Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Sagsomkostninger

Østrig

Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Østrig.

Indholdet er leveret af
Østrig

Regler om salærer for de juridiske erhverv

Advokater

Ifølge den østrigske advokatlovgivning kan salæret for advokaters tjenester normalt aftales frit mellem klient og advokat.

Salæret kan aftales ud fra en timetakst eller en fast pris. Ved fast pris tages der ikke hensyn til, hvor meget arbejde og tid der lægges i sagen. Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale om salæret, antages det, på grundlag af de satser, der er fastlagt i lov om advokatsalærer eller Allgemeine Honorar-Kriterien (generelle kriterier for salærer), at advokat og klient er blevet enige om et rimeligt salær.

I henhold til reglerne om civile søgsmål og loven om advokatsalærer skal retten i civile sager træffe afgørelse om, hvor stor en andel af omkostningerne den tabende part skal betale til den vindende part. Omkostningerne baseres på kravets størrelse samt på varigheden og arbejdets indhold. På den anden side finder lov om advokatsalærer kun direkte anvendelse på klienter, hvis dette er aftalt mellem advokat og klient.

I straffesager skal alle (tiltalte, private anklagere og civile sagsøgere), som har antaget en advokat til at repræsentere dem, i princippet selv betale omkostningerne dertil. Dette gælder også, selv om forsvarsadvokaten udpeges på eget initiativ, hvis betingelserne for beskikkelse ikke er opfyldt. Omkostningerne afhænger som regel af den enkelte domstols type og struktur (f.eks. underret, delstatsret, enedommer, lægdommerpanel eller nævningeting).

Fogeder

Det honorar, som fogeder modtager for deres arbejde, er fastlagt i Vollzugsgebührengesetz (lov om fuldbyrdelsesafgifter). I henhold til denne lov skal kreditorer ved indsendelse af begæring om fuldbyrdelse betale en fuldbyrdelsesafgift sammen med en fast afgift i henhold til loven om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz – GGG).

Fuldbyrdelsesafgiften ( § 2 i loven om fuldbyrdelsesgebyrer eller Vollzugsgebührengesetz) er en del af omkostningerne ved en fuldbyrdelsesprocedure. Efter anmodning fra kreditor kan retten pålægge debitor at betale fuldbyrdelsesafgiften.

Fogeden har også krav på en godtgørelse for modtagelse af betalinger. Denne godtgørelse kan trækkes fra det inddragede beløb ( § 11 i loven om fuldbyrdelsesgebyrer eller Vollzugsgebührengesetz).

Omkostninger

Omkostninger i civilsager

Omkostninger for parterne i civile sager

De retsafgifter, der beregnes for brug af domstolene, kan enten være faste (Festgebühren) eller beregnes som en procentdel af vurderingsgrundlaget (Hundertsatzgebühr eller Tausendsatzgebühr). De afhænger både af sagens genstand og kravets størrelse (reguleres i overensstemmelse med vurderingsgrundlaget).

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I civile sager i første instans skal den faste afgift principielt betales i det øjeblik, sagen anlægges. Afgiften skal kun betales én gang, uanset om sagen vedrører et eller flere krav eller en eller flere personer. Den dækker hele retssagen i første instans. Hvis det rejste krav forhøjes i løbet af retssagen, kan der fra det tidspunkt blive pålagt en yderligere afgift. Denne skal betales, når der indgives processkrift.

Hvis et krav øges ved mundtlige forhandlinger, betales afgiften, når forhøjelsen registreres. I civile sager i anden og tredje instans betales afgiften ved indlevering af ankestævningen (§ 2, stk. 1, i lov om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz)). Som undtagelse fra denne paragraf skal der under den frivillige retspleje undertiden betales en afgift for, at retten træffer afgørelse i en sag, i stedet for en afgift for at anlægge sagen.

