Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

Bulgarien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af dokumenter i retssager betegner den fremgangsmåde, som den lovgivende magt har bestemt skal anvendes til at underrette parterne og de øvrige deltagere i retssager om skriftlige retsafgørelser.

Forkyndelsen giver deltagerne i retssager mulighed for at få kendskab til sagsforløbet rettidigt og i overensstemmelse med lovgivningen, hvilket sikrer, at retssagerne forløber retfærdigt og rimeligt.

Formålet med forkyndelsen er, at modtageren rent faktisk bliver underrettet om den verserende retssag eller i hvert fald har alle muligheder for at blive underrettet herom. Det væsentlige i forkyndelsen af dokumenter er således at give modtagerne mulighed for at få kendskab til indholdet af disse dokumenter. Om de så gør det eller ej er deres egen afgørelse og personlige valg.

Det centrale element i forkyndelsen er, at den person, der forestår forkyndelsen, skal attestere forkyndelsestidspunktet og -måden samt identiteten af den person, dokumentet forkyndes for, så forkyndelsen kan anses for at være foretaget på behørig vis ud fra et retssikkerhedssynspunkt. Princippet er, at stævninger udstedt af den embedsmand, der er ansvarlig for stævninger, i overensstemmelse med den lovbestemte procedure er officielle dokumenter med beviskraft og er bindende med hensyn til de forhold, der attesteres deri.

2 Hvilke dokumenter skal formelt forkyndes?

  1. Indkaldelser til at møde for retten forkyndes for retssagens deltagere.
  2. Retten er forpligtet til at tilstille parterne en kopi af akter, der kan appelleres særskilt (artikel 7, stk. 2, i den civile retsplejelov). Retsafgørelser og kendelser forkyndes for retssagens parter, tredjeparter, som medvirker under retsmøderne, og alle andre, som retten henvender sig til for at træffe afgørelse i sagen.
  3. Parternes begæringer og appeller forkyndes for modparten.
  4. Meddelelser fra retten forkyndes også for sagens parter.
  5. Fuldbyrdelsesdokumenter (artikel 418, stk. 5, i den civile retsplejelov) og pålæg (artikel 428 i den civile retsplejelov) forkyndes af stævningsmænd.
  6. Alle andre dokumenter i henhold til loven, herunder forkyndelse for statslige institutioner og organer, fysiske og juridiske personer.

3 Hvem har ansvaret for forkyndelse af dokumenter?

Følgende personer er i henhold til artikel 42 i den civile retsplejelov kompetente til at forkynde meddelelser, indkaldelser og andre dokumenter:

  • retsembedsmænd — stævningsmænd og justitssekretærer i de sager, hvor en person giver personligt møde på justitskontoret eller forkyndelsen foretages pr. telefon, fax eller e-mail, idet justitssekretæren skriftligt på en liste angiver de personer, der skal indkaldes
  • ansatte ved postvæsenet eller kurertjenester i de sager, hvor forkyndelse sker pr. post eller ved en kurertjeneste, ved anbefalet brev med kvittering for modtagelsen
  • borgmestrene i de berørte kommuner, når der ikke er nogen retsinstans i den by, hvor forkyndelsen skal finde sted
  • private stævningsmænd, på rettens foranledning og efter udtrykkelig anmodning fra en af parterne, som i dette tilfælde også afholder udgifterne til forkyndelse.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Gør den myndighed, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er udpeget til at modtage adresseforespørgsler, af egen drift et forsøg på at finde ud af, hvor adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, befinder sig, hvis vedkommende ikke længere bor på den adresse, som den anmodende myndighed har angivet?

I henhold til artikel 38 i den civile retsplejelov forkyndes meddelelsen på den adresse, der er anført i sagsakterne.

Hvis sagsøgte, dvs. en fysisk person, ikke viser sig for at modtage dokumenterne, kontrollerer retten den adresse, der er registreret i det nationale folkeregister (Naselenie). Hvis ikke den angivne adresse er partens faste, nuværende adresse, foranlediger retten dokumenterne forkyndt på den nuværende eller faste adresse. Retten kontrollerer også, hvor sagsøgte arbejder, og bestemmer, at der skal ske forkyndelse på arbejdsstedet, tjenestestedet eller forretningsstedet, alt efter hvad der er relevant.

