Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Kroatien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Konkret er "forkyndelse af dokumenter" et juridisk begreb, ifølge hvilket dokumenter i civil- og handelsretlige sager skal forkyndes for alle parter i sagen.

Ifølge artikel 4, stk. 1, punkt 6, 7 og 8, i dekretet om kontortransaktioner (Uredba o uredskom poslovanju) (i det følgende benævnt "dekretet"), Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens officielle tidende), nr. 7/09, kan et sådan dokument enten kan være et indlæg eller en officiel akt.

– Et indlæg er et dokument, som en part bruger til at anlægge en sag, supplere eller ændre en begæring eller andet retskrav eller til at afholde sig fra at forfølge det pågældende krav.

Det fastsættes i artikel 14 i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) (NN nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13 og 89/14, i det følgende benævnt "CPA"), at såfremt det for bestemte søgsmål ikke er fastsat i lovgivningen, under hvilken form de kan anlægges, skal parterne iværksætte formelle skridt enten skriftligt uden for retsmødet eller mundtligt ved retsmødet.

I henhold til artikel 106 i CPA skal indlæg – stævninger, svar på stævninger, retsmidler og andre erklæringer, begæringer og meddelelser, der fremsættes uden for retssagen – indgives skriftligt.

Indlæg er således de dokumenter, som fremsendes af klienter og andre parter i sagen, og som bruges til at tage formelle skridt.

– En akt er et dokument udstedt af en myndighed, hvori den afgør en sag, besvarer et indlæg fremsat af en part eller afgør, afslutter eller færdiggør officielle foranstaltninger og indleder en formel korrespondance med andre organer eller juridiske enheder med offentlig myndighed.

En lovfæstet forkyndelse af dokumenter er den foreskrevne handling, som udføres af kompetente myndigheder og personer, således at adressater kan få adgang til indholdet af dokumenter, der er stilet til dem. Dette er vigtigt, for hvis et dokument ikke forkyndes for en part, forhindres den pågældende i at blive hørt, og dette udgør under alle omstændigheder en væsentlig krænkelse af bestemmelserne vedrørende søgsmål og kan resultere i et ekstraordinært retsmiddel.

Forkyndelse af en stævning for en sagsøgt er også en nødvendig forudsætning for, at en retssag kan indledes, og en sådan sag begynder fra det tidspunkt, stævningen forkyndes for modparten (artikel 194, stk. 1, i CPA).

Der gælder derfor særlige regler for forkyndelse af dokumenter, eftersom det er et krav i retssager, som udspringer af princippet om parternes ret til at blive hørt. Det betyder, at parterne skal have adgang til oplysninger om tid og sted for retssagen og om væsentlige omstændigheder i en sag. Endvidere kan sager slet ikke anlægges, medmindre sagsanlægget er forkyndt for modparten i overensstemmelse med de gældende regler. Forkyndelse af dokumenter er også vigtig, for i visse tilfælde løber parternes frist for at tage formelle skridt (svar på en stævning, appel) fra det tidspunkt, et dokument forkyndes, dvs. at det i løbet af retssagen er nødvendigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at adressaterne får kendskab til indholdet af de dokumenter, de får forkyndt (retssikkerhedsprincippet og princippet om mundtlig og skriftlig forelæggelse). Et dokument anses kun for at være korrekt forkyndt, hvis bestemmelserne for forkyndelse af dokumenter er opfyldt.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

Sagsanlæg, påbud om opkrævning, kendelser og andre retsafgørelser, som kan appelleres særskilt, og som der kan søges retsmidler imod, skal forkyndes for den relevante part personligt. Det gælder også for alle andre dokumenter, hvor det er påkrævet ifølge lovgivningen, eller hvor en domstol finder det nødvendigt at træffe særlige retsbevarende foranstaltninger, f.eks. hvor der indleveres originale identifikationsdokumenter eller af andre lignende grunde (artikel 142, stk. 1, i CPA).

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Afsnit 11 i CPA indeholder bestemmelser om forkyndelse af dokumenter.

I artikel 133, stk. 1, i CPA foreskrives den måde, hvorpå dokumenter forkyndes, idet det fastsættes, at dokumenter skal forkyndes pr. post eller af en udpeget retsembedsmand eller retsmedarbejder, et kompetent administrativt organ, en notar eller direkte af retten eller alternativt pr. e-mail i overensstemmelse med særskilt lovgivning.

