Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Slovakiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af dokumenter

Ifølge fortolkningen af retspraksis skal "forkyndelse af dokumenter" forstås som et formelt skridt, retten tager for at underrette en part i sagen eller en tredjepart, hvis samarbejde i sagen er påkrævet, om sagens forløb. Det er en væsentlig forudsætning for korrekt behandling og afslutning af retssager, at parterne holdes fuldt og helt informeret om sagens gang, idet en domstol kun kan fungere og træffe afgørelser på betingelse af, at parterne har fået alle dokumenter, eftersom modtagelse af og kendskab til disse er en forudsætning for næste skridt i sagen, anvendelse af et retsmiddel, procesretlige modforanstaltninger eller beskyttelse og andre handlinger, som kun kan antages til behandling inden for en tidsfrist, som er lovfæstet eller fastsat af retten. Især er forkyndelse af retsafgørelser om sagens realitet en væsentlig forudsætning for at afslutte sagen endeligt og for, at retsafgørelsen kan fuldbyrdes. Det er vigtigt at forstå, at § 105 ff. i lov nr. 160/2015 i den civile retsplejelov kun definerer de formelle aspekter af forkyndelsen af (retslige) dokumenter. Forkyndelsen af et dokument efter materiel ret, dvs. der omfatter en viljestilkendegivelse i form af et dokument, er reguleret af § 45 i lov nr. 40/1964 i den civile lovbog (Zákon č. 40/1964 Zb., Občiansky zákonník). Der er en væsentlig forskel mellem forkyndelse efter de materielle og de formelle regler, især vedrørende forkyndelsens virkning, gennemførelsen af forkyndelsesprocessen og iværksættelsen af retsvirkningerne.

Særlige procedurer for forkyndelse af dokumenter

Formålet med de særlige procedurer for forkyndelse af dokumenter i den civile retsplejelov er et forsøg fra lovgiverens side på at opretholde princippet om ligestilling af parterne og det kontradiktoriske princip i retssager. Ingen bør blive stillet ringere end andre i en retssag, og hver part skal være lige informeret om sagens gang. Parterne skal have lejlighed til at yde det nødvendige samarbejde i sagen og sætte sig ind i den anden parts erklæringer og beviser, alle procesdokumenter fra retten vedrørende sagen og sagens realitet. Princippet om ligestilling af parterne og det kontradiktoriske princip er et grundlæggende og definerende element i retten til retfærdig rettergang, som er en forfatningssikret rettighed i Slovakiet (§§ 46-48 i forfatningen eller Ústava Slovenskej republiky), der bygger på artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Generelt kan enhver forkyndelse, der sker efter den civile retsplejelov, anses for at være en formel forkyndelse, dvs. forkyndelse i en elektronisk postkasse (foretrækkes), forkyndelse til en e-mailadresse (kun på begæring af en part), forkyndelse ved en meddelende myndighed (postvirksomhed, stævningsmand) personligt eller på anden måde end personligt, forkyndelse ved offentlig bekendtgørelse eller i en bestemt form ved andre meddelende myndigheder (afdeling af politiet, kommunal politimyndighed, fængsels- og domstolstjenesten, foged, særlige behandlings- og uddannelsesinstitutioner, udenrigs- og Europaministeriet, forsvarsministeriet). I mere snæver forstand henviser formel eller officiel forkyndelse kun til personlig forkyndelse af retslige dokumenter.

En domstol benytter den procedure, der er fastlagt for almindelig forkyndelse af dokumenter, som ikke kræver personlig forkyndelse ifølge loven.

