European Union citizens increasingly move across national borders to study, work or start a family in another EU country. This leads to an increased number of international couples, whether in a marriage or a registered partnership.
International couples are couples whose members have different nationalities, live in an EU country other than their own or own property in different countries. International couples, whether in a marriage or in a registered partnership, need to manage their property and, in particular, share it in case of divorce/separation or the death of one of the members.
EU rules help international couples in these situations. These rules apply in 18 EU countries: Sweden, Belgium, Greece, Croatia, Slovenia, Spain, France, Portugal, Italy, Malta, Luxembourg, Germany, the Czech Republic, the Netherlands, Austria, Bulgaria, Finland and Cyprus.
These rules determine which EU country’s courts should deal with matters concerning the property of an international couple and which law should apply to resolve these matters. The rules also simplify how judgments or notarial documents originating in one EU country should be recognised and enforced in another EU country.
Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.
Should you need additional information, please contact the authorities or a legal professional of the EU country concerned.
You can also consult the website http://www.coupleseurope.eu/en/home of the Council of Notariats of the European Union.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Nej. Der er kun én form for registreret partnerskab i den tjekkiske retsorden, som er et fast fællesskab med to personer af samme køn, der er indgået efter de gældende regler.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er ikke underlagt særlige regler. Det registrerede partnerskab skaber ikke et formuefællesskab.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er ikke underlagt særlige regler. Deres indbyrdes forhold er underlagt de almindelige formueretlige, aftaleretlige og obligationsretlige regler, uanset om der foreligger et registreret partnerskab.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Nej, bortset fra at der ikke kan være et formuefællesskab mellem registrerede partnere.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Hvis det registrerede partnerskab opløses, har det ingen indflydelse på de tidligere registrerede partneres formueretlige stilling.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Den registrerede partner er afdødes legale arving i første og anden arveklasse. I andre henseender berører en af de registrerede partneres død ikke den anden parts formueforhold.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er ikke underlagt særlige regler. Eventuelle tvister om aktiver og passiver afgøres af den kompetente ret.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er ikke underlagt særlige regler. Deres indbyrdes forhold er underlagt de almindelige formueretlige, aftaleretlige og obligationsretlige regler, uanset om der foreligger et registreret partnerskab.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Formueforholdet mellem registrerede partnere er ikke underlagt særlige regler. Når tidligere registrerede partnere ejer aktiver sammen eller hæfter solidarisk for opfyldelse af en fordring, er det de almindelige aftale- og obligationsretlige regler, der finder anvendelse.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Aftaler om stiftelse eller overførsel af rettigheder over fast ejendom, samt aftaler om ændring eller opsigelse heraf, skal indgås skriftligt. Ved overførsel af rettigheder over fast ejendom, der er opført i et offentligt register, anses retten for erhvervet, ved registrering i dette register.
Sidste opdatering:
14/12/2020
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Siden loven om indførelse af retten til at gifte sig for personer af samme køn (Gesetz zur Einführung des Rechts auf Eheschließung für Personen gleichen Geschlechts) trådte i kraft den 1. oktober 2017, har det ikke længere været muligt at indgå registrerede partnerskaber i Tyskland. Siden da har par af samme køn kunnet gifte sig og er således sidestillet med par af modsat køn. Eksisterende registrerede partnerskaber kan omdannes til ægteskaber. Det er imidlertid ikke et krav. Eksisterende registrerede partnerskaber kan således videreføres i den nuværende form.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Fra august 2001 til og med september 2017 kunne to personer af samme køn indgå registreret partnerskab i Tyskland ifølge loven om registrerede partnerskaber (Gesetz über die Eingetragene Lebenspartnerschaft) – LPartG). Retsvirkningerne af det registrerede partnerskab var (eller er stadig) i vid udstrækning baseret på retsvirkningerne af ægteskabet.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Registrerede partnere har en formueordning med akkvisitionsfællesskab (Zugewinngemeinschaft), medmindre de aftaler andet i en aftale om registreret partnerskab. Efter LPartG finder bestemmelserne om formueforholdet mellem ægtefæller tilsvarende anvendelse (§ 6 i LPartG). Det er også muligt at vælge en ordning med fuldstændigt særeje (Gütertrennung) eller formuefællesskab (Gütergemeinschaft) i en aftale om registreret partnerskab (§ 7 i LPartG).
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Bemærkningerne om formueforholdet mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Hvis de registrerede partnere er separerede, kan den ene partner kræve, at den anden partner betaler et passende underholdsbidrag i forhold til partnernes levestandard, indkomst og formue. Bestemmelserne om underholdsbidrag i tilfælde af separation finder tilsvarende anvendelse (§ 12 i LPartG). For så vidt angår underholdsbidrag efter partnerskabets ophør, finder bestemmelserne om underholdsbidrag og deling af pensionsrettigheder (Versorgungsausgleich) tilsvarende anvendelse (§§ 16 og 20 i LPartG).
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Registrerede partnere har den samme legale arveret som ægtefæller (§ 10 i LPartG).