Omkostninger i straffesager

Omkostninger for sagens parter i straffesager

Kun i retssager med privat retsforfølgning skal der betales afgift i henhold til punkt 13 i loven om retsafgifter.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale omkostninger

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Omkostninger i forfatningssager

Omkostningerne for parterne i sager, der føres ved forfatningsdomstolen
Afgiften udgør 220 euro ifølge § 17a, nr. 1, i forfatningsdomstolsloven (VfGG).
Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale omkostninger
De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger

Parternes rettigheder og forpligtelser

Generelt er advokaten forpligtet til at informere sin klient om, hvilke omkostninger denne kan forvente at skulle afholde, og hvordan de beregnes. I denne forbindelse indeholder § 50, stk. stk. 2, i Richtlinien für die Ausübung des Rechtsanwaltsberufs und für die Überwachung der Pflichten des Rechtsanwalts (retningslinjer for udøvelse af advokathvervet og tilsyn med advokaters forpligtelser) en anbefaling om, at advokaten, når han eller hun modtager instrukser i en ny sag, skal informere klienten om det grundlag, som anvendes til beregning af salæret, og om, hvorvidt advokaten er berettiget til acontobetaling.

I sidstnævnte tilfælde er klienten, medmindre der er truffet aftale om et fast honorar, berettiget til med rimelige intervaller at få udleveret en foreløbig opgørelse over det arbejde, der er udført, eller den tid, der er brugt indtil videre (såfremt bistanden er timetakstbaseret).

Derfor skal det fastlægges, hvornår og hvor ofte salæret opkræves, når advokaten antages.

Omkostningskilder - retsgrundlag

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

De lovbestemte regler for, hvem der skal betale omkostningerne i civile tvistemål (herunder handelssager), findes i §§ 40-55 i Zivilprozeßordnung (den civile retsplejelov). Familiesager, især skilsmisse efter fælles overenskomst, tvister vedrørende forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag behandles til gengæld under den frivillige retspleje. Der gælder særlige regler for, hvem der skal betale omkostningerne i sager under den frivillige retspleje; De generelle regler om tilkendelse af omkostninger er fastlagt i § 78 i Außerstreitgesetz (lov om frivillig retspleje). Der er dog visse undtagelser til disse generelle regler, bl.a. i sager vedrørende forældremyndighed og samværsret og sager vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige. Omkostningerne i straffesager er omfattet af bestemmelserne i §§ 380-395 i Strafprozessordnung (strafferetsplejeloven).

Oplysninger om advokatsalærer kan findes i en informationsbrochure på websitet for Österreichischer Rechtsanwaltskammertag (det østrigske advokatkammer). Generelle oplysninger kan findes på HELP-Amtshelfer für Österreich under: Leben in Österreich > Zivilrecht > Zivilverfahren.

Dette website indeholder almindelige oplysninger om retsafgifter: HELP-Amtshelfer für Österreich. Der er gratis adgang til lovtekster (retsafgifter og takster) påwebsitet for det østrigske forbundskancellis retsinformationssystem.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

På tysk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling?

En liste over mediatorer (der føres af justitsministeriet) er offentlig tilgængelig på en særlig side på justitsministeriets website.

Med hensyn til genoprettende retfærdighed i straffesager findes der oplysninger om mægling mellem tiltalte og offer på portalen NEUSTART (også på engelsk).

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websites med oplysninger om omkostninger

Generelle oplysninger om retssystemet og retstjenester i Østrig, herunder oplysninger om omkostninger og justitsministeriet, kan findes på Østrigs officielle juridiske hjemmeside og på websitet for borgerinformation, HELP, der indeholder generelle, læsevenlige oplysninger.

Oplysninger om nedenstående love findes på webstedet for det østrigske forbundskancellis retsinformationssystem:

  • Lov om retsafgifter (Gerichtsgebührengezetz – GGG)
  • Lov om ret til honorarer (Gebührenanspruchgesetz – GebAG)
  • Lov om advokater (Rechtsanwaltsordnung – RAO)
  • Lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz – RATG)

Teksten til de generelle kriterier for honorarer findes på webstedet for det østrigske advokatkammer.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Disse oplysninger kan fås ved direkte henvendelse til det østrigske justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Den retsafgift, der skal betales i den enkelte retssag, er fastlagt på forhånd (i loven om retsafgifter). Den kan ændre sig, hvis kravets værdi forhøjes eller sænkes.