De dokumenter, der skal forkyndes personligt, er fastlagt i forskellige bestemmelser i den civile retsplejelov. Forkyndelse sker ligeledes personligt, hvis retten i betragtning af de særlige omstændigheder i sagen foranstalter denne metode (f.eks. forkynder domstolene i almindelighed indkaldelser til et retsmøde personligt af hensyn til den processuelle sikkerhed). Lovgiverens valg af kvalificeret forkyndelse af forskellige dokumenter vidner om deres betydning og om, at det er vigtigt, at en part får kendskab til deres indhold, og at retten til en retfærdig rettergang respekteres. Ifølge loven skal følgende dokumenter forkyndes personligt: kendelse, ved hvilken retten godkendte en ændring af stævningen, hvis parterne ikke var til stede under retsmødet, hvor ændringen blev foretaget (§ 142, stk. 2, i den civile retsplejelov), stævningen med bilag (§ 167, stk. 1, i den civile retsplejelov), sagsøgtes bemærkninger (replikken), hvis sagsøgte bestrider kravet i sin helhed (§ 167, stk. 3, i den civile retsplejelov), sagsøgerens bemærkninger til replikken i henhold til § 167, stk. 3, i den civile retsplejelov (duplikken) (§ 167, stk. 4, i den civile retsplejelov), indkaldelse til det indledende retsmøde (§ 169, stk. 2, i den civile retsplejelov), domme (§ 223, stk. 1, i den civile retsplejelov), et betalingspåbud i henhold til § 266, stk. 1, i den civile retsplejelov, en afgørelse om ophævelse af et betalingspåbud i henhold til § 267, stk. 4, i den civile retsplejelov, en afgørelse i henhold til § 273, litra c), i den civile retsplejelov om forpligtelsen til at indgive skriftlige bemærkninger i sagen inden for den fastsatte frist og i disse bemærkninger angive hovedelementerne i forsvaret, vedlægge de dokumenter, der henvises til, og anføre dokumentationen til støtte for påstandene i henhold til den civile retsplejelovs § 273, litra a).

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Retten er ansvarlig for forkyndelse af retslige dokumenter, og den har ret til at forkynde et dokument via meddelende myndigheder om nødvendigt. Forkyndelse af dokumenter i prioriteret orden fastlagt på grundlag af en systematisk fortolkning af den civile retsplejelov:

  1. Af retten under retsmødet eller i forbindelse med en anden retsakt
  2. I en elektronisk postkasse i overensstemmelse med lov nr. 305/2013 om offentlige myndigheders e-forvaltning og om ændring af visse love (e-forvaltningsloven)
  3. Forkyndelse til en e-mailadresse af dokumenter, der ikke skal forkyndes personligt, på begæring af en af parterne
  4. Forkyndelse via en meddelende myndighed:

–          normalt en postvirksomhed eller en stævningsmand

–          hvis retten finder det nødvendigt, har den mulighed for at få dokumenter forkyndt af den relevante afdeling af politiet, en foged eller den kommunale politimyndighed

–          i særlige tilfælde lader retten dokumentet forkynde af: Slovakiets fængsels- og domstolstjeneste (forkyndelse for personer, som afsoner fængselsdomme eller er varetægtsfængslet), en anerkendt behandlings- og uddannelsesinstitution (forkyndelse for fysiske personer, der er anbragt på sådanne institutioner), udenrigs- og Europaministeriet (forkyndelse for personer, der nyder diplomatiske privilegier og immunitet, eller andre, som befinder sig på disse personers opholdssteder, eller for hvem dokumenter skal forkyndes i bygninger eller lokaler, der er beskyttet af diplomatisk immunitet), Slovakiets forsvarsministerium (forkyndelse for militærpersoner, og for personer, hvor forkyndelsen af dokumenter ikke kan ske på anden vis)

– en særlig forkyndelsesmetode er forkyndelse ved offentlig bekendtgørelse, hvis dette er fastsat i den civile retsplejelov (f.eks. hvis den fysiske persons adresse er ukendt), eller i en særlig lov (f.eks. § 199 i den civile retsplejelov for frivillig retspleje).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

I sådanne tilfælde prøver de slovakiske domstole altid aktivt at finde frem til adressatens aktuelle adresse, primært ved at henvise til det slovakiske folkeregister (Register obyvateľov Slovenskej republiky), som er elektronisk forbundet med domstolenes informationssystemer. Retten kan straks fastslå den faste eller midlertidige adresse, som er anført i dette register (hvis adressen findes). Det slovakiske socialsikringsorgan (Sociálna poisťovňa) samarbejder også elektronisk med de slovakiske domstole via retsregistret, og en domstol kan begære visse oplysninger hos Sociálna poisťovňa, især adressen på en part i sagen som anført i Sociálna poisťovňa og navnet på partens aktuelle eller tidligere arbejdsgiver (via hvem partens aktuelle adresse i visse tilfælde kan fastslås, eller et dokument kan forkyndes direkte på arbejdspladsen, hvis sagens omstændigheder giver mulighed for det). Hvis det er tilladt efter lovgivningen, kan en ret også anmode skattemyndighederne, lokale myndigheder, et fængsel eller andre offentlige myndigheder om at samarbejde, og hvis det er muligt, henvender retten sig ligeledes til andre personer (f.eks. familiemedlemmer), der måske kender adressatens aktuelle opholdssted).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Som anført ovenfor har de slovakiske domstole via retsregistret direkte adgang til de data, der er opført i det slovakiske folkeregister. Parter i retssager har mulighed for at anmode om data fra det slovakiske folkeregister (udstedelse af en bekræftelse af eller skriftlig oplysning om en persons opholdssted) mod et administrationsgebyr på 5 EUR.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Ifølge de oplysninger, som er tilgængelige for det slovakiske justitsministerium, accepterer de slovakiske domstole normalt sådanne begæringer og træffer foranstaltninger til at fastslå en sådan persons aktuelle adresse og derved imødekomme begæringen. Med henblik herpå følges de procedurer, der er beskrevet i de foregående punkter.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Som anført i punkt 3 forkynder retten primært dokumenter selv under retsmødet eller i forbindelse med en anden retsakt, men retten kan også forkynde dokumenter:

