Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

I praksis forstås ved forkyndelse af dokumenter overdragelse af papirer og dokumenter til fysiske og juridiske personer, som er parter i en retssag, og affattelse af dokumenter, hvis overdragelse eller levering er beskrevet og bekræftet. Dette betyder på den ene side, at adressaten underrettes om rettens eller en parts formelle skridt, og på den anden side, at retten får en pålidelig bekræftelse af, at parterne har modtaget dokumenterne. Bekræftelse af, at dokumenterne er blevet korrekt forkyndt, er en forudsætning for en normal gennemførelse af sagen, og behørig forkyndelse for parterne sikrer samtidig, at kontradiktionsprincippet opretholdes. Forkyndelse er således rettens formelle skridt, der har til formål at underrette en part om en retssag og om modpartens og rettens formelle skridt, og den garanterer samtidig den pågældende part retten til at tage til genmæle.

Det er nødvendigt at have særlige regler for forkyndelse af dokumenter for at overholde forskellige principper i de civile retsplejeregler og for at sikre en effektiv retsbeskyttelse uden unødvendige forsinkelser, da dokumentforkyndelsen sikrer, at alle deltagere underrettes om rettens og/eller parternes formelle skridt. De særlige regler for dokumentforkyndelse giver ligeledes garantier i tilfælde af ukorrekt forkyndelse.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Alle retslige dokumenter forkyndes for parterne og deltagerne, og i henhold til artikel 142 i den slovenske civile retsplejelov (i det følgende benævnt ZPP; Sloveniens lovtidende nr. 73/07 – officiel konsolideret udgave, 45/08 – lov om voldgift, 45/08, 111/08 – forfatningsdomstolens afgørelse, 57/09 – forfatningsdomstolens afgørelse, 12/10 – forfatningsdomstolens afgørelse, 50/10 – forfatningsdomstolens afgørelse, 107/10 – forfatningsdomstolens afgørelse, 75/12 – forfatningsdomstolens afgørelse, 40/13 – forfatningsdomstolens afgørelse, 92/13 – forfatningsdomstolens afgørelse, 10/14 – forfatningsdomstolens afgørelse, 48/15 – forfatningsdomstolens afgørelse, 6/17 – forfatningsdomstolens afgørelse og 10/17) forkyndes stævninger, retsafgørelser, der kan appelleres, ekstraordinære retsmidler og betalingspåkrav vedrørende betaling af gebyrer for indgivelse af stævninger, modkrav, begæringer om skilsmisse efter fælles overenskomst, stævninger, der omfatter en anmodning om udstedelse af et betalingspåkrav, anmodninger om ekstraordinær genoptagelse af en sag, anmodninger om sikring af bevismidler forud for en sag, anmodninger om forlig, anmodninger med underretning om appel, appelskrifter, anmodninger om tilladelse til revision og en revision (revizija) samt indkaldelser af parter til forligshøring eller første retsmøde, hvis der ikke er berammet en forligshøring, for parterne personligt. Både personlig forkyndelse og forkyndelse via sikre elektroniske medier betragtes i denne forbindelse som personlig forkyndelse af dokumenter i overensstemmelse med bestemmelserne i ZPP. Andre dokumenter forkyndes kun personligt, hvis dette er fastsat ved lov, eller hvis retten skønner, at det er nødvendigt at udvise større forsigtighed på grund af de dokumenter, der er vedlagt den originale dom, eller hvis andre grunde taler derfor.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Dokumenter forkyndes pr. post, via sikre elektroniske medier, ved en retsembedsmand, i retten eller på en hvilken som helst anden måde, som er fastsat ved lov. Retten kan på modpartens anmodning foreskrive, at forkyndelse finder sted ved en af modparten udpeget detektiv eller stævningsmand, idet det beløb, der er nødvendigt for at dække udgifterne til denne form for forkyndelse, er betalt på forhånd af den part, der har anmodet om forkyndelsen (artikel 132 i ZPP). Parterne kan meddele retten, at de ønsker dokumentforkyndelse via sikre elektroniske medier til en sikker e-mailadresse eller til den forkyndelsesadresse, der står opført i retsinformationssystemets register, og som er anført i anmodningen. Den anførte adresse svarer til den pågældende parts bopæls- eller hjemstedsadresse. Hvis en part indgiver dokumenter elektronisk, antages det, at den pågældende ligeledes ønsker dokumentforkyndelse via sikre elektroniske medier, medmindre andet er angivet. Retten kan ligeledes forkynde dokumenter for den pågældende part via sikre elektroniske medier i en anden sag, hvis det med udgangspunkt i rettens oplysninger om den pågældende med sikkerhed kan fastslås, at den pågældende part allerede har registreret sin sikre e-mailadresse eller adresse til forkyndelse via sikre elektroniske medier, og hvis retten på forhånd har underrettet den pågældende part skriftligt om, at han eller hun vil få tilsendt dokumenter via sikre elektroniske medier i løbet af sagen, medmindre andet er angivet. Hvis retten vurderer, at det ikke er muligt at foretage dokumentforkyndelse via sikre elektroniske medier, forkynder den dokumenterne i papirformat og anfører begrundelsen for denne forkyndelsesmåde. Der foretages altid elektronisk forkyndelse til en sikker e-mailadresse for statslige organer, advokater, notarer, fogeder, kuratorer og andre personer. Disse personer og organer skal registrere deres sikre e-mailadresse eller adresse til forkyndelse via sikre elektroniske medier i retsinformationssystemet.

