Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Sagsomkostninger

Frankrig

Dette afsnit indeholder en oversigt over de gældende sagsomkostninger i Frankrig.

Indholdet er leveret af
Frankrig

Bestemmelser vedrørende salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Honorarerne består af faste gebyrer og variable gebyrer (ofte en procentdel af kravets værdi).

Der bør skelnes mellem:

  • Retsmedarbejdere (advokater, beskikkede advokater), hvis honorarer kun delvist er fastsatte. Honorarerne fastsættes oftest frit sammen med klienten.
  • offentlige tjenestemænd eller domstolsansatte, hvis honorarer er fastsat af den franske regering inden for dennes regeludstedende beføjelser.

Advokater (avoués)

Honorarerne for advokater (avoués) ved appelretterne (Cours d’appel) er fastsat i dekret nr. 80-608 af 30. juli 1980.

Honorarerne for advokater, der repræsenterer parter i første instans, er fastsat i lovbestemmelser (dekret nr. 72-784 af 25. august 1972 og nr. 75-785 af 21. august 1975).

Fogeder (huissiers de justice)

Gebyrerne til fogeder i forbindelse med adcitationer og forkyndelser af stævninger og retsafgørelser er fastsat i dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996.


Faste retsomkostninger

Faste retsomkostninger i civile sager

Faste omkostninger for de procederende parter i civile sager

I forbindelse med civilretlige sager påløber der omkostninger, som er tæt forbundet med afviklingen af retssagen. Størrelsen af disse omkostninger er enten fastsat ved lov eller ved en retsafgørelse. Disse omkostninger kaldes sagsomkostninger.

De omfatter:

  1. Afgifter, skatter, gebyrer og andre former for afgifter, der betales til justitskontorerne eller skattemyndighederne. Disse afgifter forekommer efterhånden kun sjældent efter vedtagelsen af lov nr. 77-1468 af 30. december 1977, der indførte princippet om gratis adgang til civilretterne og forvaltningsdomstolene
  2. Omkostninger til oversættelse af dokumenter, hvis dette er påkrævet i henhold til lov eller en international overenskomst
  3. Godtgørelse til vidner
  4. Aflønning af tekniske sagkyndige
  5. Faste udlæg (fogedgebyrer, advokatsalærer)
  6. Gebyrer til offentlige tjenestemænd eller domstolsansatte
  7. Advokatsalærer i det omfang disse salærer er fastsat ved lov, inklusive procedureomkostninger
  8. Omkostninger i forbindelse med forkyndelse af retlige dokumenter til udlandet
  9. Omkostninger til tolkning og oversættelse, når dette er påkrævet i forbindelse med bevisoptagelse i udlandet på domstolenes anmodning i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område
  10. Sociale rapporter i forbindelse med familiesager og retlig beskyttelse af voksne og børn
  11. Aflønning af den person, retten har udpeget til at varetage den mindreåriges interesser.

Den fase i den civile sag, hvor de faste omkostninger skal betales

Omkostninger i forbindelse med civile sager omfatter alle beløb, som de implicerede parter har lagt ud eller skylder før eller under retssagen.

Inden indledningen af retssagen kan der f.eks. være tale om omkostninger i forbindelse med konsultation af juridiske rådgivere og teknisk sagkyndige samt transportudgifter.

Under retssagen kan de faste omkostninger omfatte sagsomkostninger udbetalt til retsmedarbejdere eller domstolsansatte, statslige gebyrer og udgifter til juridiske rådgivere.

Efter retssagen kan de omfatte omkostninger i forbindelse med dommens fuldbyrdelse.

Sagsomkostninger i forbindelse med forfatningsretlige tvister

Faste sagsomkostninger for de procederende parter i forbindelse med forfatningsretlige tvister

Dette punkt uddybes ikke nærmere, da fransk retspleje ikke på nuværende tidspunkt indeholder mulighed for, at privatpersoner kan anlægge sager ved forfatningsrådet.


Hvilke forhåndsoplysninger kan jeg forvente at få af min rettergangsfuldmægtig (min advokat)?

Oplysninger om parternes rettigheder og forpligtelser

Det indgår i de etiske regler for retsmedarbejdere, at de skal oplyse deres klienter om disses rettigheder og forpligtelser.

Kilder til oplysninger om sagsomkostninger

Hvor kan jeg finde oplysninger om sagsomkostningerne i Frankrig?

Webstedet for Justitsministeriet og forskellige erhverv.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om sagsomkostningerne i Frankrig?

Oplysningerne findes på fransk.