De omkostninger, som den tabende part skal betale til den vindende part i civile sager (advokatsalærer, honorarer til sagkyndige, udgifter til tolkning og oversættelse) fastsættes af retten. Dette sker på grundlag af loven om advokatsalærer (for advokatsalærernes vedkommende) og loven om ret til honorarer (hvad angår honorarer til sagkyndige, tolke og oversættere). Disse omkostninger er i stor udstrækning baseret på de afholdte udgifter og den tid, der er brugt på sagen. Derfor kan der ikke på forhånd fastsættes noget nøjagtigt beløb.

Advokatens salær kan i princippet aftales frit mellem klient og advokat.

Moms

Hvor finder jeg oplysninger om moms? Hvor meget er de gældende satser?

Advokatbistand er pålagt moms. I Østrig er momssatsen 20 %. I lighed med andre udgifter skal denne betales særskilt til advokaten, som det udtrykkeligt er fastlagt i § 16 i lov om advokatsalærer og § 17 i de generelle kriterier for honorarer. De takstoversigter, der fremgår af lov om advokatsalærer og de generelle kriterier for honorarer, er eksklusive moms.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Berettigelsen til retshjælp er ikke baseret på en lovbestemt indkomstgrænse. I civile sager (og handelssager) er berettigelsen til retshjælp underlagt reglerne i den østrigske civile retsplejelov. Bestemmelserne i den civile retsplejelov finder tilsvarende anvendelse i sager henhørende under den frivillige retspleje. Afgørelsen om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, træffes af den domstol, der behandler sagen i første instans.

Der ydes retshjælp til en part, hvis vedkommendes indkomst, økonomiske forhold og underholdspligt betyder, at han eller hun ikke i er stand til at betale sagsomkostningerne, uden at vedkommende bliver ude af stand til at opretholde et eksistensminimum. Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold. Retten afgør, hvilken af nedenstående typer retshjælp, der ydes i den enkelte sag.

I Østrig omfatter retshjælpen i al væsentlighed følgende:

  • midlertidig fritagelse fra at betale retsafgifter, honorarer til vidner, sagkyndige, oversættere og tolke, udgifter til nødvendige officielle meddelelser, udgifter til en kurator og omkostninger afholdt af en kurator samt beløb, der er betalt til en retlig repræsentant eller advokat, som er beskikket af retten
  • advokatbistand.

En part, der modtager retshjælp, kan blive pålagt at tilbagebetale retshjælpen eller betale retshjælpen med tilbagevirkende kraft, i det omfang og så snart parten bliver i stand til at foretage fuld eller delvis betaling, uden at vedkommendes minimumslevestandard påvirkes. Denne forpligtelse ophører senest tre år efter, at sagen er afsluttet.

Gældende indkomstgrænse for tiltalte på det strafferetlige område

Der er ingen faste indkomstgrænser for retshjælp til tiltalte eller ofre i straffesager. Der gælder følgende rettesnor: En indkomst over eksistensminimum og under en passende levestandard.

Eksistensminimum reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på justitsministeriets website.

Betingelser for retshjælp til ofre for forbrydelser

Hvis ofret ikke er berettiget til advokatbistand efter § 66, stk. 2, i retsplejeloven, kan private få retshjælp, såfremt

  • ofret ikke har råd til at blive repræsenteret, uden at det går ud over hans/hendes nødvendige levefod (se beskrivelsen af den nødvendige levefod ovenfor), og
  • advokatbistanden er i retsplejens interesse og bidrager til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, således at et senere civilt søgsmål undgås.

Betingelser for retshjælp til tiltalte

Ud over de nævnte finansielle betingelser er det en forudsætning for at kunne opnå retshjælp, at denne er i retsplejens interesse, især så der kan skabes et formålstjenligt forsvar.

Det er under alle omstændigheder i retsplejens interesse, at der beskikkes en forsvarer, når

der er tale om et nødvendigt forsvar (notwendige Verteidigung) som omhandlet i § 61, stk. 1, i straffeloven (se nedenfor):

  • hvis den tiltalte er blind, døv, stum eller på anden måde handicappet eller ikke har tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes ved domstolen
  • i appelsager
  • hvis sagen omhandler komplekse faktiske og retlige omstændigheder.