Dokumenter til statslige organer, juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende, advokater og notarer forkyndes af en retlig repræsentant eller en justitssekretær ved overdragelse til en person med bemyndigelse til at modtage disse eller til en medarbejder på kontoret, i forretningslokalerne eller på hjemstedet (artikel 133 i ZPP). Indkaldelser til militærpersonel og politibetjente kan forkyndes gennem deres overordnede eller nærmeste foresatte, og om nødvendigt kan andre dokumenter ligeledes forkyndes for dem på denne måde (artikel 134 i ZPP). Forkyndelse for indsatte foretages af ledelsen i fængslet eller i en anden institution, hvor de afsoner deres straf (artikel 136 i ZPP).

Har parten en retlig eller bemyndiget repræsentant, forkyndes dokumenterne for denne retlige eller bemyndigede repræsentant, medmindre andet er fastsat ved lov (artikel 137 i ZPP).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Forkyndelse i medlemsstaterne foretages i overensstemmelse med nationale bestemmelser. I henhold til artikel 143, stk. 3, i den civile retsplejelov er retten forpligtet til at undersøge, om den adresse, hvor dokumenterne er forsøgt forkyndt, er den samme som den forkyndelsesadresse, der er oplyst i overensstemmelse med loven om bopælsregistrering. Når forkyndelse på en bestemt adresse ikke lykkes (uanset årsag), skal retten således kontrollere adressatens adresse i folkeregistret eller adressatens arbejdsgivers adresse i den nationale sygesikrings register. Derefter forkynder retten dokumentet på den adresse, der fremgår af folkeregistret, hvis ikke forkyndelse allerede er sket på denne adresse, eller på adressatens arbejdsgivers adresse. Såfremt denne forkyndelse ikke er mulig eller ikke lykkes, anmoder retten modparten om at fremsende adressatens nye adresse inden for en fastsat frist, hvis modparten kender denne nye adresse. På samme tid indleder retten en procedure med henblik på at fastslå adressatens nuværende adresse, jf. loven om registrering og fratagelse af status som person med tidsubegrænset eller tidsbegrænset opholdsret, eller med henblik på at forhøre sig hos familie, naboer eller ejeren af den sidste kendte adresse, på socialkontoret, hos den seneste arbejdsgiver eller udlejer, ved politiet eller på hospitaler. Denne procedure finder dog ikke anvendelse, hvis dokumentet skal forkyndes for et offentligt organ, en lokal myndighed, en juridisk person, en erhvervsdrivende, en advokat eller en notar.

Retten følger denne procedure, når retssagen finder sted i Slovenien, og når forkyndelsen foretages på anmodning af en ret i en anden medlemsstat (princippet om national procesautonomi).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

De har ikke adgang til disse oplysninger, da adgangen hertil er stærkt begrænset af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger. Hvis en udenlandsk myndighed ønsker at indhente oplysninger om en persons bopæl, skal den indgive en anmodning herom på slovensk til de administrative enheder (der opkræves ikke gebyrer eller andre afgifter for denne tjeneste), og den administrative myndighed tager herefter stilling til anmodningen på grundlag af bestemmelserne i national lovgivning. Hvis den part, der ønsker at indhente oplysninger, er en fysisk person, er processen mere vanskelig. De administrative enheder oplyser, at de ikke udleverer sådanne oplysninger til parterne. Der er ligeledes mulighed for at rette forespørgsler gennem diplomatiske kanaler.