Hvor kan jeg finde andre oplysninger om omkostningerne?

Der findes ikke et websted, hvor sagsomkostningerne offentliggøres.

Merværdiafgift

Hvor kan jeg finde oplysninger om merværdiafgiften? Hvad er de gældende takster?

Priserne opgives eksklusive skatter og afgifter. Merværdiafgiften er altid 19,6 % med undtagelse af ydelser til personer, der modtager retshjælp (5,5 %).

Retshjælp

Hvad er indtægtsloftet for at modtage retshjælp i civilretlige sager?

Ved bevilling af retshjælp sondres der ikke mellem, hvorvidt der er tale om civil- eller strafferetlige tvister eller tvistens art. Det eneste kriterium for tildeling eller afvisning af retshjælp er ansøgerens økonomiske situation.

Alle fysiske personer med fransk statsborgerskab, statsborgere fra EU-medlemsstaterne samt almennyttige virksomheder, som ønsker at indbringe en sag for domstolene, men som ikke har tilstrækkelige midler, kan således ansøge om retshjælp.

Tredjelandsstatsborgere med sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig kan også bevilges retshjælp i civilretlige tvister. Dette krav om lovlig bopæl er ikke gældende i forbindelse med strafferetlige tvister. Mindreårige kan også altid søge om retshjælp, uanset hvilken procedure, der er tale om (civilretlig, administrativ eller strafferetlig).

 

Retshjælpen tildeles på baggrund af ansøgerens gennemsnitlige månedlige indtægt i det foregående kalenderår samt, hvis det er relevant, indtægterne for personer med sædvanligt ophold på ansøgerens bopæl. I sidstnævnte tilfælde forhøjes indtægtsloftet, så det er tilpasset ansøgerens forsørgerpligt.

Personer, der modtager sociale mindsteydelser (midler fra den nationale solidaritetsfond eller den laveste overførselsindkomst), skal imidlertid ikke dokumentere, at de er ubemidlede.

Endvidere indregnes forskellige sociale ydelser ikke i beregningen af indtægt (familieydelser, socialsikringsydelser, boligtilskud).

Der kan bevilges enten fuld eller delvis retshjælp alt efter ansøgerens økonomiske situation. Indtægtslofterne revideres hvert år over finansloven. For 2009 er den gennemsnitlige månedlige indtægt i kalenderåret 2008 for en enkelt person:

  • Mindre end eller lig med 911 EUR for at få fuld retshjælp
  • mellem 912 og 1367 EUR for at få fuld delvis retshjælp.

Indtægtsloftet hæves med 164 EUR for de to første personer, som er en del af ansøgerens husholdning (børn, ægtefælle, samlever, registreret partner, slægtning), og med 104 EUR fra og med den tredje person, over for hvem der består forsørgerpligt.

Er der andre betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan modtage retshjælp, hvis man har været offer for kriminalitet?

Generelt tages der ikke højde for ansøgerens status i retssagen (offer eller anklaget). Ofre, anklagede, sagsøgere eller sagsøgte behandles alle ens i forbindelse med, om retshjælp skal bevilges eller ej.

Loven om organisering og planlægning af retsvæsenet (loi d’orientation et de programmation pour la justice) af 9. september 2002 lettede imidlertid adgangen til retsvæsenet for ofre for særlig grov kriminalitet, dvs. personer, der har været udsat for forsætlige anslag mod deres liv eller integritet (denne form for kriminalitet defineres og straffes i artikel 221-1 til 221-5, 222-1 til 222-6, 222-8, 222-10, 222-14 (1° og 2°), 222,23 til 222-26, 421-1 (1°) og 421-3 (1° til 4° i straffeloven), samt for de personer, over for hvem ofret har forsørgerpligt, således at de kan anlægge en civil erstatningssag, idet de ikke længere skulle dokumentere deres indtægt for at få bevilget retshjælp. Denne bestemmelse er især gældende i forbindelse med voldtægt eller fysisk vold mod mindreårige under 15 år eller særligt udsatte personer, hvor disse overfald fører til ofrets død eller kronisk invaliditet.

Der kan desuden undtagelsesvist ses bort for kravet om indtægt, uanset hvilken status ansøgeren har i retssagen (sagsøger/sagsøgt, offer/tiltalt), hvis sagen har særlig interesse på grund af sagens genstand og de forventede sagsomkostninger.

Denne bestemmelse finder navnlig anvendelse over for ofre for en strafferetlig forbrydelse alt efter omstændighederne for forbrydelsen.

Er der andre betingelser, der skal være opfyldt, for at man som anklaget kan modtage retshjælp?