Hvis forkyndelsen vedrører en erhvervsdrivende eller en juridisk enhed, kan adressen findes i det elektroniske handelsregister (gratis) ved enten at søge på den erhvervsdrivendes (den juridiske enheds) nøjagtige navn eller dele deraf eller på dennes ID-nummer (EIK).

4.2 Har udenlandske judicielle myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registrer eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenesteydelser findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Registret over erhvervsdrivende og registret over almennyttige juridiske enheder er offentligt tilgængelige på følgende websted: http://www.brra.bg.

Enhver har ret til gratis adgang til den database, der indeholder de data om erhvervsdrivende og almennyttige juridiske personer, der findes i disse to registre.

Den erhvervsdrivendes eller den almennyttige juridiske enheds hjemsted kan findes ved hjælp af en gratis søgning i registret.

Registerkontoret giver mod betaling af et lovbestemt gebyr registreret adgang til en erhvervsdrivendes sagsmappe og de deri indeholdte dokumenter (f.eks. vedtægter).

I henhold til artikel 16d i oversigten over registerkontorets lovbestemte gebyrer skal der betales et årligt gebyr på 100 BGN for adgang til hele handelsregistrets database, herunder opdateringer.

Det nationale folkeregister (NBD Naselenie) er en elektronisk database med personoplysninger om alle bulgarske borgere samt oplysninger om fastboende udlændinge eller personer med fast bopæl i Bulgarien, personer med flygtningestatus, eller personer, som er blevet tildelt humanitær status, og personer, der har fået asyl i Bulgarien. Det er den mest omfattende nationale database, som indeholder personoplysninger (for- og efternavn, fødselsdato, nationalt personnummer (EGN) eller ID-nummer for udlændinge, fødested, fødselsdato, adresse, civilstand og familiemæssig tilknytning, ID-kort, osv.). Folkeregistret føres af generaldirektoratet for borgerregistrering og administrative tjenester under ministeriet for regionaludvikling og offentlige arbejder.

Loven om borgerregistrering (ZGR) regulerer udtrykkeligt de sager, hvor oplysninger, som ligger i folkeregistret, kan stilles til rådighed, og angiver, hvem der kan få udleveret disse oplysninger.

1. Det gælder primært de fysiske personer (bulgarske og udenlandske statsborgere), som oplysningerne vedrører, og tredjeparter (fysiske personer), for hvem disse oplysninger er vigtige med hensyn til deres lovbestemte rettigheder og interessers opståen, videreførelse, ændring eller ophør.

2. Statslige myndigheder og institutioner har også adgang alt efter deres lovbestemte beføjelser, dvs. inden for deres kompetenceområde.

3. Juridiske personer (bulgarske og udenlandske) kan også få adgang til databasen, når dette er i overensstemmelse med en særlig lov eller retsakt (domstolsafgørelse) eller er godkendt af udvalget for beskyttelse af personoplysninger.

I praksis har udenlandske retsmyndigheder og/eller parter i retssager adgang til oplysninger i folkeregistret. De kan indgive en anmodning til den domstol, der skal behandle en bestemt sag, om at få oplyst den pågældende persons adresse.

4.3 Hvorledes behandler myndighederne i medlemsstaten en forespørgsel, der er afgivet i medfør af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, og som har til formål at finde frem til en persons aktuelle adresse?

Standardproceduren for undersøgelse af en anmodning om bevisoptagelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes domstole om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område finder anvendelse (artikel 614-618 i den civile retsplejelov (GPK)).

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 6 nedenfor)?

De fleste indkaldelser og meddelelser forkyndes normalt af retsembedsmænd og ansatte ved postvæsenet eller kurertjenester i området.