Som anført ovenfor kontrollerer og indhenter den kompetente ret i Slovenien oplysninger om den pågældende persons adresse på en udenlandsk rets anmodning.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Når retten modtager en anmodning om undersøgelsesforanstaltninger, søger den efter den pågældende persons bopælsadresse (se ligeledes svaret på spørgsmål 4.1).

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Dokumenter forkyndes normalt med posten, men de kan ligeledes forkyndes via sikre elektroniske medier, ved en retsembedsmand, i retten eller på anden måde som fastsat i loven, ligesom de kan forkyndes ved en af den pågældende part udpeget detektiv eller stævningsmand.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Ja. Forkyndelse af dokumenter foretages via webstedet e-Sodstvo, der forvaltes af Sloveniens højesteret, til brugernes sikre e-mailadresser.

Der kan foretages elektronisk forkyndelse af dokumenter i civilprocessager og i andre civilretlige sager, hvor reglerne i den civile retsplejelov finder anvendelse på elektronisk dokumentforkyndelse, dvs. i sager vedrørende handelsretlige tvister, arbejds- og socialretlige tvister, udenretslige sager, arvesager (anvendes endnu ikke i alle sager) og i ejendomsretlige sager, insolvenssager og fuldbyrdelsessager (elektronisk forkyndelse anvendes allerede i alle disse sager).

Der er visse begrænsninger alt efter de forskellige brugergrupper. Først opdeles brugerne i generelle grupper:

  • Brugere, der ikke behøver at dokumentere deres identitet, når de bruger e-Sodstvo-systemet (almindelige brugere)
  • Brugere, der har adgang til e-Sodstvo-systemet med brugernavn og adgangskode (registrerede brugere)
  • Brugere, der har adgang til e-Sodstvo-systemet med brugernavn og adgangskode og et kvalificeret certifikat (kvalificerede brugere).

Kvalificerede brugere omfatter:

  • rettens kvalificerede brugere (dommere og retsembedsmænd, der er bemyndiget til at udføre e-opgaver i visse civilretlige sager)
  • eksterne kvalificerede brugere (notarer, advokater, fogeder, kuratorer, statsadvokaturen, den offentlige anklagemyndighed, ejendomsselskaber og statsadvokaturens lokale kontorer, dvs. enheder, der deltager som repræsentative eller juridiske organer i civilretlige sager, og brugere/parter, dvs. juridiske personer, fysiske personer eller statslige og lokale myndigheder, der deltager i civilretlige sager).

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Ved forkyndelse af retslige dokumenter skelnes der mellem almindelig forkyndelse og personlig forkyndelse.

Ved almindelig forkyndelse skal det først forsøges at foretage en subsidiær forkyndelse. Er den person, for hvem der skal foretages forkyndelse, ikke at finde på sin bopæl, finder forkyndelsen sted ved, at dokumenterne overdrages til et af husstandens voksne medlemmer, som er forpligtet til at modtage dem (artikel 140, stk. 1, i ZPP). Hvis dokumenterne forkyndes på adressatens arbejdsplads, men adressaten ikke er til stede eller på tidspunktet for forkyndelsen befinder sig et sted på arbejdspladsen, som stævningsmanden ikke har adgang til, forkyndes de for den person, der er bemyndiget til at modtage post, eller til en anden, der accepterer at modtage dem. Hvis adressaten bor et sted (internat, kollegium, enfamilieshus, hospital), hvor han eller hun ikke har sin egen postkasse, forkynder stævningsmanden dokumenterne for den person, der er bemyndiget til at modtage beboernes post. Kun hvis dette ikke er muligt, finder forkyndelse for en fysisk person sted ved, at stævningsmanden lægger dokumenterne i en postkasse på bopælsadressen. I dette tilfælde anses dokumenterne for at være forkyndt den dag, dokumenterne blev lagt i postkassen, idet adressaten udtrykkeligt skal fremgå af dokumenterne.

