Denne side indeholder vejledende oplysninger om sagsomkostninger i Skotland.
Find information efter region
Der findes ingen regler om de salærer og honorarer, som de juridiske erhverv opkræver hos deres klienter. Der findes imidlertid regler om de salærer og honorarer, som en part, der vinder en retstvist, kan få godtgjort.
Der findes ingen regler om salærer og honorarer til rådgivende advokater i Skotland. Salærer og honorarer afhænger af mange forskellige faktorer i relation til den pågældende sag.
Der findes ingen regler om salærer og honorarer til procederende advokater i Skotland. Salærer og honorarer afhænger af mange forskellige faktorer i relation til den pågældende sag.
De faste omkostninger i Skotland afhænger af sagstypen og af, ved hvilken domstol den pågældende sag anlægges (indledes). Der skal betales faste omkostninger i forskellige faser af sagen:
Salærer og honorarer for hver enkelt søgsmålstype er fastsat i de skotske bekendtgørelser om salærer og honorarer. I civile sager er bekendtgørelsen fra 1997 om salærer og honorarer ved Sheriff Court (lokale førsteinstansretter) samt bekendtgørelsen fra 1997 om salærer og honorarer ved Court of Session (øverste civilretlige instans) relevante. Disse bekendtgørelser er efterfølgende ændret ved adskillige ændringsbekendtgørelser for at tage hensyn til stigninger i salærer og honorarer. Der findes flere oplysninger om de skotske bekendtgørelser om salærer og honorarer og ændringer heraf på webstedet for den skotske domstolsstyrelse, Scottish Court Service.
I Skotland kan begæringer om skilsmisse eller opløsning af registreret partnerskab indgives til Sheriff Court eller Court of Session og behandles efter en:
Den gældende retsafgift for indgivelse af en begæring om forenklet skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab ved Sheriff Court er 95 GBP. Ved Court of Session er retsafgiften 105 GBP. Der vil blive opkrævet yderligere retsafgifter, hvis sheriff officer (en retsembedsmand, der er udpeget til at fuldbyrde kendelser) skal forkynde skilsmissepapirerne for sagsøgte. Ved Sheriff Court og Court of Session udgør retsafgiften 10 GBP, hvortil skal lægges et særskilt gebyr, der opkræves af sheriff officer.
Proceduren for ikke-forenklet skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab indledes i form af et indledende processkrift i Sheriff Court. Den nuværende retsafgift for et indledende processkrift vedrørende en skilsmisse eller opløsning af et registreret partnerskab er 125 GBP. I disse sager kan domstolen ikke foranledige, at processkriftet forkyndes for sagsøgte. Den begærende part (sagsøgeren) skal derfor betale særskilte retsafgifter for forkyndelsen af dokumenterne til enten en rådgivende advokat eller en sheriff officer. Der skal ligeledes betales yderligere retsafgifter i forskellige faser afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor). Hvis det drejer sig om en sag, hvor parterne er enige om at søge skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab, vil der som minimum blive opkrævet endnu en retsafgift for indgivelsen af en anmodning til domstolen om at afsige dom, og den gældende retsafgift herfor er 55 GBP. Ved Court of Session er retsafgiften for at indgive et indledende processkrift vedrørende skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab 140 GBP.
I familieretssager afhænger retsafgiften ved Sheriff Court af, hvorvidt begæringen om forældremyndigheden og børnebidrag indgives i forlængelse af en begæring om skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab. Hvis der foreligger en begæring om skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab, opkræves retsafgiften for en ikke-forenklet skilsmisse.
Hvis der ikke foreligger en skilsmissebegæring, opkræves der en retsafgift for indgivelse af et indledende processkrift, som for øjeblikket beløber sig til 80 GBP. Der vil blive opkrævet yderligere retsafgifter i forskellige faser, afhængig af sagens behandling ved domstolen.
Ved Court of Session udgør retsafgiften 140 GBP, og også her kan der blive opkrævet yderligere retsafgifter i forskellige faser, afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor).