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Familieretten (Familiengericht) har kompetence i sager om formueforholdet mellem registrerede partnere. Disse sager betragtes som anliggender vedrørende registrerede partnerskaber, og bestemmelserne vedrørende skilsmissesager finder anvendelse.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Som følge af sidestillingen med formueforholdet mellem ægtefæller hæfter en person, der lever i et registreret partnerskab, generelt kun for sin egen gæld og med sin egen formue. Dette gælder ikke husholdningsgæld (§ 8, stk. 2, i LPartG sammenholdt med § 1357 i den civile lovbog). Bemærkningerne om eventuelle begrænsninger af rådighedsretten i forbindelse med formueforholdet mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Den fælles bolig og indboet kan deles i forbindelse med separationen (§§ 13 og 14 i LPartG) eller efter opløsningen af det registrerede partnerskab (§ 17 LPartG sammenholdt med §§ 1568a og 1568b i den civile lovbog).
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Hvis partnerne vælger formuefællesskabet (Gütergemeinschaft) som formueordning, skal de indgive partnerskabsaftalen bekræftet af en notar til tinglysningskontoret og anmode om, at tingbogen berigtiges. I alle andre tilfælde, dvs. hvis partnerne ikke vælger formuefællesskabet som formueordning, må tingbogen ikke berigtiges.
Sidste opdatering:
02/11/2023
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Ja.
Papirløst samliv (parejas de hecho) er ikke reguleret i national civilret, og de fleste selvstyrende regioner har derfor vedtaget deres egne civilretlige eller rent administrative bestemmelser om etablering af papirløst samliv, retsgrundlaget for, virkningerne af, formerne for og konsekvenserne af opløsning af papirløst samliv. I Spanien omfatter bestemmelserne på det civilretlige område de selvstyrende regioners forskellige lovgivninger (derechos forales) og national lovgivning.
Ud over ægteskabet og det uregulerede papirløse samliv anerkender de enkelte selvstyrende regioner det papirløse samliv på forskellig vis i lovgivningen. I denne henseende varierer forskellene på regionalt plan lige fra retlig anerkendelse, der udelukkende er baseret på minimumsvarigheden af det papirløse samliv eller samliv med fælles børn, til krav om registrering af det papirløse samliv, herunder krav om registrering til administrative formål. Fire selvstyrende regioner (Balearerne, Extremadura, Baskerlandet og Galicien) har endog indført registre over papirløst samliv, herunder registre med obligatorisk registrering.
Det bemærkes, at administrative anliggender er udelukket fra bestemmelsernes anvendelsesområde, i det omfang der i dette faktablad henvises til rent administrative bestemmelser om papirløst samliv og til registrering heraf, som er vedtaget af de forskellige selvstyrende regioner, der ellers ikke har kompetence på det civilretlige område ifølge forfatningen.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
De forskellige regelsæt omfatter ikke særlige økonomiske eller formueretlige bestemmelser om aktiver, som samlevende har erhvervet under det papirløse samliv. Den lovgivning, der regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, finder ikke anvendelse — heller ikke ved analog anvendelse — på papirløst samliv, og medmindre de samlevende har indgået en særlig aftale (convenio) herom, finder bestemmelserne om formueordningen i den civile lovbog (Código civil) (eller bestemmelserne i de selvstyrende regioners lovgivning (códigos forales)) vedrørende sameje og fuldstændigt formuefællesskab (condominios eller comunidades de bienes) anvendelse, hvis aktiverne tilhører begge parter.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Parterne kan selv aftale de økonomiske og formueretlige aspekter ved papirløst samliv. De fleste regionale love indeholder derfor særlige bestemmelser om den aftale, som parterne kan indgå. I de fleste love foreskrives det, at denne aftale skal være skriftlig, men nogle regioner anerkender mundtlige aftaler (Balearerne og De Kanariske Øer).
Skriftlige aftaler kan generelt være både offentlige eller private dokumenter, og de forskellige regionale love kan endog indeholde bestemmelser om økonomisk kompensation i tilfælde af samlivets ophør, hvis parternes økonomiske situation er meget forskellig.
I visse regioner foreskriver lovgivningen dog, at aftalen skal oprettes for notar. Dette er tilfældet i Aragonien, Cantabrien, Catalonien, Extremadura, Galicien og Madrid.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Ja, der er grænser for aftalefriheden. Omfanget af disse begrænsninger varierer i de forskellige regionale love. Generelt er aftaler, der er i strid med de bindende bestemmelser, og som ikke sikrer samlevende lige rettigheder, eller aftaler, der stiller en af samleverne væsentligt ringere, ugyldige. I visse regioner bestemmes det desuden udtrykkeligt i lovgivningen, at aftaler, der udelukkende har personlig karakter, eller som krænker samlevendes privatliv, er ugyldige. Derudover må aftaler ikke være til skade for tredjemand.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Konsekvenserne af opløsningen af et papirløst samliv afhænger først og fremmest af de aftaler, parterne måtte have indgået herom. I visse regioner er det efter lovgivningen desuden muligt at indgå en aftale om økonomisk kompensation i tilfælde af samlivets ophør, hvis parternes økonomiske situation er meget forskellig. Under alle omstændigheder finder de generelle civilretlige regler og retsplejeregler for opløsning og opgørelse af formueforholdet anvendelse. Ifølge lovgivningen i de selvstyrende regioner Catalonien og Aragonien skal retten godkende økonomisk kompensation for arbejde, der er udført af en samlever i hjemmet, eller for arbejde, der tjener den anden samlevers økonomiske og erhvervsmæssige interesser.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Visse retsordener i de selvstyrende regioner giver den efterlevende samlever ret til at arve den afdøde samlever på samme vilkår, som hvis de var gift. Visse selvstyrende regioner anerkender også retten til at arve det fælles indbo, fortsat benytte den fælles bolig i et år og indtræde i lejeforholdet.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
De retslige myndigheder har kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige virkninger af separationen. Under alle omstændigheder gælder der ikke nogen specifik kompetence i forbindelse med et papirløst samliv, således som det imidlertid er tilfældet for formueforholdet mellem ægtefæller (jf. artikel 769 og 807 i den civile retsplejelov). Derfor er kompetencen på området underlagt de almindelige regler (artikel 50 ff. i den civile lovbog).
