Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Sagsomkostninger

Luxembourg

Denne side indeholder oplysninger om retsomkostninger i Storhertugdømmet Luxembourg.

Indholdet er leveret af
Luxembourg

Bestemmelser om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Fogeder og stævningsmænd (huissiers de justice)

Honorarer og salærer til fogeder og stævningsmænd er fastsat ved storhertugelig forordning 10. januar 1970 om samordning af takster for fogeder og stævningsmænd på det civil- og handelsretlige område. Der ligger oplysninger herom på webstedet for kammeret for fogeder i Storhertugdømmet Luxembourg.

Advokater

I medfør af artikel 38 i lov fra august 1991 om advokaterhvervet er det advokaten, der fastsætter sit salær og beregner sine udgifter i forbindelse med arbejdet. I fastsættelsen af sit salær tager advokaten hensyn til de forskellige elementer i sagen såsom sagens omfang og kompleksitet, det opnåede resultat og klientens formueforhold. I tilfælde af at det skulle overskride rimelige standarder,

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Fogeder og stævningsmænd

Fogeders og stævningsmænds honorarer er fastsat i en storhertugelig forordning, nemlig storhertugelig forordning af 24. januar 1991 som ændret om fastsættelse af tariffer for fogeder og stævningsmænd. Der ligger oplysninger herom på webstedet for fogedkammeret i Storhertugdømmet Luxembourg (Chambre des huissiers de justice du Grand-Duché du Luxembourg)

Advokater

I medfør af artikel 38 i lov fra august 1991 som ændret om advokater er det advokaten, der fastsætter sit salær og beregner sine udgifter i forbindelse med arbejdet. I fastsættelsen af sit salær tager advokaten hensyn til de forskellige elementer i sagen såsom sagens omfang og kompleksitet, det opnåede resultat og klientens formueforhold. I tilfælde af at det skulle overskride rimelige standarder, nedsætter bestyrelsen for advokatforeningen salæret efter at have undersøgt ovennævnte forskellige elementer i sagen. Der ligger yderligere oplysninger på webstedet for advokatsamfundet i Luxembourg(Barreau de Luxembourg)

Faste sagsomkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Der er ikke andre faste omkostninger forbundet med at indbringe en tvist for en civil dommer end omkostningerne til de dokumenter, der forkyndes af en stævningsmand (huissier), og advokatomkostningerne. Der skal principielt ikke betales omkostninger ved civile domstole. Efter dommen kan der forekomme efterfølgende omkostninger til håndhævelse af afgørelsen på begæring af den part, der har fået medhold i sagen.

Sagsomkostninger i straffesager

Faste omkostninger for alle parter i en straffesag

Udgifter til udskrift af en retsafgørelse i en straffesag faktureres med 0,25 EUR pr. side. >Der påløber ikke andre udgifter med undtagelse af kopier af straffesagens akter, som principielt faktureres med samme beløb pr. kopieret side til den advokat, der har anmodet om kopien.

Hvornår skal en part betale faste omkostninger?

Ifølge artikel 59 i strafferetsplejeloven (Code d'Instruction Criminelle, CIC) skal den civile part, der giver anledning til en straffesag (dvs. indgiver en anmeldelse), såfremt den pågældende ikke har fået retshjælp, deponere et beløb til sikkerhed for sagsomkostningerne.

Undersøgelsesdommeren fastslår ved kendelse, at der er indgivet en anmeldelse. På baggrund af den civile parts ressourcer fastsætter undersøgelsesdommeren depositum og frist for, hvornår det skal være betalt, idet anmeldelsen afvises, hvis fristen ikke overholdes. Undersøgelsesdommeren kan endvidere give dispensation for betaling af depositummet for civile parter, der ikke har de nødvendige ressourcer.

Denne procedure gælder imidlertid specielt for anmeldelser, der af en civil part indgives til en undersøgelsesdommer. Anmeldelser til politi og anklagemyndighed, hhv. indtræden som forurettet under en verserende sag ved den ret, der påkender sagens realitet (når man foretager anmeldelser under retsmødet), er ikke forbundet med sagsomkostninger.

Sagsomkostninger i forfatningssager

I disse sager er der ingen særlige faste omkostninger.

Hvilke forhåndsoplysninger kan man forvente at få fra sin retlige repræsentant (sin advokat)?

Information om parternes rettigheder og forpligtelser

Ifølge principperne i forordning af 16. marts 2005 om advokatforeningen i Luxembourg som ændret har de lovlige repræsentanter (advokater) pligt til forudgående at vejlede parter, som påtænker at anlægge en sag. Formålet er at sikre, at parterne kender deres ret og pligt, deres chancer for at få medhold, og de udgifter, der kan påløbe, herunder udgifter, hvis de taber sagen.

