Regler for juridiske salærer og honorarer

Artikel 1, stk. 2, i lov nr. 586/2003 om juridiske erhverv og ændringslov nr. 455/1991 om godkendte erhverv som ændret lyder som følger:

"Ved udøvelse af juridiske erhverv forstås repræsentation af klienter over for domstole, statslige myndigheder og andre juridiske instanser, forsvar i straffesager, ydelse af juridisk rådgivning, udfærdigelse af juridiske dokumenter, juridiske analyser, forvaltning af klienters ejendom og andre former for juridisk rådgivning og bistand, hvis de udføres løbende og er lønnede (i det følgende benævnt "juridiske tjenester")."

Advokater

Salærerne fastsættes ved gennemførelsesdekret fra Den Slovakiske Republiks justitsministerium (nr. 655/2004 om advokatsalærer og godtgørelser for levering af juridiske tjenester). Der findes en engelsk udgave på webstedet for det slovakiske advokatsamfund.

Advokatsalærer skal fastlægges efter aftale mellem advokaten og dennes klient (kontraktbestemt salær). De fleste salærer fastsættes i henhold til en aftale, medmindre lovgivningen foreskriver faste salærer. Hvis det ikke lykkes parterne at nå til enighed om salæret, anvendes de relevante bestemmelser om salærer (gennemførelsesdekretet om advokatsalærer) til at fastsætte beløbet. Salæret fastlægges ved at gange grundtaksten med antallet af handlinger eller juridiske tjenester, som advokaten har leveret.

Fogeder

Der findes ingen fogeder i Den Slovakiske Republik. Eksekutionsfunktioner varetages af retshåndhævelsespersonale i henhold til lov nr. 233/1995 om justitssekretærer og udlægsaktiviteter ("lov om eksekutionsprocedurer").

Faste omkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

Alle omkostningskategorier fastsættes i de forskellige bekendtgørelser og fastlægges på forskellige måder:

Retsafgifter reguleres ved ændret lov nr. 71/1992 om retsafgifter og udskrifter fra strafferegistret som ændret ("lov om retsafgifter"). Beløbet er fast eller angives som en procentdel eller en kombination af de to (afhængig af kravtypen).

Retshåndhævelsespersonales gebyrer reguleres ved lov nr. 233/1995 om justitssekretærer og udlægsaktiviteter. Beløbet fastsættes som et fast gebyr (et fast beløb eller et angivet som en procentdel afhængig af genstanden for eksekutionen) eller et kontraktfastsat gebyr.

Advokatsalærer reguleres ved gennemførelsesdekret nr. 655/2004 om advokatsalærer og godtgørelse for levering af juridiske tjenester Beløbet fastsættes som en fast sats (et fast salær for hver af de udførte juridiske tjenester afhængig af kravets værdi eller genstanden) eller et kontraktbestemt salær.

Honorarer til sagkyndige reguleres ved gennemførelsesdekret nr. 491/2004 om honorarer og godtgørelse for omkostninger og tabt arbejdstid til sagkyndige, tolke og oversættere. Beløbet fastsættes som en fast sats (et fast gebyr for hver ydelse, timebetaling eller en procentuel sats afhængig af genstanden for den sagkyndiges ydelse) eller et kontraktbestemt honorar.

Vidnegodtgørelse reguleres ved lov nr. 99/1963 om lov om borgerlig retspleje og efterfølgende ved gennemførelsesdekret nr. 543/2005 om administration og organisation af distriktsdomstole, regionale domstole, den særlige domstol og militærdomstole, lov nr. 311/2001 arbejdsmarkedsloven, lov nr. 595/2003 om indkomstskat og lov nr. 663/2007 om mindstelønnen. Retten træffer afgørelse om godtgørelse af de nødvendige kontante udlæg og godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste (i henhold til bestemmelserne i gennemførelsesdekretet om administration og embedsregler).

Oversætter- og tolkehonorarer reguleres ved gennemførelsesdekret nr. 491/2004 om godtgørelse af omkostninger og tabt arbejdstid til sagkyndige, tolke og oversættere. Beløbet fastsættes som en fast sats (en fast takst pr. time/side på det pågældende sprog eller pr. ydelse leveret af oversætteren/tolken) eller et kontraktfastsat honorar.