I henhold til artikel 133a i CPA kan retten – på begæring af en part, som erklærer at være parat til at afholde omkostningerne hertil – ved en inappellabel kendelse foranstalte, at forkyndelsen af et dokument overlades til en notar. Med henblik på udførelsen af denne opgave kan notaren erstattes af en notarfuldmægtig eller en rådgivende notar.

Det bestemmes i artikel 133b i CPA, at hvis sagsøgte – før der anlægges sag ved retten – indgår en skriftlig aftale med sagsøger, hvor sagsøgte accepterer at få dokumenter af relevans for det tvistemål, aftalen vedrører, forkyndt på en bestemt adresse i Republikken Kroatien eller gennem en bestemt person i Kroatien, skal stævningen og andre retslige dokumenter i sagen forkyndes for sagsøgte på forslag af sagsøger på den pågældende adresse eller for den pågældende person. Kan forkyndelsen ikke foretages, afsiger retten en kendelse om, at alle yderligere dokumenter skal forkyndes for sagsøgte ved et opslag på rettens opslagstavle.

Det fastsættes i artikel 133c i CPA, at hvis parterne indgår en aftale herom under sagen, afgør retten, at de skal sende indlæg og andre dokumenter direkte til hinanden anbefalet og med modtagelsesbevis. Er en af parterne en juridisk eller en fysisk person med et registreret erhverv, kan dokumenterne overgives direkte på den pågældendes hovedkontor med et bevis for modtagelsen af dokumentet bekræftet med virksomhedens segl. I tvistemål, hvor begge parter er repræsenteret af advokater eller offentlige anklagere, kan retten tilpligte parternes repræsentanter at sende indlæg direkte til hinanden pr. post med modtagelsesbevis eller aflevere dem direkte til på repræsentanternes kontor eller registreringskontor.

Det fastsættes i artikel 134a, at forkyndelse skal foretages for en juridisk person, som er registreret ved en bestemt ret eller i et register, på den i stævningen anførte adresse. Hvis forkyndelsen på den adresse, der er anført i stævningen, ikke foretages, skal forkyndelsen foretages på den pågældende persons hovedkontor som anført i registret. Såfremt forkyndelsen heller ikke foretages på den adresse, foretages den ved opslag af dokumentet på rettens opslagstavle. Dette gælder også for fysiske personer, som udfører visse registrerede erhverv (håndværkere, selvstændige sælgere, notarer, advokater, læger osv.), når forkyndelsen foretages for disse personer i forhold til deres arbejde.

Det fastsættes i artikel 134b i CPA, at hvis forkyndelse for en bestemt person – på den pågældendes anmodning og efter retsformandens godkendelse – foretages ved retten, skal dokumenter fra retten til den pågældende anbringes i en postboks i et lokale, som retten har reserveret til dette formål. Forkyndelsen foretages af en retsembedsmand. Retsformanden kan ved en administrativ kendelse tilpligte alle advokater, som har deres eget registreringskontor, og notarer med hovedkontor i retskredsen, at modtage retslige dokumenter via de omtalte postbokse.

Det fastsættes i artikel 135 i CPA, at stævninger skal forkyndes for militærpersonel, medlemmer af politistyrken og personer ansat inden for land-, flod-, sø- og lufttransport genem deres kommando eller nærmeste foresatte. Andre dokumenter kan om nødvendigt også forkyndes for dem på denne måde.

Det fastsættes i artikel 136 i CPA, at forkyndelsen – når den skal foretages for personer eller institutioner i udlandet eller for udlændinge med immunitet – skal foretages ad diplomatiske kanaler, medmindre andet er fastsat i en international aftale eller i CPA (artikel 146). Skal der forkyndes et dokument for kroatiske statsborgere i udlandet, kan dette ske gennem Kroatiens kompetente konsulære eller diplomatiske repræsentant, som varetager konsulære opgaver i det pågældende land. En sådan forkyndelse er kun gyldig, hvis den person, dokumentet skal forkyndes for, accepterer at modtage det.

Det fastsættes i artikel 137 i CPA, at forkyndelsen skal foretages for frihedsberøvede personer via fængslets eller afsoningsinstitutionens ledelse.

De i artikel 141 og 142 i CPA omhandlede personer (fysiske personer, som ikke udfører et registreret erhverv, og fysiske personer, der udfører et registreret erhverv, som er tvisten uvedkommende), kan i visse tilfælde få forkyndt dokumenter igen ved opslag på rettens opslagstavle.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

Hvis den person, dokumentet er stilet til, og som skal have det forkyndt på anmodning af en kompetent udenlandsk myndighed, har skiftet adresse i mellemtiden, og dokumentet af den grund ikke kan forkyndes, har den kroatiske domstol i henhold til artikel 143 i CPA pligt til at forsøge at forkynde dokumentet på personens bopæl i Kroatien som anført i det kroatiske indenrigsministeriums register.

