Ægtefællers formueforhold

Tjekkiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?

Ja.

Ifølge tjekkisk ret omfatter ægtefællernes formuefællesskab alle deres aktiver, som har en materiel værdi og ikke er udelukket fra en formueordning. Ægtefællernes formuefællesskab kan omfattes af den legale ordning, en bestemt aftalebaseret ordning eller en ordning fastsat ved retsafgørelse.

Under den legale ordning indgår alle de aktiver, som en af ægtefællerne har erhvervet inden, eller som begge ægtefæller har erhvervet sammen under ægteskabet, i ægtefællernes formuefællesskab, bortset fra:

a)         aktiver, der opfylder den ene ægtefælles personlige behov

b)         aktiver, der kun erhverves af en af ægtefællerne i form af en gave, en arv eller et legat, medmindre gavegiveren ved overbringelsen af gaven eller arveladeren i sit testamente har udtrykt ønske om andet

c)         aktiver, der erhverves af en af ægtefællerne som erstatning for en ikke-økonomisk skade på ægtefællens naturlige rettigheder

d)         aktiver, der kun erhverves af en af ægtefællerne efter en retssag vedrørende ægtefællens eneejerskab

e)         aktiver, der kun erhverves af den ene af ægtefællerne som erstatning for skade på eller ødelæggelse eller tab af aktiver, der udelukkende tilhører ægtefællen.

Provenuet fra aktiver, der udelukkende tilhører en af ægtefællerne, indgår i ægtefællernes formuefællesskab under den legale ordning.

Under den legale ordning indgår gæld, der er stiftet under ægteskabet, i ægtefællernes formuefællesskab, medmindre gælden vedrører aktiver, der udelukkende tilhører den ene af ægtefællerne, og kun i forhold til den del, der overstiger provenuet fra disse aktiver, eller medmindre gælden blev stiftet af den ene af ægtefællerne uden den anden ægtefælles samtykke, bortset fra husholdningsgæld.

2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?

Forlovede eller gifte par kan oprette en ægtepagt om en anden formueordning end den legale formueordning.  Den aftalebaserede ordning kan have form af en ordning med særeje, en ordning med ophør af formuefællesskabet på datoen for ægteskabets opløsning og en ordning, der begrænser eller udvider formuefællesskabet under den legale ordning. Ægtepagten kan indeholde enhver ordning vedrørende ethvert aktiv, medmindre det er forbudt ved lov. Ægtepagten kan navnlig regulere omfanget og indholdet af ordningen og tidspunktet for ikrafttrædelsen af den legale ordning eller af en anden formuefællesskabsordning eller specifikke aktiver eller grupper af aktiver. Ægtepagten gør det muligt at klassificere fremtidige fælles aktiver på en anden måde end den legale ordning. Ægtepagten kan ligeledes regulere formueforholdet mellem ægtefællerne ved opløsning af ægteskabet.

Ægtepagten om formueordningen skal udfærdiges som et officielt dokument, dvs. oprettes for notar.

En indgået ægtepagt træder i kraft på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet.

3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?

Ægtepagten kan indeholde enhver ordning vedrørende ethvert aktiv, medmindre det er forbudt ved lov.

Det er ikke muligt at udelukke eller ændre bestemmelserne vedrørende det sædvanlige udstyr i en familiebolig i en ægtepagt, medmindre en af ægtefællerne har forladt hjemmet og nægter at komme tilbage. Ægtepagten må ikke forhindre en ægtefælle i at forsørge sin familie. Ægtepagten må i kraft af sit indhold eller formål ikke krænke tredjemands rettigheder, medmindre den pågældende tredjemand har givet samtykke til ægtepagten. En ægtepagt, der er oprettet uden tredjemands samtykke, har ingen retsvirkning i forhold til den pågældende tredjemand.

4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?

Ægtefællernes formuefællesskab ophører ved ægteskabets opløsning. Ægteskabet opløses, når en af ægtefællerne afgår ved døden eller erklæres død, eller ved skilsmisse. Når formuefællesskabet ophører, foretages bodelingen.

Hvis et ægteskab er erklæret ugyldigt, anses ægteskabet for aldrig at være indgået. Bestemmelserne om ægtefællernes formueretlige rettigheder og forpligtelser ved skilsmisse finder tilsvarende anvendelse på parternes formueretlige rettigheder og forpligtelser, hvis ægteskabet er erklæret ugyldigt.

5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?

Ægtefællernes formuefællesskab ophører, og boet deles. Den efterlevende ægtefælle er afdødes legale arving i første og anden arveklasse.

6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?

Retten.

7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?

Under den legale ordning er bl.a. alle de aktiver, som ægtefællerne har erhvervet inden ægteskabets indgåelse, ikke omfattet af formuefællesskabet. I formuefællesskabet indgår gæld, der er stiftet under ægteskabet, medmindre gælden vedrører aktiver, der udelukkende tilhører den ene af ægtefællerne, og kun i forhold til den del, der overstiger provenuet fra disse aktiver, eller medmindre gælden blev stiftet af den ene af ægtefællerne uden den anden ægtefælles samtykke, bortset fra husholdningsgæld.

For så vidt angår de dispositioner i formuefællesskabet, der ikke kan betragtes som rutinemæssige, skal ægtefællerne handle i fællesskab, medmindre den ene af ægtefællerne handler alene med den anden ægtefælles samtykke. Hvis en ægtefælle nægter at give sit samtykke uden god grund og i strid med ægtefællernes, familiens eller husholdningens interesse, eller hvis ægtefællen ikke kan give udtryk for sin vilje, kan den anden ægtefælle anmode retten om at give samtykke på ægtefællens vegne.

