningscenter.

Trangskriteriet gælder ikke ved retshjælp i retssager, der er anlagt i henhold til Child Abduction and Enforcement of Custody Orders Act 1991 og i henhold til Maintenance Orders Act 1994 (for inddrivelse af underholdsbidrag i modsvarende jurisdiktion).

Legal Aid Board accepterer også onlineansøgninger via webstedet.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

  • En lønseddel/P60, en kvittering for sociale ydelser eller en skattebillet baseret på indtægtsregnskaber/reviderede regnskaber
  • Oplysninger om andre indtægter, du modtager (f.eks. underholdsbidrag)
  • Oplysninger om din indkomstskat, betalinger til lønspecifik socialforsikring og almindelig social sikring (disse vil fremgå af din lønseddel eller skattebillet).
  • Oplysninger om din månedlige betaling af realkreditlån/husleje
  • Omtrentlig værdi af alle dine kapitalaktiver med undtagelse af det hus, du bor i
  • Værdier i form af eventuel opsparing
  • Udestående beløb til lån/gæld, som du har

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Se en liste over adresser og telefonnumre på alle de juridiske rådgivningscentre – både fuldtids- og deltidscentre på Legal Aid Boards websted.

Se også Legal Aid Boards websted for indgivelse af onlineformularen.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

En ansøger, der har ret til retshjælp, får en aftale med en rådgivende advokat i overensstemmelse med ventelisteproceduren eller rækkefølgen for sager. Normalt tilbydes ansøgeren et møde med en af de rådgivende advokater, der er ansat i Legal Aid Board og har sit kontor der.

Ansøgeren skal inden det første møde betale sit rådgivningsbidrag og modtager en kvittering herfor.

Ved det første møde vil den rådgivende advokat forklare ansøgeren, at hvis han eller hun ønsker at blive repræsenteret ved en advokat for at anlægge eller forsvare sig i sagen, skal der betales et retshjælpsbidrag, som betales ved udstedelsen af et retshjælpscertifikat (legal aid certificate).

Ansøgninger om et retshjælpscertifikat skal eventuelt vedlægges yderligere oplysninger. Afhængig af sagens art kan der være tale om følgende:

  1. patientjournaler/lægeerklæringer
  2. kopier af erklæringer og/eller rapporter, der er indhentet eller udarbejdet af Gardai
  3. kopier af eventuelle kontrakter.

Hvis det, efter at alle de nødvendige oplysninger er indsendt, vurderes, at ansøgningen om retshjælp ikke opfylder kravene i Civil Legal Aid Act af 1995 og forskrifter vedtaget i medfør heraf af 1996, vil den rådgivende advokat udstede et afslag på ansøgningen.

Årsagerne til afslaget vil fremgå af brevet med henvisning til de relevante afsnit i Civil Legal Aid Act og/eller forskrifter vedtaget i medfør heraf. I brevet oplyses ansøgeren også om, at han eller hun har ret til at få taget afgørelsen op til fornyet behandling og/eller klage over den ved Legal Aid Boards klageudvalg (Appeal Committee).

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis en person, der ansøger om retshjælp, opfylder kravene i Civil Legal Aid Act og/eller forskrifter vedtaget i medfør heraf, udstedes der et retshjælpscertifikat, der giver mulighed for repræsentation ved en rådgivende advokat ("solicitor") og om nødvendigt en procederende advokat ("barrister") i visse civile sager ved District Court, Circuit Court, High Court og Supreme Court.

Et retshjælpscertifikat giver kun adgang til juridiske tjenesteydelser i forbindelse med den retssag eller det retlige problem, der er anført herpå. Når der udstedes et retshjælpscertifikat til en ansøger, betyder det ikke, at den pågældende kan få retshjælp i andre sager. Hvis en ansøger har brug for retshjælp i forbindelse med mere end ét retligt problem, skal der indgives en særskilt ansøgning.

Ansøgninger om et retshjælpscertifikat udformes af en rådgivende advokat ved et juridisk rådgivningscenter i samråd med ansøgeren.

I henhold til artikel 29, stk. 1, i Civil Legal Aid Act er en person ikke berettiget til retshjælp eller rådgivning, medmindre vedkommende betaler et bidrag. Bidraget fastsættes på grundlag en økonomisk vurdering, der tager udgangspunkt i ansøgerens oplysninger i formueerklæringen og kapitalopgørelsen. Hvis en person ikke har nogen kapitalaktiver, er minimumsbeløbet til betaling for retshjælp 35 EUR, og maksimumsbeløbet er 1 210 EUR.

