Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne afhænger af sagens art. Solicitors (rådgivende advokater) afholder omkostninger efter deres klienters udtrykkelige tilladelse. Disse omkostninger kan omfatte advokatsalærer og udlæg for udgifter til retsafgifter og erklæringer fra sagkyndige. Hvis klienter får medhold, kan de få dækket nogle af eller alle disse omkostninger af den tabende part, men hvis de taber sagen, eller den tabende part ikke kan betale, er de i sidste ende ansvarlige for betalingen af deres egne advokatomkostninger. Efter sagens afslutning afgør retten under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, hvem der skal betale sagens omkostninger. Selv om den tabende part normalt pålægges at betale den vindende parts omkostninger, er der mange undtagelser fra dette princip.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Der findes forskellige former for bistand i civile sager:

• juridisk bistand, som omfatter rådgivning og bistand med ethvert juridisk problem
• bistand ved retten, der omfatter bistand ved retten, hvor der ikke kræves fuld repræsentation
• mægling på det familieretlige område, hvor en uafhængig, professionelt uddannet mægler hjælper med at nå frem til en aftale om spørgsmål som f.eks.:
  • ordninger vedrørende børn efter brud (undertiden kaldet forældremyndighed, bopæl eller kontakt)
  • børnebidrag
  • økonomi (f.eks. hvad der skal ske med din bolig, din opsparing, din pension, gældsposter)
• repræsentation ved en retsinstans.

Repræsentation ved retten omfatter repræsentation af en part i en retssag eller repræsentation af en person, der påtænker at anlægge sag. Det er med denne form for bistand, der er størst sandsynlighed for, at hastende familieretlige sager og andre sager, hvortil det offentlige yder støtte, behandles. Den findes i to former: Bistand til undersøgelser og fuld repræsentation.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Finansiering fra Legal Aid Agency (agenturet for retshjælp –– LAA) er kun tilgængelig for private med et retligt problem, der er omfattet af retshjælp. Der foretages ingen undersøgelser af nationalitet eller opholdsret.

Ansøgerne skal generelt også:

• have en lav indkomst eller modtage visse ydelser og kun have begrænset opsparing eller formue (trangsvurdering)
• godtgøre, at det på baggrund af omstændighederne i sagen, er rimeligt, at de kan få retshjælp (sagsvurdering).

Trangsvurdering

Ved vurderingen af retten til retshjælp undersøger LAA en persons økonomiske forhold. For både juridisk bistand og juridisk repræsentation omfatter denne undersøgelse en vurdering af deres månedlige bruttoindkomst, deres månedlige disponible indkomst og deres disponible formue.

Hvis de modtager visse indtægtsafhængige sociale sikringsydelser, vil de automatisk opfylde kravene vedrørende indkomst, men der vil stadig skulle foretages en vurdering af deres formue.

Indtægtsafhængige ydelser omfatter:

• indkomststøtte
• indtægtsbaserede ydelser til jobsøgende
• Universal Credit (generel ydelse)
• kreditgaranti-elementet af pensionskredit
• indtægtsbaseret arbejdsløsheds- og understøttelsesydelse.

Hvis personer får økonomisk støtte i henhold til section 4 eller section 95 i Immigration and Asylum Act 1999 fra den nationale asylstøttetjeneste (NASS), vil de automatisk opfylde kriterierne vedrørende indkomst og formue, men kun med hensyn til spørgsmål om kontrolleret arbejde, immigration og asyl samt appeller til højere retsinstanser.

Trangsvurderingen finder ikke anvendelse i visse typer af sager, herunder:

• appelsager i forbindelse med mental sundhed
• anbringelse af børn
• sager om internationale børnebortførelser.

Vurdering af sagens indhold

Ansøgninger om retshjælp gøres også genstand for en undersøgelse af sagens realitet for at vurdere, om det under de foreliggende omstændigheder er rimeligt, at en person får bevilget retshjælp.

Direktøren for Legal Aid Casework vil f.eks. overveje følgende:

• hvorvidt det sandsynlige resultat står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at gennemføre sagen
• hvorvidt sagen har bredere offentlig interesse
• hvorvidt en privat betalende klient med moderate midler ville være parat til at bruge sine egne midler til at føre sagen
• hvorvidt der ville være tale om en krænkelse af en persons rettigheder, hvis vedkommende ikke fik bevilget retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der er adgang til retshjælp for de retsområder, der opregnes i Part 1 af Schedule 1 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

