Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Artikel 151 i den civile retsplejelov fastsætter, at sagsomkostningerne består af udgifter, der er afholdt under eller i forbindelse med sagen. Sådanne omkostninger omfatter f.eks. udgifter i forbindelse med bevisoptagelse, retsafgifter, udgifter til offentliggørelse, diæter og rejseudgifter for dommere og justitssekretærer, parternes rejseudgifter i forbindelse med deres fremmøde i retten og lignende udgifter. Sagsomkostningerne omfatter også salærer til advokater og andre personer, der er berettiget til salær i henhold til loven.

I henhold til artikel 152 i lov om civil retspleje forudbetaler hver part omkostningerne i forbindelse med deres søgsmål. Hvis en part foreslår bevisoptagelse, erlægger denne på forhånd ved retskendelse det beløb, der er nødvendigt for at betale omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelsen. Afgørelser om sagsomkostninger er underlagt det grundlæggende princip om medhold. I artikel 154, stk. 1, i lov om civil retspleje hedder det således, at den tabende part skal betale de påløbne sagsomkostninger tilbage til modparten og intervenienten. Intervenienten, der er indtrådt i sagen til støtte for den tabende part, er forpligtet til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med pågældendes mellemkomst. Hvis parterne taber sagen delvist, træffer retten i henhold til artikel 154, stk. 2, i lov om civil retspleje afgørelse om proratatilbagebetaling i forhold til de endelige afgørelser i stævningen. Der gælder særlige regler i tilfælde, hvor retsafgifterne skyldes en fejl fra en af parternes side eller en begivenhed, der berører den pågældende, hvis retsafgørelsen blev afsagt på grundlag af en tilståelse, hvis sagsøger har frafaldet sit krav, hvis sagen er blevet afsluttet ved et retsforlig, eller hvis der er medparter, der deltager i sagen (artikel 156-161 i den civile retsplejelov).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I henhold til loven om gratis retshjælp er formålet med retshjælp at sikre lighed for loven, at sikre statsborgere i Kroatien og andre personer i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp effektiv retsbeskyttelse og adgang til domstole og andre offentligretlige organer på samme betingelser.

Retshjælp ydes i form af primær eller sekundær retshjælp.

Primær retshjælp omfatter:

• generelle juridiske oplysninger
• juridisk rådgivning
• indgivelse af indlæg til offentligretlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og disse organers forretningsorden
• repræsentation ved offentligretlige organer
• retshjælp i forbindelse med udenretslig bilæggelse af tvister.

Primær retshjælp ydes af de administrative myndigheder i Županija eller byen Zagreb (i det følgende benævnt: de "administrative myndigheder") og bemyndigede juridiske sammenslutninger og kontorer. I forbindelse med primær retshjælp har de administrative myndigheder beføjelse til at give generelle juridiske oplysninger, yde juridisk rådgivning og udarbejde skriftlige indlæg.

Sekundær retshjælp omfatter:

• juridisk rådgivning
• fremsættelse af bemærkninger i forbindelse med sager, der har til formål at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder hos deres arbejdsgiver
• fremsættelse af bemærkninger i forbindelse med en retssag
• repræsentation i retssager
• retshjælp i forbindelse med en mindelig bilæggelse af en tvist.

Sekundær retshjælp ydes af advokater

Sekundær retshjælp omfatter tillige:

• fritagelse for sagsomkostninger
• fritagelse for retsafgifter.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Følgende personer har ret til gratis retshjælp:

• kroatiske statsborgere
• børn, der ikke er kroatiske statsborgere, og som i henhold til loven betragtes som børn, der ikke er ledsaget af en ansvarlig voksen i Kroatien
• udlændinge, der opholder sig midlertidigt, forudsat at de gensidige bopælsvilkår er opfyldt, eller udlændinge, der har fast bopæl
• udlændinge, der nyder midlertidig beskyttelse
• udlændinge med ulovligt ophold og udlændinge, der opholder sig i en kort periode i forbindelse med en udsendelses- eller tilbagesendelsesprocedure
• asylansøgere, asylberettigede, udlændinge, der er omfattet af subsidiær beskyttelse, og deres familiemedlemmer, der har lovligt ophold i Kroatien, i forbindelse med en sag, hvor der ikke er fastsat bestemmelser om retshjælp i en særlov.