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Generelt indeholder lovgivningen i de selvstyrende regioner særlige bestemmelser om det papirløse samlivs virkninger over for tredjemand, og i nogle regioner fastsætter lovgivningen, at dette samliv ikke må berøre tredjemands rettigheder. Lovgivningen i nogle af de selvstyrende regioner indeholder bestemmelser om samlevendes solidariske hæftelse over for tredjemand for visse udgifter efter loven (som det er tilfældet for Andalusien).
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Hverken national ret eller de selvstyrende regioners retsordener indeholder særlige bestemmelser om opløsning og opgørelse af formueforholdet mellem samlevende. I henhold til den civile lovbogs artikel 392 ff. gælder reglerne om fælleseje generelt (fælles ejendom for begge parter), uden at dette berører bestemmelserne i de forskellige civilretlige regler, der findes i Spanien. Opløsningen sker således i overensstemmelse med de almindelige regler, der gælder for fælleseje (artikel 400 i den civile lovbog).
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Der skal udfærdiges et officielt bekræftet dokument for notar ved registrering af fast ejendom.
Registreringsproceduren er fastsat i en række civilretlige bestemmelser, og den skal gennemføres i overensstemmelse med disse bestemmelser. Hvis det papirløse samliv kun er registreret og anerkendt rent administrativt uden civilretlige virkninger, vil formueordningen blive registreret som et almindeligt formuefællesskab. Principperne vedrørende registre over offentlige eller officielt bekræftede dokumenter finder under alle omstændigheder anvendelse.
Sidste opdatering:
01/02/2023
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
I Frankrig findes der kun én type registreret partnerskab, nemlig den civile solidaritetspagt eller "PACS" (pacte civil de solidarité). Det defineres i den civile lovbogs artikel 515-1 som en "kontrakt, der indgås af to myndige fysiske personer af forskelligt køn eller af samme køn med det formål at opstille rammer for deres samliv".
Et registreret partnerskab har formueretlige virkninger mellem partnerne og i forhold til tredjemand. De er mindre vidtrækkende end virkningerne af et formueforhold mellem ægtefæller og giver plads til, at partnerne kan give deres vilje til kende.
Disse formueretlige forhold reguleres af et sæt retsregler vedrørende partnernes beføjelser, deres ejerskab over aktiver og deres rettigheder og forpligtelser under den civile solidaritetspagt.
Partnerne er i øvrigt underlagt en bindende "primær" ordning, uanset hvilken formueretlig ordning de har valgt. Den civile lovbogs artikel 515-4 bestemmer i denne forbindelse, at partnerne forpligter sig til samliv samt til at yde hinanden materiel støtte og bistand. Partnerne hæfter i øvrigt principielt solidarisk over for tredjemand for gæld optaget af en af partnerne til opfyldelse af dagligdags behov.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Den franske lovgivning giver partnere i en civil solidaritetspagt mulighed for at vælge mellem to formueordninger.
På den ene side finder man den almindelige ordning (hvis ikke der er indgået en særlig aftale), som er baseret på fuldstændigt særeje med en formodning om fælleseje, når andet ikke er bevist. Dermed bevarer de enkelte partnere retten til at forvalte, bruge og disponere frit over deres respektive personlige aktiver, og de hæfter alene for personlig gæld stiftet før eller under den civile solidaritetspagt (den civile lovbogs artikel 515-5). Det er kun, hvis det er bevist, at et aktiv ikke tilhører en af partnerne, at aktivet anses for at tilhøre begge partnere, idet hver partner ejer halvdelen af aktivet.
På den anden side kan partnerne vælge en kontraktlig ordning med akkvisitionsfællesskab. Aktiver, som partnerne hver især eller sammen har erhvervet under den civile solidaritetspagt, antages at være ejet i fællesskab, idet hver partner ejer halvdelen (den civile lovbogs artikel 515-5-1). Visse aktiver, som er fastlagt i den civile lovbogs artikel 515-5-2, forbliver dog de enkelte partneres eneejendom. Det gælder bl.a. de penge, som partnerne hver især har tjent efter indgåelsen af den civile solidaritetspagt, og som ikke er blevet brugt til at købe et aktiv, aktiver, som en part har skabt, og deres tilbehør, aktiver af personlig karakter, aktiver eller dele af aktiver, der er erhvervet ved hjælp af midler, som tilhørte en af partnerne forud for registreringen af den oprindelige kontrakt eller ændringskontrakten, aktiver eller dele af aktiver, der er erhvervet ved hjælp af arvede midler eller midler modtaget i gave, og endelig de dele af aktiver, der er erhvervet ved salg af et aktiv eller en del af et aktiv, som en af partnerne havde arvet eller modtaget i gave.
Det skal understreges, at der kun findes én type registreret partnerskab i Frankrig, nemlig den civile solidaritetspagt (PACS).
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Partnerne kan indgå en civil solidaritetspagt ved personregisterføreren eller for en notar.