I de fleste mulige civilsager er det derfor stort set umuligt for en person, der ikke er advokat, at anslå de forventede samlede omkostninger uden professionel rådgivning.

Men en professionel (navnlig en advokat) kan rådgive klienten langt mere præcist vedrørende de forskellige omkostninger, der kan forventes i løbet af sagen baseret på de nærmere omstændigheder ved sagen. Når det er vanskeligt at beregne resultatet, kan juristen også rådgive klienten om de forventede omkostninger ved de forskellige mulige resultater, som i sidste ende vil afhænge af domstolens overvejelser og skøn.

De forskellige typer omkostninger, som civilsager kan give anledning til, reguleres ved særskilte bekendtgørelser/love. Disse indeholder forskellige beregningsmetoder for honorarer, som kan opdeles i to hovedkategorier: faste satser og kontraktbestemte satser.

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I henhold til ændret lov nr. 71/1992 om retsgebyrer og gebyrer for udskrifter fra strafferegistret skal kun retsafgiften betales, inden retssagen indledes.

I henhold til lov nr. 99/1963 (om lov om borgerlig retspleje) omfatter omkostningerne ved retssager, bortset fra retsafgifter, hovedsagelig kontante udlæg for sagens parter og deres advokater. Disse omfatter:

• tabt arbejdsfortjeneste for sagens parter og deres advokater
• omkostninger ved fremlæggelse af bevismateriale (inklusive honorarer til sagkyndige)
• vederlag til notarer for de ydelser, de udfører i forbindelse med høring af beedigede erklæringer og deres kontante udlæg
• godtgørelse til bobestyreren og dennes kontante udlæg
• omkostninger til oversættelse/tolkning
• advokathonorarer - hvis parten repræsenteres af en godkendt advokat, der er registreret hos det slovakiske advokatsamfund.

Disse omkostninger betales normalt, efter at der er afsagt dom i sagen.

Desuden afhænger omkostningerne ved civilsager i høj grad af den sag, der behandles, og rettens skøn (hovedsagelig vedrørende valg af bevismateriale, og hvilke omkostninger der skal betales til domstolen eller den anden part). Det er derfor vanskeligt at forudse de faktiske omkostninger forud for sagen.

Faste omkostninger i straffesager

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

Domstolen kan fastsætte omkostningerne i straffesager, når den endelige dom er afsagt.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Alle omkostninger i forbindelse med straffesager betales efter afsigelse af den endelige dom, idet en del af dommen er afgørelsen om fordelingen af sagsomkostningerne (lov nr. 301/2005 strafferetsplejeloven).

Faste omkostninger i forfatningssager

Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager

I sager ved den slovakiske forfatningsdomstol, der ikke kan værdiansættes, er grundsatsen for hvert enkelt advokatsalær en sjettedel af beregningsgrundlaget (artikel 11 i gennemførelsesdekret nr. 655/2004 om advokatsalærer og godtgørelse for levering af juridiske ydelser).

Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

En tilsvarende situation som for civilsager og straffesager gælder sager ved forfatningsdomstolen. Lov nr. 99/1963 (lov om borgerlig retspleje) finder anvendelse.

Advokaters pligt til at give oplysninger på forhånd

Parternes rettigheder og forpligtelser

Artikel 18 i lov nr. 586/2003 om juridiske erhverv og ændringslov nr. 455/1991 om godkendte erhverv som ændret fastsætter følgende:

1. Ved udøvelsen af sit hverv er den enkelte advokat forpligtet til at beskytte og fremme klientens rettigheder og interesser og handle i henhold til klientens instrukser. Hvis klientens instrukser er en overtrædelse af alment gældende lovgivning, er advokaten ikke bundet af disse og skal gøre klienten opmærksom på dette forhold på passende vis.
2. Ved udøvelsen af sit hverv er advokaten forpligtet til at handle rimeligt og ærligt og med udvisning af rettidig faglig omhu. Advokaten skal konsekvent anvende alle til rådighed værende juridiske midler og sin juridiske viden til at tjene sin klients interesser bedst muligt. Advokater skal sikre, at deres juridiske ydelser tjener det tilsigtede formål og leveres til et rimeligt salær.
3. Ved udøvelsen af sit hverv skal advokaten altid handle i overensstemmelse med advokatstandens værdighedsprincipper og ikke bringe advokatstanden i miskredit. Advokaten er således forpligtet til at følge advokatsamfundets adfærdskodeks, dens forretningsorden og regler.