Hvis det bevises, at der foreligger en retlig interesse, kan der fremsættes en anmodning til politimyndigheden om at få oplyst, hvor den person, som skal have forkyndt dokumenter i en civil retssag, har sin faste eller midlertidige bopæl.

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Virksomhedsregistret i Republikken Kroatien er en gratis offentlig tjeneste, som giver udenlandske retsinstanser og/eller parter i retssager mulighed for at få alle de oplysninger, de har brug for, om kroatiske virksomheder via følgende link: https://sudreg.pravosudje.hr/registar/f?p=150:1

Fysiske personers adresser er ikke offentligt tilgængelige og kan kun tilgås via det kroatiske indenrigsministerium.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Der er ingen faste regler i kroatisk lovgivning for, hvordan domstolene bør forholde sig ved anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes domstole om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Det fremgår dog af tidligere erfaringer, at de kroatiske domstole behørigt besvarer og behandler forespørgsler om en persons aktuelle adresse, der modtages i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

Dokumenter forkyndes normalt pr. post eller af en udpeget retsembedsmand. Alternative metoder er anført i artikel 133-137 i CPA. Disse omhandler forkyndelse af dokumenter via et kompetent administrativt organ, en notar eller direkte i retten eller pr. e-mail i overensstemmelse med særskilt lovgivning. Dokumenter kan også i visse tilfælde forkyndes via rettens opslagstavle.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Forkyndelse af dokumenter pr. telefon, fax eller e-mail er tilladt i de tilfælde, der er anført i artikel 193, stk. 5, i CPA og artikel 321, stk. 7, i CPA (en meddelelse udsendt af en appelret til en førsteinstansdomstol om, at der allerede er truffet afgørelse om en appel, og en meddelelse fra førsteinstansdomstolen til appelretten om tilbagetrækning af en appel eller om parternes beslutning om at indgå et forlig).

Det fastsættes i artikel 495 i CPA, at en retsmødedato i hastesager kan fastsættes pr. telefon, telegram eller e-mail i overensstemmelse med særskilt lovgivning eller på andre passende måder. Der skal udfærdiges et officielt notat herom, hvis der ikke findes andre skriftlige beviser for, at der er blevet berammet et retsmøde.

Det fastsættes i artikel 507o, at formularer ifølge forordning nr. 861/2007 og andre anmodninger eller erklæringer kan fremsendes i form af indlæg pr. fax eller e-mail. Justitsministeren skal fastsætte særskilte regler for fremsendelse af akter pr. fax eller e-mail og skal også i reglerne anføre, fra hvilken dato de skal finde anvendelse. Da de omtalte regler endnu ikke er fastsat, er de tekniske betingelser for benyttelse af denne kommunikationsform endnu ikke opfyldt.

I princippet fastsætter artikel 492a, 492b og 492c dog forkyndelsesmetoden og reglerne for forkyndelse af indlæg pr. e-mail i sager ved handelsretterne. Hvis der skal benyttes elektroniske kommunikationsmidler, er det nødvendigt at fastsætte regler for indhold og opbygning af disse meddelelsers form, betingelser for forkyndelse pr. e-mail, dokumentation for fremsendelse pr. e-mail (e-mailformatet) og oprettelse af informationssystemet og dets funktionaliteter. Da de anførte regler endnu ikke er fastsat, foreligger de tekniske forudsætninger for benyttelse af disse kommunikationsformer endnu ikke.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Når et dokument skal forkyndes for en person, og personen ikke befinder sig på den i stævningen eller dokumentet anførte adresse, skal den embedsmand, som skal forkynde dokumentet i henhold til artikel 142, stk. 2, i CPA skaffe sig oplysninger om, hvor og hvornår adressaten vil være på adressen, og kan hos en person anført i artikel 141, stk. 1, 2, eller 3, i CPA efterlade en skriftlig meddelelse med anmodning om, at personen er på sin bopælsadresse eller sit arbejdssted på en bestemt dato og et bestemt klokkeslæt med henblik på at modtage det forkyndte dokument. Såfremt embedsmanden efter en sådan meddelelse stadig ikke finder den person, dokumentet skal forkyndes for, går han videre som fastsat i bestemmelserne i artikel 141 i CPA, alt efter hvordan dokumentet skal forkyndes.

