Find information efter region
Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv
Juridiske rådgivere
Honorarer til juridiske rådgivere er ikke reguleret i Estland.
Rådgivende advokater
Salærer til rådgivende advokater er ikke reguleret i Estland.
Procederende advokater
Salærer til procederende advokater er ikke reguleret i Estland.
Fogeder
I Estland reguleres honorarer til fogeder i fogedloven. Et fogedhonorar kan bestå af et honorar ved iværksættelsen af sagen, grundhonoraret for sagens behandling og et yderligere honorar for fogedforretningen. En foged har også ret til at opkræve honorar for erhvervsmæssige ydelser.
Advokater
Advokatsalærer er ikke reguleret i Estland — de fastsættes i klientaftalen. Den person, der driver et advokatfirma, eller en advokat giver klienten et prisoverslag og forklarer, hvordan man er nået frem til beløbet. Klienten betaler de nødvendige udgifter, som advokaten eller den person, der driver et advokatfirma, afholder i forbindelse med den juridiske bistand.
Faste omkostninger for sagens parter i civile sager
De faste omkostninger, som skal betales af parterne i civile sager, er følgende:
Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Følgende omkostninger skal betales forud af den part, der ønsker at anlægge en sag eller at få håndhævet procedureforskrifter:
Medmindre retten træffer anden afgørelse, skal honorarer til sagkyndige, tolke og oversættere betales forud af den part, der har indledt den sag, som medførte omkostningerne.
Faste omkostninger for sagens parter i straffesager
De faste omkostninger, som sagens parter i straffesager skal betale, er fastsat i Code of Criminal Procedure (retsplejeloven) og er inddelt i sagsomkostninger, særlige omkostninger og yderligere omkostninger.
Sagsomkostninger er:
Hvis en part i sagen har flere advokater eller rådgivere, vil vederlaget til dem blive inkluderet i sagsomkostningerne, for så vidt som det ikke overstiger størrelsen af det vederlag, der sædvanligvis betales til en advokat eller en juridisk rådgiver.
Hvis den sigtede eller anklagede selv varetager sit forsvar, inkluderes de nødvendige omkostninger herved i sagsomkostningerne. Omkostninger, der går ud over det, som ville være forbundet med en advokats eller rådgivers medvirken, udelukkes.
Udgifter, der er afholdt af personer, der ikke er parter i sagen, og som vedrører udarbejdelse af sagkyndige erklæringer, godtgøres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i lov om retsmedicinske undersøgelser.
Særlige omkostninger er omkostninger, der vedrører udsættelse af et retsmøde, fordi en af parterne udebliver herfra, og omkostninger ved fremstilling i retten ved politiets foranstaltning
Yderlige omkostninger er:
Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager
I Estland kan enkeltpersoner ikke anlægge en sag til prøvelse af, hvorvidt en bestemt retsforskrift er i overensstemmelse med forfatningen. Omkostningerne til en sådan sag dækkes af staten. Omkostninger til sagkyndige i forbindelse med forfatningssager dækkes af staten på samme betingelser som dem, der gælder for betaling af honorarer til sagkyndige i civile sager.
Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger
I forfatningssager afholder parterne ingen faste omkostninger.
Advokater skal oplyse deres klienter om alle de aktiviteter og omkostninger, som den juridiske bistand er forbundet med. Den person, der driver et advokatfirma, eller en advokat giver klienten et prisoverslag og forklarer, hvordan man er nået frem til beløbet.
Sagsomkostninger, der afholdes af den vindende part
Den vindende part betaler salæret til sin advokat eller rådgiver, for så vidt retten finder, at salæret er rimeligt, og at det ikke skal betales af den tabende part.
Sagsomkostninger, der afholdes af den tabende part
I henhold til rettens afgørelse om fastsættelse af sagsomkostningerne skal den tabende part betale de sagsomkostninger, der er afholdt af den vindende part, herunder:
Hvis retten ved fastsættelsen af fordelingen af sagsomkostningerne fastslår, at den ene part skal betale omkostningerne til den anden parts advokat eller rådgiver, skal dette beløb være rimeligt og ikke overstige, hvad der er nødvendigt. Omkostninger i forbindelse med inddragelsen af flere advokater kan kun godtgøres, hvis de er en følge af sagens kompleksitet eller et behov for at skifte advokat.
Omkostningskilderne er følgende:
Oplysninger om kilder til omkostninger foreligger på estisk.
Engelske oversættelser af estiske lovgivningsmæssige instrumenter med oplysninger om omkostninger og deres kilder findes på webstedet for Riigi Teataja (Estlands statstidende).