Omkostningskilder

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Slovakiet?

Ovennævnte love om omkostninger er offentliggjort i den slovakiske lovsamling på slovakisk (i henhold til artikel 8 i lov nr. 1/1993 vedtaget af Den Slovakiske Republiks nationalråd).

Hvor kan jeg finde oplysninger om retsmægling/forligsmægling?

Mægling er omfattet af lov nr. 420/2004 om mægling.

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websted om omkostninger

Der findes oplysninger om omkostninger på webstedet IGNUM, der indeholder alment gældende lovgivning samt nuværende og tidligere slovakiske regler og bestemmelser. Webstedet hostes af Den Slovakiske Republiks justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Disse oplysninger findes i den statistiske årbog fra Den Slovakiske Republiks justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Det er vanskeligt at finde frem til oplysninger om de gennemsnitlige omkostninger og afgifter på grund af følgende:

1. Der foreligger ingen offentlige statistiske oplysninger.
2. Den relevante slovakiske lovgivning er forholdsvis fleksibel og giver næsten altid mulighed for at fastsætte et kontraktgebyr/godtgørelse, som afhænger af regionen og det ry, som advokatkontoret og andre personer, der leverer ydelser relateret til retssager, har. Endnu vigtigere er det, at selve sagen og dens kompleksitet, omfanget af de nødvendige beviser og sagens varighed har stor indvirkning.
3. Desuden hænger størrelsen af faste afgifter (som kun kan tilkendes ved retssagens slutning i form af sagsomkostninger, afhængig af sagens resultat og rettens skøn) sammen med sagens omfang, antallet af leverede ydelser og forskellige andre faktorer. Eftersom det ikke er muligt at fastslå den gennemsnitlige arbejdsbyrde i forbindelse med et søgsmål, er det ikke muligt at fastslå de gennemsnitlige sagsomkostninger.

Merværdiafgift

Hvor finder jeg disse oplysninger?

Hvis den retshåndhævende person er momsregistreret, vil der blive lagt moms oven i vedkommendes beregnede indtægter og udgifter (i henhold til artikel 196 i lov nr. 233/1995 om justitssekretærer og udlægsaktiviteter).

Hvis advokaten er momsregistreret, vil dennes indtægter og udgifter i henhold til denne bestemmelse være inklusive moms (artikel 18, stk. 3, i justitsministeriets gennemførelsesdekret nr. 655/2004 om advokatsalærer og godtgørelse for levering af juridiske ydelser).

Hvis den sagkyndige, tolken eller oversætteren er momsregistreret, vil deres honorarer være inklusive moms (artikel 16, stk. 2, i justitsministeriets gennemførelsesdekret nr. 491/2004 om honorarer, omkostningsgodtgørelse og kompensation for tabt arbejdstid til sagkyndige, tolke og oversættere).

Hvad er de gældende satser?

Der pålægges ikke moms på retsafgifter (ændret lov nr. 71/1992 om retsafgifter og gebyrer for udskrifter af strafferegistret). Der pålægges imidlertid 20 % moms på mediationhonorarer, eftersom mediation er en erhvervsaktivitet, og på voldgiftsgebyrer, hvis den person, der modtager honoraret, er momsregistreret.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Denne grænse fastsættes i artikel 4, litra i), i lov nr. 327/2005 om ydelse af retshjælp til personer med materielle behov og ændringslov nr. 586/2003 om juridiske erhverv samt ændringslov nr. 455/1991 om godkendte erhverv (handelsloven) som ændret ved lov nr. 8/2005.