I erhvervsretlige sager afhænger afgiftsstørrelsen af den nedlagte påstand og af reglerne ved den domstol, hvor sagsøgeren (den person, der indleder søgsmålet) anlægger sagen.
Hvis sagsøgeren f.eks. kan anlægge sagen i henhold til reglerne om søgsmål om småkrav ved Sheriff Court, og hvis sagen vedrører et beløb på under 3 000 GBP, er den gældende retsafgift for indgivelse af begæringen 15 GBP for beløb på højst 200 GBP og 65 GBP for beløb på over 200 GBP, men under 3 000 GBP. Der kan blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil. Hvis en stævning f.eks. skal forkyndes for sagsøgte af en sheriff officer, er den gældende retsafgift 10 GBP plus honoraret til sheriff officer. Sheriff clerk (administrativ medarbejder ved domstolen) må imidlertid kun foretage denne forkyndelse, hvis sagsøgeren er en enkeltperson. Hvis dette ikke er tilfældet, skal sagsøgeren foranledige forkyndelsen via enten en rådgivende advokat eller sheriff officer, som herefter vil opkræve et særskilt honorar.
Hvis sagsøgeren kan anlægge sagen i henhold til reglerne om forenklet behandling, og sagen f.eks. vedrører et beløb på mellem 3 000 og 5 000 GBP, er den gældende retsafgift for indstævningen 65 GBP. Der kan blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil (se ovenfor). I disse tilfælde må sheriff clerk ikke foranledige, at stævningen bliver forkyndt for sagsøgte, så sagsøgeren bliver nødt til at foranledige forkyndelsen via enten en rådgivende advokat eller sheriff officer, som herefter vil opkræve et særskilt honorar.
Hvis sagsøgeren kan anlægge sagen i henhold til reglerne om almindelig behandling, f.eks. hvis sagen vedrører et beløb på over 5 000 GBP, eller hvis kapitel 40 i reglerne vedrørende handelsretlige sager finder anvendelse, er den gældende retsafgift for indgivelse af processkriftet 80 GBP, og der kan blive opkrævet yderligere omkostninger i tillæg hertil.
Hvis sagen skal anlægges ved Court of Session, udgør startafgiften 180 GBP. Der kan imidlertid blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil (se ovenfor).
Startafgiften skal betales på tidspunktet for sagens påbegyndelse i forbindelse med indgivelse af stævningen til domstolen. For så vidt angår handlinger udført af sheriff officer (f.eks. i forbindelse med søgsmål om småkrav, hvor sagsøgeren er en privatperson, og hvor det drejer sig om en begæring om forenklet skilsmisse/opløsning af registreret partnerskab), skal retsafgiften på 10 GBP erlægges på tidspunktet for anmodningen om iværksættelse af handlingen. Retsafgiften til sheriff officer skal betales på anmodning fra sheriff clerk/clerk of session (administrativ medarbejder ved Court of Session) ved modtagelse af sheriff officers honoraransættelse. De øvrige retsafgifter betales ved indgivelse af bilag, ved berammelse af et retsmøde, for anvendelse af domstolens tid under et møde (til dagstakst), for indgivelse af opgørelser til fastsættelse af sagsomkostningerne samt ved indgivelse af appel.
Ingen. En tiltalt har ret til retshjælp til sit forsvar i en straffesag, hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser for det.
Menneskerettighedsspørgsmål kan tages op som led i hvilken som helst civil sag. Den relevante retsafgift afhænger derfor af søgsmålets art og af den nedlagte påstand.
I forbindelse med alle disse sagstyper kan der opkræves yderligere retsafgifter på forskellige tidspunkter afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor).
I forfatningssager skal der betales en startafgift ved indgivelse af dokumenterne til domstolen for at anlægge sagen, ved indgivelse af supplerende papirer, ved berammelse af et retsmøde, for anvendelse af domstolens tid under et retsmøde (dagstakst), ved indgivelse af opgørelser til fastsættelse af sagsomkostningerne samt ved iværksættelse af appel.