I tilfælde af nødvendigt forsvar skal tiltalte repræsenteres af en advokat. Ifølge § 61, stk. 1, i straffeloven er der tale om nødvendigt forsvar i følgende tilfælde:

  • hvis den tiltalte er varetægtsfængslet
  • i alle sager om anbringelse på en anstalt for mentalt forstyrrede lovovertrædere
  • i sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for misbrugere med behov for rehabilitering eller en institution for farlige recidivister
  • i sager, der behandles af et nævningeting eller et panel af lægdommere i delstatsretten
  • i sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten, hvor strafferammen er over tre års fængsel, bortset fra indbrud efter § 129, nr. 1 til 3, i straffeloven, og hæleri efter § 164, stk. 4, i straffeloven
  • i appelsager vedrørende kendelser, der er afsagt af et nævningeting eller et panel af lægdommere
  • hvor appellen indgives med henblik på genoptagelse, og hvor appellen ønskes behandlet for åbne døre

Omkostningsfrie retssager

I straffesager er voldsofre, personer, der udsættes for alvorlige trusler eller sexovergreb, samt ægtefæller, livsledsagere, familiemedlemmer i direkte linje, brødre eller søstre til en person, hvis død kan have været forårsaget af en forbrydelse, eller andre slægtninge, som har været vidne til forbrydelsen, berettiget til gratis psykosocial eller juridisk bistand med henblik på at beskytte ofrets rettigheder i straffesagen. Den psykosociale bistand ydes i forbindelse med ofrets forberedelse til retssagen og den følelsesmæssige byrde, som ofret er udsat for i forbindelse med retssagen. Den psykosociale eller juridiske bistand ydes af organisationer til støtte af ofre, som i henhold til § 66, stk. 2, i straffeloven er udpeget af justitsministeriet.

I sager henhørende under den frivillige retspleje, skal der ikke betales afgifter for sager vedrørende formynderskab, forældremyndighed og samværsret. Der betales heller ikke afgifter i sager, der reguleres af lov om anbringelse på en institution (Unterbringungsgesetz) og lov om institutionspleje (Heimaufenthaltsgesetz). Retshjælp kan bevilges i form af midlertidig fritagelse fra at betale omkostninger i tilfælde af lav indtægt og formue. Omfanget af fritagelsen afhænger af ansøgningen og er underlagt rettens skøn.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Tvistemål

Omkostningerne i civile sager (herunder handelssager) er reguleret af den østrigske civile retsplejelov. I henhold til denne skal hver part i første omgang selv betale de omkostninger, som vedkommende har pådraget sig, i forhold til dennes involvering i sagen. Hvis sagen har været for retten, skal denne træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Her gælder princippet om, at den tabende part skal betale omkostningerne. Den part, der taber sagen, skal godtgøre modparten alle de afgifter og omkostninger, der er nødvendige for, at retfærdigheden kan ske fyldest, eller for det forsvar, som retssagen har givet anledning til. Hvis parterne vinder og taber sagen delvist, modregnes parternes omkostninger hinanden eller deles forholdsmæssigt.

Princippet om, at den tabende part betaler omkostningerne, kan fraviges i visse tilfælde af billighedsgrunde:

  • hvis der er tale om et relativt lille nederlag, og den tabende part ikke har pådraget sig nogen særlige omkostninger
  • hvis kravets størrelse fastsættes af sagkyndige eller efter rettens skøn eller ved gensidig modregning
  • hvis den tiltaltes eller sagsøgtes adfærd ikke har givet anledning til et sagsanlæg, og han eller hun fra starten har anerkendt kravet
  • hvis en retssag automatisk afvises eller erklæres ugyldig på grund af en af parterne, kan denne part blive pålagt at betale alle sagsomkostninger.

Frivillig retspleje

Familieretlige sager (om underhold, samværsret, forældremyndighed og skilsmisse efter fælles overenskomst) behandles under den frivillige retspleje. Den generelle bestemmelse om omkostninger i sager under den frivillige retspleje findes i § 78 i lov om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz). Der er imidlertid undtagelser fra denne bestemmelse i en lang række sager. Også her gælder princippet om objektivt ansvar, men det kan fraviges af billighedsgrunde. Disse grunde er langt mere omfattende end de billighedsgrunde, der er fastlagt i den civile retsplejelov. Hvis der ikke fremsættes krav om godtgørelse, skal kontante udlæg (f.eks. honorarer til sagkyndige) deles forholdsmæssigt mellem parterne. Hvis forholdet ikke kan fastsættes, deles omkostningerne ligeligt mellem parterne.