De relevante dele har følgende ordlyd: "En fysisk person anses for at være udsat for materiel fattigdom, hvis denne person får udbetalt ydelser for personer med materielle behov, ^1e) eller hvis den pågældendes indkomst er lavere end 1,6 gange eksistensminimumsbeløbet, ²⁾, og hvis den fysiske person er ude af stand til at betale for advokatbistand" (311,30 EUR).

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte

Der er ikke fastsat nogen indkomstgrænse for tiltalte, der på eget initiativ ønsker advokatbistand på det strafferetlige område. I strafferetsplejeloven (artikel 37 og 38) beskrives de tilfælde, hvor en forsvarer er obligatorisk:

1. Tiltalte skal have en forsvarsadvokat ved forundersøgelserne, hvis vedkommende:
   • er varetægtsfængslet, afsoner en fængselsstraf eller er indlagt til observation på et hospital
   • er umyndiggjort eller delvis umyndiggjort
   • er anklaget for en særlig alvorlig lovovertrædelse
   • er ung
   • er undsluppet fra retsforfølgelse.
2. Advokatbistand er også obligatorisk hvis domstolen eller anklageren ved forundersøgelserne vurderer, at dette er nødvendigt, primært fordi de tvivler på, at tiltalte er i stand til selv at føre sit forsvar korrekt.
3. Det er også obligatorisk med en forsvarer i udvisningssager og i sager, hvor der stilles krav om behandling, undtagen behandling for alkoholmisbrug.

Det hedder i artikel 38 i strafferetsplejeloven, at:

1. En forsvarer er obligatorisk i sager om fuldbyrdelse, hvor domstolen træffer sin afgørelse ved et åbent retsmøde, hvor den domfældte person:
   • er umyndiggjort eller delvis umyndiggjort
   • er en prøveløsladt mindreårig, der på tidspunktet for det åbne retsmøde er under 18 år
   • er varetægtsfængslet
   • hvis der hersker tvivl om den pågældendes evne til at føre sit eget forsvar korrekt.
2. Den domfældte person skal have en forsvarer i sager om ekstraordinære retsmidler:

• hvis nogle af forholdene i artikel 37, stk. 1, litra a), b) eller c), er gældende
• hvis et ungt menneske – på tidspunktet for det åbne retsmøde om det ekstraordinære retsmiddel – er under 18 år
• hvis der hersker tvivl om den pågældendes evne til at føre sit eget forsvar korrekt
• hvis der føres sag mod en domfældt person, der er afgået ved døden.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre

I henhold til artikel 558, stk. 1, i strafferetsplejeloven træffer retten afgørelse om omkostningsgodtgørelse til den skadelidte part, når dommen får retskraft.

Andre betingelser for tildeling af retshjælp til ofre

Alle betingelser er fastsat i lov nr. 301/2005 om strafferetsplejeloven.

Afgiftsfrie retssager

Der findes to typer fritagelse for retsafgifter (artikel 4 i lov nr. 71/1992 vedtaget af det slovakiske nationalråd om retsafgifter og gebyrer for udskrifter fra strafferegistret med ændringer). Fritagelserne fra retsafgifter gælder for:

• særlige typer retssager (opfostring af mindreårige, passivitet eller ulovlig indblanding fra administrative organers side, gensidige underholdsforpligtelser mellem forældre og børn), eller
• en særlig type person (sagsøger i sager om erstatning for skader i forbindelse med en arbejdsulykke eller erhvervsbetinget sygdom, i sager om ulovlig afslutning af et ansættelsesforhold osv.). Hvis retten giver klageren medhold, skal sagsøgte betale den pågældende retsafgift eller en del af denne, som fastsættes af retten, med mindre sagsøgte også er fritaget for afgiften.

Ifølge artikel 138 i den civile retsplejelov kan retten tilkende en part hel eller delvis fritagelse for betaling af retsafgiften, hvis dette kan begrundes i den pågældende parts situation, medmindre kravet er grundløst, og medmindre parten udøver eller forsvarer en ret, hvor vedkommende tydeligvis ikke kan vinde sagen. Retten kan imidlertid trække den tildelte fritagelse tilbage på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen.