Rådgivende advokater er forpligtede til at give deres klienter oplysninger om deres salærer og honorarer. Det vil være klogt af den rådgivende advokat at oplyse om chancerne for at få medhold og om sagsomkostningerne. I Standards of Conduct for Scottish Solicitors (adfærdskodeksen for rådgivende advokater i Skotland) fastslås det, at den rådgivende advokat skal kommunikere tydeligt og effektivt med sine klienter.
Der findes kun få oplysninger om retsafgifter på den skotske domstolsstyrelses websted.
Der er ligeledes et tillæg om salærer og honorarer i Scottish Law Directory (juridisk vejledning for Skotland), der udgives årligt af Lexis/NexisButterworths.
Alle oplysninger er tilgængelige på engelsk.
Den skotske domstolsstyrelse giver ligeledes oplysninger om sager på de andre sprog end engelsk, der står anført på den skotske domstolsstyrelses websted.
Her findes der ligeledes en fortegnelse over dokumenter og pjecer, der er blevet oversat til gælisk, kantonesisk, punjabi og urdu.
Siden 2004 har der ligget et "kort over mediation/mægling" på webstedet for det skotske mediationsnetværk (SMN). Disse oplysninger er blevet ajourført adskillige gange. Arbejdet finansieres af den skotske stat. Linket (det skotske mediationsnetværk) findes i en række pjecer og oversigter over links til hjemmesider. SMN's kontor tager også imod telefoniske forespørgsler og henviser til den relevante mediations-/mæglingstjeneste. Det skotske mediationsregister indeholder oplysninger om mediatorens/mæglerens kvalifikationer, således at parterne kan finde flere oplysninger, før de vælger en mediator/mægler.
Oplysningerne om retsafgifter i Skotland omfatter:
Den skotske stat offentliggør oplysninger om, hvor mange straffesager efter den forenklede procedure der afsluttes inden for seks måneder, på sit websted. Sager efter den forenklede procedure udgør ca. 95 % af alle straffesager. Der findes ingen oplysninger om den gennemsnitlige varighed af straffesager. Selv inden for bestemte procedurer er sagerne forskellige, og varigheden af dem kan variere. En rådgivende advokat med erfaring inden for den pågældende type sager kan muligvis give dig en indikation af den gennemsnitlige varighed af disse sager.
Der findes ikke nogen gennemsnitlige samlede omkostninger, da ikke to sager er ens. En rådgivende advokat med erfaring inden for den pågældende type sager kan eventuelt orientere dig om de forskellige priser.
De oplyste omkostninger er inklusive merværdiafgift.
Den gældende sats er 20%.
Spørgsmålet om støtteberettigelse i civile sager, hvor der kan ydes retshjælp, vurderes på baggrund af den disponible indkomst (hvad den pågældende part har råd til), hvor støtten er gradvist faldende (glidende skala). På nuværende tidspunkt er personer med en disponibel årsindkomst på 25 450 GBP eller derunder berettiget til retshjælp.
I nævningesager vurderes det, om den pågældende person eller dennes familie kan betale sagsomkostningerne uden at blive påført en urimelig byrde. Der er ikke nogen egentlig indkomstgrænse.
I sager efter den forenklede procedure, hvor der ydes fuld retshjælp, efter at tiltalte har nægtet sig skyldig, foretages samme vurdering. Heller ikke i disse tilfælde er der en lovbestemt indkomstgrænse.
Retshjælpsrådet foretager beregningerne. I praksis tages der udgangspunkt i, hvad der svarer til en ugentlig disponibel indkomst baseret på den gældende øvre indkomstgrænse på 26 239 GBP (gældende fra 1. april 2011). Således vil man med en ugentlig indkomst på 245 GBP som udgangspunkt være afskåret fra retshjælp baseret på den disponible indkomst, efter at nødvendige ugentlige udgifter og eventuelle forsørgerbidrag er fratrukket. Hvis en ansøgers disponible ugentlige indkomst overstiger 245 GBP, tages der hensyn til sagens art ved vurderingen af, om det ville påføre ansøgeren en urimelig byrde at betale sine sagsomkostninger.