Informationskilder vedrørende sagsomkostninger

Hvor finder man oplysninger om sagsomkostninger i Luxembourg?

  • i de anførte lovgivnings- og internetkilder
  • hos anklagemyndighedens retlige informationstjenester
  • ved gratis specifik rådgivning hos anklagemyndigheden om kvinders rettigheder.

På hvilke sprog finder man oplysninger om sagsomkostninger i Luxembourg?

  • på fransk, når det gælder lovgivningskilder
  • på engelsk, tysk, fransk og luxembourgsk, når det gælder andre oplysninger, bl.a. mundtlige oplysninger fra ovennævnte informationstjenester og organer.

Hvor kan jeg finde information om mægling?

Der ligger oplysninger om mægling på webstedet forden luxembourgske sammenslutning for mægling og autoriserede mæglere (Association luxembourgeoise de la médiation et des médiations agrées, ALMA Asbl), på webstedet for det luxembourgske advokatsamfunds center for mægling (Centre de Médiation du Barreau de Luxembourg, CMBL) og webstedet for Justitsministeriet.

Retshjælp

Hvad er indtægtsgrænserne for at få retshjælp i civile sager, eller når man er anklaget i en straffesag?

I hvilke sager og på hvilke betingelser kan jeg få retshjælp?

Ubemidlede fysiske personer har ret til retshjælp til at forsvare deres interesser i Storhertugdømmet Luxembourg på betingelse af, at der er tale om luxembourgske statsborgere, udlændinge med lovligt ophold i landet, statsborgere fra en EU-medlemsstat eller udlændinge, der som følge af en international aftale i forbindelse med retshjælp opnår samme status som luxembourgske statsborgere.

Udenlandske statsborgere, der har deres bopæl eller sædvanlige ophold i en anden EU-medlemsstat med undtagelse af Danmark, har ligeledes ret til retshjælp i grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område i henhold til Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art.

I henhold til Rådets ovennævnte direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 kan der også bevilges retshjælp i civil- og handelsretlige sager til en person jf. stk. 1, der har bopæl eller fast ophold i Luxembourg, med henblik på at få juridisk rådgivning fra en advokat i Luxembourg, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning om retshjælp, der skal indgives i en anden EU-medlemsstat, indtil anmodningen om retshjælp er modtaget i det pågældende land.

Der kan desuden bevilges retshjælp til ubemidlede udenlandske statsborgere i forbindelse med retssager vedrørende deres asylret, indrejse, ophold, etablering og udsendelse. I tilfælde af at disse udenlandske statsborgere i henhold til andre lovbestemmelser får ret til at få udpeget en advokat af formanden for advokatforeningen, får de retshjælp, der er begrænset til godtgørelsen til advokaten, hvis de kan dokumentere, at de er ubemidlede.

Spørgsmålet om, hvorvidt fysiske personer, der anmoder om at få retshjælp, er ubemidlede, vurderes på grundlag af den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og andre medlemmer af husstanden ifølge bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, og artikel 20 i den ændrede lov af 29. april 1999 om indførelse af retten til en garanteret minimumsindkomst og inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2, 3, 4, og 6, i den førnævnte ændrede lov af 29. april 1999. Dog tages der ikke hensyn til ressourcer tilhørende personer i ansøgerens husstand, hvis ægtefæller eller personer, som sædvanligvis lever i samme husstand, er modparter i sagen, eller hvis der under hensyntagen til sagsgenstanden foreligger en interessemodsætning mellem dem, der gør det nødvendigt at vurdere ressourcerne separat.

Hvis ansøgeren er en mindreårig, bevilges den pågældende retshjælp, uanset hvilken økonomisk situation forældrene eller personer i samme husstand som husholdning med den mindreårige står i. Dette berører ikke statens ret til at kræve, at den mindreåriges forældre tilbagebetaler de udgifter, staten har haft til retshjælpen til den mindreårige, hvis de råder over tilstrækkelige ressourcer.

Personer, der er udelukket fra at få retshjælp på grund af ressourcefastsættelsen, kan dog få den, hvis alvorlige forhold i ansøgerens sociale, familiemæssige eller materielle situation berettiger det.

Hvad er de nærmere betingelser for at søge om retshjælp?

De nærmere betingelser for ansøgning om retshjælp er fastsat i en storhertugelig forordning.

Der bevilges retshjælp til enten sagsøger eller sagsøgte i forbindelse med retssager eller klagesager, uanset om de behandles inden- eller udenretsligt.

Der kan søges om retshjælp i forbindelse med alle sager, som indbringes for en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol.