Den civile lovbogs artikel 515-3 fastsætter, at "personer, der indgår en civil solidaritetspagt, afgiver fælles erklæring herom for personregisterføreren i den kommune, hvor de har fælles opholdssted, eller, såfremt et alvorligt forhold forhindrer dem i at have fælles opholdssted, for personregisterføreren i den kommune, hvor den ene af partnerne har opholdssted". I denne forbindelse fremviser de den mellem dem indgåede kontrakt for personregisterføreren.
En civil solidaritetspagt kan også indgås ved et notaroprettet dokument. Notaren optager dermed den fælles erklæring, registrerer pagten og foranlediger den tinglyst (den civile lovbogs artikel 515-3, stk. 5).
Partnerne kan vælge formueordningen med akkvisitionsfællesskab, som omhandlet i den civile lovbogs artikel 515-5-1. Ellers undergives de den lovbestemte ordning med særeje, jf. den civile lovbogs artikel 515-5.
I løbet af en civil solidaritetspagt kan partnerne beslutte at ændre deres formueordning eller at skifte til en anden ordning ved at udfærdige en ændringskontrakt, der skal tinglyses på samme måde som den oprindelige pagt. Denne ændringskontrakt forelægges den personregisterfører eller notar, der bekræftede den oprindelige pagt, for at få den registreret heri (den civile lovbogs artikel 515-3, stk. 6).
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Hvis ikke andet er nævnt i kontrakten, er partnerne i en civil solidaritetspagt underlagt formueordningen med særeje. Partnerne kan dog udtrykkeligt vælge formueordningen med akkvisitionsfællesskab, som fremgår af den civile lovbogs artikel 515-5-1: "Partnerne kan i den oprindelige kontrakt eller i en ændringskontrakt vælge at underlægge de aktiver, som de hver især eller sammen erhverver efter registreringen af den pågældende kontrakt, ordningen med akkvisitionsfællesskab. Disse aktiver antages dermed at være ejet i fællesskab, hvor hver part ejer halvdelen, uden at en af partnerne kan vende sig mod den anden partner som følge af en ulige fordeling".
Uanset hvilken ordning partnerne vælger, er de i øvrigt underlagt en bindende primær ordning, som fastlægger deres rettigheder og forpligtelser over for hinanden og i forhold til tredjemand. Den civile lovbogs artikel 515-4 bestemmer i denne forbindelse, at partnerne forpligter sig til samliv samt til at yde hinanden materiel støtte og bistand. Partnerne hæfter i øvrigt principielt solidarisk over for tredjemand for gæld optaget af en af partnerne til opfyldelse af dagligdags behov.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
I den civile lovbogs artikel 515-7 er det fastsat, at den civile solidaritetspagt opløses ved en af partnernes død, ved ægteskab mellem partnerne, eller hvis én af partnerne bliver gift. I dette tilfælde får opløsningen virkning på datoen for begivenheden. Pagten opløses ligeledes ved fælles erklæring fra partnerne, eller hvis en af dem træffer en ensidig beslutning herom.
Pagtens opløsning får virkning på forholdet mellem partnerne på datoen for opløsningens registrering. Den kan gøres gældende over for tredjemand fra den dag, hvor tinglysningsformaliteterne er afsluttet.
Opløsning eller omstødelse af det registrerede partnerskab medfører afvikling af formueordningen.
Ifølge den civile lovbogs artikel 515-7, stk. 10, påhviler det partnerne at afvikle de rettigheder og forpligtelser, der følger af den civile solidaritetspagt. Hvis ikke partnerne kan nå til enighed herom, træffer retten afgørelse om bruddets konsekvenser for partnernes formue.
Hver partner tager sine personlige aktiver tilbage.
Aktiverne i fællesejet deles med halvdelen til hver, medmindre der er indgået aftale om andet. Intet forhindrer f.eks. de tidligere partnere i at opretholde fællesejet.
Partnernes fordringer over for hinanden afvikles.
Bestemmelserne om præferentiel tildeling ved bodeling (den civile lovbogs artikel 831, 831-2, 832-3 og 832-4) finder anvendelse på forholdet mellem partnerne.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Hvis en af partnerne dør, opløses det registrerede partnerskab på dødsdagen, og formueordningen afvikles i henhold til de ovenfor nævnte bestemmelser.
Den længstlevende partner er ikke en lovlig arving efter fransk arveret. Vedkommende kan dog gøres til arving i et testamente.
Den længstlevende partner kan påberåbe sig en midlertidig brugsret på et år til den bolig, i hvilken den pågældende havde fast bopæl på dødsdagen (ifølge betingelserne i artikel 763, stk. 1 og 2).
Denne ret er imidlertid ikke et almindeligt retsprincip, og afdøde kan fratage den længstlevende partner denne ret ved et testamente.
Den længstlevende partner kan også anmode om præferentiel tildeling af familiens bolig, når dette udtrykkeligt fremgår af afdødes testamente (den civile lovbogs artikel 515-6, stk. 2).
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Det er retten i familieretlige sager, der er kompetent i sager om fælleseje mellem partnere i en civil solidaritetspagt eller samlevere (lov nr. 2009-506 af 12.5.2009 om forenkling af lovgivningen, dekret nr. 2009-1591 af 17.12.2009 om proceduren ved retten i familieretlige sager i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller og sameje, cirkulære CIV/10/10 af 16.6.2010 om retten i familieretlige sagers kompetence i forbindelse med afvikling).