I andre straffesager efter den forenklede procedure, hvor en klient erklærer sig skyldig, eller hvor en sag fortsætter, uden at skyldsspørgsmålet er afklaret, kan en rådgivende advokat tilbyde sin klient ABWOR (rådgivning ved repræsentation). I disse tilfælde ligger grænsen for den disponible ugentlige indkomst på 245 GBP. Dette beløb omfatter alle former for indtægter, undtagen eventuelle indtægtsafhængige ydelser (hvor en person hører til en bestemt kategori, og der derfor automatisk foretages en indkomstvurdering) eller ydelser, der ikke skal medtages i beregningen, med fradrag af eventuelle forsørgerbidrag.
Der ydes ingen fuldstændig retshjælp til ofre i straffesager. De rådgivende advokater kan yde rådgivning og bistå med oplysninger om processen, men retshjælpen omfatter ikke repræsentation. I disse tilfælde ligger grænsen for den disponible ugentlige indkomst på 245 GBP. Dette beløb omfatter alle former for indtægter, undtagen eventuelle indtægtsafhængige ydelser eller ydelser, der ikke skal medtages i beregningen, med fradrag af eventuelle forsørgerbidrag.
Ved behandlingen af krav fra ofre for strafbare handlinger, hvor der er behov for retshjælp, er indkomstgrænsen en maksimal disponibel indkomst på 26 239 GBP. Visse krav af denne art kan imidlertid behandles af myndigheden for ydelse af personskadeerstatning til ofre for forbrydelser (CICA), og i kraft af (eventuelle) midler fra rådgivning og bistand, der har andre grænser for støtteberettigelse, for så vidt angår civil retshjælp.
Retshjælp ydes ikke til ofre inden for strafferetsplejens rammer.
Der er ikke knyttet særlige betingelser til ydelsen af civil retshjælp. Retshjælpsrådet har beføjelse til at yde retshjælp, hvis forholdene i den enkelte sag taler for det.
Der er ikke knyttet betingelser til domstolenes eller rådets ydelse af strafferetshjælp.
Der skal ikke betales retsafgifter i følgende situationer:
Til debitorer i forbindelse med sager i medfør af den skotske lov om debitorer fra 1987.
I forbindelse med begæringer eller indsigelser mod begæringer, der indgives eller fremsættes mundtligt under behandlingen, og som udelukkende har yderligere retsskridt for øje, herunder:
Parterne kan i visse tilfælde desuden fritages fra betaling af retsafgifter, hvis:
Dette afhænger af, hvilken type sag der er rejst. Domstolsbestemmelserne er forholdsvis detaljerede og bør kontrolleres særskilt i de forskellige sager.
Overordnet set vil følgende bestemmelser imidlertid være gældende:
Ved afslutningen af en sag, der hører under søgsmål om småkrav, kan domstolen træffe bestemmelse om godtgørelse af sagsomkostningerne. Dommeren kan fastlægge det beløb, der skal godtgøres. Sheriff clerk (retsskriveren) kan også samtidig eller senere beregne beløbet.
Som hovedregel træffes der bestemmelse om, at den vindende part skal have godtgjort sine sagsomkostninger. Den tabende part skal herefter betale sagsomkostningerne. Der er normalt en grænse for omfanget af de sagsomkostninger, der skal godtgøres.
Hvis der træffes bestemmelse om godtgørelse af en del af sagsomkostningerne, kan retsafgifter af enhver art indgå i beløbet, forudsat at de samlede udgifter og afgifter ikke overstiger ovennævnte maksimumgrænser.
Hvis retten ved afslutningen af en sag træffer bestemmelse om godtgørelse af sagsomkostninger, beregnes det beløb, der skal betales, af sheriff clerk, der foretager beregningen med udgangspunkt i en fast omkostningstabel. Resultatet afhænger af omfanget og arten af det arbejde, der er blevet udført i den pågældende sag. I andre tilfælde er det retsrevisoren, der er en uafhængig embedsmand, som foretager beregningen (hvis dommeren eller sheriff clerk anser dette for at være hensigtsmæssigt).