  • i en elektronisk postkasse i overensstemmelse med e-forvaltningsloven
  • til en e-mailadresse, hvis dokumenterne ikke skal forkyndes personligt, på begæring af en af parterne
  • via meddelende myndigheder (postvæsenet, stævningsmand, relevant afdeling af politiet, en foged eller en kommunal politimyndighed, hvis det er nødvendigt, og i særlige tilfælde fængsels- og domstolstjenesten, en behandlings- og uddannelsesinstitution, udenrigs- og Europaministeriet eller forsvarsministeriet)
  • ved offentlig bekendtgørelse.

Retten træffer afgørelse om forkyndelse af dokumenter alt efter typen af dokument. Ud over personlig forkyndelse anvendes fortrinsvis forkyndelse i elektronisk postkasse, herunder af dokumenter, der skal forkyndes personligt (i modsætning til forkyndelse til elektronisk adresse eller e-mail, som ikke kan anvendes til forkyndelse af dokumenter, der skal forkyndes personligt). Som nævnt ovenfor skal visse nærmere angivne myndigheder ifølge loven anvende en særlig forkyndelsesmetode over for visse personer, hvilket udelukker forkyndelse i elektronisk postkasse (fængsels- og domstolstjenesten, en behandlings- og uddannelsesinstitution, udenrigs- og Europaministeriet, forsvarsministeriet). Loven indeholder ligeledes bestemmelser om forkyndelse ved offentlig bekendtgørelse i visse tilfælde (forkyndelse af en afgørelse til en ikke nærmere defineret kreds af personer). Som nævnt ovenfor kan retten desuden også af praktiske grunde få dokumenter forkyndt af den relevante afdeling af politiet, en foged eller den kommunale politimyndighed.

I øjeblikket forkynder domstolene størstedelen af dokumenterne pr. post, enten ved anbefalet brev (almindelig forkyndelse) eller officielt brev (personlig forkyndelse). Det forventes, at en stor del af forkyndelserne kan foretages via elektroniske postkasser fra den 1. juli 2017, hvor alle elektroniske postkasser skal være aktiveret i henhold til e-forvaltningsloven. Alle juridiske personers elektroniske postkasser skal aktiveres (domstolene vil ikke længere sende dokumenter i papirform, dog med de ved lov fastsatte undtagelser). Det vil kun være muligt at forkynde dokumenter til fysiske personer i elektroniske postkasser, hvis de anmoder herom.

Hvis dokumenterne fremsendes til adressatens postadresse (når det ikke er muligt at forkynde i en elektronisk postkasse), hvad enten der er tale om en almindelig eller personlig forkyndelse, anvender retten den adresse, som adressaten selv har angivet. Retten forkynder kun dokumenterne som følger, hvis forkyndelsen mislykkes:

  1. til en fysisk person, på den adresse, der står opført i det slovakiske folkeregister, eller på udlændingens adresse på slovakisk område, afhængigt af vedkommendes opholdsstatus
  2. til en juridisk person, på den hjemstedsadresse, der står opført i virksomhedsregistret, eller i et andet offentligt register (f.eks. registret for selvstændigt erhvervsdrivende).