Justitsministeriet er ansvarligt for at gennemføre direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område. Generelle spørgsmål vedrørende mægling kan sendes til Justitsministeriets e-mailadresse: info@just.ee.
Mægling i civilsager er reguleret af loven om forligsmægling, som fastsætter retsmægleres rettigheder og forpligtelser og fastlægger retningslinjer for gennemførelsen og fuldbyrdelsen af aftaler, der er indgået med bistand fra en retsmægler. Følgende har ret til at gennemføre forligsmægling i medfør af loven:
Forligsmægling i forvaltningssager er reguleret af loven om forvaltningsdomstolenes procedurer. I straffesager og sager om mindre forseelser er forligsmægling reguleret af strafferetsplejeloven.
Især med hensyn til mægling i familieretlige sager tilskynder socialministeriet til udvikling af de familieretlige mægleres aktiviteter. På webstedet for den estiske retsmæglersammenslutning findes oplysninger på både estisk og engelsk. Derudover yder den estiske forening for børns velfærd – en almennyttig forening, der varetager børns rettigheder – rådgivning til forældre, som ønsker at blive separeret eller skilt, og opfordrer dem til at benytte sig af mægling for at varetage deres børns interesser. Foreningen tilrettelægger endvidere kurser inden for familiemægling.
Omkostningerne i forbindelse med retssager og deres størrelse afhænger af retssagens varighed og art. De primære informationskilder om omkostninger i forbindelse med retssager er retsplejebestemmelserne og loven om gebyrer til staten. Justitsministeriet udsender og vedligeholder den officielle publikation Riigi Teataja (Estlands statstidende), som giver adgang til:
Riigi Teataja indeholder også officielle konsoliderede versioner af love, bekendtgørelser og administrative bestemmelser, ministerielle bekendtgørelser, bekendtgørelser udstedt af direktøren for Eesti Pank (den estiske centralbank) og bekendtgørelser fra den nationale valgkomité, parlamentsbeslutninger, bekendtgørelser udstedt af kommunal- og byråd og bekendtgørelser udstedt af lokale forvaltningsmyndigheder. Love og andre dokumenter, som er offentliggjort i Riigi Teataja, har været tilgængelige siden 1990.
En analyse af praksis i forbindelse med fastsættelsen af sagsomkostninger er blevet offentliggjort på højesterets websted.
Statistik vedrørende sager ved domstole i første og anden instans siden 1996 findes på domstolenes websted.
Fogedhonorarer pålægges en merværdiafgift på 20 %.
For at kunne få merværdiafgiften på sagsomkostninger godtgjort skal ansøgeren dokumentere, at han eller hun ikke er momsregistreret eller ikke kan få refunderet merværdiafgiften af andre grunde.
Fra 1. juli 2009 har merværdiafgiften i Estland været 20 %.
Retshjælp kan ydes, hvis sagsomkostningerne svarer til mere end det dobbelte af ansøgerens gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af vedkommendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de fire måneder, der ligger forud for indsendelse af ansøgningen.
Skat og obligatoriske forsikringsindbetalinger, omkostninger til opfyldelse af lovpligtig underholdspligt og rimelige omkostninger til bolig og transport fratrækkes det beregnede beløb.
Staten kan yde retshjælp i overensstemmelse med den civile retsplejelov. De typer retshjælp, der garanteres af staten, og betingelserne og reglerne for at få retshjælp af denne art er reguleret af loven om statslig retshjælp.
Retshjælp kan ydes til en fysisk person, der på tidspunktet for indsendelse af begæringen har sin bopæl i eller er statsborger i Estland eller i en anden EU-medlemsstat. En persons bopæl fastsættes på grundlag af artikel 59 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Andre fysiske personer kan kun få retshjælp, hvis denne ret følger af en international aftale.
Der ydes ikke statslig retshjælp, hvis:
Der findes flere oplysninger om statslig retshjælp på webstedet for den estiske advokatsammenslutning.
De betingelser, der gælder for ydelse af retshjælp til mistænkte eller tiltalte, er de samme som for ofre.
I loven om gebyrer til staten fastsættes, under hvilke omstændigheder det er muligt at blive fritaget for gebyrer til staten. I forbindelse med en retssag skal der ikke betales et gebyr til staten i følgende situationer:
Følgende er fritaget for gebyrer til staten:
Den ret, der afsiger dom i en sag, fastsætter i sin afgørelse eller kendelse til afslutning af sagen, hvordan sagsomkostningerne skal deles mellem parterne. Retten skal fastsætte, hvilke sagsomkostninger eller, om nødvendigt, hvilken andel af sagsomkostningerne hver part skal betale. Hvis en højere retsinstans ændrer en dom eller afsiger en ny dom uden at henvise sagen til fornyet behandling, skal den pågældende ret om nødvendigt ændre fordelingen af sagsomkostningerne i overensstemmelse hermed.
