Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Frankrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse (signification) er en form for meddelelse (notification).

Det bestemmes i § 651 i den civile retsplejelov, at "dokumenterne bringes til de berørte personers kendskab ved deres meddelelse".

Meddelelse kan finde sted ved forkyndelse, dvs. meddelelsen sker ved, at dokumentet forkyndes ved stævningsmand (huissier de justice) (stk. 2) eller på sædvanlig vis uden stævningsmandens mellemkomst.

Forkyndelsens formelle rigtighed er underlagt strenge generelle bestemmelser om de tilladte tidspunkter og dage samt en række formkrav, der er fastsat i § 653 ff. i den civile retsplejelov.

  • Link til bestemmelserne i den civile retsplejelov om meddelelse og forkyndelse: klik HER.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Alle vigtige dokumenter i en retssag skal bringes til den anden parts kendskab. Et processkrift er et dokument, hvorved en retssag indledes, et dokument, som sikrer sagens forløb, som gør det muligt at suspendere sagen eller bringe den til ophør eller at få fuldbyrdet en dom (f.eks. stævning, indlæg, memorandum, forkyndelse af en dom).

Den civile retsplejelov indeholder bestemmelser om en todelt ordning for meddelelse af processkrifter. Et dokument kan altid forkyndes ved stævningsmand (jf. § 651, stk. 3, i den civile retsplejelov), også selv om det ifølge loven kunne være forkyndt på anden vis. Til gengæld er det ikke tilladt at forkynde et dokument på anden vis, når det ifølge loven skal forkyndes ved stævningsmand.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Stævningsmænd (huissiers de justice) har som de eneste beføjelse til at forkynde dokumenter. De kan overdrage denne beføjelse til edsvorne fuldmægtige (clercs assermentés), som de har det civilretlige ansvar for.

Meddelelse af dokumenter på sædvanlig vis kan foretages af alle. De skal i meddelelsen angive deres efternavn og fornavne eller firmanavn samt deres adresse eller vedtægtsmæssige hjemsted. (jf. § 665 i den civile retsplejelov). Meddelelsen kan også foretages ved en justitssekretær (i visse tilfælde i forbindelse med indkaldelse til et retsmøde eller meddelelse af en dom).

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Når et dokument fra udlandet skal forkyndes af en fransk myndighed (offentlig anklager eller stævningsmand), og det godtgøres, at personen ikke længere bor på den angivne adresse, påhviler det denne myndighed at tage de skridt, der er nødvendige for at finde frem til den pågældende persons nøjagtige adresse.

Med henblik herpå har den offentlige anklager adgang til forskellige registre, herunder socialsikringsregistre. De oplysninger, der videregives, vedrører udelukkende skyldnerens adresse, adressen på dennes arbejdsgiver og de organer, ved hvilke der er åbnet en konto i skyldners navn.

I forbindelse med civilretlig tvangsfuldbyrdelse giver § L. 152-1 i lov om civilretlig tvangsfuldbyrdelse stævningsmænd direkte adgang til oplysninger ved statens forvaltninger eller tjenester, ved de offentlige myndigheder og ved virksomheder og organer, der er under forvaltningsmyndighedens kontrol.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Bortset fra offentligt tilgængelige oplysninger (i f.eks. telefonbøger) har udenlandske retslige myndigheder og parterne i en retssag ikke adgang til registre, der indeholder personoplysninger, som f.eks. skyldnerens adresse.

Efter fransk ret kan der kun gives adgang til sådanne oplysninger i forbindelse med civilretlig tvangsfuldbyrdelse eller ved en kendelse i forbindelse med en retssag (jf. spørgsmål 1.3.).

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Der findes ingen bestemmelser i den civile retsplejelov, som er til hinder for anvendelsen af forordning nr. 1206/2001 til at finde en persons adresse. Forordningen skal dog overholde retsplejelovens bestemmelser. Ifølge fransk ret har de civile retter imidlertid ikke som i andre medlemsstater direkte adgang til folkeregistre. Derfor kan man forestille sig, at forordning nr. 1206/2001 vil blive anvendt, hvis tredjemand er i besiddelse af et dokument, der indeholder den pågældende persons adresse. I så fald og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 138 ff. i den civile retsplejelov kan retten pålægge denne tredjemand at fremlægge det pågældende dokument, idet det præciseres, at tredjemand kan gøre en legitim hindring gældende (f.eks. tavshedspligt for advokater).