I den forbindelse finder bestemmelserne i artikel 37 i postbefordringsloven (NN nr. 144/12 og 153/13) anvendelse som en subsidiær forkyndelse. Ifølge loven skal postforsendelser, undtagen almindelige postforsendelser, leveres til adressaten, dennes advokat eller en person med fuldmagt. Hvis en postpakke ikke kan afleveres til nogen af de anførte personer, kan pakken undtagelsesvis overdrages til en voksen person i husstanden, en person, der er fast ansat i husstanden eller på adressatens forretningssted, eller til en bemyndiget person på den juridiske eller fysiske persons forretningssted, hvis adressaten er fast ansat. Kan forsendelserne ikke afleveres på den beskrevne måde, vil der blive efterladt en meddelelse i adressatens postkasse med besked om, hvor og hvornår denne skal afhente forsendelsen. Normalt vil postbuddet efterlade en meddelelse om, at forsendelsen kan afhentes på det anførte posthus senest fem dage fra datoen for aflevering af meddelelsen. Undlader adressaten at afhente forsendelsen inden for den tid, returnerer tjenesteyderen forsendelsen til afsenderen.

Som en sidste udvej kan dokumentet forkyndes på rettens opslagstavle (artikel 133b, 134a, 134b, 143 og 144 i CPA).

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Hvis der benyttes en anden forkyndelsesmetode, anses dokumenterne for at være blevet forkyndt den dag, de overdrages til adressaten eller en person, som er bemyndiget til at modtage dokumentet på adressatens vegne, eller – hvis et dokument forkyndes på opslagstavlen – otte dage efter, at dokumentet blev slået op.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ifølge artikel 37 i postbefordringsloven (NN nr. 144/12 og 153/13) skal postforsendelser, undtagen almindelige postforsendelser, leveres til adressaten personligt, dennes advokat eller en person med fuldmagt. Hvis en postpakke ikke kan afleveres til nogen af de anførte personer, kan pakken undtagelsesvis overdrages til en voksen person i husstanden, en person, der er fast ansat i husstanden eller på adressatens forretningssted, eller en bemyndiget person på den juridiske eller fysiske persons forretningssted, hvis adressaten er fast ansat. Kan forsendelserne ikke afleveres på den beskrevne måde, vil der blive efterladt en meddelelse i adressatens postkasse med besked om, hvor og hvornår denne skal afhente forsendelserne. Undlader adressaten at afhente forsendelsen inden for den tid, returnerer tjenesteyderen forsendelsen til afsenderen.

Hvis forkyndelsen for en bestemt person på vedkommendes anmodning og efter retsformandens godkendelse foretages ved retten, skal dokumenter fra retten til den pågældende anbringes i en postboks i et lokale, som retten har reserveret til dette formål. Forkyndelsen foretages af en retsembedsmand. Retsformanden kan ved en administrativ kendelse tilpligte alle advokater, som har deres eget registreringskontor, og notarer og visse juridiske enheder med hovedkontor i retskredsen, at modtage retslige dokumenter via de omtalte postbokse (artikel 134b i CPA). Under de omstændigheder har de anførte personer pligt til at afhente dokumenterne inden for en frist på otte dage. Er et dokument ikke afhentet inden for denne frist, vil dokumentet blive slået op på rettens opslagstavle. Et dokument anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag fra det tidspunkt, hvor det blev sat op på rettens opslagstavle.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis en adressat nægter at kvittere for modtagelsen, anfører den, der foretager forkyndelsen, dette på kvitteringen sammen med forkyndelsesdatoen, og dokumentet anses herefter for at være blevet forkyndt (artikel 149, stk. 3, i CPA).

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I henhold til artikel 507c bevises forkyndelse af dokumenter i overensstemmelse med artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 ved modtagelsesbevis eller et lignende dokument. Et dokument, som den modtagende instans i Republikken Kroatien skal forkynde eller levere, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1393/2007, kan også forkyndes ved anbefalet post med modtagelsesbevis.