Artikel 43 i den civile retsplejelov fastsætter følgende forkyndelsesmåder:

  1. personlig forkyndelse
  2. forkyndelse via en anden person
  3. forkyndelse ved ophængning af en besked på sagsøgtes faste eller nuværende adresse
  4. forkyndelse ved offentliggørelse i det bulgarske statstidende
  5. forkyndelse for vidner, ekspertvidner eller tredjeparter, som ikke er parter i sagen, sker ved, at der lægges en meddelelse i den pågældendes postkasse, eller ved ophængning af en besked.

Personlig forkyndelse: Dokumentet forkyndes for personen selv på forkyndelsesadressen. Hvis ikke adressaten befinder sig på den angivne adresse, forkyndes meddelelsen på den nuværende adresse og ellers på den faste adresse (artikel 38 i den civile retsplejelov).

Hvis en part over for domstolen har udpeget en person, som skal have forkyndt meddelelserne, eller parten har en repræsentant i sagen, forkyndes meddelelser for den pågældende eller dennes repræsentant. Hvis modtageren ikke er myndig, forkyndes meddelelser for dennes retlige repræsentant. Dokumenter, der forkyndes for en repræsentant, anses for at være forkyndt personligt — artikel 45 i den civile retsplejelov.

Forkyndelse via en anden person: Dette sker, når meddelelsen ikke kan forkyndes personligt for adressaten, og den anden person accepterer at modtage meddelelsen. Den anden person kan være en voksen, som er i familie med adressaten eller bor på adressen, eller en ansat eller arbejdsgiver på adressen. Den person, meddelelsen forkyndes for, underskriver modtagelsesbeviset og påtager sig at overdrage indkaldelsen til adressaten.

Retten udelukker modparterne i sagen og enhver, der har interesse i sagens udfald, eller som adressaten udtrykkeligt har nævnt i en skriftlig erklæring, fra gruppen af andre personer, der kan modtage meddelelsen.

I henhold til artikel 46 i den civile retsplejelov sidestilles den anden persons modtagelse af meddelelsen med forkyndelse for adressaten.

Forkyndelsesstedet for en erhvervsdrivende og en juridisk enhed, der er opført i det tilsvarende register, er den senest angivne adresse i dette register. Hvis den pågældende har forladt denne adresse, og den nye adresse ikke er opført i registret, vedlægges alle meddelelser sagen og anses for at være forkyndt i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i den civile retsplejelov.

Forkyndelse for erhvervsdrivende og juridiske enheder sker på deres kontoradresse og kan ske over for enhver ansat eller arbejdstager, der accepterer at modtage forkyndelsen.

Offentlige institutioner og kommuner er forpligtet til at sikre, at der er en medarbejder til stede, som kan modtage meddelelser i arbejdstiden.

En part i en sag, der er fraværende i over en måned fra den adresse, den pågældende har anført i sagsakterne, eller hvor den pågældende har fået forkyndt en meddelelse på et tidspunkt, er forpligtet til at meddele retten sin nye adresse. Den samme pligt gælder for den retlige repræsentant eller værge for en part. Sker dette ikke, vedlægges alle meddelelser sagens akter og anses for at være forkyndt i overensstemmelse med artikel 41 i den civile retsplejelov.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Meddelelser kan også forkyndes for en part på en elektronisk adresse, som den pågældende har oplyst. Sådanne meddelelser anses for at være forkyndt, når de er modtaget i det angivne informationssystem (artikel 42, stk. 4, i den civile retsplejelov). Forkyndelse på en elektronisk adresse attesteres med en kopi af den tilhørende elektroniske protokol. Der er ingen begrænsninger for denne forkyndelsesmåde, hvad angår retssagernes type og parternes egenskaber. Den eneste begrænsning er, at parterne selv skal have oplyst den elektroniske adresse, hvorved de anses for at have givet deres samtykke til denne form for forkyndelse.