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
I henhold til artikel 515-4, stk. 2, i den civile lovbog, der finder anvendelse uafhængigt af den formueordning, som partnerne har valgt, hæfter partnerne solidarisk over for tredjemand for den gæld, som en af dem har stiftet i hverdagen. En sådan solidaritet finder imidlertid ikke anvendelse på åbenbart uforholdsmæssigt store udgifter. Den gælder heller ikke, hvis ikke begge partnere har givet deres samtykke til en aftale om afbetalingskøb eller til et lån, medmindre lånet kun vedrører mindre beløb, som opfylder dagligdags behov, og det samlede beløb for sådanne lån, hvis der er optaget flere lån, ikke er åbenlyst overdrevet henset til husholdningens forbrug".
I henhold til den civile lovbogs artikel 515-5, stk. 3, anses en partner, der ejer løsøre, over for tredjemand, der handler i god tro, for at have beføjelse til alene at foretage enhver form for administration, brug eller overdragelse af løsøre for så vidt angår dette gode.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat
Ifølge den civile lovbogs artikel 515-7, stk. 10, påhviler det i forbindelse med opløsning af den civile solidaritetspagt partnerne at afvikle de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne pagt. Hvis ikke partnerne kan nå til enighed herom, træffer retten afgørelse om bruddets konsekvenser for partnernes formue.
Boet deles enten i mindelighed eller ved retten. Ved en mindelig ordning indgås der en bodelingsoverenskomst mellem partnerne. Den har form af et notaroprettet dokument, hvis den vedrører aktiver, der kræver tinglysning. Boet deles ved retten, hvis ikke parterne kan nå til enighed om afviklingen eller om aktivernes fordeling. Retten træffer afgørelse om anmodninger om opretholdelse af samejet eller om præferentiel tildeling (den civile lovbogs artikel 831).
Hvis partnerne var underlagt den almindelige formueordning, dvs. ordningen med særeje, får de enkelte partnere igen ejerskab over alle de aktiver, som de kan dokumentere tilhører dem. Det samme gælder de enkelte partneres personlige gæld, som de fortsat hæfter personligt for. Til gengæld anses de aktiver, som ikke bevisligt tilhører en af partnerne, for at tilhøre begge partnere, idet hver partner ejer halvdelen.
Hvis partnerne havde valgt en kontraktlig ordning med akkvisitionsfællesskab, ville det fælles bo anses for at tilhøre begge partnere med hver en halvdel. Det fælles bo deles dermed mellem partnerne, så de får en halvdel hver, med forbehold af de aktiver, der forbliver de enkelte partneres ejendom (jf. ovenfor og den civile lovbogs artikel 515-5-2).
Bestemmelserne om præferentiel tildeling ved bodeling (den civile lovbogs artikel 831, 831-2, 832-3 og 832-4) finder anvendelse på forholdet mellem partnerne.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Ved bodeling i mindelighed vedrørende aktiver, der kræver tinglysning (med andre ord fast ejendom), skal dokumentet om afvikling og bodeling formaliseres hos en notar.
Den civile lovbogs artikel 710-1 fastsætter nemlig, at "enhver retshandel eller rettighed for at give anledning til tinglysningsformaliteterne skal fremgå af et dokument, som er officielt bekræftet af en notar med virksomhed i Frankrig, af en retsafgørelse eller af et officielt bekræftet dokument fra en administrativ myndighed".
Sidste opdatering:
15/04/2024
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
I Malta har det registrerede partnerskab form af et "civilt partnerskab" (civil union) ifølge loven om civile partnerskaber – kapitel 530 i Maltas lovsamling. Civile partnerskaber mellem to personer af samme køn eller af modsat køn kan registreres som partnerskaber. Når et civilt partnerskab er blevet registreret, har det helt de samme retsvirkninger som et borgerligt ægteskab. Partnere i et civilt partnerskab, der er indgået, før loven fra 2017 om ændring af ægteskabsloven og andre love trådte i kraft, kan inden for fem år fra den 1. september 2017 omdanne deres civile partnerskab til et ægteskab. Når et civilt partnerskab omdannes til et ægteskab, ophører det civile partnerskab på tidspunktet for omdannelsen, og det deraf følgende ægteskab anses for at være indgået på datoen for indgåelsen af det civile partnerskab.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Da et civilt partnerskab og et ægteskab indgået ved borgerlig vielse har samme retsvirkninger, er formueordningen også den samme. I Malta kan partnere, der ønsker at indgå et civilt partnerskab efter maltesisk ret, frit vælge den formueordning, de ønsker. Akkvisitionsfællesskab (community of acquests) er imidlertid den mest almindelige formueordning i Malta.
Denne ordning finder automatisk anvendelse på alle partnerskaber, medmindre parter, der allerede har indgået eller ønsker at indgå et partnerskab, beslutter, at deres formueforhold skal reguleres af en anden ordning, der er forenelig med ånden i maltesisk ret. En sådan ordning kræver, at der udfærdiges en notarialakt.
De øvrige formueforhold mellem ægtefæller i Malta, som også finder anvendelse på civile partnerskaber, er særeje (separation of estates) og formuefællesskab (community of residue under separate administration).
Akkvisitionsfællesskabet (community of acquests) som er den legale formueordning mellem ægtefæller i Malta, indebærer, at alle partnernes erhvervelser under partnerskabet, indgår i akkvisitionsfællesskabet og derfor tilhører de to partnere ligeligt. Det angives udtrykkeligt i maltesisk ret, hvad der indgår i akkvisitionsfællesskabet, og gaver, arv og parternes private ejendom er særeje.