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Meddelelse på sædvanlig vis kan ske pr. post i en lukket kuvert (jf. § 667 i den civile retsplejelov) eller ved aflevering med kvittering for modtagelsen. Meddelelsen skal indeholde alle oplysninger om efternavn og fornavne eller firmanavn på den person, dokumentet hidrører fra, samt personens adresse eller vedtægtsmæssige hjemsted. Det er et krav, at meddelelsen indeholder en angivelse af den modtagende person (jf. § 665 i den civile retsplejelov). Disse forskellige oplysninger er obligatoriske. Fremgår de ikke af dokumentet, er meddelelsen ugyldig (jf. § 693 i den civile retsplejelov).

Hvis modtageren er en fysisk person, skal meddelelse ske på det sted, hvor personen har sin bopæl, eller på et hvilket som helst sted, hvis dokumentet overgives til personen selv eller på den valgte adresse, hvis dette er tilladt eller påkrævet efter loven. Hvis modtageren er en juridisk person, skal meddelelse ske på det sted, hvor virksomheden er beliggende, og ellers til en af virksomhedens ansatte, der er bemyndiget til at modtage dokumentet.

For den, der foretager meddelelsen, er datoen den dato, hvor brevet afsendes, hvilket fremgår af posthusets stempel. For den, der får meddelt et dokument, er datoen den dato, hvor personen modtager brevet. Hvis der er tale om et anbefalet brev med kvittering for modtagelsen, er denne dato den, som postvæsenet anfører, når brevet afleveres til adressaten.

Forkyndelse mellem advokater finder sted, når en advokat skal forkynde et dokument for sin kollega (jf. artikel 671-673 i den civile retsplejelov). Det sker altid i domhuset på en af to måder: Forkyndelse (som kræver, at en stævningsmand sætter sit stempel og sin underskrift på dokumentet og en kopi heraf) eller direkte meddelelse (som sker ved overdragelse af dokumentet i to eksemplarer til den modtagende advokat, idet denne giver den anden advokat et af eksemplarerne tilbage med dato og underskrift).

Forkyndelser foretages af stævningsmændene i retskredsen for den distriktsdomstol (tribunal de grande instance), hvor de er bosat. I praksis er det kun tilladt at foretage forkyndelser på hverdage mellem kl. 6 og 21, medmindre retten giver tilladelse til andet. I artikel 663 i den civile retsplejelov er der opregnet en række oplysninger, som skal fremgå af de to originaler af stævningsmandens dokumenter, og enhver mangel gør forkyndelsen ugyldig (jf. artikel 693 i den civile retsplejelov). Dokumentet skal forkyndes personligt. Hvis dette ikke er muligt, skal det forkyndes på personens bopæl eller opholdssted. Hvis ikke betingelserne for anvendelse af denne anden forkyndelsesmåde er opfyldt, sker forkyndelsen ved at sende modtageren en udskrift af retsbogen (forkyndelse på stævningsmandens kontor).

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Artikel 748-1 i den civile retsplejelov bestemmer, at forsendelse, aflevering og meddelelse af processkrifter, retsdokumenter, meddelelser, påmindelser eller indkaldelser, rapporter, udskrifter fra retsbogen og kopier og genparter, der er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning, under visse omstændigheder kan foretages elektronisk.

Indførelsen af nye teknologier i retsvæsenet har gjort det nødvendigt at opstille retningslinjer for stævningsmænds elektroniske forkyndelse.

Meddelelser mellem advokater kan også foretages via de franske advokaters virtuelle private netværk (Réseau Privé Virtuel Avocats, RPVA), som også anvendes til udveksling mellem advokater og retsinstanser under sagen.

De tekniske bekendtgørelser, hvorved de konkrete retningslinjer for elektronisk udveksling fastlægges, giver principielt kun adgang til elektronisk kommunikation for visse fagfolk, herunder advokater og stævningsmænd.

Elektronisk kommunikation er en mulighed ved de fleste retsinstanser, såsom distriktsdomstole, handelsdomstole, appeldomstole, kassationsdomstolen og byretter (tribunaux de grande instance, tribunaux de commerce, cours d'appel, Cour de cassation, tribunaux d'instance) i mere begrænset omfang .

I visse tilfælde og under bestemte betingelser kan dokumenter fra justitskontoret (meddelelser om retsmøde eller, for visse juridiske personer, indkaldelser) sendes til en part pr. e-mail (se artikel 748-8 og 748-9 i den civile retsplejelov).