Alternative metoder til subsidiær forkyndelse

Den nye civile retsplejelov indeholder ingen bestemmelser om alternative metoder til subsidiær forkyndelse. Med indførelsen af parternes objektive ansvar for registrerede oplysninger i offentlige registre, foretages der ikke længere subsidiær forkyndelse.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

En ret kan også forkynde dokumenter elektronisk (e-mail), hvis parten i sagen anmoder herom skriftligt og meddeler adressen, så dokumenterne kan sendes elektronisk. Et dokument anses for at være blevet forkyndt den tredje dag efter, at det blev afsendt, også selv om adressaten ikke har læst det. En sådan forkyndelse er udelukket for dokumenter, der forkyndes personligt. Denne metode er derfor ikke begrænset af sagstypen, eller af hvem adressaten kan være, men af den type dokument, der forkyndes. Denne forkyndelsesprocedure er heller ikke mulig, hvis retten kan forkynde dokumentet personligt eller i en elektronisk postkasse.

Som det fremgår klart af ovenstående, skal de slovakiske domstole primært foretage forkyndelse i elektroniske postkasser, hvilket er obligatorisk for juridiske personer og en mulighed for fysiske personer. Senest den 30. juni 2017 skal alle (slovakiske) juridiske personer have en aktiv elektronisk postkasse. Fra og med denne dato vil forkyndelse af dokumenter til juridiske personer udelukkende ske via elektroniske postkasser, medmindre det ikke er tilladt i henhold til en særlig lov – på nuværende tidspunkt er der primært tale om dokumenter, som kun kan forkyndes i papirform eller ved offentlig bekendtgørelse (e-forvaltningsloven regulerer i øvrigt også "opslag på elektronisk opslagstavle"). På nuværende tidspunkt er retten også forpligtet til primært at forkynde dokumenter i den elektroniske postkasse, men nogle juridiske personer har endnu ikke en aktiv elektronisk postkasse, og derfor skal dokumenter stadig forkyndes til dem på traditionel vis. Der er mulighed for at forkynde dokumenter til fysiske personer i elektroniske postkasser, men de aktiveres kun efter anmodning, hvilket betyder, at dokumenter stadig forkyndes for fysiske personer på traditionel vis, hvis de ikke anmoder om at få aktiveret deres elektroniske postkasse. Hvis en fysisk person anmoder om at få aktiveret sin elektroniske postkasse, forkynder retten kun dokumenterne på denne måde (medmindre loven om elektronisk forkyndelse foreskriver elektronisk forkyndelse af den pågældende type dokument), hvis den civile retsplejelov ikke foreskriver en særlig type forkyndelse via fængsels- og domstolstjenesten, en særlig behandlings- og uddannelsesinstitution, udenrigs- og Europaministeriet eller forsvarsministeriet (se punkt 3, 4)).

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Subsidiær forkyndelse af dokumenter reguleres af den civile retsplejelov og forkyndelse i elektroniske postkasser af e-forvaltningsloven.

En forkyndelse i henhold til e-forvaltningsloven er ikke en subsidiær forkyndelse i egentlig forstand, idet aktiveringen af postkassen (automatisk aktivering for juridiske personer eller frivillig aktivering for fysiske personer) udelukker, at adressatens adresse er "ukendt", eller at "dokumentet ikke kan forkyndes". Den blotte deponering af en officiel elektronisk meddelelse (meddelelse fra retten) i den elektroniske postkasse indebærer, at den pågældende meddelelse er nået frem til adressaten. En elektronisk officiel meddelelse anses for at være forkyndt dagen efter deponeringen i den elektroniske postkasse. Hvis der er tale om et dokument, som i henhold til den civile retsplejelov skal forkyndes personligt, og adressaten ikke henter det i sin elektroniske postkasse (og dermed heller ikke læser det), anses det derimod for at være forkyndt ved udløbet af en frist på 15 dage, som begynder at løbe dagen efter deponeringen af den elektroniske officielle meddelelse. Denne metode kan ikke anvendes til betalingspåkrav, hvor subsidiær forkyndelse ikke må benyttes.

