Med undtagelse af salærer til dem, der yder retshjælp, er salærer i Nederlandene ikke underlagt særlige regler.
Faste omkostninger for sagens parter i civile sager
Lov om salærer i civile sager (Wet tarieven in burgerlijke zaken) fastlægger, at parterne i civile sager er forpligtet til at betale administrationsgebyr.
Faste omkostninger for sagens parter i straffesager
I henhold til nederlandsk lovgivning er der ingen faste omkostninger for sagens parter i straffesager.
Faste omkostninger for sagens parter i grundlovssager
I den nederlandske lovgivning findes der ingen bestemmelser om behandlingen af grundlovssager ved domstolene.
Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
I civile sager pålægges enhver sagsøger et fast gebyr, når en sag anlægges ved domstolene, og det samme gælder for enhver sagsøgt, der er mødt op i retten. Hver domstol opkræver et fast gebyr for indlevering af alle andre stævninger end dem, der er beskrevet i artikel 14, stk. 3, eller for indlevering af svarskrifter. Manglende eller forsinket betaling af dette gebyr har ingen betydning for hovedsagens behandling.
Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Der gælder samme regler som ved civile sager.
Der findes ingen juridiske forpligtelser på dette område. Dog findes der visse retningslinjer i henhold til adfærdskodeksen for advokater af 1992 (se webstedet for Nederlandenes advokatforening for at få flere oplysninger) og adfærdskodeksen for EU-advokater. Se f.eks. regel 26 i adfærdskodeksen for advokater, hvori det fastslås, at når en advokat påtager sig en opgave, skal han eller hun diskutere de økonomiske omkostninger forbundet hermed med klienten og oplyse om faktureringsmåden og -hyppigheden. I artikel 3.7.1. i adfærdskodeksen for EU-advokater fastlægges det ligeledes, at en advokat til enhver tid skal forsøge at finde den mest omkostningseffektive løsning på tvisten og på relevante tidspunkter eventuelt råde klienten til at indgå forlig og/eller henvise til en alternativ konfliktløsning.
I civile sager kan den vindende part blive pålagt følgende omkostninger:
Den tabende part kan blive pålagt samme omkostninger som den vindende part, men kan også af dommeren blive dømt til at betale de omkostninger, den vindende part er blevet pålagt.
Der henvises til lov om salærer i civile sager og anden nederlandsk lovgivning, der kan findes på webstedet for den nederlandske regering.
Oplysninger om omkostningskilder i Nederlandene er kun tilgængelige på nederlandsk.
Oplysninger kan fås hos det nederlandske mediationsinstitut (NMI) og fra den side, der omhandler mediationer anvist af retten på webstedet for det nederlandske retsvæsen og Nederlandenes højesteret.
En separat webside ("Kosten van een procedure", dvs. sagsomkostninger) på webstedet for det nederlandske retsvæsen og Nederlandenes højesteret giver adgang til yderligere oplysninger om sagsomkostninger.
Den årlige rapport fra domstolsadministrationen (Raad voor de rechtspraak) indeholder oplysninger om, hvor lang tid det tager at afslutte en sag. Rapporten er tilgængelig online på domstolsadministrationens.
Oplysninger om omkostninger angives eksklusive merværdiafgift (når relevant).
Den generelle momssats for varer og tjenesteydelser er 21 %.
Se artikel 12, stk. 1, samt artikel 34 i lov om retshjælp (Wet op de rechtsbijstand).
Retshjælp er gratis, når retten beskikker en advokat (se artikel 43 i lov om retshjælp). I andre tilfælde kan retshjælpsrådet beskikke en advokat til personer, der er berettiget til at modtage advokatbistand i henhold til straffeloven eller strafferetsplejeloven (se artikel 44, stk. 1, i retsplejeloven). I henhold til artikel 35 i lov om retshjælp er sagens parter forpligtet til at betale et bidrag i forhold til deres indkomst, når retshjælp tildeles af retten.
I artikel 44, stk. 5 i retsplejeloven fastlægges det, at retshjælp til ofre for seksualforbrydelser eller voldelige lovovertrædelser er gratis, uanset offerets betalingsevne, hvis sagen er blevet indledt, og hvis offeret er berettiget til erstatning i henhold til artikel 3 i lov om erstatning til ofre for forbrydelser.
Retshjælp ydes ikke:
I artikel 5, stk. 1, i dekret om retshjælps- og beskikkelseskriterier fastlægges det, at retshjælp (bortset fra en konsultation) ikke tildeles i forbindelse med straffesager, hvis sagen skal behandles af en kantonafdeling. I artiklens stk. 2 fastlægges det, at der ved fravigelse af stk. 1 kan beskikkes en advokat, hvis partens væsentlige interesser berettiger dette, eller hvis sagens indhold eller juridiske kompleksitet kræver det.
Sagsøgte og tiltalte er ikke forpligtet til at betale et fast gebyr i sager, der skal behandles af en kantonafdeling, eller i lejemålssager.
Beslutningen om, hvem der skal dække sagsomkostningerne, træffes af retten på grundlag af en fast pris (dvs. ikke på grundlag af de faktiske omkostninger).
Honorarerne til sagkyndige varierer. Oplysninger om honorarernes størrelse kan findes idekret af 28. august 2012 om ændring af dekret om tariffer i straffesager fra 2003. Dette dekret ændrede dekretet om tariffer i straffesager fra 2003.
Honorarer for oversættelse og tolkning fastsættes af Justitsministeriet:
Nederlandsk undersøgelsesrapport om gennemsigtigheden af omkostninger (702 Kb)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.