Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Enhver, der ønsker at indlede eller allerede har indledt en retssag, skal bære følgende omkostninger:

1. udgifter i forbindelse med udpegelse af en advokat til at udarbejde og indgive ansøgningen om retshjælp eller andre retsmidler, til at deltage i mæglingsmøder, til at kunne møde i retten som sagsøgerens advokat i den pågældende sag, til at indgive begæringer, til at udlevere dokumenter, der skal forkyndes af fogeden, og til at overdrage fuldbyrdelsesgrundlaget til fogeden med henblik på tvangsfuldbyrdelse
2. omkostninger i forbindelse med forkyndelse af klager eller andre retsmidler
3. udgifter til oversættelse og/eller tolkning, hvis sagen er af grænseoverskridende karakter
4. udgifter til sagkyndige, hvis disse udpeges af retten eller ønskes af parten
5. omkostninger i forbindelse med indlevering af processkrifter og gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
6. omkostninger, som modpart har afholdt.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Alle borgere har ret til at ansøge om økonomisk bistand til at indlede retssager eller deltage i retssager mod dem. Støtten omfatter også repræsentation i anden instans, notaromkostninger, fogedgebyrer og tvangsfuldbyrdelsesomkostninger.

Indholdet af retshjælp i civil- og handelsretlige sager er fastsat i lov nr. 3226/2004 om "retshjælp til borgere med lav indkomst og andre bestemmelser" med senere ændringer (i det følgende benævnt "loven").

Retshjælp kan også ydes gennem udpegelsen af en advokat, som yder juridisk rådgivning med henblik på at bilægge tvisten af grænseoverskridende karakter, inden den kommer for retten (artikel 10, stk. c, i loven).

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

I lovens artikel 11 fastsættes det, at alle unionsborgere har ret til retshjælp. Desuden er tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, forudsat at de har lovligt bopæl eller har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union og er i stand til at bevise, at de opfylder betingelserne herfor, berettiget til retshjælp.

Bevilling af retshjælp er betinget af overholdelsen af de betingelser, der er fastsat i loven. I henhold til artikel 1, stk. 2, i loven er personer, hvis årlige familieindkomst ikke overstiger to tredjedele af den individuelle årlige minimale indkomst, der er fastsat i loven, berettiget til retshjælp. I forbindelse med familieretlige sager betragtes partnerens (ægtefællens) indkomst ikke som en del af sagsøgerens indkomst.

Særlige regler finder anvendelse for personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat. I henhold til lovens artikel 10 er (minimal)tærsklen som nævnt ovenfor ikke obligatorisk, hvis sagsøgeren påviser forskellen mellem leveomkostningerne i oprindelseslandet og Den Hellenske Republik, hvilket forhindrer sagsøgeren i at bære omkostningerne i forbindelse med retlig beskyttelse.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Ja, i civile sager, familie-, handels- og straffesager.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Denne procedure er reguleret ved lovens artikel 2. Proceduren for tildeling af retshjælp begynder med indgivelsen af støttemodtagerens ansøgning, som sammenfatter genstanden for retssagen og de oplysninger, der bekræfter, at betingelserne for tildeling af støtten er opfyldt.

Ansøgningen skal ledsages af den nødvendige dokumentation for den økonomiske situation (navnlig en kopi af selvangivelsen eller en erklæring fra skatteinspektøren om, at personen ikke er forpligtet til at indgive en selvangivelse, en kopi af formueangivelsen og skatteansættelsen, skatteregistreringsnummer i Grækenland (AFM), attester for sociale ydelser, tro og love-erklæringer) og bevis for bopæl som omhandlet i artikel 1, stk. 1, hvis den pågældende er tredjelandsstatsborger.

Ansøgningen og dokumentationen skal indgives mindst 15 dage før den retssag, hvortil der ansøges om retshjælp. Denne frist kan afkortes i tilfælde af en efterfølgende stævning. Proceduren er gratis, og der stilles ikke krav om repræsentation ved en advokat.

I artikel 8, stk. 1, defineres som kompetent til at indgive og behandle ansøgninger om retshjælp, de førsteinstansretter, der har saglig og stedlig kompetence.

I tilfælde af handlinger, der ikke vedrører en retssag, er den kompetente domstol byretten på sagsøgerens bopælssted.