I henhold til lov nr. 327/2005 om retshjælp til personer med materielle behov (eller lov om retshjælp) forstås ved retshjælp levering af juridiske tjenester til en person, der er berettiget til hjælp i henhold til denne lov ved udøvelsen af sine rettigheder, især i form af:

• retshjælp
• bistand med udenretlige procedurer
• udarbejdelse af indlæg til retten
• repræsentation ved retssagen
• udførelse af de dermed forbundne handlinger samt
• hel eller delvis betaling af de tilhørende omkostninger.

Når den pågældende opfylder kravene om tildeling af retshjælp, vil vedkommende sandsynligvis også være fritaget for betaling af sagsomkostninger (inklusive retsafgifter). Der findes ingen udtrykkelige bestemmelser om, at en person, der er berettiget til retshjælp, også skal fritages for at betale sagsomkostninger. Det er imidlertid meget sandsynligt, at retten vil indrømme en sådan fritagelse.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Civile sager: i henhold til artikel 142 i den civile retsplejelov

Der kan søges om fuld eller delvis fritagelse fra retsafgifter over for den kompetente domstol. Retten kan på eget initiativ afsige kendelse om godtgørelse til den vindende part (fuldstændigt medhold) af de nødvendige sagsomkostninger (inklusive retsafgifter). Ved delvist medhold fordeler retten sagsomkostningerne mellem parterne og kan også bestemme, at ingen af parterne har ret til godtgørelse af sagsomkostningerne. Retten kan imidlertid indrømme en part, der har fået delvist medhold, fuldstændig godtgørelse af sagsomkostningerne, hvis afgørelsen om det beløb, en sådan part skal betale, er baseret på en udtalelse fra en sagkyndig eller rettens skøn, eller hvis det manglende medhold vedrører en forholdsvis lille del af retssagen.

Straffesager: i henhold til artikel 557 i strafferetsplejeloven

Hvis offeret er tilkendt godtgørelse af mindst en del af sagsomkostningerne, skal den domfældte person betale offeret de nødvendige sagsomkostninger, inklusive udgifter til advokat, når bistand fra en forsvarer er obligatorisk.

Selv om offeret ikke er tilkendt godtgørelse af de ovennævnte omkostninger, kan retten tilkende offeret sagsomkostningerne som hel eller delvis godtgørelse efter forslag fra offeret og under hensyntagen til omstændighederne ved sagen.

Honorarer til sagkyndige

Sagkyndiges honorarer fastsættes i justitsministeriets gennemførelsesdekret nr. 491/2004 om honorarer, godtgørelse for omkostninger og tabt arbejdstid til sagkyndige, tolke og oversættere. Listen over sagkyndige forvaltes af Den Slovakiske Republiks justitsministerium og er offentligt tilgængelig på dets websted. En sagkyndig kan føjes til listen, når ansøgeren opfylder alle krav (i henhold til gennemførelsesdekretet om sagkyndiges, tolkes og oversætteres honorarer).

Den sagkyndiges honorar skal fastsættes efter aftale mellem den sagkyndige og dennes klient (kontraktbestemt honorar). Hvis det ikke lykkes parterne at blive enige, anvendes de relevante bestemmelser om faste satser til at fastsætte honoraret.

Det bemærkes, at det kontraktbestemte honorar kun skal pålægges moms, hvis oversætteren/tolken er momsregistreret.

Honorarets størrelse fastsættes ud fra:

• antal arbejdstimer
• en procentdel af den oprindelige værdi af det beløb, sagen drejer sig om
• et fast honorar baseret på det beløb, sagen drejer sig om, og antallet af leverede ydelser.

Slovakiets casestudier

Der findes nærmere oplysninger om sagsomkostninger i Slovakiet i nogle specifikke casestudier.

Tilknyttede bilag

Den slovakiske rapport om undersøgelsen af omkostningers gennemsigtighed:

Den slovakiske rapport om undersøgelsen af omkostningers gennemsigtighed (Správa zo štúdie o transparentnosti trov konania na Slovensku)  (872 Kb)