Særeje (
separation of estates), der er en anden ordning, som parterne kan vælge i stedet for akkvisitionsfællesskabet, indebærer, at hver part har ret til at udøve absolut kontrol over og forvalte ejendom, som parten har erhvervet før og under partnerskabet, uden den anden parts samtykke.
Endelig indebærer ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration), der er den sidste ordning, som parterne kan vælge i stedet for akkvisitionsfællesskabet, at begge partnere har ret til at erhverve, beholde og forvalte ejendom købt i eget navn som eneejer. Under denne ordning har parterne imidlertid mulighed for at erhverve fælles ejendom, som de herefter forvalter i fællesskab.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) indebærer, at de to partnere i princippet skal regulere og forvalte fælles ejendom i fællesskab. I maltetisk ret vedrørende denne særlige ordning sondres der imidlertid mellem ordinære retshandlinger, der kan udføres af en af partnerne alene, og ekstraordinære retshandlinger, der skal udføres af partnerne i fællesskab. I maltesisk ret opregnes kun ekstraordinære retshandlinger, således at en retshandling, der ikke udtrykkeligt er fastsat ved lov, skal betragtes som en ordinær retshandling. Derfor er et formelt krav, der altid skal overholdes inden for rammerne af akkvisitionsfællesskabet, at begge partnere skal give samtykke til en retshandling. Hvis partnerne ikke har givet samtykke til overdragelse eller indstiftelse af en naturlig eller personlig ret til fast ejendom eller løsøre, kan retshandlingen annulleres på begæring af den partner, der ikke har givet samtykke.
Ordningen med særeje (separation of estates) indebærer, at begge partnere i princippet har ret til at regulere og forvalte privat ejendom uden den anden partners samtykke.
Ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) indebærer, at den anden partners samtykke i princippet ikke er påkrævet, når en partner erhverver privat ejendom, og erhververen har ret til at regulere og forvalte denne erhvervelse alene. Hvis partnerne foretager erhvervelsen i fællesskab, skal begge partnere derimod give samtykke, og de har derfor ret til at regulere og forvalte denne erhvervelse i fællesskab.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Under ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) skal partnerne foretage alt i fællesskab. De kan derfor ikke udøve kontrol og forvalte alene, bortset for så vidt angår de ordinære retshandlinger, der ikke kræver begge partneres samtykke.
Under ordningen med særeje (separation of estates) kan partnerne derimod frit forvalte privat ejendom uden den anden partners indblanding.
Under ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) kan den ene partner, hvis den anden partner foretager en erhvervelse uden partnerens samtykke, regulere ordningen uden restriktioner. Hvis partnerne erhverver ejendom i begge partneres navn, kan partnerne imidlertid kun forvalte erhvervelsen i fællesskab.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
I forbindelse med ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) fremgår det klart af loven, at denne ordning får virkning på datoen for indgåelse af ægteskabet og ophører ved en af ægtefællernes død eller opløsning af ægteskabet. I tilfælde af ægtefællernes separation kan loven desuden foreskrive retslig deling af parternes fælles formue.
I forbindelse med ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) fastsættes det i loven, at ordningen ophører, navnlig i tilfælde af ægteskabets opløsning eller ægtefællernes separation.
I forbindelse med ordningen med særeje (separation of estates) kan begge ægtefæller i tilfælde af skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet imidlertid fortsat regulere og forvalte erhvervelser i eget navn.
Dette gælder også for registrerede partnerskaber.
For så vidt angår ægtefællernes fælles formue, medfører skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet følgelig en fordeling af erhvervelserne under ægteskabet mellem parterne, enten i mindelighed eller ved en afgørelse truffet af den kompetente ret.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Hvis en af parterne afgår ved døden, finder maltesisk arveret anvendelse, hvis den maltesiske domstol er kompetent, og den vigtigste faktor, der skal tages i betragtning, er, hvorvidt den afdøde har efterladt sig et testamente.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Den kompetente myndighed for sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller er Civil Court (afdelingen for familieretlige sager).
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Når formueforholdet får retsvirkning, kan der opstå et retsforhold mellem partnerne og i deres forbindelser med tredjemand. Tredjeparter har ret til at udøve deres lovbestemte rettigheder i fællesskab eller særskilt over for begge partnere, afhængigt af hvem de er forbundet med ved aftale eller et krav.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Ægtefællernes fælles formue deles normalt, når parterne har begæret separation eller skilsmisse. Inden parterne kan indbringe sagen for den kompetente ret, skal de indlede en mæglingsprocedure, hvor mægleren søger et forlig mellem partnerne.
Hvis mæglingen lykkes, kan partnerne blive separeret i mindelighed, hvis de når til enighed om deres gensidige rettigheder, deres rettigheder over deres børn og fordelingen af aktiverne i et offentligt dokument, som den kompetente ret herefter gennemgår for at sikre balancen mellem partnernes rettigheder. Når den kompetente ret har godkendt aftalen, registreres aftalen for at få retsvirkning, herunder over for tredjemand.