Det fastsættes ikke i CPA, at forkyndelse af dokumenter, jf. artikel 14 i forordning nr. 1393/2007, kun skal foretages til adressaten, og derfor giver bestemmelserne i CPA om personlig levering også mulighed for "subsidiær" forkyndelse.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Ifølge bestemmelserne i CPA om "subsidiære" eller alternative metoder til personlig levering kan dokumenter som en sidste udvej slås op på rettens opslagstavle, hvorved forkyndelsen anses for at være blevet foretaget i Republikken Kroatien.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Hvis den person, for hvem et dokument skal forkyndes, ikke findes på det fastsatte forkyndelsessted ifølge oplysningerne i stævningen eller i officielle registre, skal den, der skal foretage forkyndelsen, i henhold til artikel 142, stk. 2, i CPA oplyses om, hvor og hvornår den pågældende person kan findes. Endvidere skal den, der foretager forkyndelsen, efterlade en skriftlig meddelelse hos en af de personer, som er anført i artikel 141, stk. 1, 2 eller 3, i CPA, om, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt den pågældende skal være på sin bopæl eller arbejdsplads for at modtage dokumentet. Såfremt den, der skal foretage forkyndelsen, herefter stadig ikke kan finde den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, finder bestemmelserne i artikel 141 i CPA anvendelse, og forkyndelsen anses for at være blevet behørigt foretaget.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

I henhold til artikel 149 i CPA skal forkyndelsesattesten (leveringsbeviset) underskrives af adressaten, som skal anføre, på hvilken dato vedkommende modtog den. Hvis dokumentet forkyndes for et statsligt organ, en juridisk person eller en fysisk person, som driver en registreret erhvervsaktivitet, skal adressaten ikke blot underskrive den, men skal også anbringe det pågældende organs eller enhedens officielle segl eller stempel på den. Hvis et dokument forkyndes for et organ eller en enhed, og de undlader at sætte deres segl eller stempel herpå, skal den, der foretager forkyndelsen, anføre årsagerne hertil på leveringsbeviset. Er adressaten analfabet eller ude af stand til at skrive sit navn, skriver den, der foretager forkyndelsen, vedkommendes fulde navn, anfører datoen for forkyndelsen med bogstaver og anfører en bemærkning om, hvorfor adressatens underskrift ikke blev tilføjet. Såfremt adressaten afviser at kvittere på leveringsbeviset, anfører den, der foretager forkyndelsen, en bemærkning herom på beviset og skriver datoen for forkyndelsen med bogstaver, og dokumentet vil anses for at være blevet forkyndt. Foretages forkyndelsen i henhold til bestemmelserne i artikel 142, stk. 2, i CPA, skal det på leveringsbeviset og beviset for modtagelse af dokumentet også anføres, at en skriftlig meddelelse gik forud. Når dokumentet efter bestemmelserne i denne lov afleveres til en anden person og ikke til den person, dokumentet er stilet til, anfører den, der foretager forkyndelsen, typen af de to personers indbyrdes relation på leveringsbeviset. Forkyndes et dokument ikke for et statsligt organ eller en juridisk person, skal den, som forkynder dokumentet for en person uden at kende personen, anmode vedkommende om at identificere sig. Den, der foretager forkyndelsen, skal skrive det fulde navn på den person, dokumentet blev leveret til, på leveringsbeviset og anføre, om vedkommende kender den person, det blev forkyndt for, eller alternativt anføre det ID-kortnummer, han fik forevist for at kunne fastslå personens identitet, samt udstederen af identitetsdokumentet. En person, der foretager en forkyndelse uden at være notar, har pligt til at skrive sit fulde navn og titel læseligt på leveringsbeviset og også underskrive det. Om nødvendigt skal den, der foretager forkyndelsen, udfærdige et særskilt dokument om leveringen/forkyndelsen og vedhæfte det leveringsbeviset. Hvis der er anført en forkert dato på leveringsbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget den dag, dokumentet blev overdraget. Hvis leveringsbeviset er gået tabt, kan forkyndelsen bevises på anden måde.

I henhold til artikel 133a, stk. 3 og 4, i CPA skal notaren føre protokol over modtagelsen af et dokument og over de foranstaltninger, som blev truffet for at forkynde dokumentet. Notaren sender straks en bekræftet kopi af modtagelsesprotokollen for det dokument, der skulle forkyndes, og en forkyndelsesattest sammen med en bekræftet kopi af forkyndelsesrapporten eller et dokument, som ikke kunne forkyndes, med en bekræftet kopi af rapporten om de foranstaltninger, som blev truffet, direkte til retten.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Adressaten eller en person, som dokumentet kan forkyndes for, må kun nægte at modtage dokumentet, hvis forkyndelsen foretages på et tidspunkt, et sted eller en måde, som ikke er foreskrevet i loven. Såfremt adressater eller personer, som er forpligtede til at modtage et dokument, alligevel ulovligt nægter at modtage dokumentet, eller hvis de smider det væk eller ødelægger det, før de har læst det, vil en sådan afvisning dog ikke have betydning for retsvirkningerne af det forkyndte dokument (VsSr Gzz 61/73 – ZSO 4/76-140).