Hvis ikke adressaten har en postkasse, eller hvis den ikke kan anvendes, afleveres dokumenterne til den ret, der har foreskrevet forkyndelsen, og ved postforkyndelse afleveres de på postkontoret der, hvor adressaten bor, og en meddelelse om forkyndelse anbringes på adressatens dør med oplysning om, hvor dokumenterne befinder sig (artikel 141, stk. 1 og 2, i ZPP). Dokumenterne anses for at være forkyndt den dag, hvor denne meddelelse blev anbragt på adressatens dør, idet adressaten udtrykkeligt skal fremgå af meddelelsen om forkyndelse. Postkontoret opbevarer dokumenterne i 30 dage. Hvis ikke adressaten afhenter dem inden for denne frist, sendes de tilbage til retten. Dokumenter forkyndes på samme måde for statslige organer, lokale myndigheder, juridiske personer, selvstændigt erhvervsdrivende, advokater og notarer, såfremt den stævningsmand, der skal overbringe dokumenterne, ikke kan forkynde dem på den adresse, der fremgår af registret.

Ved personlig forkyndelse afleveres dokumenterne til den pågældende part personligt. I henhold til artikel 142 i ZPP skal følgende retslige dokumenter forkyndes personligt: stævninger, retsafgørelser, der kan appelleres, ekstraordinære retsmidler og betalingspåkrav vedrørende betaling af gebyrer for indgivelse af dokumenter i henhold til artikel 105a i ZPP (stævninger, modkrav, begæringer om skilsmisse efter fælles overenskomst osv.) og indkaldelser af parter til forligshøring eller første retsmøde, hvis der ikke er berammet en forligshøring. Andre dokumenter forkyndes kun personligt, hvis dette er fastsat ved lov, eller hvis retten skønner, at det er nødvendigt at udvise større forsigtighed på grund af de dokumenter, der er vedlagt den originale dom, eller hvis andre grunde taler derfor. Det er ligeledes muligt at forkynde dokumenter elektronisk (artikel 141a i ZPP), hvilket indebærer forkyndelse af en bekræftet kopi af dokumenterne, enten fysisk eller via sikre elektroniske medier. I nedenstående eksempel sender retsinformationssystemet automatisk dokumenterne til den forkyndelsesadresse, der står opført i retsinformationssystemets register, eller til den sikre e-mailadresse via en bemyndiget fysisk eller juridisk person, der forkynder dokumenterne via sikre elektroniske medier som en registreret forretningsaktivitet og har fået justitsministerens tilladelse hertil.

Hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelse direkte for adressaten, foretages personlig forkyndelse for en fysisk person ved, at stævningsmanden afleverer dokumenterne til den ret, der har foreskrevet forkyndelsen, og ved postforkyndelse efterlader stævningsmanden en meddelelse om forkyndelse på postkontoret der, hvor adressaten bor, eller en meddelelse om forkyndelse lægges i adressatens postkasse eller sættes på adressatens dør med oplysning om, hvor dokumenterne befinder sig, og at de kan afhentes inden for 15 dage. Hvis det ikke er muligt at forkynde dokumenterne elektronisk, efterlades de på den forkyndelsesadresse, der står opført i retsinformationssystemet, eller de forkyndes til en sikker e-mailadresse, idet adressaten udtrykkeligt skal fremgå af dokumenterne.

Parterne eller deres retlige repræsentanter skal straks underrette retten, hvis de ændrer adresse før forkyndelsen af en endelig afgørelse i en retssag truffet af en ret i anden instans. Sker dette ikke, vil retten bestemme, at enhver fremtidig forkyndelse af dokumenter for den pågældende part i sagen vil blive foretaget ved opslag af dokumenterne på rettens opslagstavle. Dokumenterne anses for at være forkyndt otte dage efter opslaget på rettens opslagstavle (artikel 145 i ZPP).

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Ved almindelig forkyndelse anses dokumenterne for at være forkyndt den dag, de blev lagt i adressatens postkasse, hvilket udtrykkeligt meddeles adressaten. Hvis ikke adressaten har en postkasse, anses dokumenterne for at være forkyndt den dag, meddelelsen om forkyndelse blev anbragt på døren til adressatens bopæl.

Ved personlig forkyndelse anses dokumenterne for at være forkyndt den dag, adressaten afhenter dokumenterne. Hvis ikke adressaten afhenter dokumenterne inden for 15 dage, anses forkyndelsen for at have fundet sted efter udløbet af denne frist. Efter fristens udløb lægger stævningsmanden dokumenterne i adressatens postkasse, og hvis ikke adressaten har en postkasse, eller hvis denne ikke kan anvendes, returneres dokumenterne til retten.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ved almindelig forkyndelse, hvor dokumenterne lægges i en postkasse, oplyser stævningsmanden adressaten om dokumenternes retlige følger, og han anfører dette samt årsagen til denne fremgangsmåde og datoen for dokumenternes anbringelse i postkassen på leveringssedlen og dokumenterne og underskriver dem. Hvis ikke adressaten har en postkasse, og dokumenterne afleveres til retten/på postkontoret, anbringer stævningsmanden en meddelelse om forkyndelse på døren til adressatens bopæl med oplysning om, hvor dokumenterne kan afhentes, og hvornår de anses for at være forkyndt.