I samtlige tilfælde skal dokumentets modtager udtrykkeligt give sit samtykke til, at der anvendes elektronisk kommunikation.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis meddelelse af dokumentet ikke har kunnet foretages, skal det forkyndes ved stævningsmand.

Forkyndelsen sker "enten på bopælen eller, hvis ikke bopælen er kendt, på opholdsstedet". Stævningsmanden skal således iværksætte alle nødvendige tiltag for at finde frem til modtagerens bopæl, inden han overdrager dokumentet på opholdsstedet.

Hvis dokumentets adressat har en kendt bopæl eller et kendt opholdssted, og stævningsmanden ikke antræffer den pågældende, kan sidstnævnte kun foretage en gyldig forkyndelse ved at aflevere en kopi af dokumentet til en anden person, der er til stede på bopælen eller opholdsstedet. Hvis ikke dokumentet kan afleveres, skal flere formkrav overholdes for at beskytte modtagerens interesser. Der afleveres en kopi i en lukket kuvert, som skal indeholde bestemte oplysninger, og der sendes en besked til den pågældende person herom ved almindeligt brev.

Hvis dokumentets modtager ikke har hverken en kendt bopæl eller et kendt opholdssted eller arbejdssted, kan stævningsmanden på gyldig vis opbevare dokumentet på sit kontor. I denne forbindelse udarbejder han et notat , i hvilken han omhyggeligt angiver alle de tiltag, han har iværksat for at finde modtageren. Samme dag eller senest den første arbejdsdag derefter sender han en kopi af notatet og af det dokument, der søges forkyndt, til modtageren på dennes sidst kendte adresse ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen. Samme dag underretter stævningsmanden ved almindeligt brev modtageren herom.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

En forkyndelse anses for at have fundet sted den dag, hvor den er foretaget personligt, på bopælen eller opholdsstedet. Da forkyndelse ved aflevering på stævningsmandens kontor opfattes som forkyndelse på bopælen, er det datoen for beskeden om, at stævningsmanden har været forbi hos modtageren, og ikke datoen for kopiens aflevering på stævningsmandens kontor, der gælder. Reglerne for fastsættelse af forkyndelsesdatoen gælder, også selv om der skal sendes en besked.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis ikke modtageren er hjemme, når postbuddet kommer med det anbefalede brev med kvittering for modtagelsen, står der på beskeden om, at postbuddet har været forbi hos modtageren, at modtageren kan afhente en kopi af dokumentet på posthuset inden for en fastsat frist.

Hvis stævningsmanden er sikker på, at adressen på forkyndelsesdokumentet er rigtig, men ikke kan aflevere dokumentet personligt, lægger han en besked om, at han har været forbi, i modtagerens postkasse, med oplysning om, at modtageren kan afhente en kopi af dokumentet på stævningsmandens kontor (jf. artikel 656 i den civile retsplejelov).

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Modtagerens accept er ikke nogen betingelse for, at dokumentet kan afleveres til den pågældende, så selv om dokumentets modtager ikke ønsker at modtage det dokument, som stævningsmanden vil overrække ham, er dokumentet ikke desto mindre forkyndt for modtageren. Stævningsmanden kan nemlig umuligt tvinge modtageren til at tage imod dokumentet, hvis han nægter det. Stævningsmanden afleverer så blot kopien hos modtageren, når denne er til stede på bopælen. Forkyndelsen er således gyldig, selv om modtageren nægter at tage imod dokumentet, og stævningsmanden blot lægger det på et møbel (jf. CA Paris, 12.12.1906, S. 1907. 2.109).

