Child-friendly justice refers to justice systems which guarantee the respect and the effective implementation of all children’s rights at the highest attainable level
Approximately 19% of the EU population (95 million) is under the age of 18. Minors can become directly or indirectly involved with the justice systems of Member States in a number of ways,for example when they commit offences, when they witness or are victims of a crimes, when they seek asylum, when they are the subject of adoption proceedings or when their parents disagree over custody.
Judicial proceedings can have a considerable impact on the lives of minors and the absence of a child-friendly response can result in restrictions or violations of their rights. Furthermore, when the national judicial systems lack child-friendly procedures and practices, the most vulnerable children (e.g. children with disabilities or migrant children) face particular barriers in the enjoyment of their rights.
The right of access to justice should be guaranteed for all minors. Furthermore, throughout their engagement with the justice system, children should be treated with respect for their age, their special needs, their maturity and level of understanding and with consideration of any communication difficulties they may have.
Clearer information on the people and procedures involved in justice affecting minors, as well as a special overview ensuring the respect of the rights of minors, is needed. In this regard, two categories have been identified: children as judicial persons and specific procedures in place in EU countries, depending on the branch of law.
The first category would bring together the general elements relating to the child's personal capacity, such as criminal or civil responsibility, access to legal support, relation to school/education, decision taking in terms of healthcare, specialised courts/institutions or financial support when going to court.
The second category aims to gather information how minors are treated in the context of judicial proceedings and the specific nature of criminal, civil and administrative procedures in the Member States.
This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.
I Bulgarien er den kriminelle lavalder 14 år. I alle sager er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 14 år.
Der er ingen specialisering inden for børneretspleje ved de almindelige domstole. Ved domstole, hvor der er tilstrækkeligt personale til at sikre princippet om tilfældig fordeling af sager, tildeles dommere en civilretlig og strafferetlig afdeling og behandler udelukkende de respektive sager. Der kan oprettes afdelinger ved regionale domstole og kredsdomstole, og tildelingen af dommere til dem sker efter rettens administrative leders skøn.
Bulgarsk lovgivning indeholder en juridisk definition af et "barn". Der kræves også en minimumsalder for strafansvar, og der findes særlige regler for idømmelse af straffe til mindreårige. I henhold til loven om beskyttelse af børn er "et barn enhver fysisk person, der ikke er fyldt 18 år".
Mindreårige inddeles i to grupper – mellem 14 og 16 år og mellem 16 og 18 år. Deres strafansvar er begrænset sammenlignet med voksnes strafansvar, hvorved graden af strafnedsættelse er lavere i aldersgruppen 16-18 år.
Mindreårige, der er fyldt 16 år, kan pålægges administrativt ansvar i henhold til loven om administrative forseelser og straf og i henhold til særlige love såsom dekretet om bekæmpelse af hooliganisme blandt mindreårige.
Alle relevante organisationer skal koordinere deres aktiviteter for at få en omfattende forståelse af børnene. Loven om beskyttelse af børn regulerer beføjelserne for organerne med ansvar for børns beskyttelse, dvs. det statslige agentur for beskyttelse af børn, direktoraterne for social bistand på lokalt plan, arbejds- og socialministeren, indenrigsministeren, uddannelses- og videnskabsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren, kulturministeren, sundhedsministeren og borgmestrene i kommunerne.
Fagfolk, der er involveret i retsprocessen, skal være kvalificerede og have omfattende erfaring, navnlig med arbejdet med børn. Der er ingen krav om juridisk uddannelse, men næsten alle specialister har gennemført kompetencegivende kurser og uddannelse, hvilket giver dem specifikke færdigheder.
På den anden side deltager socialarbejdere og politifolk i forskellige undersøgelser, seminarer og møder, som afholdes af offentlige institutioner, ikkestatslige organisationer osv. Agenturet for social bistand arrangerer som vigtig statslig institution med ansvar for gennemførelsen af politikkerne for beskyttelse af børn på lokalt plan mange kurser for at forbedre sine tjenestemænds – socialarbejderes – kvalifikationer.
I henhold til loven om beskyttelse af børn er et af hovedprincipperne for beskyttelse at sikre barnets tarv. Barnets tarv er hovedprincippet for børns deltagelse i retssager. Den nationale lovgivning giver børn mulighed for at spille en proaktiv rolle, give en mening til kende og deltage i beslutningstagningen.
I henhold til loven om beskyttelse af børn har barnet ret til retshjælp og appel i alle sager, der berører dets rettigheder eller interesser.
Børn uden rets- og handleevne kan indgive klager og anke gennem deres forældre eller retlige repræsentanter, som udøver deres rettigheder på deres vegne. Lovgivningen giver disse repræsentanter mulighed for at træffe beslutninger under hensyntagen til barnets tarv. Er der tale om børneofre, som beslutter sig for ikke at rejse tiltale, kan en anklager gøre dette på barnets vegne og indlede en forundersøgelse.
Der findes ingen specifikke regler om retshjælp til børn. De fælles regler i loven om retshjælp finder anvendelse.
Justitsministeriet udarbejdede med deltagelse af en bred vifte af interessenter en ny lov om alternativer til straffesager og indførelse af disciplinære foranstaltninger for mindreårige. Formålet med lovforslaget er at fremme lovlig adfærd hos mindreårige, der er på kant med loven, og at sikre støtte til deres integration i samfundet gennem indførelse af disciplinære foranstaltninger og deres deltagelse i passende uddannelsesprogrammer. I overensstemmelse med internationale standarder og bedste praksis regulerer lovforslaget det nye system for foranstaltninger, der skal sikre en forebyggelse af, at mindreårige med ulovlig adfærd begår lovovertrædelser igen eller gentagne gange.