Der kan søges om retshjælp under den sag, retshjælpen søges til, og såfremt den bevilges, sker det med tilbagevirkende kraft til den dag, sagen blev anlagt, eller til enhver anden dato fastsat af advokatforeningens formand.

Der kan desuden bevilges retshjælp i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og procedurer for at fuldbyrde retsafgørelser eller andre afgørelser.

Ejere eller førere af motorkøretøjer, der involveres i tvister i forbindelse med brugen af køretøjerne, er ikke berettiget til retshjælp. Heller ikke forretningsdrivende, producenter, håndværkere eller udøvere af liberale erhverv, der er involveret i en tvist vedrørende deres erhvervsaktivitet, kan få retshjælp undtagen i behørigt begrundede særtilfælde. Der bevilges generelt heller ikke retshjælp i forbindelse med tvister som følge af retshjælpsansøgerens spekulation.

I forbindelse med grænseoverskridende tvister, der er omfattet af Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003, kan advokatformanden imidlertid bevilge retshjælp i de af foregående stk. omfattede tilfælde.

I straffesager dækker retshjælpen ikke omkostninger og bøder, der pålægges de dømte.

I civile sager dækker retshjælpen hverken procesomkostninger eller omkostninger på grund af urimelig og skadegørende procedure.

Retshjælp afvises, hvis ansøgerens søgsmål forekommer åbenbart uantageligt til påkendelse eller forekommer åbenbart grundløst, urimeligt eller i kraft af sagsgenstanden ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne.

Retshjælp afvises, hvis ansøgeren har ret til at få refunderet de udgifter, retshjælpen skal dække, af tredjemand.

Retshjælpsmodtagere har ret til bistand fra en advokat og fra alle offentlige embedsmænd, hvis hjælp måtte være påkrævet i forbindelse med retssagen eller gennemførelsen heraf.

Beslutning om bevilling af retshjælp

Formanden for advokatforeningen i ansøgerens retskreds eller et medlem af bestyrelsen for advokatforeningen, der har fået bemyndigelse hertil, beslutter, om der skal bevilges retshjælp. Ved manglende opholdssted ligger kompetencen hos bestyrelsesformanden for den luxembourgske advokatforening eller hos det medlem af bestyrelsen, der er bemyndiget hertil.

Ubemidlede personer henvender sig til advokatforeningsformanden, enten personligt eller skriftligt.

Såfremt en person, der tilbageholdes af politiet, hævder at have ret til retshjælp og anmoder herom, videregives anmodningen til formanden for advokatforeningen af den advokat, som bistår den pågældende under tilbageholdelsen.

Hvis undersøgelsesdommeren udpeger en forsvarer for en tiltalt, der hævder at have ret til retshjælp og anmoder herom, videregiver undersøgelsesdommeren anmodningen til formanden for advokatforeningen.

Formanden kontrollerer, om personen er ubemidlet, og bevilger i bekræftende fald ansøgeren retshjælp og beskikker den advokat, som ansøgeren selv har valgt. Hvis ansøgeren ikke har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker formanden en advokat. Advokaten kan ikke nægte at lade sig beskikke, medmindre advokaten er forhindret i at tage sagen, eller der består en interessekonflikt.

I alle hastesager kan den pågældende advokatforeningsformand uden yderligere formaliteter midlertidigt bevilge retshjælp med henblik på de handlinger, den pågældende nærmere fastsætter.

Ansøgning om retshjælp fra en mindreårig

Hvis formanden for advokatforeningen imødekommer anmodningen om retshjælp fra en mindreårig, hvis forældre har tilstrækkelige midler til, at den mindreårige ikke ville tilhøre kategorien af ubemidlede personer, får de meddelelse om beslutningen om at bevilge den mindreårige retshjælp og om, at staten har ret til at kræve, at forældrene med solidarisk hæftelse tilbagebetaler statens udlæg til retshjælp til den mindreårige.

Senest ti dage efter meddelelsen om advokatforeningsformandens beslutning kan hver af forældrene klage til det disciplinære og administrative råd (Conseil disciplinaire et administratif), der afgør sagen endeligt. Det disciplinære og administrative råd træffer afgørelse senest 40 dage efter indgivelse af klagen.

Advokatforeningsformanden fremsender en kopi af den endelige afgørelse om bevilling af retshjælp til den mindreårige til Justitsministeriet.

Justitsministeriet pålægger myndighederne for tinglysning og ejendom (Administration de l'Enregistrement et des Domaines) at inddrive det beløb, staten har udbetalt i retshjælp til den mindreårige, hos de ikke-ubemidlede forældre.