Hvis mæglingsproceduren ikke lykkes, og parterne ikke har indgået forlig, indbringer de sagen for den kompetente ret og anmoder om opløsning af formueforholdet, således at de pågældende aktiver kan fordeles mellem de to parter. Når den kompetente ret har truffet afgørelse, registreres aftalen for at få retsvirkning, herunder over for tredjemand.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Ved registrering af fast ejendom i Malta skal den notar, der har udfærdiget aftalen om fast ejendom, indgive en notarial bekræftelse til det offentlige register med henblik på registrering. Når den notariale bekræftelse er indgivet, registreres den faste ejendom, og aftalen er bindende for parterne og i forhold til tredjemand.
Sidste opdatering:
04/11/2020
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Ud over indgåelse af ægteskab er det i Østrig også muligt at indgå registreret partnerskab ifølge loven om registrerede partnerskaber (Eingetragene Partnerschaft-Gesetz – EPG).
I sin dom af 4. december 2017 ophævede forfatningsdomstolen (Verfassungsgerichtshof) de forskellige regler for par af modsat og samme køn. Det betyder, at par af samme køn siden den 1. januar 2019 også har kunnet gifte sig i Østrig. Endvidere har par af modsat køn siden denne dato også kunnet indgå registreret partnerskab, hvilket tidligere var forbeholdt par af samme køn.
Der er kun mindre forskelle i substansen i forhold til reglerne for gifte par, f.eks. hvad angår minimumsalderen (18 år, ingen erklæring om retlig handleevne til at indgå ægteskab (Ehefähigkeitserklärung) fra 16-årsalderen) eller partnerskabets opløsning (det kan under alle omstændigheder opløses, når partnere har været separeret i tre år – i tilfælde af ægteskab skal der gå seks år i undtagelsestilfælde).
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Ifølge loven finder princippet om fuldstændigt særeje (Gütertrennung) ved ægteskab tilsvarende anvendelse på registrerede partnerskaber (§ 1217, stk. 2, sammenholdt med § 1233 i den civile lovbog (Allgemeines Bürgerliches Gesetzbuch – ABGB). Hver registreret partner bevarer de aktiver, som partneren har medbragt i partnerskabet, og er eneejer af de aktiver, som partneren erhverver under partnerskabet. Partneren er ligeledes den eneste kreditor i forhold til sine skyldnere og den eneste skyldner i forhold til sine kreditorer.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Registrerede partnere kan også fastsætte deres formueordning i partnerskabsaftaler på samme betingelser som ægtefæller. Parterne kan indgå en aftale om en anden formueordning end den legale formueordning mellem ægtefæller. Denne aftale skal oprettes for notar for at få gyldighed (§ 1 i lov om notarialakter (Notariatsaktsgesetz – NotAktG).
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse (§ 24 ff. i EPG).
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse (§ 24 ff. i EPG).
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Reglerne for ægtefæller finder i alt væsentligt tilsvarende anvendelse.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
En anmodning om tinglysning af en ejendomsret skal indgives til den kompetente distriktsdomstol for det distrikt, hvor den pågældende ejendom er beliggende.
Den skriftlige anmodning skal underskrives af den part, der indgiver anmodningen. Underskriften skal i princippet ikke bekræftes, medmindre erklæringen om overdragelse af ejendommen (Aufsandungserklärung) er indeholdt i anmodningen.
Anmodningen skal ledsages af et offentligt eller et privat dokument forsynet med parternes bekræftede underskrifter med angivelse af retsgrundlaget for erhvervelse af ejendommen (f.eks. en købsaftale). Ud over de nøjagtige oplysninger om ejendommen skal private dokumenter også indeholde overdragelseserklæringen.
Overdragelseserklæringen er den udtrykkelige erklæring fra den person, hvis ret begrænses, behæftes, tilbagekaldes eller overdrages til en anden person, i hvilken vedkommende giver sit samtykke til registreringen (i tilfælde af en købsaftale er dette sælgeren). Overdragelseserklæringen skal attesteres af en domstol eller en notar og underskrives af den forpligtede part. Erklæringen kan også angives i anmodningen om tinglysning, men underskrifterne på anmodningen om tinglysning skal derefter attesteres af en domstol eller en notar.
Anmodningen skal ligeledes ledsages af en skatteligningsattest (steuerrechtliche Unbedenklichkeitsbescheinigung) i henhold til § 160 i den østrigske forbundsskattekontrollov (Bundesabgabeordnung – BAO), hvori skatteforvaltningen bekræfter, at forvaltningen ikke er nogen indvendinger mod tinglysningen i forhold til skattegæld.
Hvis anmodningen udfærdiges af en advokat eller en notar, skal den indgives elektronisk. I så fald skal bilagene gemmes i et elektronisk dokumentarkiv, og skatteligningsattesten fra skatteforvaltningen kan erstattes af den såkaldte Selbstberechnungserklärung udfærdiget af advokaten eller notaren.
Sidste opdatering:
05/06/2023
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Det portugisiske retssystem indeholder ikke bestemmelser om registrerede partnerskaber.
Lov nr. 7/2001 fastsætter imidlertid visse foranstaltninger til beskyttelse af andre partnerskaber end ægteskaber (uniões de facto). Disse foranstaltninger er fastsat i artikel 3 i ovennævnte lov, og de omfatter retten til at benytte familiens bolig og til at modtage pension, hvis en af partnerne i et partnerskab, der ikke er et ægteskab, afgår ved døden. Desuden bestemmer artikel 2020 i den portugisiske civillovbog (Código Civil), at der skal betales underholdsbidrag af den afdøde partners formue, hvis en af partnerne dør.