Sekundær retshjælp ydes generelt kun, hvis følgende betingelser vedrørende formueforhold er opfyldt:

1. den samlede indkomst for sagsøgerne og medlemmerne af deres husstand må ikke overstige budgetgrundlaget for hvert medlem af husstanden (3 326,00 HRK), og
2. den samlede værdi af den formue, som indehaves af sagsøgerne og medlemmerne af deres husstand, må ikke overstige 60 gange budgetgrundlaget (199 560,00 HRK).

Sekundær retshjælp vil blive godkendt uden forudgående vurdering af sagsøgerens økonomiske situation, hvis sagsøgeren er:

1. et barn i en sag om ret til underholdsbidrag
2. offer for en voldsforbrydelse med henblik på at udøve sin ret til erstatning for den skade, der er forvoldt ved forbrydelsen
3. modtager af fødevarehjælp i overensstemmelse med særlige regler for udøvelsen af de rettigheder, der følger af det sociale beskyttelsessystem, eller
4. en person, der er berettiget til understøttelse i henhold til den kroatiske lov om veteraner fra uafhængighedskrigen og medlemmer af deres familier og lov om beskyttelse af militære og civile krigsinvalide.

Desuden kan der også ydes retshjælp i grænseoverskridende tvister. En grænseoverskridende tvist er en tvist, hvor den, der anmoder om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den, hvor retten er beliggende, dvs. den stat, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.

Retshjælp i grænseoverskridende tvister ydes på det civil- og handelsretlige område og i forbindelse med forlig, udenretslig bilæggelse og gennemførelse af offentligretlige retsakter og juridiske høringsprocedurer i sådanne sager. Bestemmelserne om retshjælp i grænseoverskridende tvister finder ikke anvendelse i skatte- og toldsager og andre administrative procedurer.

Der ydes retshjælp til den, der ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist, hvis den pågældende opfylder betingelserne i loven om gratis retshjælp. Der kan undtagelsesvis bevilges retshjælp til en sagsøger, der ikke opfylder betingelserne for retshjælp i henhold til lov om gratis retshjælp, hvis vedkommende godtgør, at han eller hun ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne på grund af en forskel i leveomkostningerne mellem den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligt opholdssted, og leveomkostningerne i Kroatien.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes primær retshjælp i alle retssager:

• hvis sagsøgeren ikke selv har tilstrækkelige kundskaber eller kompetencer til at udøve sin ret
• hvis der ikke ydes retshjælp til sagsøgeren på grundlag af særlige regler
• hvis det fremlagte søgsmål ikke er åbenbart grundløst, og
• hvis sagsøgerens materielle situation er af en sådan art, at betaling af retshjælp kan skade sagsøgerens og husstandens underhold.

Der kan ydes sekundær retshjælp fra advokater og fritagelse for sagsomkostninger i følgende sager:

• i sager om tinglige rettigheder, bortset fra sager om tinglysning
• i arbejdsretlige sager
• i familieretlige sager, undtagen i tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst, hvor ægtefællerne ikke har mindreårige fælles eller adopterede børn eller børn, som de har forældremyndighed over, efter at de har nået myndighedsalderen
• for så vidt angår fuldbyrdelse og sikkerhedsstillelse for fordringer i forbindelse med fuldbyrdelse eller sikring af et krav i forbindelse med sager, hvortil der kan bevilges retshjælp i henhold til bestemmelserne i lov om gratis retshjælp
• mindelig bilæggelse af en tvist
• undtagelsesvis, i alle andre retssager og civile sager, om nødvendigt på grund af den særlige situation, som sagsøgeren og hans husstand befinder sig i, i overensstemmelse med hovedformålet med loven om gratis retshjælp.

Der kan ydes sekundær retshjælp fra advokater i ovennævnte sager på følgende betingelser:

• i komplekse sager
• hvis sagsøgeren ikke er i stand til at repræsentere sig selv
• når sagsøgerens faktiske situation er af en sådan art, at udbetalingen af den nødvendige faglige retshjælp kan skade sagsøgerens og husstandens underhold i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 14 i lov om gratis retshjælp
• der er ikke tale om misbrug
• hvis der i de sidste seks måneder efter ansøgningsdatoen ikke er blevet givet afslag på sagsøgerens ansøgning på grund af forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger, og
• hvis der på grundlag af særlige bestemmelser ikke ydes retshjælp til ansøgeren.