Når meddelelsen ikke kan forkyndes på andre måder, kan retten undtagelsesvis bestemme, at en af rettens medarbejdere skal foretage forkyndelsen pr. telefon, telex, telefax eller telegram. Forkyndelse pr. telefon eller telefax attesteres skriftligt af den, der foretager forkyndelsen, forkyndelse pr. telegram bekræftes ved en afleveringsmeddelelse, og forkyndelse pr. telex attesteres ved en skriftlig bekræftelse af den sendte meddelelse, der uden ophør sendes til retten.

7 »Subidiær« forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Forkyndelse ved ophængning: Hvis ikke sagsøgte er at finde på den adresse, der er oplyst i sagen, og der ikke er andre, som kan modtage meddelelsen, hænger den person, der forestår forkyndelsen, i henhold til artikel 47 i den civile retsplejelov en besked på adressatens fordør eller postkasse eller, hvis ikke der er adgang til disse, på bygningens hoveddør eller et synligt sted i umiddelbar nærhed heraf. Hvis den pågældende har adgang til postkassen, lægger han/hun en meddelelse heri. Det anses for at være umuligt at træffe sagsøgte på den adresse, der er angivet i sagens akter, efter mindst tre besøg med mindst en uges mellemrum og mindst ét besøg uden for en hverdag. Denne regel gælder ikke, hvis den, der forestår forkyndelsen, har fået bevis for, at sagsøgte ikke bor på adressen, efter at have kontaktet ejendommens administrator, borgmesteren eller på enhver anden vis og bekræfter dette med angivelse af kilden.

Det fremgår af forkyndelsen, at sagens dokumenter er indgivet til rettens justitskontor, hvis forkyndelsen foretages af en af rettens embedsmænd eller en privat stævningsmand, eller til rådhuset, hvis forkyndelsen sker ved en derværende medarbejder, og at de kan hentes der indtil to uger efter forkyndelsen.

Forkyndelsen anses for at være foretaget ved udløbet af fristen for modtagelse i rettens justitskontor eller på rådhuset.

Når dommeren fastslår, at meddelelsen er blevet behørigt forkyndt, bestemmer han, at den skal lægges i sagsmappen og udpeger en særlig repræsentant for sagsøgte for sagsøgers regning.

Ophængning af en besked er også den måde, der bruges til at forkynde meddelelser for bistående parter.

Sker forkyndelsen til en juridisk enhed, og den, der forestår forkyndelsen ikke kan få adgang til dennes kontor eller finde en person, der accepterer at modtage meddelelsen, laver den pågældende et opslag uden angivelse af en ny forkyndelse. Parten anses for at være blevet underrettet ved udløbet af fristen på to uger.

Forkyndelse ved ophængning anvendes også for vidner eller ekspertvidner; for tredjeparter, som ikke er parter i sagen, sker forkyndelsen, ved at der lægges en meddelelse i den pågældendes postkasse eller, hvis ikke der er adgang til postkassen, ved at der hænges en besked op.

Forkyndelse ved offentliggørelse: Forkyndelse ved offentliggørelse er reguleret i artikel 48 i den civile retsplejelov.

Såfremt sagsøgte ved sagens anlæggelse ikke har nogen registreret fast eller nuværende adresse, kan sagsøger anmode om, at forkyndelsen sker ved offentliggørelse i den ikke-officielle sektion af det bulgarske statstidende mindst én måned forud for retsmødet. Det er kun muligt at foretage forkyndelsen på denne måde, hvis sagsøger i kraft af en søgeprotokol dokumenterer, at sagsøgte ikke har nogen registreret adresse, og sagsøger via en erklæring bekræfter, at han eller hun ikke kender sagsøgtes adresse i udlandet. Hvis sagsøgte på trods af denne offentliggørelse ikke møder for retten den dag, hvor sagen skal behandles, udpeger retten en særlig repræsentant for sagsøgte for sagsøgers regning.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Når forkyndelsen foretages ved ophængning af en besked, anses meddelelsen for at være forkyndt rettidigt efter udløbet af den tidsfrist, inden for hvilken den skulle have været afhentet.