En part i en retssag kan anmode retten i første instans, der har afsagt dom i sagen, om at fastslå den pengemæssige værdi af sagsomkostningerne på grundlag af den forholdsmæssige fordeling af omkostningerne, der er fastsat i rettens afgørelse. Det kan den gøre inden for 30 dage efter den dato, hvor rettens afgørelse om fordelingen af omkostningerne træder i kraft. Begæringen skal vedlægges en liste over sagsomkostningerne, herunder deres sammensætning. Domstolen kan fastsætte en tidsfrist for parternes fremlæggelse af yderligere detaljer om de sagsomkostninger, der skal godtgøres, eller kræve, at parten fremlægger dokumentation for disse omkostninger. Retten videresender straks begæringen om fastsættelse af sagsomkostningerne til modparten sammen med listen over sagsomkostningerne og dokumentationen herfor.
Modparten kan inden for den tidsfrist efter kundgørelse af begæringen, der er fastsat af domstolen, fremsætte indvendinger. Svarfristen skal være på mindst syv dage. Ydelse af retshjælp er ikke til hinder for eller begrænser ikke retshjælpsmodtagerens forpligtelse i henhold til en domstolsafgørelse til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt af modparten. Den part, som dømmes, skal betale samtlige sagsomkostninger, selv hvis parten har fået bevilget fri proces eller har fået tildelt retshjælp til at betale disse omkostninger.
Hvis der indgås forlig, pålægger retten sagsøgte at betale en andel af de sagsomkostninger til statskassen, som sagsøger er friholdt for, eller som sagsøger kan betale i rater. Beløbet fastsættes i forhold til den forligte del af søgsmålet.
Medmindre retten træffer anden afgørelse, skal nødvendige omkostninger ved sagens behandling betales af den part, der har indgivet den pågældende begæring. Retten afgør omfanget af disse omkostninger. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis retten indkalder en sagkyndig, deles omkostningerne ligeligt mellem parterne.
Sagkyndige aflønnes på grundlag af de opgaver, de udfører. Der udbetales timetakster, som ligger inden for de minimums- og maksimumstimetakster, der er fastsat ved bekendtgørelse. Honoraret i forbindelse med ekspertanalyser ligger på 10-40 gange minimumstimetaksten. Ved fastsættelsen af den timetakst, der skal betales, tager retten hensyn til følgende:
Omkostninger i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af den sagkyndiges udtalelse, herunder omkostninger til assisterende personale samt materialer og midler, der er anvendt til undersøgelsen, og udgifter, der er afholdt som følge af retssagen, herunder først og fremmest kost og logi, godtgøres ligeledes.
Størrelsen af det honorar, der skal betales til en sagkyndig, og de af den sagkyndige afholdte omkostninger, der skal godtgøres, afgøres af den ret, der har udmeldt den sagkyndige.
Sagkyndige aflønnes alene på anmodning. Når en sagkyndig har opfyldt sin forpligtelse, betaler retten den pågældendes honorar, uanset om parterne i sagen har forudbetalt honoraret, eller parterne er blevet pålagt at betale honoraret.
Honorarer til sagkyndige og omkostninger i forbindelse med et offentligt retsmedicinsk instituts udarbejdelse af en ekspertvurdering indgår i sagsomkostningerne og godtgøres af den tabende part på samme måde som de øvrige sagsomkostninger.
Eksterne tolke, der deltager i retssager, betales en timetakst for tolkningen, der ligger på 2-40 gange den nationale minimumstimeløn. Oversættere aflønnes med et honorar pr. oversat side, som er op til 20 gange minimumstimelønnen.
Det honorar, der skal betales til tolke eller oversættere, og de omkostninger, der skal godtgøres, afgøres af den ret, der har indkaldt den pågældende tolk eller oversætter.
Ved fastsættelsen af de timetakster, der skal betales, tager retten hensyn til tolkens eller oversætterens kvalifikationer, opgavens kompleksitet, eventuelle nødvendige omkostninger, der er afholdt, og de særlige omstændigheder, under hvilke der var behov for tolkningen eller oversættelsen.
Tolke og oversættere aflønnes alene på anmodning. Retten betaler tolkens eller oversætterens honorar, uanset om parterne i sagen har forudbetalt honoraret, eller parterne er blevet pålagt at betale honoraret.
Oversætter- og tolkehonorarer indgår i sagsomkostningerne og godtgøres af den tabende part over for den vindende part på samme måde som de øvrige sagsomkostninger.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.