De omfatter

• offentlig familieret vedrørende beskyttelse af børn
• privat familieret, hvor der er beviser for vold i hjemmet eller misbrug af børn, børnebortførelsessager, sager om tvangsægteskab og sager, hvor et barn er part i sagen
• gæld, hvor personens hjem er i fare. Dette omfatter realkreditinstituttets overtagelse af boligen, kendelser om tvangsauktion over boligen og ufrivillig konkurs, hvor den pågældende persons bo omfatter deres bolig
• boligsager, hvor personens hjem er i fare, eller personen er hjemløs. Dette omfatter overtagelse af boligen, udsættelse, dårlig vedligeholdelse af lejeboliger, hvor den dårlige vedligeholdelse udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, bistand til hjemløse og sager om asocial adfærd
• kommunal pleje
• sager mod offentlige myndigheder
• mental sundhed og tilregnelighed
• domstolsprøvelse
• behov for specialundervisning
• asylansøgninger og appeller
• tilbageholdelse i forbindelse med indvandring
• forskelsbehandling
• klinisk uagtsomhed, hvor et barn får en neurologisk skade, der resulterer i, at barnet er alvorligt handicappet, i forbindelse med graviditet, fødsel eller den postnatale periode
• indvandring, hvor der er problemer med vold i hjemmet, sager ved Special Immigration Appeals Commission eller spørgsmål om menneskehandel eller slaveri, trældom eller tvangsarbejde
• velfærdsydelser, men kun for så vidt angår appel vedrørende et retligt spørgsmål til Upper Tribunal, Court of Appeal eller Supreme Court.

For andre områder kan der være adgang til retshjælp, hvis kriterierne for "Exceptional Case Funding" er opfyldt, jf. section 10 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er adgang til hastebistand til hurtig repræsentation i retten, f.eks. for at sikre personer og/eller deres børn mod vold i hjemmet.

For private familieretlige sager, hvor der er tale om vold i hjemmet, skal man normalt dokumentere, at man selv eller ens børn er i fare for voldshandlinger begået af en tidligere partner.

Man kan anmode om dokumentation fra:

• domstole
• politiet
• konference om risikovurdering for flere instanser (MARAC)
• sociale tjenester
• sundhedspersonale, f.eks. en læge, sygeplejerske, jordemoder, psykolog eller visitator
• flygtningeadministrator
• støttetjeneste vedrørende vold i hjemmet
• din bank, f.eks. kreditkortkonti, lånedokumenter og erklæringer
• din arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution
• udbetaleren af ydelser, som du har modtaget.

Juridiske rådgivere med en kontrakt om retshjælp kan ansøge om advokatbistand i hastesituationer for at dække eventuelle umiddelbare foranstaltninger. Det er stadig nødvendigt at ansøge om retshjælp på normal vis til løbende arbejde.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Alle juridiske rådgivere med eller uden kontrakt om retshjælp har pligt til at informere deres klienter om muligheden for at få retshjælp og give dem mulighed for at henvende sig til en udbyder af retshjælp.

Retshjælp i civilsager kan ydes af Civil Legal Advice (CLA), som er en telefonrådgivningstjeneste, solicitors (rådgivende advokater) og barristers (procederende advokater) eller ikke-udbyttegivende organisationer med en kontrakt om retshjælp på det relevante retsområde. Rådgivere om retshjælp kan findes ved søgning på internettet gennem Find a Solicitor — The Law Society.

Klienter kan også henvises til CLA's telefonrådgivningstjeneste med henblik på indledende fastlæggelse af omfanget og den økonomiske støtteberettigelse.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Du skal angive oplysninger om følgende for både dig og din partner (hvis det er relevant):

• ydelser — herunder opgørelser over ydelser
• indtægter, opsparing og udgifter — herunder lønsedler og kontoudtog
• nationalt forsikringsnummer.

Du får også brug for kopier af dokumentation vedrørende din sag, f.eks.:

• retsdokumenter
• vielsesattester og fødselsattester (i familiesager)
• relevante skrivelser.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger indgives til Legal Aid Agency på den pågældendes vegne af en solicitor, der har en kontrakt om retshjælp. Se ovenfor, hvordan man finder en solicitor.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor informerer dig om, hvorvidt din ansøgning om retshjælp er blevet imødekommet, og om du skal betale et bidrag.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Det gør du selv (se ovenfor), men du skal vælge en solicitor, der har en kontrakt med Legal Aid Agency.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Hvis du får tildelt retshjælp, vil den dække hele din solicitors salær samt udlæg for f.eks. retsgebyrer, selv om du kan blive bedt om at betale et fast månedligt bidrag afhængigt af din økonomiske situation.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Jf. ovenfor.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Hvis du taber en sag, der ikke er blevet finansieret af LAA, kan du stadig søge om retshjælp til at appellere til en højere retsinstans. Du skal både opfylde kriterierne vedrørende trang og sagens realitet.