Betingelser for tilbagetrækning af retshjælpen

Formanden kan trække retshjælpen til ansøgeren tilbage selv efter retssagen eller de foranstaltninger, hvortil den blev bevilget, hvis bevillingen skete på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter. Formanden kan trække retshjælpen tilbage, hvis modtageren under retssagen, eller mens foranstaltningerne gennemføres, eller som følge af disse foranstaltninger får så mange midler til sin rådighed, at retshjælpen ikke ville være blevet bevilget, hvis ansøgeren havde haft dem, da ansøgningen om retshjælp blev indsendt. Alle ændringer af denne art skal retshjælpsmodtageren eller den beskikkede advokat meddele formanden.

Ved tilbagetrækning skal retshjælpsmodtagere omgående tilbagebetale alle former for omkostninger, afgifter, honorarer, godtgørelser, gebyrer, gager, depositummer og forskud, de allerede har fået.

Formandens beslutning om at trække retshjælpen tilbage meddeles straks Justitsministeriet. Myndighederne for tinglysning og ejendom har ansvaret for at inddrive beløb, som staten allerede har udbetalt i retshjælp, hos retshjælpsmodtageren.

Klage over tilbagetrækning af retshjælpen

Ansøgere kan klage over advokatformandens beslutning om afvisning eller tilbagetrækning af retshjælpen til det disciplinære og administrative råd. Klagen indgives til formanden for det disciplinære og administrative råd pr. anbefalet brev senest ti dage efter meddelelsen om advokatformanden beslutning. Det disciplinære og administrative råd eller et dertil bemyndiget medlem hører ansøgerens forklaringer.

Afgørelsen fra det disciplinære og administrative råd kan appelleres til det disciplinære og administrative råd for appeller (Conseil disciplinaire et administratif d’appel). Fristen for indgivelse af appel er undtagelsesvis femten dage.

Notarer og fogeder udpeges af den domstol, sagen er indbragt for, med henblik på at bistå retshjælpsmodtagere. Såfremt sagen ikke er indbragt for en ret, udnævnes notarer af formanden for notarkammeret, og stævningsmænd/fogeder udnævnes af formanden for fogedkammeret.

En storhertugelig forordning fastsætter de nærmere betingelser for bevilling af retshjælp, de omkostninger, der dækkes af retshjælpen, betingelser og vilkår for statens inddrivelse af beløb, der er udbetalt i retshjælp, og de nærmere betingelser for, hvordan advokater, der påtager sig at bistå ubemidlede personer, honoreres af staten, med forbehold af advokatens eventuelle ret til salær, i tilfælde af at de pågældende personer enten som resultat af retssagen eller af andre årsager skulle blive økonomisk bedre stillet.

Alle offentlige forvaltninger er forpligtede til at yde bistand både ved udformning af de nødvendige dokumenter til at indgive en ansøgning om retshjælp og ved kontrol af dem uden at kunne henvise til tavshedspligt eller forvaltningshemmelighed.

Hvad er indtægtsgrænserne for at få retshjælp, når man er offer for kriminalitet?

Spørgsmålet om, hvorvidt fysiske personer, der ansøger om retshjælp, er ubemidlede, vurderes i forhold til den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og personer, som bor i samme husstand som denne, ifølge bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, og artikel 20 i den ændrede lov af 29. april 1999 om indførelse af retten til en garanteret minimumsindkomst og inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2, 3, 4, og 6, i den førnævnte ændrede lov af 29. april 1999. Dog tages der ikke hensyn til ressourcer tilhørende personer i ansøgerens husstand, hvis ægtefæller eller personer, som sædvanligvis lever i samme husstand, er modparter i sagen, eller hvis der under hensyntagen til sagsgenstanden foreligger en interessemodsætning mellem dem, der gør det nødvendigt at vurdere ressourcerne separat.

Er der andre betingelser for, at ofre kan få retshjælp?

Nej, der er ikke andre betingelser for, at ofre kan få retshjælp.

Er der andre betingelser for, at anklagede kan få retshjælp?

Nej, der er ikke andre betingelser for, at anklagede kan få retshjælp.

Er der procedurer, som er fritaget for omkostninger?

Nej, der er ikke andre procedurer, som er fritaget for omkostninger.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Civile sager

Den tabende part bliver dømt til at betale sagens omkostninger, medmindre retten ved særlig, begrundet afgørelse bestemmer, at alle eller en del af disse omkostninger skal betales af modparten.

Hvis det forekommer uretfærdigt, at en af parterne skal betale de beløb, den pågældende har afholdt, og som ikke indgår i sagsomkostningerne, kan dommeren pålægge modparten at betale et beløb og fastsætte dette beløb.

Disse bestemmelser findes i den nye civile retsplejelov og i storhertugelig forordning af 21. marts 1974 om jurister og advokaters rettigheder og aflønning.