Hvis et dokument forkyndes på traditionel vis i henhold til den civile retsplejelov (der stadig gælder for fysiske personer), anvendes fiktiv forkyndelse på samme måde uanset forkyndelsesmetoden, dvs. hvad enten der er tale om almindelig forkyndelse eller personlig forkyndelse. Hvis adressatens adresse er registreret i et offentligt register (navnlig det slovakiske folkeregister for fysiske personer og virksomhedsregistret for juridiske personer), og brevet returneres til retten som ikke forkyndt, anses det for at være forkyndt på dagen for tilbagesendelsen til retten. Hvis en fysisk person ikke har nogen registreret adresse i folkeregistret, foretages forkyndelse ved opslag af meddelelsen på rettens opslagstavle og websted, og brevet anses for at være forkyndt 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen. Denne subsidiære forkyndelsesmetode kan ikke anvendes til forkyndelse af betalingspåkrav.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Se svar på spørgsmål 5 – Alternative forkyndelsesmetoder.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Dette er ikke en anden forkyndelsesmetode, men en almindelig forkyndelse via en postvirksomhed – hvis adressaten ikke træffes på adressen, efterlader postbuddet (uanset om brevet fremsendes pr. anbefalet brev eller afleveres personligt) en skriftlig meddelelse i adressatens postkasse (på hjemmeadressen) om, at dokumentet er blevet deponeret på posthuset.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis adressaten nægter at modtage dokumentet uden en god grund, anses dokumentet for at være blevet forkyndt på den dag, modtagelsen blev nægtet, og postbuddet skal underrette adressaten herom. Blev forkyndelsen ikke foretaget lovligt (f.eks. hvis postbuddet ikke informerede adressaten om følgerne af at nægte at modtage dokumentet), har den ingen retsvirkning.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Såfremt et modtagelsesbevis er påkrævet, udleverer posthuset (Slovenská pošta, a.s., som den traditionelle postvirksomhed) kun dokumentet, hvis adressaten eller en bemyndiget modtager (hvis dokumentet ikke kan udleveres til adressaten) foreviser et identitetsbevis ved afhentningen, tillader, at nummeret på identitetsdokumentet bliver registreret, og anerkender modtagelsen. Bemyndigede modtagere af dokumenter stilet til en fysisk person er adressatens ægtefælle og eventuelle personer på mindst 15 år, som bor sammen med adressaten i samme hus eller lejlighed. Dokumenter, der skal forkyndes personligt, kan dog ikke forkyndes for disse personer.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I så fald efterlader postbuddet en skriftlig meddelelse i adressatens postkasse (på hjemmeadressen) om, at dokumentet er blevet deponeret på posthuset. Adressaten eller en bemyndiget modtager kan afhente dokumentet inden for en tidsfrist på 18 kalenderdage. Denne tidsfrist kan forlænges på adressatens begæring. Er dokumentet ikke afhentet inden for tidsfristen, bliver det uanbringeligt, og postvirksomheden returnerer det uanbringelige dokument til afsenderen.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Tidsfristen er 18 kalenderdage, og den kan forlænges på adressatens begæring. Adressaten underrettes herom ved en skriftlig meddelelse i postkassen (på hjemmeadressen).

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Ja, et modtagelsesbevis i overensstemmelse med den civile retsplejelov, som er bevis for forkyndelsen af et retsligt dokument og dermed er et offentligt instrument. Oplysningerne i modtagelsesbeviset betragtes som sande, medmindre der foreligger bevis for det modsatte. En part i sagen, der anfægter rigtigheden af oplysningerne i modtagelsesbeviset (med påstand om, at den lovlige forkyndelsesprocedure ikke blev fulgt), har pligt til at fremlægge bevis for disse påstande for retten. Hvis retten forkynder et dokument ved et retsmøde eller i et procesdokument, gøres der et notat herom i retsbogen.

Det elektroniske modtagelsesbevis er omfattet af e-forvaltningsloven og er en bekræftelse af en personlig forkyndelse af dokumenter (officielle meddelelser) – adressaten er forpligtet til at bekræfte forkyndelsen af den elektroniske officielle meddelelse ved at fremsende et elektronisk modtagelsesbevis, og bekræftelsen af forkyndelsen er en forudsætning for, at indholdet af den elektroniske officielle meddelelse gøres tilgængeligt for adressaten i dennes elektroniske postkasse. I det elektroniske modtagelsesbevis angives dato og klokkeslæt for forkyndelsen af den officielle meddelelse. Som for et modtagelsesbevis i "papirformat" betragtes oplysningerne i modtagelsesbeviset som sande, medmindre der foreligger bevis for det modsatte, og det er også muligt at anfægte dets retsvirkninger.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Se mulighederne for alternativ forkyndelse i punkt 5, 7.1 og 7.4. Er forkyndelsen foretaget i strid med lovgivningen, er en ny forkyndelse af dokumentet nødvendig, da de slovakiske retsregler ikke giver mulighed for at gøre en ugyldig forkyndelse gyldig. En forkyndelse af retslige dokumenter foretaget ved en anden metode end de lovlige metoder har ikke retskraft og får ingen lovfæstede retsvirkninger.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Forkyndelse af retslige dokumenter faktureres ikke direkte.

Sidste opdatering: 13/05/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.