Ægtefællers formueforhold

Malta
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?

I Malta kan parter, der ønsker at indgå ægteskab efter maltesisk ret, frit vælge den formueordning, de ønsker. Akkvisitionsfællesskabet (community of acquests) – dvs. formuefællesskab med hensyn til erhvervelser under ægteskabet – er imidlertid den mest almindelige formueordning i Malta. Denne ordning finder automatisk anvendelse på alle ægteskaber, medmindre parter, der allerede har indgået eller ønsker at indgå ægteskab, beslutter, at deres formueforhold skal reguleres af en anden ordning, der er forenelig med ånden i maltesisk ret, i en ægtepagt oprettet for notar. De øvrige formueforhold mellem ægtefæller i Malta er særeje (separation of estates) og formuefællesskab (community of residue under separate administration).

Akkvisitionsfællesskabet (community of acquests), som er den legale formueordning mellem ægtefæller i Malta, indebærer, at begge ægtefællers erhvervelser under ægteskabet indgår i akkvisitionsfællesskabet og tilhører derfor de to ægtefæller ligeligt. Det angives udtrykkeligt i maltesisk ret, hvad der indgår i akkvisitionsfællesskabet, og gaver, arv og ægtefællernes private formue er udelukket.

Særeje (separation of estates), der er en anden ordning, som parterne kan vælge i stedet for akkvisitionsfællesskabet, indebærer, at hver part har ret til at udøve absolut kontrol over og forvalte aktiver, som parten har erhvervet før og under ægteskabet, uden den anden parts samtykke.

Endelig indebærer ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration), der er den sidste ordning, som parterne kan vælge i stedet for akkvisitionsfællesskabet, at begge ægtefæller har ret til at erhverve, beholde og forvalte aktiver købt i eget navn som eneejer. Under denne ordning har ægtefællerne imidlertid mulighed for at erhverve fælles aktiver, som de herefter forvalter i fællesskab.

2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) indebærer, at de to ægtefæller i princippet skal regulere og forvalte fælles aktiver i fællesskab. I maltetisk ret vedrørende denne særlige ordning sondres imidlertid mellem ordinære retshandlinger, der kan udføres af en af ægtefællerne alene, og ekstraordinære retshandlinger, der skal udføres af ægtefællerne i fællesskab. I maltesisk ret opregnes kun ekstraordinære retshandlinger, således at en retshandling, der ikke udtrykkeligt er fastsat ved lov, skal betragtes som en ordinær retshandling. Derfor er et formelt krav, der altid skal overholdes inden for rammerne af akkvisitionsfællesskabet, at begge ægtefæller skal give samtykke til en retshandling. Hvis begge ægtefæller ikke har givet samtykke til overdragelse eller indstiftelse af en tinglig eller personlig ret til fast ejendom eller løsøre, kan retshandlingen annulleres på begæring af den ægtefælle, der ikke har givet samtykke.

Ordningen med særeje (separation of estates) indebærer, at hver af ægtefællerne i princippet har ret til at regulere og forvalte privat ejendom uden den anden ægtefælles samtykke.

Ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) indebærer, at når en ægtefælle erhverver privat ejendom, er den anden ægtefælles samtykke i princippet ikke påkrævet, og erhververen har ret til at regulere og forvalte erhvervelsen alene. Hvis ægtefællerne foretager erhvervelsen i fællesskab, skal begge ægtefæller derimod give samtykke, og de har derfor ret til at regulere og forvalte erhvervelsen i fællesskab.

3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Under ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) skal ægtefællerne foretage alt i fællesskab. De kan derfor ikke regulere og forvalte alene, bortset fra for så vidt angår de ordinære retshandlinger, der ikke kræver begge ægtefællers samtykke.

Under ordningen med særeje (separation of estates) kan ægtefællerne derimod frit forvalte privat ejendom uden den anden ægtefælles indblanding.

Under ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) kan den ene ægtefælle, hvis den anden ægtefælle foretager en erhvervelse uden ægtefællens samtykke, regulere ordningen uden restriktioner. Hvis ægtefællen erhverver aktiver i begge ægtefællers navn, kan ægtefællerne imidlertid kun forvalte erhvervelsen i fællesskab.

4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?

I forbindelse med ordningen med akkvisitionsfællesskab (community of acquests) fremgår det klart af loven, at denne ordning får virkning på datoen for indgåelse af ægteskabet og ophører ved opløsning af ægteskabet, dvs. ved skilsmisse. I tilfælde af ægtefællernes separation kan loven desuden foreskrive retslig deling af deres fælles formue.

I forbindelse med ordningen med formuefællesskab (community of residue under separate administration) fastsættes det i loven, at ordningen ophører, navnlig i tilfælde af ægteskabets opløsning eller ægtefællernes separation.

I forbindelse med ordningen med særeje (separation of estates) skal hver part i tilfælde af skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet imidlertid fortsat regulere og forvalte erhvervelser i eget navn.

For så vidt angår ægtefællernes fælles formue, medfører skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet følgelig en fordeling af erhvervelserne under ægteskabet mellem parterne, enten i mindelighed eller ved en afgørelse truffet af den kompetente ret.

5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?

I tilfælde af en af ægtefællernes død ophører formueforholdet mellem ægtefæller, og maltesisk arveret finder anvendelse, således at den afdøde ægtefælles aktiver deles mellem arvingerne. Den vigtigste faktor, der skal tages i betragtning, er, hvorvidt den afdøde har efterladt sig et testamente.

6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?

Den kompetente myndighed for sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller er domstolen i civile sager (Civil Court) (afdelingen for familieretlige sager)

7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?

Når formueforholdet mellem ægtefællerne får retsvirkning, kan der opstå et retsforhold mellem ægtefællerne og i deres forbindelser med tredjemand. Tredjemænd har ret til at udøve deres lovbestemte rettigheder i fællesskab eller særskilt over for begge ægtefæller, afhængigt af hvem de er forbundet med ved en aftale eller et krav.

8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.

Ægtefællernes fælles formue deles normalt, når parterne har begæret separation eller skilsmisse. Inden parterne kan indbringe sagen for den kompetente ret, skal de indlede en mæglingsprocedure.

Hvis mæglingen lykkes, kan ægtefællerne blive separeret i mindelighed, hvis de når til enighed om deres gensidige rettigheder, deres rettigheder over deres børn og fordelingen af ægtefællernes formue i et offentligt dokument, som den kompetente ret herefter gennemgår for at sikre balancen mellem ægtefællernes rettigheder. Når den kompetente ret har godkendt aftalen, registreres aftalen for at få retsvirkning, herunder over for tredjemand.

Hvis mæglingsproceduren ikke lykkes, og parterne ikke har indgået forlig, indbringer de sagen for den kompetente ret og anmoder om opløsning af formueforholdet, og den fælles formue fordeles mellem de to parter. Når den kompetente ret har truffet afgørelse, registreres aftalen for at få retsvirkning, herunder over for tredjemand.

9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Ved registrering af fast ejendom i Malta skal den notar, der har udfærdiget aftalen om fast ejendom, indgive en notarbekræftelse til det offentlige register med henblik på registrering. Når notarbekræftelsen er indgivet, registreres den faste ejendom, og aftalen er bindende for parterne og tredjemand.

Sidste opdatering: 09/11/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website