Straffesager

Enhver domfældelse af tiltalte og af de personer, der civilretligt er ansvarlige for overtrædelsen, medfører, at de tilpligtes at betale sagens omkostninger, selv til det offentlige. Hvis det derimod er den civile part, der taber sagen, er denne personligt forpligtet til at betale alle sagsomkostninger, hvis det er den pågældende, der har givet anledning til sagen. Når denne part indtræder som forurettet i en straffesag, skal den pågældende alene afholde de udgifter, som dennes indtrædelse i sagen har medført.

Hvis det forekommer uretfærdigt, at en af parterne skal betale de beløb, den pågældende har afholdt, og som ikke indgår i sagsomkostningerne, kan retten pålægge modparten at betale et beløb og fastlægge dette beløb.

Disse bestemmelser findes i strafferetsplejeloven og i storhertugelig forordning af 21. marts 1974 om jurister og advokaters rettigheder og aflønning.

Honorarer til sagkyndige

Hver part skal betale honorarer til sine egne sagkyndige.

Oversætter- og tolkehonorarer

Hver part skal betale honorarer til sine egne oversættere eller tolke.

Relevante dokumenter

Luxembourgs rapport om undersøgelsen af gennemsigtighed i omkostningerne(551 Kb)

nedsætter bestyrelsen for advokatforeningen salæret efter at have undersøgt ovennævnte forskellige elementer i sagen. Der ligger oplysninger herom på webstedet for advokaterne i Luxembourg og Diekirch.

Faste retsomkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Der er ikke andre faste omkostninger forbundet med at indbringe en tvist for en civil dommer end omkostningerne til de dokumenter, der forkyndes af stævningsmand (huissier), og advokatomkostningerne. Der skal principielt ikke betales omkostninger ved de civile domstole. Efter dommen kan der forekomme efterfølgende omkostninger til håndhævelse af afgørelsen på begæring af den part, der har fået medhold i sagen.

Retsomkostninger i straffesager

Faste omkostninger for alle parter i en straffesag

Udgifter til udskrift af en retsafgørelse i en straffesag faktureres med 0,25 EUR pr. side. Der påløber ingen andre udgifter med undtagelse af kopier af straffesagen, som principielt faktureres med samme beløb pr. kopieret side til den advokat, der har anmodet om kopien.

Hvornår skal en part betale faste omkostninger?

Ifølge artikel 59 i strafferetsplejeloven (CIC) skal den civile part, der rejser en straffesag (dvs. anlægger sag), såfremt den pågældende ikke har fået retshjælp, deponere et beløb til dækning af sagsomkostningerne hos "receveur de l'enregistrement" (den myndighed, som opkræver den i sagen omhandlede afgift).

"Undersøgelsesdommeren konstaterer ved en kendelse, at der er indgivet en klage. Undersøgelsesdommeren fastsætter depositum og fristen for, hvornår det skal være indbetalt i forhold til den civile parts ressourcer. Hvis fristen ikke overholdes, vil klagen ikke blive antaget til realitetsbehandling. Dommeren kan imidlertid fritage en ubemidlet civil part for depositum."

Denne procedure gælder imidlertid specielt for anmeldelser, hvor en civil part anmoder undersøgelsesdommeren om at indtræde i sagen. Klager og anmeldelser til anklagemyndigheden, hhv. indtræden som civil part under en verserende sag ved den ret, der påkender sagens realitet (når man foretager anmeldelser under retsmødet), er ikke forbundet med retsomkostninger.

Retsomkostninger i forfatningssager

I disse sager er der ingen særlige faste omkostninger.

Hvilke forhåndsoplysninger kan man forvente at få fra sin retlige repræsentant (sin advokat)?

Information om parternes rettigheder og forpligtelser

Ifølge principperne i den "luxembourgske advokatforenings forretningsorden af 16. marts 2005" skal de retlige repræsentanter (advokaterne) på forhånd orientere de parter, der påtænker en eventuel retssag, så de kan forstå deres rettigheder og forpligtelser, deres chancer for at få medhold og de omkostninger, de måske skal betale, herunder omkostningerne, hvis de taber sagen.

Informationskilder vedrørende retsomkostninger

Hvor finder man oplysninger om retsomkostninger i Luxembourg?

  • bl.a. i de anførte lovgivnings- og internetkilder
  • hos anklagemyndighedens retlige informationstjenester
  • ved gratis specifik rådgivning hos anklagemyndigheden om kvinders rettigheder
  • ved gratis rådgivning afholdt af de luxembourgske advokater.

På hvilke sprog finder man oplysninger om retsomkostninger i Luxembourg?