Under alle omstændigheder anses forkyndelsen for at være sket på tidspunktet for bekræftelsen:

- forkyndelse pr. telefon eller fax bekræftes skriftligt af den, der forestår forkyndelsen

- forkyndelse pr. telegram bekræftes ved en afleveringsmeddelelse

- forkyndelse pr. telex bekræftes ved en skriftlig bekræftelse af den sendte meddelelse

- forkyndelse pr. post bekræftes ved et modtagelsesbevis

- forkyndelse på en elektronisk adresse bekræftes med en kopi af den elektroniske forkyndelsesprotokol.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Ved forkyndelse ved ophængning fremgår det af meddelelsen, at sagen akter er indgivet til rettens justitskontor, når forkyndelsen sker ved en af rettens medarbejdere eller en privat stævningsmand, eller på rådhuset, når forkyndelsen sker ved en derværende medarbejder, og at de kan hentes der inden for to uger fra datoen for ophængning af meddelelsen.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

En persons afvisning af at få forkyndt et dokument anses hverken for at være lovlig eller ulovlig. Det afgørende er, at forkyndelsesproceduren er blevet overholdt, og ikke den pågældende parts begrundelser for at acceptere eller ikke acceptere fremgangsmåden. En persons afvisning af at modtage en meddelelse skal anføres på modtagelsesbeviset og attesteres ved, at den person, der forestår forkyndelsen, skriver under. Uanset adressatens afvisning anses forkyndelsen ikke for at have fundet sted

Ved forkyndelse pr. ophængning anses dokumenterne for at være blevet behørigt forkyndt, hvis proceduren for ophængning af en besked er blevet overholdt, og tidsfristen for afhentning af dokumenterne er udløbet. Såfremt parten undlader at afhente dokumenterne inden for den fastsatte tidsfrist, og såfremt dommeren fastslår, at meddelelsen er blevet behørigt forkyndt, bestemmer han, at den skal lægges i sagsmappen og udpeger en særlig repræsentant for sagsøgte for sagsøgers regning.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 14 i forkyndelsesforordningen)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 14 forkyndelsesforordningen), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I henhold til artikel 5, stk. 1, i de almindelige regler om betingelserne for omdeling af postforsendelser og postpakker (vedtaget af udvalget for kommunikationsregulering ved afgørelse nr. 581 af 27. maj 2010) skal modtageren kvittere for modtagelsen af forsendelser, der sendes anbefalet. Anbefalede forsendelser kan afleveres til en person, som er medlem af husstanden, er fyldt 18 år og bor på den angivne leveringsadresse. Der skal kvitteres for modtagelsen og forevises et ID-kort. Det fulde navn på den person, der har modtaget forsendelsen, anføres i den officielle protokol.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 14 i forordning nr. 1393/2007 finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

Hvis ikke en postforsendelse kan afleveres på adressen, da hverken adressaten eller en anden person, til hvem forsendelsen kunne være afleveret, er hjemme, lægges der en formel skriftlig besked i postkassen om, at adressaten skal hente forsendelsen på posthuset inden for en frist, der anføres af postvæsenet, men som skal være mindst 20 dage og højst 30 dage efter den dato, hvor posthuset får forsendelsen ind til aflevering. Antallet af formelle beskeder og afhentningsfristen fastsættes af postvæsenet i deres almindelige vilkår og betingelser. Der skal under alle omstændigheder sendes mindst to formelle beskeder.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Se svaret under punkt 8.2.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Når dokumenterne er blevet forkyndt, udfylder den pågældende medarbejder et modtagelsesbevis. Det fungerer som bevis for forkyndelsen. Modtagelsesbeviset skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at bevise, at forkyndelsen har fundet sted: Det drejer sig om:

- navnet på den person, som meddelelsen er adresseret til

- navnet på den person, meddelelsen forkyndes for

- den person, der foretager forkyndelsen (retsembedsmand, postmedarbejder eller kurer, borgmester eller privat stævningsmand).

Når dokumenterne forkyndes for en anden end adressaten, skal det altid anføres, at den anden person er forpligtet til at aflevere meddelelsen til adressaten.