Det fulde bidragsbeløb bør betales ved returneringen af retshjælpscertifikatet, og inden der ydes juridiske tjenesteydelser. Legal Aid Board kan i undtagelsestilfælde give tilladelse til, at ansøgeren betaler beløbet i afdrag. Det samlede beløb skal imidlertid være betalt inden 12 måneder og inden sagens afslutning.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgeren i sin ansøgning giver udtryk for, at han eller hun foretrækker at blive repræsenteret ved en bestemt rådgivende advokat fra det juridiske rådgivningscenter, kan den ledende rådgivende advokat tage hensyn til ansøgerens ønske, når der træffes beslutning herom. Den ledende rådgivende advokat kan også tage hensyn til andre forhold, f.eks. om den rådgivende advokat, ansøgeren ønsker, kan repræsentere klienten i retten på en bestemt dato. Hvis den rådgivende advokat, ansøgeren ønsker, allerede har forpligtet sig til at bistå en anden klient et andet sted på den dato, hvor ansøgerens sag skal behandles, kan den ledende rådgivende advokat være nødt til at beskikke en anden advokat end den ønskede.

Hvis ansøgeren tidligere har været repræsenteret ved en rådgivende advokat fra det juridiske rådgivningscenter, er det sædvane, at den ledende rådgivende advokat beskikker samme advokat til samme klient i forbindelse med det nye retlige problem. En ansøger har ikke en absolut ret til at konsultere eller være repræsenteret ved den rådgivende advokat, han eller hun ønsker, men den ledende rådgivende advokat har mulighed for at tage hensyn til ansøgerens ønske, når der træffes beslutning om, hvilken advokat der skal beskikkes. Hvis ansøgeren foretrækker at lade sig repræsentere ved en rådgivende advokat af samme køn, vil den ledende rådgivende advokat så vidt muligt efterkomme ansøgerens ønske.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Betalingen af retshjælpsbidraget som angivet i certifikatet dækker alle sagsomkostninger. Omkostninger og erstatning som følge af retssagen eller en udenretslig bilæggelse af tvisten skal dog udbetales til Legal Aid Board. Legal Aid Board vil kunne trække afholdte omkostninger fra de beløb, du modtager, og som er underlagt visse begrænsede undtagelser. Dette gælder også for forlig, der indgås med en person, der har modtaget retshjælp, som følge af ægteskabssager, aftaler om separation eller separation. Hvis de samlede omkostninger, som Legal Aid Board har afholdt i forbindelse med de juridiske tjenesteydelser, er lavere end det samlede beløb, som du har betalt, eller som er blevet betalt på dine vegne i form af bidrag og som følge af inddrivelse af omkostninger eller erstatning, eller hvis der tages hensyn til pant på en ejendom, vil saldoen blive refunderet til dig.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Ikke relevant

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Et retshjælpscertifikat giver adgang til juridiske tjenesteydelser i forbindelse med den retssag eller det retlige problem, der er anført herpå. Når retssagen er afsluttet, eller det retlige problem er løst, udløber certifikatet. Hvis ansøgeren har brug for yderligere tjenesteydelser i forbindelse med det oprindelige retlige problem, kan han eller hun ansøge om ændring af retshjælpscertifikatet eller om et nyt certifikat. De enkelte omstændigheder i forbindelse med sagen vil afgøre, om der kræves en ændring eller et nyt certifikat. Advokaten vil rådgive herom.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis du giver forkerte oplysninger eller tilbageholder oplysninger (f.eks. vedrørende en ændring i de økonomiske forhold) eller opfører dig urimeligt, kan både den juridiske rådgivning og retshjælpen eller begge trækkes tilbage, og du skal eventuelt betale samtlige omkostninger som følge heraf.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis en ansøger føler sig forurettet af en afgørelse truffet af Legal Aid Board, kan han eller hun anmode om at få afgørelsen taget op til fornyet behandling. Hvis det er tilfældet, skal ansøgeren indsende yderligere oplysninger skriftligt samt en udtalelse fra dennes rådgivende advokat om, hvorvidt afgørelsen kan bekræftes eller ej. En ansøger kan via det juridiske rådgivningscenter anmode om at få taget en afgørelse op til fornyet behandling.

En ansøger, der føler sig forurettet af en afgørelse truffet af Legal Aid Board eller en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af Legal Aid Board, kan klage over denne afgørelse til et klagenævn under Legal Aid Board. Hvis ansøgeren ønsker at klage over afgørelsen, skal der indgives en klage til klagenævnet (Appeal Committee). Ansøgeren kan klage over afgørelsen via det juridiske rådgivningscenter eller direkte til Legal Aid Board.
Med henblik på at få afgørelsen taget op til fornyet behandling eller klage over en afgørelse skal ansøgeren indsende yderligere oplysninger inden én måned fra den dato, hvor han eller hun fik afslag på den ydelse, der var ansøgt om.

Appeal Committee består af en formand og fire medlemmer, hvoraf de to inden udnævnelsen til Legal Aid Board var praktiserende advokater (solicitor eller barrister). Appeal Committees medlemmer må ikke have været involveret i den oprindelige afgørelse.

Yderligere oplysninger

Se yderligere oplysninger, herunder en liste over adresser og telefonnumre på alle de juridiske rådgivningscentre, på Legal Aid Boards websted.

Sidste opdatering: 26/04/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.