Oplysninger om de forskellige sagstyper (underhold, samværsret og forældremyndighed samt skilsmisse):

  • I skilsmissesager er det vigtigt at skelne mellem to typer skilsmisse, nemlig skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten, og skilsmisse efter fælles overenskomst.

Skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten: Her finder særlige bestemmelser i den østrigske civile retsplejelov anvendelse. Hvis ingen af parterne vurderes at være "skyldig" i skilsmissen, modregnes parternes omkostninger hinanden. Hvis årsagen til skilsmissen er, at ægtefællernes fælles husstand er gået i opløsning, og hvis der i skilsmissedommen er truffet afgørelse om ansvaret for ægteskabets sammenbrud, skal den skyldige ægtefælle betale modpartens omkostninger.

Skilsmisse efter fælles overenskomst: Ved skilsmisse efter fælles overenskomst gælder reglerne for den frivillige retspleje. I dette tilfælde indleverer ægtefællerne to identiske skilsmissebegæringer til retten. Da der ikke foregår nogen kontradiktorisk sagsbehandling, sker der ingen tildeling af omkostninger. Kontante udlæg deles ligeligt mellem parterne.

  • Sager vedrørende forældremyndighed og samværsret hører ligeledes under den frivillige retspleje. I kraft af en undtagelsesbestemmelse (§ 107, stk. stk. 3, i lov om frivillig retspleje) sker der ingen tildeling af omkostninger i sådanne sager.
  • I kraft af en yderligere undtagelsesbestemmelse (§ 101, stk. stk. 2, i lov om frivillig retspleje) er det fastlagt, hvem der skal betale omkostningerne i sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige.

Straffesager

I straffesager skal enhver person, der har antaget en forsvarsadvokat eller en anden repræsentant, principielt selv betale omkostningerne til denne, også selv om advokaten blev udpeget på eget initiativ (§ 393, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Retten skal i forbindelse med afsigelse af dommen træffe afgørelse om godtgørelse af omkostningerne (§ 389, stk. 1, i strafferetsplejeloven). Omkostningerne ved straffesager kan i henhold til § 381, stk. 1, i strafferetsplejeloven omfatte:

  • et fast beløb som del af       omkostningerne, som ikke er nærmere specificeret nedenfor, i straffesager, inklusive omkostninger til undersøgelser og gennemførelse af statsadvokatens eller domstolens afgørelser, der efter stk. 3, samme lov, er begrænset til følgende: i sager, der behandles af et nævningeting i delstatsretten fra 500 euro til 10 000 euro; i sager, der behandles af et panel af lægdommere i delstatsretten fra 250 euro til 5 000 euro; i sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten fra 150 euro til 3 000 euro; i sager, der behandles af underretten fra 50 euro til 1 000 euro
  • omkostninger til sagkyndige og som hovedregel også tolke
  • omkostninger til indhentelse af oplysninger, rapporter og erklæringer fra myndighederne
  • omkostninger til den tiltaltes eller vidners transport fra udlandet
  • omkostninger i forbindelse med en kendelse vedrørende indefrysning af aktiver og oplysninger om bankkonti, beslaglæggelse af breve, telefonsamtaler og telefonaflytning
  • omkostninger til fuldbyrdelse af dommen, dog ikke omkostninger til fængsling
  • retlige omkostninger vedrørende retssagen
  • salær til forsvarsadvokat eller en anden repræsentant
  • engangsbeløb til psykosocial og/eller juridisk bistand ydet til ofret (maksimalt 1 000 EUR).

Med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt under nummer 3, 7, 8 og 9, forudbetales omkostningerne af staten. Ved fastsættelse af engangsbeløbet efter stk. 1, nr. 9, tager retten hensyn til den tiltaltes økonomiske forhold. Udgifterne til en tolk skal ikke betales tilbage, hvis de var nødvendige, fordi den tiltalte på grund af manglende kendskab til sproget eller handicap ikke kunne kommunikere med domstolen.