Der er generelt ingen særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at en sagsøgt kan få bevilget retshjælp. Hvis sagsøgte gør brug af et retsmiddel (appel, indsigelse, kassationsappel), forbedres dennes situation imidlertid, hvis sagsøgte allerede modtager retshjælp. Disse personer bevarer retten til at modtage retshjælp, så de kan forsvare sig.

Der skal imidlertid gøres opmærksom på den generelle regel, som er gældende for både sagsøger og sagsøgte, ifølge hvilken der kun kan bevilges retshjælp, hvis de omkostninger, retshjælpen skal dække, allerede er omfattet af en retshjælpsforsikring eller en tilsvarende ordning.


Findes der procedurer uden omkostninger?

I sager ved nærdomstolen (juridiction de proximité) og førsteinstansretten for mindre sager (tribunal d’instance) er parterne ikke forpligtet til at lade sig repræsentere af en advokat. Hvis kravets størrelse er under 4 000 EUR kan sagen anlægges for disse domstole ved hjælp af en forenklet procedure, hvor parterne fritages for kravet om at benytte en foged.

Anmodninger om at prøve foranstaltninger, der er truffet vedrørende udøvelse af forældremyndighed, herunder ansøgninger om adoption, hvis barnet er adopteret inden dets 15. år, foranstaltninger efter en skilsmisse eller ansøgninger om underholdsbidrag, kan fremsættes uden advokatbistand efter simpel begæring.

Som det er tilfældet for alle sager ved civilretterne, opkræver disse domstole ikke gebyrer for anlæggelse af sagen eller for at afsige en afgørelse.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

I civile sager skal der i forbindelse med enhver dom eller retsafgørelse træffes afgørelse vedrørende omkostningerne i forbindelse med sagen.

Det er som hovedregel den tabende part, der skal afholde sagsomkostningerne (faste omkostninger – jf. ovenstående). Dommeren kan ikke desto mindre ved en begrundet beslutning pålægge den anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne.

En part kan ligeledes anmode om, at modparten skal afholde samtlige eller en del af de omkostninger, som ikke er en del af sagsomkostningerne. Det kan f.eks. dreje sig om advokatsalærer, udgifter til synsrapport samt transportudgifter. Dommeren kan i så fald pålægge den part, der skal betale sagens omkostninger, eller alternativt den tabende part, at udrede et beløb til modparten, som dommeren har vurderet dækker den del af modpartens omkostninger, som ikke er en del af sagsomkostningerne. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation. Retten kan dog på eget initiativ og på baggrund af ovennævnte hensyn fastsætte, at der ikke er anledning til at træffe en sådan afgørelse.

Honorarer til sagkyndige

I civile sager fastsættes honorarerne til de sagkyndige, der er udpeget af dommeren, ved en retsafgørelse.

Dommeren fastsætter ved udpegelsen af en sagkyndig et aconto-beløb til dækning af den sagkyndiges honorar. Dette forskud vil blive fastsat så tæt på det forventede endelige honorar som muligt. Dommeren udpeger derefter den part/de parter, der skal deponere aconto-beløbet hos det lokale justitskontor.

Så snart den sagkyndiges rapport er indleveret, fastsætter dommeren dennes honorar på baggrund af de undersøgelser, der er foretaget, overholdelse af tidsfrister og arbejdets kvalitet. Dommeren bemyndiger den sagkyndige til at indhente det beløb, der er deponeret hos justitskontoret, samt hvis det er relevant supplerende beløb til den sagkyndige, med angivelse af, hvilken part, der skal udbetale disse beløb.

Den endelige dom eller retsafgørelse fastsætter også, hvem der skal betale den sagkyndige. Det påhviler i princippet den tabende part, medmindre dommeren ved en begrundet beslutning pålægger den anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne.

Honorarerne til sagkyndige, der ikke er udpeget af dommeren, fastsættes frit af den sagkyndige og dennes klient. Disse honorarer er ikke en del af sagsomkostningerne. En part kan anmode retten om at pålægge den tabende part, eller alternativt den part, der er dømt til at betale sagsomkostningerne, at betale et beløb til dækning af disse honorarer. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation.


Oversætter- og tolkehonorarer

Disse omkostninger påhviler den tabende part, medmindre dommeren ved en begrundet beslutning pålægger den anden part at afholde samtlige eller en del af sagsomkostningerne.

Relevante dokumenter

Frankrigs rapport om undersøgelsen af gennemsigtigheden af sagsomkostninger PDF (1312 Kb) en

Sidste opdatering: 07/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website