Ved personlig forkyndelse lægger stævningsmanden en meddelelse i adressatens postkasse med oplysning om, hvor dokumenterne er blevet afleveret, fristen for afhentning af dokumenterne og hvad der sker, hvis ikke adressaten afhenter dokumenterne inden fristens udløb. Stævningsmanden anfører årsagen til denne fremgangsmåde og datoen for anbringelse af meddelelsen i postkassen på meddelelsen og på de dokumenter, der skulle forkyndes, og underskriver dem.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis den person, som dokumenterne er stilet til, eller en person, der har pligt til at modtage dokumenterne på adressatens vegne, uden lovlig grund nægter at modtage dem, efterlader stævningsmanden dokumenterne på bopælsadressen eller på den pågældendes arbejdsplads eller i dennes postkasse, og hvis ikke der er nogen postkasse, sættes dokumenterne fast på døren til bopælen. På leveringssedlen anfører stævningsmanden dato, tidspunkt og begrundelse for, at forkyndelsen blev nægtet, samt det sted, hvor dokumenterne blev efterladt. Forkyndelsen anses herefter for at have fundet sted (artikel 144 i ZPP).

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ifølge postbefordringsloven (i det følgende benævnt ZPSto-2, Sloveniens lovtidende nr. 51/09, 77/10 og 40/14 – ZIN-B) leveres anbefalet og forsikret post til adressaterne personligt på deres adresse. Hvis dette ikke er muligt, afleveres anbefalet og forsikret post til et af husstandens voksne medlemmer eller til en person, som er bemyndiget til at modtage post (artikel 41 i ZPSto-2). Et voksent medlem af husstanden er en person på over 15 år, der bor sammen med adressaten (generelle vilkår og betingelser for levering af befordringspligttjenester af 1. september 2014, i det følgende benævnt GT).

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis anbefalet post ikke kan afleveres til ovennævnte personer (adressaten personligt/et voksent medlem af husstanden eller en part med bemyndigelse til at modtage dokumenter), fordi de ikke er til stede, lægger stævningsmanden en meddelelse i postkassen med oplysning om sted og frist for afhentning af forsendelsen. Hvis ikke adressaten afhenter forsendelsen inden for den frist, der er angivet i meddelelsen, returneres den til afsender. Hvis adressaten nægter at modtage anbefalet og forsikret post, anfører stævningsmanden datoen og begrundelsen for, at modtagelsen blev nægtet, på forsendelsen eller leveringssedlen og returnerer forsendelsen til afsender.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Forsendelsen kan afhentes på postkontoret senest 15 dage efter den dato, hvor adressaten blev underrettet om, at forsendelsen var kommet. En undtagelse herfra er forsendelser fra udlandet, hvor afsenderen tydeligt har anført en frist på under 15 dage ved afsendelse af forsendelsen. Frister for afhentning af post fastsættes på kalenderbasis og begynder at løbe dagen efter den dag, hvor adressaten blev underrettet om, at forsendelsen var kommet. For post, der opbevares på postkontoret som poste restante, og post til brugere af postbokse fastsættes fristerne på kalenderbasis og begynder at løbe dagen efter den dag, hvor forsendelsen ankom til postkontoret (artikel 27 i GT).

Stævningsmanden lægger en meddelelse i adressatens postkasse med oplysning om, hvor og inden for hvilken frist forsendelsen kan afhentes.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Leveringssedlen er bevis for, at dokumentet er forkyndt. Leveringssedlen underskrives af adressaten og stævningsmanden, og adressaten anfører selv modtagelsesdatoen, som skal skrives med bogstaver. Hvis adressaten ikke kan skrive eller ikke kan underskrive leveringssedlen, anfører stævningsmanden adressatens fulde navn og modtagelsesdatoen skrevet med bogstaver og tilføjer en bemærkning om, hvorfor adressaten ikke har underskrevet sedlen.

