Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Slovenien.
Find information efter region
Advokatsalærer er reguleret i lov om advokatsalærer (Republikken Sloveniens lovtidende nr. 67/2008, 35/2009-ZOdv-C for perioden 1. januar 2009-9. maj 2009).
Denne lov finder anvendelse, indtil det slovenske advokatsamfund vedtager en ny liste over advokatsalærer, der skal godkendes af Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning.
Notarhonorarer er reguleret i taksttabellen for notarer (Sloveniens lovtidende nr. 94/2008), der er godkendt af Ministeren for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning. Forud for vedtagelsen fremsender ministeriet taksttabellen til det slovenske notarkammer med henblik på foreløbige bemærkninger og udtalelser, der imidlertid ikke er juridisk bindende for ministeriet.
Faste omkostninger for sagens parter i civile sager
De faste omkostninger omfatter:
Tidspunkt i en civilretlig sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Normalt betales retsafgifterne ved sagens begyndelse, når stævningen indgives.
I nogle sager betales afgifterne, når domstolen har truffet afgørelse (f.eks. i socialretlige tvister ved førsteinstansdomstole, matrikelregistersager, sager vedrørende førsteinstansafgørelser om erstatningsspørgsmål).
I arvesager betales afgiften ved afslutningen af behandlingen, når dødsboets nøjagtige omfang er opgjort.
Advokatsalæret skal betales, når domstolen har afsagt en kendelse om sagsomkostningerne. Advokaterne kan kræve, at en del af eller hele deres salær betales forud, hvilket er almindelig praksis.
Den part, der begærer bevisførelse (under medvirken af en sagkyndig eller et vidne) eller om anvendelse af en oversætter eller tolk, skal forudbetale disse udgifter.
Faste omkostninger for sagens parter i straffesager
De faste omkostninger omfatter:
Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Retsafgifter og andre omkostninger betales almindeligvis, efter at domstolen har truffet en endelig afgørelse, som ikke kan appelleres, eller efter at domstolen har afsagt en særlig kendelse om omkostninger i sager, som ikke kan appelleres.
Advokatsalæret skal betales, når domstolen har afsagt en kendelse om sagsomkostningerne. Advokaterne kan kræve, at en del af eller hele deres salær betales forud, hvilket er almindelig praksis.
Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager
Der skal ikke betales retsafgifter i forfatningssager. Andre omkostninger (f.eks. salærer og rejseudgifter) udgør en del af de udgifter, som parterne selv skal afholde.
Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Advokatsalæret skal betales ved sagens afslutning. Advokaterne kan kræve, at en del af eller hele deres salær betales forud, hvilket er almindelig praksis.
Advokaten er ikke juridisk forpligtet til at give oplysninger om rettigheder og forpligtelser, chancerne for at få medhold eller om sagsomkostningerne. Advokatens betalingskrav skal imidlertid fremsendes på en særlig faktura, der indeholder oplysninger om salærer og omkostninger. Hvis advokaten og dennes klient er enige om, at salærer og omkostninger ikke skal fastsættes i medfør af lov om advokatsalærer, men derimod i henhold til en særlig aftale om salærets størrelse, skal denne aftale følge særlige regler.
Sagsomkostningerne er reguleret i nedenstående lovgivning:
De ovennævnte lovtekster kan findes på Sloveniens onlineportal for retsinformation, retsinformationscentret, eller i andre nationale lovregistre.
Oplysningerne foreligger kun på slovensk.
Man kan finde oplysninger om mediation på websiden for Europæisk Retligt Netværks civilretlige atlas om alternativ konfliktløsning.
Man kan ligeledes finde oplysninger på webstedet for Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning og på webstederne for domstole, der tilbyder mediation i tilknytning til domstolen (f.eks. distriktsdomstolen i Ljubljana).
Man kan også få yderligere oplysninger på webstederne for ngo'er og private aktører, der udbyder mediation (jf. siderne Mediation og Find en mediator).
Afsnittet på justitsministeriets websted om analyse af domstolsstatistikker indeholder oplysninger om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forskellige procedurer.
Oplysningerne om omkostninger findes i forskellige love, men omkostningerne er normalt ikke inklusive merværdiafgift. Hvis prisen er med tillæg af merværdiafgift (f.eks. hvis der skal betales merværdiafgift af en advokats ydelser) fremgår dette almindeligvis af lovgivningen.