Der kan indrømmes fritagelse for betaling af sagsomkostninger i alle retssager (civile retssager og forvaltningsretlige sager), hvis ansøgerens materielle situation er af en sådan art, at betaling af sagsomkostninger vil kunne skade sagsøgerens og dennes husstandsmedlemmers underhold i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 14 i lov om gratis retshjælp. Når der træffes afgørelse, vil der blive lagt særlig vægt på sagsomkostningernes størrelse i den sag, hvor der anmodes om fritagelse.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Den administrative myndighed skal træffe afgørelse om anmodningen om sekundær retshjælp senest 15 dage efter indgivelsen af en gyldig ansøgning. Hvis ansøgeren risikerer at blive frataget sin ret til at foretage de handlinger, der ligger til grund for ansøgningen om støtte, som følge af fristens udløb, er den administrative myndighed forpligtet til at træffe afgørelse om ansøgningen inden for en kortere frist end den angivne, således at ansøgeren får mulighed for rettidigt at modtage de dokumenter, på baggrund af hvilke han har indgivet en ansøgning.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Proceduren for at opnå primær retshjælp indledes ved at ansøge direkte hos udbyderen af den primære retshjælp (den godkendte sammenslutning, retshjælpskontoret eller den administrative myndighed), idet det præciseres, at det ikke er nødvendigt at udfylde en særskilt ansøgningsformular.

Proceduren for tildeling af sekundær retshjælp indledes efter indgivelse af en ansøgning om retshjælp på den dertil beregnede formular til det kompetente kontor. Formularen til ansøgning om retshjælp kan rekvireres hos justits- og forvaltningsministeriet og på deres websted.

Ansøgningen om retshjælp i en grænseoverskridende tvist og anmodningen om overførsel af ansøgningen om retshjælp i en grænseoverskridende sag vil blive indgivet på de formularer, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art og Kommissionens afgørelse 2005/630/EF af 26. august 2005 om en formular til brug ved fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i medfør af Rådets direktiv 2003/8/EF.

Formularerne og alle dokumenter, der vedlægges en grænseoverskridende tvist, skal oversættes til kroatisk. I modsat fald vil ansøgningen blive afvist.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Hvis ansøgningen indgives til den kompetente administrative myndighed, ledsages den af et skriftligt samtykke fra ansøgeren og medlemmerne af dennes husstand til at få indsigt i alle data om de samlede indtægter og den samlede formue, og ansøgeren bekræfter heri, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.

Ofre for vold i hjemmet giver kun samtykke til adgang til alle indkomst- og formuedata for sig selv. Samtykke kan ikke gives af de medlemmer af husstanden, der deltager i sagen som indsigende part, eller af dem, hvis interesser er i strid med sagsøgerens interesser.

Ansøgningsskemaet om grænseoverskridende retshjælp skal ledsages af den dokumentation, der er nødvendig for at tage stilling til ansøgningen.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Proceduren for at opnå primær retshjælp indledes ved at henvende sig direkte hos udbyderen af den primære retshjælp (den godkendte sammenslutning, retshjælpskontoret eller den administrative myndighed), idet det præciseres, at det ikke er nødvendigt at indgive en særskilt ansøgning, mens proceduren for tildeling af sekundær retshjælp indledes, når der indgives en ansøgning til den kompetente administrative myndighed på det sted, hvor ansøgeren har bopæl.

En ansøger, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en EU-medlemsstat og ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i Kroatien, indgiver ansøgningen om retshjælp til Kroatiens justits- og forvaltningsministerium (den modtagende myndighed).

En part, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien, og som anmoder om retshjælp i grænseoverskridende tvister ved en ret i en anden medlemsstat, indgiver sin anmodning til det kompetente kontor på det sted, hvor vedkommende har bopæl.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Der ydes sekundær retshjælp til en sagsøger, der opfylder betingelserne for retten til retshjælp ved en afgørelse om bevilling af retshjælp. Den administrative myndighed træffer afgørelse om ansøgningen senest 15 dage efter indgivelsen af en gyldig ansøgning.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Afgørelsen om bevilling af retshjælp giver ret til at anvende alle former for sekundær retshjælp i en bestemt type sag på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende sag. Denne afgørelse skal indeholde personoplysninger om modtageren af retshjælp, en kort beskrivelse af den retssag, som retshjælpen bevilges til, retshjælpens form og omfang, oplysninger om den advokat, der vil yde retshjælpen, og andre oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen.