  • på fransk, når det gælder lovgivningskilder
  • på engelsk, tysk, fransk og luxembourgsk, når det gælder andre oplysninger, bl.a. i forbindelse med mundtlige oplysninger fra ovennævnte informationstjenester og organer.

Hvor kan jeg finde information om mediation/mægling?

Der ligger oplysninger om mediation på webstedet for den luxembourgske sammenslutning for mediation og autoriserede mediatorer (ALMA Asbl) og på webstedet for de luxembourgske advokaters center for mediation (CMBL)

Retshjælp

Hvad er indtægtsgrænserne for at få retshjælp i civile sager, eller når man er anklaget i en straffesag?

I hvilke sager og på hvilke betingelser kan jeg bede om retshjælp?

Ubemidlede fysiske personer har ret til retshjælp til at forsvare deres interesser i Storhertugdømmet Luxembourg på betingelse af, at der er tale om luxembourgske statsborgere eller udlændinge med lovligt ophold i landet eller statsborgere fra en EU-medlemsstat eller udlændinge, der som følge af en international aftale i forbindelse med retshjælp opnår samme status som luxembourgske statsborgere.

Udenlandske statsborgere, der har deres bopæl eller sædvanlige ophold i en anden EU-medlemsstat med undtagelse af Danmark, har ligeledes ret til retshjælp i grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område i henhold til Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art.

I henhold til Rådets ovennævnte direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 kan der også bevilges retshjælp i civil- og handelsretlige sager til en person jf. stk. 1, der har bopæl eller fast ophold i Luxembourg, med henblik på at få juridisk rådgivning fra en advokat i Luxembourg, bl.a. med at forberede en ansøgning om retshjælp, der skal indgives i en anden EU-medlemsstat, indtil anmodningen om retshjælp er modtaget i det pågældende land.

Der kan desuden bevilges retshjælp til ubemidlede udlændinge i forbindelse med retssager vedrørende deres asylret, indrejse, ophold, etablering og udsendelse. I tilfælde af at disse udenlandske statsborgere i henhold til andre lovbestemmelser får ret til at få udpeget en advokat af formanden for advokatforeningen, får de retshjælp, der er begrænset til godtgørelsen til advokaten, ved dokumentation for, at de er ubemidlede.

Spørgsmålet om, hvorvidt fysiske personer, der anmoder om at få retshjælp, er ubemidlede, vurderes på grundlag af den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og andre medlemmer af husstanden ifølge bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, og artikel 20 i den ændrede lov af 29. april 1999 om indførelse af retten til en garanteret minimumsindkomst og inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2, 3, 4, og 6, i den førnævnte ændrede lov af 29. april 1999. Dog tages der ikke hensyn til ressourcer tilhørende personer, der deler husholdning med ansøgeren, hvis ægtefæller eller personer, som sædvanligvis lever i samme husstand, er modparter i sagen, eller hvis der under hensyntagen til sagsgenstanden foreligger en interessemodsætning mellem dem, der gør det nødvendigt at vurdere ressourcerne separat.

(L. 5. juni 2009) Hvis ansøgeren er en mindreårig, der er involveret i en retssag, bevilges den pågældende retshjælp, uanset hvilken økonomisk situation forældrene eller personer, der deler husholdning med den mindreårige, står i. Dette berører ikke statens ret til at kræve, at den mindreåriges far eller mor tilbagebetaler de udgifter, staten har haft til retshjælpen til den mindreårige, hvis de råder over tilstrækkelige ressourcer.

Personer, der måtte være udelukket fra at få retshjælp på grund af ressourcefastsættelsen, kan også få den, hvis alvorlige forhold i ansøgerens sociale, familiemæssige eller materielle situation begrunder det.

Hvad er de nærmere betingelser for at søge om retshjælp?

De nærmere ansøgningsbetingelser er fastsat i en storhertugelig forordning.

(L. 21. juni 2007) Der bevilges retshjælp til enten sagsøger eller sagsøgte i forbindelse med retssager eller klagesager, uanset om de behandles ved retten eller udenfor.

Der kan søges om retshjælp i forbindelse med alle sager, som indbringes for en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol.

Der kan søges om retshjælp under den sag, retshjælpen søges til, og såfremt den bevilges, sker det med tilbagevirkende kraft til den dag, sagen blev anlagt, eller til enhver anden dato fastsat af advokatforeningens formand

Der kan desuden bevilges retshjælp i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og procedurer for at fuldbyrde retsafgørelser eller andre afgørelser.

Ejere eller førere af motorkøretøjer, der involveres i tvister i forbindelse med brugen af køretøjerne, er ikke berettiget til retshjælp. Heller ikke forretningsdrivende, producenter, håndværkere eller udøvere af liberale erhverv, der er involveret i en tvist vedrørende deres erhvervsaktivitet, kan få retshjælp undtagen i behørigt begrundede særtilfælde. Der bevilges generelt heller ikke retshjælp i forbindelse med tvister som følge af retshjælpsansøgerens spekulation.