Hvis din sag blev finansieret af LAA, kan du ansøge om en ændring af din retshjælpsattest, så den også omfatter appellen. På dette tidspunkt vil LAA sikre sig, at din sag stadig opfylder trangskriteriet og kriteriet om sagens realitet.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis din indtægt og/eller formue stiger, mens du modtager retshjælp, skal du straks underrette LAA, og dine midler kan så blive vurderet igen. Hvis din indtægt falder, kan du ansøge om at få revurderet din økonomiske situation, og dit bidrag til sagsomkostningerne kan blive reduceret. Hvis du kommer til penge, hvis du f.eks. arver penge, sælger dit hus eller vinder i lotto, mens din sag finansieres af LAA, kan du blive bedt om at betale nogle af eller alle dine sagsomkostninger med disse midler.

Hvis du får tildelt retshjælp, kan den være begrænset til kun at dække bestemte opgaver, f.eks. at få en barristers udtalelse om din sag, og der kan være loft over støttebeløbet. Hvis du har behov for bistand til flere opgaver eller for at hæve de maksimale udgifter til de opgaver, din solicitor skal udføre, skal du ansøge om det via din solicitor.

LAA kan indstille retshjælpen, hvis det ikke længere er rimeligt, at du modtager den, f.eks. hvis du afviser et rimeligt tilbud om forlig, eller hvis det bliver klart, at du har ringere udsigter til at vinde sagen end forventet. Det sker for at sikre, at offentlige midler ikke går til spilde i en situation, hvor en klient, der selv skulle betale, sandsynligvis ikke ville gå videre med sagen. Hvis LAA overvejer at indstille retshjælpen, vil du først få mulighed for at dokumentere, hvorfor det ikke burde ske, og hvis LAA beslutter at indstille retshjælpen, har du ret til at klage til et uafhængigt udvalg af advokater. Hvis retshjælpen indstilles, dækker den de omkostninger, som dine solicitors allerede har afholdt.

Lovpligtig afgift

Hvis din økonomiske situation forbedres som følge af retssagen, kan du også blive bedt om at tilbagebetale en del af eller alle sagsomkostningerne. Ved sagens afslutning er LAA forpligtet til så vidt muligt at forsøge at få dækket sine omkostninger. Først vil man se på de bidrag til sagsomkostningerne, du eventuelt har betalt, samt de omkostninger, du har fået dækket af modparten. Derefter vil LAA tilbagesøge et eventuelt resterende underskud via aktiver eller penge, der inddrives eller sikres via retssagen. En klient, der selv betaler, ville skulle tilbagebetale eventuelle resterende omkostninger på denne måde, så det er kun rimeligt, at en klient, der modtager retshjælp, også gør det, hvis han eller hun har råd til det. Hvis de pågældende aktiver er din bolig (eller penge, du har sparet op for at købe en bolig), kan du udskyde betalingen til næste gang, du sælger boligen, forudsat at du accepterer at betale renter i det mellemliggende tidsrum.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En solicitor/rådgiver med en kontrakt om retshjælp kan afvise at handle på dine vegne. I deres kontrakt angives de omstændigheder, hvor de kan afslå at hjælpe, f.eks. hvis der foreligger en interessekonflikt, eller de ikke har kapacitet. De skal fortælle dig, hvorfor de ikke tager sagen, men det er ikke muligt at klage over afgørelsen.

Hvis din ansøgning afslås med henvisning til sagens realitet, vil LAA oplyse dig om sin afgørelse og give dig en forklaring. Herefter har du to uger til at klage. Klagen vil først blive behandlet internt. Hvis LAA efter at have behandlet klagen finder, at kriterierne for retshjælp er opfyldt og omgør afgørelsen, vil ansøgningen/ændringen blive imødekommet, og der vil blive udstedt en retshjælpsattest/ændret attest.

Hvis LAA mener, at kriterierne for retshjælp ikke er opfyldt, og fastholder afgørelsen, vil du og din solicitor blive underrettet om årsagen hertil, og du vil samtidig vil blive informeret om, hvorvidt der er adgang til yderligere klagemuligheder ved en Independent Funding Adjudicator.

Hvis klagen henvises til en Independent Funding Adjudicator, træffer denne en afgørelse/fremsætter en anbefaling på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt til støtte for klagen, og de eksisterende regler om retshjælp. Independent Funding Adjudicator vil eventuelt kontakte dig.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om retshjælp fås hos Gov.UK.