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Ved meddelelse pr. post kan den person, der har til opgave at aflevere brevet med kvittering for modtagelsen, i princippet kun aflevere det til den person, det er adresseret til, medmindre modtageren har bemyndiget en tredjemand til at modtage sådanne dokumenter.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Såfremt hverken dokumentets modtager eller en person, der er bemyndiget til at modtage breve med kvittering for modtagelsen, har kunnet modtage det dokument, der meddeles pr. post, er meddelelsen ikke gyldig, og dokumentet skal forkyndes ved stævningsmand.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Hvis den person, der har til opgave at aflevere brevet med kvittering for modtagelsen, har indfundet sig på modtagerens bopæl, og modtageren (eller den, der er bemyndiget til at modtage anbefalede breve med kvittering for modtagelsen) ikke er til stede, efterlader postbuddet en besked i vedkommendes postkasse. I beskeden står der, at brevet ligger klar til modtageren på posthuset, og at han kan afhente det inden for en frist på 15 dage. Hvis ikke modtageren har afhentet brevet inden for den fastsatte frist, returneres det til afsenderen.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når meddelelse sker ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen, afleverer postbuddet brevet til modtageren mod dennes underskrift på kvitteringen. Kvitteringen sendes til afsenderen som bevis for, at dokumentet er blevet afleveret personligt. Hvis ikke modtageren har afhentet brevet på posthuset, eller hvis adressen f.eks. er forkert, får afsenderen tilsendt kvitteringen efter udløbet af fristen på 15 dage med besked om, at det ikke har været muligt at forkynde dokumentet.

Når et dokument forkyndes, anfører stævningsmanden i sin protokol de tiltag, han har iværksat for at foretage forkyndelsen, jf. bestemmelserne i artikel 655, stk. 2, i den civile retsplejelov, der lyder som følger: "Stævningsmanden anfører de tiltag, han har iværksat for at forkynde dokumentet personligt for modtageren, og de forhold, der har gjort det umuligt at forkynde dokumentet".

Stævningsmanden anfører ligeledes i protokollen, hvem han har afleveret dokumentet til, og underretter fuldmagtsgiveren herom.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Dokumenterne skal i princippet meddeles personligt. Det er dog under visse omstændigheder muligt at meddele dem til tredjemand, uden at dette nødvendigvis gør meddelelsen ugyldig.

I henhold til bestemmelserne i § 670 i den civile retsplejelov anses meddelelse ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen for at have fundet sted på bopælen eller opholdsstedet, når kvitteringen for modtagelsen er underskrevet af en person, der er bemyndiget hertil. En sådan meddelelse kan have betydning for retsafgørelsens kvalificering (kontradiktorisk afgørelse eller udeblivelsesafgørelse, hvis ikke personen er til stede), men den er ikke mindre gyldig af den grund.

I de øvrige tilfælde, dvs. hvis adressen for meddelelsen ved anbefalet brev er forkert, eller hvis ikke modtageren har afhentet brevet på posthuset, opfordrer justitssekretæren den pågældende til at få dokumentet forkyndt, jf. bestemmelserne i artikel 670-1 i samme lov. Dette gør det muligt at få dokumentet meddelt på gyldig vis.

På samme måde kan stævningsmanden aflevere dokumentet til en anden end modtageren, f.eks. til et familiemedlem, der befinder sig på bopælen. I så fald afleveres en kopi af dokumentet til den pågældende tredjemand i en forseglet kuvert, og stævningsmanden anfører navnet på den person, der har modtaget dokumentet, i sin protokol (artikel 655 og 657 i samme lov).

Hvis stævningsmanden har haft mulighed for at fastslå, at modtageren rent faktisk bor på den angivne adresse, kan han efterlade en besked i postkassen om, at modtageren kan afhente dokumentet på hans kontor. I dette tilfælde er forkyndelsen gyldig, og dokumentet anses for at være forkyndt på bopælen, hvilket har de virkninger, der allerede er nævnt med hensyn til retsafgørelsens kvalificering (jf. 656 i samme lov).

Endelig gør sagsøgtes frivillige tilstedeværelse i retsmødet ved byretten, handelsretten eller arbejdsretten det muligt at se bort fra en ugyldig meddelelse eller forkyndelse af stævningen, når parterne er enige herom (Soc., 16.5.1990).

I alle andre tilfælde har et dokument, der er uretmæssigt meddelt eller forkyndt, ingen gyldighed og afføder ingen retsvirkninger. Det kan bl.a. ikke udløse klagefristerne.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

Udgifterne til meddelelse af et dokument ved anbefalet brev er begrænset til prisen for forsendelse af et anbefalet brev, dvs. 5,10 EUR for et brev på højst 20 g, der afsendes i Frankrig til en modtager i Frankrig (pris pr. 1. april 2017).

Udgifterne til forkyndelse er fastsat i bekendtgørelse af 26. februar 2016 om fastsættelse af stævningsmænds regulerede honorarer. Prisen for forkyndelse afhænger af dokumentets art og det beløb, dokumentet vedrører, men ligger generelt på under 50 EUR.

Sidste opdatering: 21/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website