I forbindelse med grænseoverskridende tvister, der er omfattet af Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003, kan advokatformanden imidlertid bevilge retshjælp i de af foregående stk. omfattede tilfælde.

I straffesager dækker retshjælpen ikke omkostninger og bøder, der pålægges de dømte.

I civile sager dækker retshjælpen hverken procesomkostninger eller omkostninger på grund af urimelig og skadegørende procedure.

Retshjælp afvises, hvis ansøgerens søgsmål forekommer åbenbart uantageligt til påkendelse eller forekommer åbenbart grundløst, urimeligt eller i kraft af sagsgenstanden ikke står i forhold til omkostningerne.

Retshjælp afvises, hvis ansøgeren har ret til at få refunderet de udgifter, retshjælpen skal dække, af tredjemand.

Retshjælpsmodtagere har ret til bistand fra en advokat og fra alle offentlige embedsmænd, hvis hjælp måtte være påkrævet i forbindelse med retssagen eller gennemførelsen heraf.

Beslutning om bevilling af retshjælp

(L. 21. juni 2007) Formanden for advokatforeningen i ansøgerens retskreds eller et medlem af bestyrelsen for advokatforeningen, der har fået bemyndigelse hertil, beslutter, om der skal bevilges retshjælp. Ved manglende opholdssted ligger kompetencen hos bestyrelsesformanden for de luxembourgske advokatforening eller hos det medlem af bestyrelsen, der er bemyndiget hertil.

Ubemidlede personer henvender sig til advokatforeningsformanden, enten ved personligt eller skriftligt.

Såfremt en person, der tilbageholdes af politiet, hævder at have ret til retshjælp og anmoder herom, videregives anmodningen til formanden for advokatforeningen af den advokat, som bistår den pågældende under tilbageholdelsen.

Hvis undersøgelsesdommeren udpeger en forsvarer for den tiltalte, der hævder at have ret til at få retshjælp og anmoder herom, videregiver undersøgelsesdommeren anmodningen til formanden for advokatforeningen.

Formanden kontrollerer, om personen er ubemidlet, og bevilger i bekræftende fald ansøgeren retshjælp og beskikker den advokat, som ansøgeren selv har valgt. Hvis ansøgeren ikke har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker formanden en advokat. Advokaten kan ikke nægte at lade sig beskikke, medmindre advokaten er forhindret i at tage sagen, eller der består en interessekonflikt.

I alle hastesager kan den pågældende advokatforeningsformand uden yderligere formaliteter midlertidigt bevilge retshjælp med henblik på de handlinger, han/hun nærmere fastsætter.

Ansøgning om retshjælp fra en mindreårig

(L. 5. juni 2009) Hvis formanden for advokatforeningen imødekommer anmodningen om retshjælp fra en mindreårig, hvis forældre har tilstrækkelige midler til, at den mindreårige ikke ville tilhøre kategorien af ubemidlede personer, jf. stk. 1, får de meddelelse om beslutningen om at bevilge den mindreårige retshjælp og om, at staten har ret til at kræve, at forældrene med solidarisk hæftelse tilbagebetaler statens udlæg til retshjælp til den mindreårige.

Senest ti dage efter meddelelsen om advokatforeningsformandens beslutning kan hver af forældrene klage til "Conseil disciplinaire et administratif", der afgør sagen endeligt. Klagen indgives og undersøges i henhold til stk. 7. "Conseil disciplinaire et administratif" træffer afgørelse senest 40 dage efter indgivelse af klagen.

Advokatforeningsformanden giver justitsministeren en kopi af den endelige afgørelse om bevilling af retshjælp til den mindreårige.

Justitsministeren pålægger "Administration de l'Enregistrement et des Domaines" (myndighederne for tinglysning og ejendom) at inddrive det beløb, staten har udbetalt i retshjælp til den mindreårige, hos de ikke-ubemidlede forældre.

Betingelser for tilbagetrækning af retshjælpen

(L. 21. juni 2007) Formanden kan trække retshjælpen til ansøgeren tilbage selv efter retssagen eller de foranstaltninger, hvortil den blev bevilget, hvis bevillingen skete på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter. Retshjælpen kan også trækkes tilbage, hvis retshjælpsmodtageren under retssagen, eller mens foranstaltningerne gennemføres, eller som følge af disse foranstaltninger får så mange midler til sin rådighed, at retshjælpen ikke ville være blevet bevilget, hvis ansøgeren havde haft dem, da ansøgningen om retshjælp blev indsendt. Alle ændringer af denne art skal retshjælpsmodtageren eller den beskikkede advokat meddele formanden i de tilfælde, der er anført i nærværende artikels stk. 9.