I artikel 44 i den civile retsplejelov fastsættes følgende forkyndelsesmåder:

- den person, der forestår forkyndelsen, attesterer med sin underskrift forkyndelsesdato og -måde samt identiteten på den person, meddelelsen blev forkyndt for

- en persons afvisning af at modtage en meddelelse skal anføres på modtagelsesbeviset og attesteres ved, at den person, der forestår forkyndelsen, skriver under. Forkyndelsen anses ikke desto mindre for at have fundet sted

- forkyndelse pr. telefon eller fax attesteres skriftligt af den person, der forestår forkyndelsen

- forkyndelse pr. telegram attesteres ved en afleveringsmeddelelse

- forkyndelse pr. telex attesteres ved en skriftlig bekræftelse af den sendte meddelelse

- forkyndelse pr. post attesteres ved et modtagelsesbevis

- forkyndelse på en elektronisk adresse attesteres med en kopi af den elektroniske forkyndelsesprotokol.

Beviset for forkyndelse skal lægges i sagsmappen, så snart det er udarbejdet.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Hvis ikke adressaten modtager meddelelsen, eller hvis ikke meddelelsen bliver forkyndt for vedkommende på den ved lov foreskrevne måde, har forkyndelsen ingen juridiske konsekvenser. Når en part i en retssag ikke er blevet behørigt indkaldt til retsmødet, fastsættes det i artikel 46 i den civile retsplejelov, at retsmødet skal udsættes, og at en ny indkaldelse skal forkyndes. Parten kan dog møde personligt op og mundtligt eller skriftligt anmode om at få lov til at møde for retten, idet vedkommende oplyser, at han eller hun er blevet underrettet om retsmødet og ønsker sagen behandlet. I så fald anses indkaldelsen for at være forkyndt på behørig vis.

Når parterne er blevet behørigt indkaldt, men sagen udsættes af hensyn til bevisoptagelsen, er det ikke nødvendigt at forkynde en ny indkaldelse.

Hvis parten anfører, at denne på grund af ukorrekt forkyndelse har overskredet den ved lov eller af retten fastsatte frist, kan den pågældende anmode om en ny frist, hvis han/hun kan godtgøre, at grunden til, at fristen ikke blev overholdt, er særlige, uforudsete omstændigheder uden for hans/hendes kontrol (artikel 63 ff. i den civile retsplejelov).

Den interesserede part kan anmode om at få ophævet en endelig afgørelse i henhold til proceduren i artikel 303 i den civile retsplejelov, når den pågældende som følge af en overtrædelse af den pågældende lovgivning ikke har haft mulighed for at deltage i retssagen eller være behørigt repræsenteret eller var forhindret i at møde personligt eller ved en repræsentant eller på grund af særlige uforudsete omstændigheder uden for vedkommendes kontrol.

Hvis skyldner påstår, at denne ikke har haft mulighed for at bestride den fordring, der er årsag til fuldbyrdelsesproceduren, kan den pågældende indgive en appel til retten i medfør af artikel 423 i den civile retsplejelov.

11 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget?

De lovbestemte gebyrer, som domstolene i Republikken Bulgarien opkræver for at behandle en sag, dækker alle udgifter til indkaldelse, når denne foretages af en retsembedsmand, en postmedarbejder eller af kommunens borgmester.

I tilfælde af forkyndelse af dokumenter i henhold til forordning nr. 1393/2007 skal der normalt ikke betales et gebyr.

Når en part anmoder retten om at få meddelelser forkyndt ved en privat stævningsmand, fastsættes det i artikel 42, stk. 2, i den civile retsplejelov, at parten selv skal afholde udgifterne til forkyndelse. I så fald skal der betales 20 BGN i gebyr for forkyndelsen af akterne.

I tilfælde af forkyndelse ved offentliggørelse i den ikke-officielle del af Bulgariens statstidende betales følgende gebyrer:

– op til en halv normalside – 20 BGN

– op til en hel normalside (30 linjer x 60 tegn pr. linje) – 40 BGN

– for mere end en normalside – 40 BGN og 35 BGN for hver af de følgende sider.

Sidste opdatering: 23/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website