Indkomstgrænsen for retshjælp er reguleret i § 13 i lov om gratis retshjælp – Zakon o brezplačni pravni pomoči (Republikken Sloveniens lovtidende nr. 48/2001, 50/2004, 96/2004-UPB1, 23/2008).
Personer, der på grund af familiens økonomiske situation ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne, uden at det går ud over deres minimumslevestandard, er berettigede til retshjælp. Disse personers minimumslevestandard anses for at være truet, når personens månedsindtægt eller et familiemedlems månedlige gennemsnitsindkomst ikke overstiger det dobbelte af den månedlige minimumsindtægt, der er fastlagt i lov om social sikring – Zakon o socialnem varstvu (Republikken Sloveniens lovtidende nr. 3/2007-UPB2 {23/2007 popr., 41/2007 popr.}, 122/2007 Odl.US:U-I-11/07-45).
Pr. 1. juni 2012 udgør minimumsindtægten 260 EUR, og indtægtsgrænsen for retshjælp udgør således 520 EUR.
Domstolen kan ligeledes fritage parterne fra at skulle betale retsafgift (i medfør af § 11 i lov om retsafgifter), hvis betalingen heraf ville mindske disse parters og parternes familiers eksistensminimumsbudget. Det er domstolen, som skønsmæssigt afgør spørgsmålet under hensyntagen til alle de relevante forhold.
Den gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for sagsøgte og ofre er den samme som i civilretlige sager.
Der er ikke knyttet yderligere betingelser til ydelsen af retshjælp for hverken ofre eller sagsøgte.
Betalingen af retsafgifter er ikke nødvendig i nedenstående retssager:
Godtgørelsen af omkostninger er reguleret i strafferetsplejeloven og i lov om borgerlig retspleje, hvori der tages udgangspunkt i princippet om medhold og princippet om culpa.
I civilretlige sager skal den tabende part godtgøre den vindende parts omkostninger. Hver part skal afholde omkostninger, de selv har været skyld i, eller som er hændelige. Lov om borgerlig retspleje (§151-186 og § 173a) og bestemmelserne om inddrivelse af sagsomkostninger i straffesager (Sloveniens lovtidende nr. 15/2003) indeholder mere detaljerede bestemmelser om inddrivelse af sagsomkostninger.
I straffesager, hvor den tiltalte kendes skyldig, vil domstolen sædvanligvis finde, at den tiltalte skal betale omkostningerne. Strafferetsplejeloven (§ 92-99) og den særbekendtgørelse, der er udstedt af Ministeriet for Retlige Anliggender og Offentlig Forvaltning, indeholder mere detaljerede bestemmelser om godtgørelse af omkostninger.
I civilretlige sager betales honorarer til sagkyndige i princippet forud af den part, der har begæret, at den sagkyndige blev ført som vidne. Hvis det er domstolen, der beslutter at høre den sagkyndiges udsagn, forudbetaler domstolen omkostningerne. Disse omkostninger godtgøres herefter ved sagens afslutning i henhold til princippet om medhold.
I straffesager forudbetaler domstolen den sagkyndiges honorar.
I straffesager forudbetaler domstolen oversætter- og tolkehonoraret.
Udgifterne til oversættelse eller tolkning til og fra italiensk og ungarsk bliver ikke opkrævet som følge af det italienske og det ungarske mindretals forfatningsmæssige ret til at bruge deres eget sprog (også selv om de pågældende personer måtte skulle godtgøre andre omkostninger i en straffesag).
Der opkræves ikke beløb til dækning af oversættelses- eller tolkehonorar, hvis sagsøgte ikke kan forstå det sprog, hvorpå sagen føres.
I civile sager er oversætter- og tolkehonorarer omfattet af sagsomkostningerne. Disse omkostninger skal betales forud af den part, hvis adfærd lå til grund for sagen. Ved sagens afslutning godtgøres omkostningerne med udgangspunkt i princippet om medhold og princippet om culpa.
Der findes mere specifikke oplysninger om sagsomkostninger i Slovenien i nogle konkrete casestudier.
Amtsdomstolen i Ljubljanas register
Register over analyse af domstolsstatistikker
Den slovenske rapport om undersøgelse af omkostningers gennemsigtighed (723 Kb)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.