De ajourførte udgaver af ovennævnte lovgivning findes på portugisisk på følgende link:
Lei 7/2001
Código Civil Português
Anmærkning: Oplysningerne i dette faktablad er generelle og ikke udtømmende. De forpligter på ingen måde kontaktpunktet, det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, domstolene eller en hvilken som helst anden modtager. Den seneste udgave af den gældende lovgivning skal til enhver tid konsulteres. Desuden kan disse oplysninger ikke træde i stedet for advokatbistand.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Svaret på dette spørgsmål er indeholdt i svaret på spørgsmål 1.
Sidste opdatering:
29/09/2023
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Registreret partnerskab er ukendt i den slovenske retsorden.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
/
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
/
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
/
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
/
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
/
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
/
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
/
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
/
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
/
Sidste opdatering:
16/11/2023
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Der er kun én type registreret partnerskab i Finland. Personer af samme køn kunne registrere et partnerskab indtil 2017.
Ændringerne af ægteskabsloven og loven om registrerede partnerskaber trådte i kraft i begyndelsen af marts 2017. Siden da har det ikke længere været muligt at registrere et partnerskab i Finland, men personer af samme køn kan gifte sig.
Registrerede partnere kan, hvis de ønsker det, omdanne deres partnerskab til et ægteskab, hvis partnerskabet er registreret i Finland. Det er dog ikke obligatorisk at omdanne et registreret partnerskab til et ægteskab, og parret kan fortsætte i det registrerede partnerskab, hvis de ønsker det.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er omfattet af de samme regler som formueforholdet mellem ægtefæller.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Partnerne i et registreret partnerskab kan have indgået en ægtepagt før registreringen af partnerskabet eller underskrevet en ægtepagt under det registrerede partnerskab. Omdannelsen af et registreret partnerskab til et ægteskab berører ikke gyldigheden af en ægtepagt, der er indgået før registreringen af partnerskabet eller under det registrerede partnerskab.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Formueforholdet mellem registrerede partnere er omfattet af de samme regler som formueforholdet mellem ægtefæller.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
Fordelingen af aktiverne ved opløsningen af det registrerede partnerskab sker på samme måde som fordelingen efter en skilsmisse.
Delingen af aktiverne, dvs. fordelingen, kan allerede ske i betænkningstiden ved opløsning af et registreret partnerskab, så snart sagen er indbragt for retten i første instans. Begge registrerede partnere kan kræve, at aktiverne fordeles.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
Hvis en af de registrerede partnere afgår ved døden, sker fordelingen på samme måde som i et ægteskab, og den efterlevende partner har således samme rettigheder som den efterlevende ægtefælle.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
I Finland indleder myndighederne ikke sager af egen drift. Hvis parterne ikke er enige om fordelingen, pålægger retten i første instans efter anmodning bobestyreren at fordele aktiverne.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
De formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand er de samme som de formueretlige retsvirkninger af et ægteskab for dette retsforhold.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
Fordelingen finder sted efter opløsningen af et registreret partnerskab på samme måde som efter opløsningen af et ægteskab.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Ejendomsretten til fast ejendom registreres ved anmodning om registrering af ejendomsretten. Ejendomsretten indføres i tingbogen. Når ejendomsretten er blev registreret, fremgår den nye ejer af adkomstdokumentet.
I tilfælde af en ændring af ejendomsretten til fast ejendom i forbindelse med en fordeling eller deling af aktiver skal den originale aftale om fordelingen eller delingen, en begrundelse for grundlaget for fordelingen, f.eks. en meddelelse fra retten i første instans om indledning af en sag vedrørende opløsning af partnerskabet, og en eventuel kvittering for betaling af ejerskifteafgift, forelægges den finske kort- og matrikelstyrelse (Maanmittauslaitos) med henblik på anmodning om registrering af ejendomsret.
Fristen for registrering af ejendomsretten til fast ejendom på grundlag af fordelingen løber fra det tidspunkt, hvor fordelingen er endelig. Registreringsperioden er seks måneder.
Sidste opdatering:
15/02/2024
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
1 Findes der i denne medlemsstat forskellige former for "registreret partnerskab"? Hvad er forskellene mellem de forskellige former?
Nej, der er kun én form for registreret partnerskab for par af samme køn. Muligheden for at registrere partnerskaber blev imidlertid afskaffet i 2009 i forbindelse med, at ægteskabsloven blev ændret. Ændringerne gør det muligt for par af samme køn at gifte sig på lige fod med par af forskelligt køn. Ægteskabslovens bestemmer finder således anvendelse på alle par, uanset om parterne har samme eller forskelligt køn. Et partnerskab, der er registreret før 2009, forbliver imidlertid gyldigt, indtil partnerskabet opløses af parterne eller efter parterne anmoder om, at det omdannes til et ægteskab.
2 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt formueordning for registrerede partnerskaber? Hvad foreskriver den? Hvilke former for "registrerede partnerskab" finder den anvendelse på?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
3 Hvordan kan partnere tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
4 Er der begrænsninger for, hvordan partnere kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
5 Hvilke retsvirkninger har opløsning eller omstødelse for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
6 Hvilke konsekvenser har det for de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab, hvis en af partnerne afgår ved døden?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
7 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
8 Hvilke virkninger har de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab for retsstillingen mellem en partner og en tredjepart?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
9 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formuegoderne i det registrerede partnerskab i denne medlemsstat.
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
10 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
De samme regler gælder for såvel registrerede partnerskaber som for ægtepar.
Sidste opdatering:
06/11/2020
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