Rettens afgørelse kan appelleres af sagsøgeren og vil blive behandlet i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. For at få appellen godkendt er sandsynligheden tilstrækkelig, og det er ikke nødvendigt at fremlægge fuldstændig dokumentation. Retten har brede skønsbeføjelser med hensyn til bevisoptagelse.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Alle domstole i landet har et særligt kontor, der hjælper borgere med lave indkomster, som har ret til gratis retshjælp, med at indlede en sag. Nogle domstole tilbyder muligheden for at hente en ansøgningsformular online, f.eks. byretten i Patras, se https://www.eirinodikeio-patras.gov.gr/nomiki-voithia.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Sagsøgeren skal fremlægge bevis for sin økonomiske situation. De tilknyttede bevisdokumenter er fastsat ved lov (se spørgsmål 5).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen indgives ved en domstol (se spørgsmål 5).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Kriterierne for tildeling af retshjælp er defineret i loven. I henhold til artikel 1, stk. 2, er borgere med lav indkomst, hvis årlige familieindkomst ikke overstiger to tredjedele af den individuelle årlige minimale indkomst, der er fastsat i den generelle nationale kollektive overenskomst, berettiget til retshjælp. I tilfælde af en familietvist tages der ikke hensyn til den indkomst, som tvistens modpart oppebærer.

Der gælder særlige bestemmelser, hvis den person, der anmoder om retshjælp i en civil eller handelsretlig sag, har bopæl eller sædvanligvis har bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union. Ifølge lovens artikel 10 er den nævnte tærskel for familieindkomst ikke obligatorisk, hvis sagsøgeren påviser, at denne ikke kan betale udgifterne i forbindelse med sagens behandling på grund af forskellen i leveomkostningerne mellem den medlemsstat, hvor dennes bopæl eller sædvanlige opholdssted er beliggende, og Grækenland.

På grund af sagens grænseoverskridende karakter ydes der også retshjælp til udgifter til tolkning, officiel oversættelse af de dokumenter, der er nødvendige for løsningen af tvisten, og til de rejseomkostninger, som sagsøgeren har til en person, der er berørt af sagen, når dennes fysiske tilstedeværelse ved retsmødet er påkrævet, og når retten beslutter, at den pågældende ikke kan høres på anden vis. Retshjælp kan også bestå i, at der udpeges en advokat, som skal yde juridisk rådgivning med henblik på at afgøre tvisten, inden den skal for retten.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Parten skal henvende sig til den kompetente ret (se spørgsmål 5).

Bevilges der retshjælp af retten, har modtageren ret til de i besvarelsen af spørgsmål 2 nævnte juridiske ydelser.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Dette forhold er reguleret ved lovens artikel 5. Hvis der udpeges en advokat, træffes valget på baggrund af en liste, der er udarbejdet af det pågældende advokatsamfund. Advokater udpeges i alfabetisk rækkefølge fra den af advokatsamfundet opstillede liste, og deres valg bekræftes af den ret, der yder retshjælpen. Den udpegede advokat kan nægte at sikre forsvar. I dette tilfælde udpeges en anden advokat af samme ret.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

I lovens artikel 9 med ændringer fastsættes de omkostninger, der dækkes af retshjælp. Se også svarene på spørgsmål 1 og 2.

Retshjælp ydes i tilfælde af skilsmisse ved enighed herom mellem ægtefællerne i form af fritagelse for alle eller dele af sagsomkostningerne til notaren, samt honorarer til advokaten, der udpeges til at repræsentere parterne over for notaren.

Retshjælp påvirker ikke afgørelsen vedrørende modpartens omkostninger.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Der ikke fastsat nogen bestemmelser i loven i relation hertil. Et muligt alternativ kunne være NGO'ers dækning af andre omkostninger, især i tilfælde af migranter og flygtninge.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja. I henhold til lovens artikel 9, stk. 3, fastsættes det, at retshjælp tildeles særskilt for hver retssag, gælder for alle instanser i hver jurisdiktion og vedrører også tvangsfuldbyrdelse af afgørelser.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

I overensstemmelse med lovens artikel 4, stk. 2 og 3, kan retshjælp tilbagekaldes eller begrænses ved afgørelse truffet af den kompetente dommer på eget initiativ eller efter forslag fra statsadvokaten, hvis det godtgøres, at betingelserne for tildeling ikke eksisterede, ikke længere eksisterer eller har ændret sig væsentligt. En sagsøger, der har opnået bevilling af retshjælp på grundlag af en urigtig ansøgning eller oplysning, skal tilbagebetale de omkostninger, vedkommende er blevet fritaget for.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, kan sagsøgeren indgive en klage over afgørelsen fra fredsdommeren, dommeren ved Monomeles Protodikeio (ret i første instans med en enkelt dommer) og præsidenten for Protodikeio (ret i første instans) for Polymeles Protodikeio (appeldomstolen) inden for fem (5) dage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet. Sagen behandles inden for rammerne af spørgsmål om anvendelse af foreløbige forholdsregler (artikel 682 og følgende i den civile retsplejelov). Der er ikke mulighed for at appellere til den øverste domstol (kassationsretten). En ny anmodning kan fremsættes, hvis kendsgerningerne ændrer sig (lovens artikel 2, stk. 5).

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Loven om retshjælp indeholder ingen bestemmelser herom.