Hvis adressaten nægter at underskrive leveringssedlen, anfører stævningsmanden dette på leveringssedlen sammen med forkyndelsesdatoen, som skrives med bogstaver. Dokumenterne anses herefter for at være blevet forkyndt. Hvis forkyndelsen foretages i henhold til artikel 142, stk. 3, i ZPP (subsidiær forkyndelse eller "fiktiv" forkyndelse, se også punkt 8.2 og 7.3), anføres datoen for aflevering af meddelelsen hos adressaten samt datoen for aflevering af dokumenterne til retten eller på postkontoret på leveringssedlen.

Hvis dokumenterne ifølge bestemmelserne i ZPP afleveres til en anden person end den, for hvem der skulle foretages forkyndelse, anfører stævningsmanden deres indbyrdes relation på leveringssedlen (artikel 149, stk. 5, i ZPP).

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Leveringssedlen indeholder alle de elementer, der kendetegner et officielt bekræftet dokument, og udgør således et bevis på rigtigheden af de i dokumentet bekræftede faktiske omstændigheder. Det er imidlertid muligt at påvise, at de i dokumentet angivne faktiske omstændigheder ikke er korrekte.

Hvis ikke adressaten modtager dokumenterne eller hævder, at forkyndelsen var uregelmæssig, kan visse fejl eller mangler ved dokumentforkyndelsen lades ude af betragtning. Adressaten kan således ikke hævde, at forkyndelsen var uregelmæssig, hvis det fremgår helt tydeligt af dennes adfærd, at han eller hun på anden vis har fået kendskab til dokumenternes indhold på trods af den uregelmæssige forkyndelse. Dette gælder ligeledes, hvis adressaten rent faktisk kommer i besiddelse af dokumenterne (f.eks. hvis adressaten afhenter dokumenterne efter afhentningsfristens udløb). Dette er også fastsat i ZPP, hvor det anføres, at et brud på reglerne om forkyndelse ikke kan gøres gældende, hvis adressaten modtager dokumenterne på trods af bruddet. I så fald anses dokumenterne for at være forkyndt på det tidspunkt, hvor adressaten rent faktisk modtager dokumenterne (artikel 139, stk. 5, i ZPP).

Fejl i forbindelse med forkyndelsen kan udelukkes eller korrigeres ved begrebet restitutio in integrum, der betyder, at den oprindelige tilstand kan genoprettes, hvis en forsinkelse i udførelsen af et bestemt formelt skridt skyldes en begivenhed, som den pågældende part ikke har haft mulighed for at forudse eller forhindre trods udvisning af tilstrækkelig rettidig omhu. Hvis en part udebliver fra et retsmøde eller ikke overholder en frist for et retsligt skridt og således mister retten til at tage dette skridt, giver retten efter partens anmodning den pågældende tilladelse til at tage skridtet på et senere tidspunkt (genopretning af oprindelig tilstand), hvis den finder, at den pågældende ikke mødte op til retsmødet eller overholdt fristen med gyldig grund. Hvis restitutio in integrum tillades, føres sagen tilbage til tilstanden før forsinkelsen, og alle de afgørelser, som retten har truffet på grund af forsinkelsen, ophæves (artikel 116 i ZPP).

Anmodningen skal indgives senest 15 dage efter den dato, hvor årsagen til den pågældende parts udeblivelse fra retsmødet eller manglende overholdelse af fristen ophørte, og hvis den pågældende part fik kendskab til forsinkelsen på et senere tidspunkt, fra den dato, hvor parten fik kendskab hertil. Fristen for indgivelse af en anmodning om restitutio in integrum er seks måneder fra datoen for forsinkelsens indtræden (artikel 117 i ZPP). Både de subjektive og objektive tidsfrister er lovbestemte præklusive tidsfrister og kan ikke forlænges.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Postforkyndelse, der er en almindelig anerkendt metode til forkyndelse af retslige dokumenter, indebærer ingen særlige omkostninger for parterne. Forkyndelse på anden vis (f.eks. via en særlig tjeneste, der udfører forkyndelse af dokumenter som en registreret forretningsaktivitet), indebærer yderligere omkostninger, og retten kan derfor kun foranstalte en sådan forkyndelse på anmodning af en part, der skal deponere et tilstrækkeligt beløb til dækning af omkostningerne. Som fastsat i de særlige regler for de aktiviteter, der udøves af personer, som foretager dokumentforkyndelse i straffe- og civilretlige sager, er stævningsmænd berettiget til betaling for deres arbejde og til godtgørelse af omkostninger i overensstemmelse med den med retten indgåede aftale, som fastsætter betalingens størrelse og omkostningsgodtgørelsen.

Sidste opdatering: 10/02/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website