Hvis en sagsøger anmoder om retshjælp i form af fritagelse for sagsomkostninger, underretter vedkommende skriftligt, eller ved anlæggelse af en anden sag i forbindelse med den pågældende sag, retten om anmodningen om fritagelse for sagsomkostninger. Desuden skal han meddele den afgørelse, hvorved han fritages for sagsomkostninger, senest seks måneder efter datoen for indleveringen af processkriftet eller efter den dato, hvor der blev anlagt en anden sag i forbindelse med den pågældende sag.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I afgørelsen om at tildele sekundær retshjælp udpeges også den advokat, der skal yde retshjælp til modtageren. Modtageren af retshjælp meddeler afgørelsen til den advokat, der er udpeget i denne. Undtagelsesvis tildeler den administrative myndighed modtageren en anden advokat med dennes forudgående samtykke, der er vedlagt ansøgningen om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Som anført ovenfor giver afgørelsen om bevilling af retshjælp ret til at anvende alle former for sekundær retshjælp i en bestemt type sag på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende sag. På grundlag af afgørelsen om at yde retshjælp kan modtageren fritages for betaling af advokatsalærer, sagsomkostninger (fritagelse for forskudsbetaling til vidner, tolke, sagkyndige, dokumenter til påvisning og dokumenter til offentliggørelse) og alle eller en del af retsafgifterne.

Der ydes fuld retshjælp, hvis sagsøgeren modtager underholdsbidrag efter de særlige bestemmelser om udøvelse af rettigheder i henhold til det sociale beskyttelsessystem eller har ret til underhold i overensstemmelse med Kroatiens lov om rettigheder for veteraner fra uafhængighedskrigen og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af militære og civile krigsinvalide, eller hvis den samlede indkomst for sagsøgeren og medlemmerne af vedkommendes husstand er mindre end eller lig med 50 % af det månedlige budgetgrundlag for hvert medlem af husstanden.

Enhver stigning i de samlede indtægter for ansøgeren og medlemmerne af dennes husstand på over 50 % af budgetgrundlaget pr. husstandsmedlem medfører en reduktion af retshjælpen, således at hver forhøjelse på 10 % medfører en reduktion af retshjælpen på 10 %, dog højst 50 % af de fastlagte omkostninger til retshjælp.

Hvis retshjælpen ikke er blevet godkendt fuldt ud, kan sagsøgeren påklage den del af afgørelsen, hvor der er afslag på retshjælp, til justits- og forvaltningsministeriet. Klagen vil ikke forsinke anvendelsen af den godkendte del af retshjælpen. Der kan indledes en administrativ procedure til prøvelse af justits- og forvaltningsministeriets afgørelse om ikke at tage klagen til følge.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis der ikke ydes fuld retshjælp, afholdes de resterende omkostninger af modtageren selv. Hvis modtageren af retshjælp får medhold, vil retten under alle omstændigheder pålægge modparten at betale sagens omkostninger.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

En ansøgning om retshjælp gør det muligt at søge retshjælp i begge retsinstanser. I tilfælde af ekstraordinære retsmidler skal der indgives en specifik anmodning, og der skal kun træffes en specifik afgørelse for den pågældende retsakt.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis modtageren af retshjælp og dennes husstands økonomiske situation under sagens behandling forbedres i forhold til den situation, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, således at modtagerens ret til at anvende hjælpen påvirkes, annullerer den kompetente administrative myndighed helt eller delvis afgørelsen om at yde retshjælp. Modtageren underretter den administrative myndighed om forbedringen af sin finansielle situation senest otte dage efter at have fået kendskab til den. Afgørelsen om tilbagekaldelse af afgørelsen om bevilling af retshjælp kan påklages til justits- og forvaltningsministeriet senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen. Der kan indledes en administrativ procedure mod justits- og forvaltningsministeriets afgørelse.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Sagsøgeren eller modtageren af retshjælp kan inden for 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen påklage den administrative myndigheds afgørelse om afslag på ansøgningen om retshjælp eller den del af afgørelsen, som kun delvis imødekommer ansøgningen om retshjælp. Justits- og forvaltningsministeriet træffer afgørelse om klagen senest otte dage efter modtagelsen af den behørigt udformede klage. Der kan indledes en administrativ procedure mod justits- og forvaltningsministeriets afgørelse.

Flere oplysninger

Justits- og forvaltningsministeriets websted

Lov om gratis retshjælp (Kroatiens statstidende nr. 143/13 og nr. 98/19)

Lov om civil retspleje (Kroatiens statstidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11- konsolideret tekst, 25/13, 89/14, 70/19)