Hvis en adressat nægter at kvittere for modtagelsen, anfører den, der forkynder dokumentet, dette på leveringsbeviset, og skriver forkyndelsesdatoen med bogstaver, hvorefter dokumentet anses for at være blevet forkyndt (artikel 149, stk. 3, i CPA).

Når forkyndelsen af et dokument er blevet afvist, er sidste udvej for at foretage forkyndelsen at slå dokumentet op på rettens opslagstavle. Dokumentet anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag efter det tidspunkt, hvor det blev slået op på rettens opslagstavle.

I forbindelse med forkyndelse af dokumenter for tredjemand, bør det bemærkes, at når et dokument afleveres til en anden person end adressaten, skal den indbyrdes relation mellem de to anføres på leveringsbeviset (artikel 149, stk. 5, i CPA). Forkyndes et dokument ikke for et statsligt organ eller en juridisk person, skal den, som forkynder dokumentet for en person uden at kende personen, anmode vedkommende om at identificere sig. Den, der foretager forkyndelsen, skal skrive det fulde navn på den person, dokumentet blev leveret til, på leveringsbeviset og anføre, om vedkommende kender den person, det blev forkyndt for, eller alternativt anføre nummeret på det ID-kort, han fik forevist for at kunne fastslå personens identitet, samt udstederen af identitetsdokumentet. En person, der foretager en forkyndelse uden at være notar, har pligt til at skrive sit fulde navn og titel læseligt på leveringsbeviset og også underskrive det. Om nødvendigt skal den, der foretager forkyndelsen, udfærdige et særskilt dokument om leveringen/forkyndelsen og vedhæfte det leveringsbeviset. Hvis der er anført en forkert dato på leveringsbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget den dag, dokumentet faktisk blev overdraget. Hvis leveringsbeviset er gået tabt, kan forkyndelsen bevises på anden måde.

Såfremt den, der forkynder dokumentet, ikke gør det med behørig omhu, så det resulterer i en betydelig forsinkelse i sagen, kan retten idømme den pågældende en bøde.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

I henhold til forordningens artikel 63 skal omkostningerne til postaflevering opkræves og afregnes i overensstemmelse med reglerne for posttjenester.

I henhold til artikel 133a, stk. 5, 6 og 7, i CPA skal parterne betale eventuelle omkostninger til notarforkyndelse direkte til notaren. Notarer, som ikke modtager et forskud til dækning af forkyndelsesudgifter, er ikke forpligtede til at forkynde dokumentet. Notaren udarbejder en protokol herom og informerer retten direkte. Parterne skal ikke betale notargebyrer for eventuelle foranstaltninger, der træffes for at få et dokument forkyndt af en notar. Omkostninger til forkyndelse via en notar inkluderes i sagsomkostningerne, hvis retten finder det nødvendigt. Gebyrer og honorar til en notar for levering af notartjenester er omfattet af bestemmelserne om midlertidige tariffer for notarer (NN nr. 97/01 og 115/12).

Artikel 146, stk. 5, i CPA fastsætter, at omkostningerne til udnævnelse og aflønning af en advokat for sagsøgte, som er ansvarlig for at modtage dokumenter, betales på forhånd af sagsøger ifølge en inappellabel retsafgørelse. Undlader sagsøger at foretage en forudbetaling inden for den fastsatte frist, afvises sagen.

Omkostningerne til forkyndelse via en udpeget retsembedsmand skal betales på forhånd med et beløb, der fastsættes af retten. Denne praksis har hjemmel i artikel 49 i procesreglementet (NN nr. 35/15), hvorefter kun officielle tiltag, som er nødvendige for at løse en sag i overensstemmelse med loven, kan gennemføres udenretsligt. I henhold til artikel 50 i samme lov skal inddrivelse af omkostninger til udenretslige aktiviteter behandles efter særskilte regler, og udenretslige aktiviteter, som parterne søger om og afholder ifølge en retsafgørelse, kan i princippet først iværksættes, efter at den berørte part på forhånd har indbetalt det fastsatte beløb.

Sidste opdatering: 31/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.