Ved tilbagetrækning skal retshjælpsmodtagere omgående tilbagebetale alle former for omkostninger, afgifter, honorarer, salærer, godtgørelser, gebyrer, gager, depositummer og forskud, de allerede har fået.

Formandens beslutning om at trække retshjælpen tilbage meddeles straks justitsministeren. "Administration de l'Enregistrement et des Domaines" (myndighederne for tinglysning og ejendom) har ansvaret for at inddrive beløb, staten allerede har udbetalt i retshjælp, hos retshjælpsmodtageren.

Klage over tilbagetrækning af retshjælpen

(L. 21. juni 2007) Ansøgere kan klage over advokatformandens beslutning om afvisning eller tilbagetrækning af retshjælpen til "Conseil disciplinaire et administratif". Klagen indgives til formanden for "Conseil disciplinaire et administratif" pr. anbefalet brev senest ti dage efter meddelelsen om advokatformandens beslutning. "Conseil disciplinaire et administratif" eller et dertil bemyndiget medlem hører ansøgerens forklaringer.

Afgørelsen fra "Conseil disciplinaire et administratif" kan appelleres til "Conseil disciplinaire et administratif d’appel". Uanset artikel 28, stk. 3, er fristen for indgivelse af appel femten dage.

Notarer og stævningsmænd/fogeder beskikkes af den domstol, sagen er indbragt for, med henblik på at bistå retshjælpsmodtagere. Såfremt sagen ikke er indbragt for en ret, beskikkes notarer af formanden for Notarkammeret, og stævningsmænd/fogeder beskikkes af formanden for "Chambre des Huissiers de Justice".

Ved storhertugelig forordning er fastsat de nærmere betingelser for bevilling af retshjælp i medfør af foregående stykker, de omkostninger, der dækkes af retshjælpen, betingelser og vilkår for statens inddrivelse af beløb, der er udbetalt i retshjælp, og de nærmere betingelser for, hvordan advokater, der ifølge ovennævnte stk. 5 påtager sig at bistå ubemidlede personer, honoreres af staten med forbehold af advokatens eventuelle ret til salær ifølge artikel 38 i tilfælde af, at de pågældende personer enten som resultat af retssagen eller af andre årsager skulle blive økonomisk bedre stillet.

Alle offentlige forvaltninger er forpligtede til at yde bistand både ved udformning af de nødvendige dokumenter til at indgive en ansøgning om retshjælp og ved kontrol af dem uden at kunne henvise til tavshedspligt eller forvaltningshemmelighed.

Hvad er indtægtsgrænserne for at få retshjælp, når man er offer for kriminalitet?

Spørgsmålet om, hvorvidt fysiske personer, der anmoder om at få retshjælp, er ubemidlede, vurderes i forhold til den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og de personer, som deler husholdning med denne, ifølge bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, og artikel 20 i den ændrede lov af 29. april 1999 om indførelse af retten til en garanteret minimumsindkomst og inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2, 3, 4, og 6, i den førnævnte ændrede lov af 29. april 1999. Dog tages der ikke hensyn til ressourcer tilhørende personer, der deler husholdning med ansøgeren, hvis ægtefæller eller personer, som sædvanligvis lever i samme husstand, er modparter i sagen, eller hvis der under hensyntagen til sagsgenstanden foreligger en interessemodsætning mellem dem, der gør det nødvendigt at vurdere ressourcerne separat.

Er der andre betingelser for, at ofre kan få retshjælp?

Nej, der er ikke andre betingelser for, at ofre kan få retshjælp.

Er der andre betingelser for, at anklagede kan få retshjælp?

Nej, der er ikke andre betingelser for, at anklagede kan få retshjælp.

Er der procedurer, som er fritaget for omkostninger?

Nej, der er ikke andre procedurer, som er fritaget for omkostninger.

Hvornår skal den part, der taber en retssag, betale retsomkostningerne for den, der har vundet?

Hvis det ikke forekommer rimeligt, at en part skal betale beløb, som ikke er omfattet af retsomkostningerne, kan dommeren dømme den anden part til at betale den første et nærmere fastsat beløb.

Honorarer til sagkyndige

Hver part skal betale honorarer til sine egne sagkyndige.

Oversætter- og tolkehonorarer

Hver part skal betale honorarer til sine egne oversættere eller tolke.

Relevante dokumenter

Luxembourgs rapport om undersøgelsen af gennemskuelighed i omkostningerne PDF (551 Kb) en

Sidste opdatering: 19/02/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website