Ifølge § 391, stk. stk. 1, i strafferetsplejeloven skal der ved fuldbyrdelse af rettens afgørelse om tildeling af sagsomkostningerne tages hensyn til den dømtes evne til at betale sine egne og sin families daglige leveomkostninger samt til den godtgørelse, der skal betales til modparten. Hvis den dømte ikke er i stand til at betale omkostningerne, kan retten erklære omkostningerne uinddrivelige. Såfremt retten antager, at omkostningerne vil kunne inddrives i fremtiden, skal den dømtes økonomiske forhold undersøges igen efter en vis periode. Den lovfæstede forældelsesfrist for inddrivelse af sagsomkostninger er fem år efter afsigelse af den endelige dom. Hvis retten afgør, at den dømte skal betale sagsomkostningerne, og det senere viser sig, at han eller hun ikke er i stand til at betale, kan de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelse af omkostningerne, udskyde betalingsfristen, give tilladelse til betaling i afdrag eller reducere omkostningerne.

Hvis den dømte idømmes at betale mindst delvis godtgørelse til en civil sagsøger, skal han eller hun også godtgøre den civile sagsøger omkostningerne ved straffesagen.

I henhold til § 393, litra a, i strafferetsplejeloven kan en person, der frifindes, anmode staten om et bidrag til omkostningerne til hans eller hendes forsvarsadvokat. Dette bidrag dækker tidligere afholdte og kontante udlæg samt et engangsbeløb til dækning af forsvarsadvokatens omkostninger. Engangsbeløbet fastsættes under hensyntagen til omfanget af og vanskeligheden ved forsvaret samt de nødvendige og relevante tjenester, forsvaret har ydet. Det kan ikke overstige følgende beløb: 5 000 euro for nævningesager i delstatsretten; 2 500 euro for sager, der behandles af et panel af lægdommere i delstatsretten; 1 250 euro for sager, der behandles af en enkelt dommer i delstatsretten, og 450 euro i underretten.

Hvis en straffesag indledes af en privat anklager eller på anmodning fra en civil sagsøger i henhold til § 72 i strafferetsplejeloven (subsidiær påstand) og ikke fører til en domfældelse, skal den private anklager eller civile sagsøger selv betale omkostningerne i forbindelse med søgsmålet. I straffesager, der ender med, at sagen afvises (§§ 198 til 209 i strafferetsplejeloven), skal den civile sagsøger ikke betale omkostningerne.

Honorarer til sagkyndige

I tvistemål (herunder handelssager) skal parterne betale den del af omkostningerne til sagkyndige, som svarer til den andel af sagen, som den enkelte part har vundet (§ 43, stk. 1 , i den civile retsplejelov).

I skilsmissesager, hvor påstanden bestrides af modparten, og hvor der ikke træffes afgørelse om ansvar, modregnes parternes kontante udlæg hinanden. Hvis den ene part har betalt mere end halvdelen af omkostningerne, skal den anden part godtgøre førstnævnte det overskydende beløb. Hvis den ene ægtefælle vurderes at være skyldig, skal denne godtgøre modpartens omkostninger til sagkyndige.

I følgende sager godtgøres eventuelle honorarer til sagkyndige, der i første omgang dækkes af staten, af den part, der har givet anledning til brug af sagkyndige, eller i hvis interesse sagen er anlagt: skilsmisse efter fælles overenskomst, forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige. Hvis omkostningerne godtgøres af flere personer, hæfter disse i fællesskab (§ 1, nr. 5, i lov om betalinger til retten (Gerichtliches Einbringungsgesetz) samt § 2, stk. 1, i samme lov).

Størrelsen på honorarer til sagkyndige er fastlagt i lov om ret til honorarer (Gebührenanspruchgesetz – GebAG). De afhænger i al væsentlighed af indholdet i og omfanget af den rapport, som retten har anmodet om.

I straffesager er honorarer til sagkyndige en del af sagsomkostningerne (§ 381, stk. 1, i strafferetsplejeloven), der i henhold til § 389, stk. 1, i samme lov skal betales af den dømte. Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten eller statsadvokaten og betales af staten.

Oversætter- og tolkehonorarer

Overstående oplysninger gælder også for oversætter- og tolkehonorarer.

Dokumenter

Österreichs Bericht zur Kostentransparenzstudie PDF (829 Kb) en

Andre links

§ 32 i loven om retsafgifter (GGG)

Sidste opdatering: 16/05/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website