I forbindelse med et søgsmål, der er taget til genmæle, hører retten først parterne angående deres krav om afholdte udgifter og omkostninger. Dette sker almindeligvis ved afslutningen af den endelige behandling af enhver sag. Hvis dommeren imidlertid kommer med sin afgørelse på et senere tidspunkt, eller hvis der er for lidt tid ved slutningen af retsmødet, kan sagen blive udsat til en anden dag, hvor der så afholdes et særligt retsmøde vedrørende sagsomkostningerne, som begge parter kan deltage i.
Som hovedregel træffes der afgørelse om, at den vindende part skal have godtgjort sagsomkostningerne. Den tabende part skal betale omkostningerne.
Efter sheriff clerks eller retsrevisorens beregning (vurdering) af sagsomkostningernes omfang, fremsendes opgørelsen til dommeren med henblik på godkendelse. Hvis dette sker i forbindelse med en særskilt behandling vedrørende sagsomkostningerne, fastsætter sheriff clerk en dato og et tidspunkt for sagen, således at dommeren kan godkende opgørelsen over sagsomkostningerne.
Dommerens endelige afgørelse (dom) i sagen kan ikke afsiges, før dommeren har godkendt opgørelsen over sagsomkostningerne. Dommen i sagen falder samtidig som godkendelsen af opgørelsen.
I forbindelse med disse søgsmål er det op til retten at afgøre, om der skal pålægges godtgørelse af omkostninger eller ej. Ifølge bestemmelserne skal de omkostninger, der godtgøres, under alle omstændigheder beregnes inden afsigelsen af dommen, hvori kravet er fastslået, medmindre omkostningerne ændres til et fast beløb.
Normalt foretager retten en trinvis behandling af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det første trin er der, hvor dommeren træffer afgørelse om, hvorvidt sagsøger eller sagsøgte er berettiget til godtgørelse af sagsomkostningerne, og giver tilladelse til udarbejdelsen af en opgørelse over omkostningerne, som indsendes til retten. Retten sender herefter sagen til retsrevisoren, en uafhængig embedsmand, som opgør udgifterne og udarbejder en rapport. Når retsrevisoren har foretaget beregninger på grundlag af opgørelsen, og når dommeren har taget stilling til eventuelle indsigelser mod revisionsrapporten, afsiger retten endelig kendelse om betaling af de beregnede sagsomkostninger.
Proceduren i Court of Session svarer til proceduren vedrørende almindelige søgsmål, hvor retten afgør, hvilken af parterne der er berettiget til at få godtgjort sagsomkostninger (med forbehold af bestemmelsen om ændring), og henviser denne afgørelse til retsrevisoren med henblik på beregning af udgifterne.
Retten afsiger kendelse om betaling af de beregnede omkostninger – medmindre det godtgøres, at der er en særlig årsag til ikke at gøre dette.
Almindeligvis skal en begæring forelægges en dommer. Målet er et krav om, at de ud over den almindelige vidnegodtgørelse, som vidner er berettiget til, er berettiget til honorartillæg i deres egenskab som sagkyndige vidner.
I begæringer om forenklede skilsmisseprocedurer fastslås det i retsreglerne, at dokumenter, der skal forkyndes for en person, som er bosiddende uden for Skotland, skal oversættes til det officielle sprog i det land, hvor forkyndelsen skal finde sted, og at den part, der indgiver begæringen om en forenklet skilsmisseprocedure, er ansvarlig for, at dette sker.
Det er praksis i forbindelse med tolkeopgaver, at den person, der rekvirerer en tolk, betaler for dennes arbejde. I særlige sager kan retten imidlertid afgøre, at det af retssikkerhedshensyn er nødvendigt med en tolk/oversætter, og kan i disse tilfælde afsige kendelse om, at retten afholder tolkeudgifterne.
Skotske domstole (retsafgifter)
Det skotske mediationsregister
Det Forenede Kongeriges rapport om undersøgelsen af omkostningers gennemsigtighed
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.