Hvis en ægtefælle foretager retshandler uden den anden ægtefælles samtykke, kan den anden ægtefælle anmode om, at retshandlen erklæres ugyldig, hvis ægtefællens samtykke var påkrævet. Hvis en del af ægtefællernes formue skal anvendes i forbindelse med en af ægtefællernes virksomhed, og værdien af de aktiver, der skal anvendes, overstiger et rimeligt niveau i forhold til værdien af ægtefællernes samlede formue, skal den anden ægtefælle give sit samtykke til anvendelse af disse aktiver. Hvis ægtefællen ikke er blevet inddraget, kan ægtefællen anmode om, at retshandlen erklæres ugyldig. Hvis en del af ægtefællernes formue skal anvendes til at købe en andel i et selskab eller et kooperativ, eller hvis købet af en andel i et selskab garanterer et selskabs eller et kooperativs gæld med et beløb, der overstiger et rimeligt niveau i forhold til værdien af ægtefællernes samlede formue, skal den anden ægtefælle give sit samtykke, og ægtefællen kan anmode om, at retshandlen erklæres ugyldig, hvis ægtefællen ikke er blevet inddraget.

Når ægtefællerne er nået til enighed om en aftalebaseret ordning, må ægtepagten i kraft af sit indhold eller formål ikke krænke tredjemands rettigheder, medmindre den pågældende tredjemand har givet samtykke til ægtepagten. En ægtepagt, der er oprettet uden tredjemands samtykke, har ingen retsvirkning i forhold til den pågældende tredjemand.

8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.

Hvis formuefællesskabet opløses, afvikles eller begrænses, afvikles de fælles forpligtelser og rettigheder ved bodeling. Så længe det begrænsede, opløste eller ophørte formuefællesskab ikke er afviklet, finder bestemmelserne om formuefællesskab anvendelse, når det er relevant.

Afviklingen af formuefællesskabet (bodelingen) må ikke krænke tredjemands rettigheder. Hvis tredjemands rettigheder er berørt af bodelingen, kan den pågældende tredjemand anmode retten om at fastslå, at bodelingen ikke har nogen retsvirkning i forhold til denne. Gæld kan kun fordeles mellem ægtefællerne.

Det er bedst, hvis ægtefællerne indgår en aftale om bodelingen (f.eks. ved skilsmisse eller begrænsning af formuefællesskabet). Aftalen om bodeling får altid virkning fra den dato, hvor formuefællesskabet blev begrænset eller opløst eller ophørte, uanset om aftalen blev indgået før eller efter formuefællesskabets begrænsning, opløsning eller ophør.

En aftale om bodeling skal være skriftlig, hvis den blev indgået under ægteskabet, eller hvis genstanden for bodelingen er et aktiv, hvor aftalen om overdragelse af ejendomsrettigheder (f.eks. til fast ejendom) skal være skriftlig. Hvis en skriftlig aftale om bodeling ikke er påkrævet, og hvis en af ægtefællerne arrangerer den, skal den anden ægtefælle bekræfte bodelingen over for den pågældende ægtefælle.

Hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed om bodelingen, kan de hver især anmode retten om at træffe afgørelse herom. Retten træffer afgørelsen om bodelingen på grundlag af de faktiske omstændigheder på tidspunktet for begrænsningen, opløsningen eller ophøret af formuefællesskabet.

Ved bodelingen finder følgende regler anvendelse:

a)         de to ægtefællers andele i de aktiver, der skal fordeles, skal være de samme

b)         hver ægtefælle skal tilbagebetale fælles midler, som ægtefællen har anvendt på sine egne aktiver

c)         hver ægtefælle kan anmode om at få godtgjort egne midler, som ægtefællen har anvendt på ægtefællernes fælles aktiver

d)         der skal tages hensyn til behovene hos et barn, over for hvilket der består forsørgerpligt

e)         der skal tages hensyn til, på hvilken måde hver af ægtefællerne har taget sig af familien, navnlig på hvilken måde ægtefællen har taget sig af børnene og husholdningen

f)         der skal tages hensyn til, hvordan hver ægtefælle har bidraget til erhvervelsen og sikringen af fælles aktiver.

Hvis formuefællesskabet tre år efter begrænsningen, opløsningen eller ophøret heraf ikke er afviklet, og der heller ikke er blevet indgået en aftale, og hvis der ikke er blevet indgivet en begæring om afvikling til retten, antages det, at ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller i realiteten har afviklet deres formuefællesskab, således at:

a)         løsøregenstande tilhører den ægtefælle, som anvender disse genstande som eneejer til eget, familiens eller husholdningens forbrug

b)         andre løsøregenstande og immaterielle aktiver ejes i fællesskab i to lige store andele

c)         andre ejendomsrettigheder er fælles, og ægtefællerne hæfter solidarisk for forpligtelser og gæld.

9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?

Retshandler, der indstifter eller overdrager en tinglig rettighed over fast ejendom, samt retshandler, der ændrer eller tilbagekalder en sådan rettighed, skal være skriftlige. Ved overdragelse af ejendomsretten til fast ejendom, der registreres i et offentligt register, overgår ejendomsretten ved registreringen i registret.

Sidste opdatering: 29/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website