Et væsentligt element i de foreslåede lovgivningsmæssige ændringer er den påtænkte mulighed for at gøre brug af mægling. Dette vil gøre det muligt at indføre genopretning og (genoprettende) retfærdighed ved at finde alternativer til straffesager for de unge med henblik på at afhjælpe skader forårsaget af den ulovlige adfærd og så vidt muligt genoprette forholdet mellem gerningsmanden, offeret og samfundet.
Den bulgarske lovgivning om adoption er blevet revideret som følge af ratificeringen af konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende adoption (Haagerkonventionen). Indførelsen af adoptioner og adoptivforældre i særlige registre blev indført som en betingelse for indarbejdelsen af fulde adoptioner med ændringerne. Der blev taget højde for en undtagelse fra denne regel i forbindelse med en ægtefælles adoption af et barn og en bedsteforælders adoption af et barnebarn.
I henhold til bulgarsk lovgivning kan der være tale om enten "fuld" eller "simpel" adoption:
I tilfælde af fuld adoption indtræder der mellem det adopterede barn og dets efterkommere – på den ene side – og den adopterende forælder og dennes slægtninge – på den anden side – rettigheder og forpligtelser, f.eks. mellem slægtninge baseret på herkomst, og rettighederne og forpligtelserne mellem det adopterede barn og dets efterkommere og deres slægtninge baseret på herkomst afbrydes.
I tilfælde af simpel adoption indtræder der kun rettigheder og forpligtelser som mellem slægtninge baseret på herkomst mellem det adopterede barn og dets efterkommere – på den ene side – og adoptivforælderen – på den anden side – og rettighederne og forpligtelserne mellem det adopterede barn og dets efterkommere og slægtninge baseret på herkomst bevares. Forældrerettighederne og -forpligtelserne overgår til adoptivforælderen.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Danmark er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.
I straffesager er der ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med mindreårige ofre og vidner. Sådanne børn varetages af de almindelige politi-, retsforfølgnings- og domstolstjenester.
Der er i Danmark ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager.
Som hovedregel er det danske retssystem baseret på formodningen om, at dommere og fogeder er "generalister". Der er således ingen særlige dommere og fogeder i sager, der vedrører børn.
Domstolene har en generel forpligtelse til at forfølge enhver sag med den nødvendige hastighed.
I 2013 besluttede den danske regering at styrke beskyttelsen af børn og unge mod misbrug. Hvis det må antages, at et barn eller en ung person har behov for særlig støtte, skal de kommunale myndigheder sikre, at barnets eller den unges vilkår undersøges.
Inden for strafferetten er der ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med mindreårige ofre og vidner.
Danmark betragter uledsagede mindreårige som en særlig sårbar gruppe, og der er udarbejdet retningslinjer for behandlingen af ansøgninger fra uledsagede mindreårige.
Mindreårige sagsøgere repræsenteres af deres forældre eller værger under civile retssager, da de ikke har rets- og handleevne. Børn, der indkaldes som vidner ved almindelige civile domstole, har ikke ret til gratis advokatbistand.
I 2013 afsatte den danske regering midler til initiativer, der styrker beskyttelsen af børn og unge mod misbrug. Et af initiativerne var oprettelsen af fem særlige børnehuse, et i hver af Danmarks regioner.
Der er oprettet en samarbejdsmekanisme med henblik på at styrke samarbejdet i sager om store konflikter mellem den regionale statslige forvaltning og kommunerne.
Dommerfuldmægtige deltager i en række obligatoriske grunduddannelseskurser. Disse kurser omfatter uddannelse i forældremyndighedssager.
For dommere indgår dette emne generelt i uddannelseskurser og seminarer, hvor det er relevant.
Der er ingen obligatorisk uddannelse for advokater, der repræsenterer børn i civile sager, straffesager eller forvaltningsretlige sager.
Rigsadvokaten tilbyder et seminar som led i videreuddannelsen af anklagere, der er i kontakt med børn under retssager.
Den danske regering støtter løbende kommunerne i deres arbejde med at levere den rette service til udsatte børn, unge og deres familier. Derfor er der afsat årlige midler til videreuddannelse af kommunale socialrådgivere.
I henhold til den danske lov om social service er kommunen forpligtet til at give barnet den nødvendige støtte i overensstemmelse med barnets tarv. Støtten skal derfor tilpasses barnets særlige situation og behov på et tidligt tidspunkt og løbende, således at eventuelle problemer så vidt muligt kan afhjælpes i barnets hjem eller barnets umiddelbare omgivelser. Støtten skal desuden være baseret på barnets egne ressourcer.
Inden for strafferetten er politiet, når en påstået lovovertrædelse anmeldes til politiet, underlagt en generel forpligtelse til at give offeret vejledning og oplysninger om bl.a. retten til juridisk bistand.
Civile retsafgørelser, der involverer børn som sagsøgere, fuldbyrdes i henhold til de normale fuldbyrdelsesregler ved fogedretten. Mindreårige sagsøgere har ikke retsevne i retssager og skal derfor repræsenteres af deres forældre eller værger, som udøver de rettigheder, der tilkommer barnet.
I familieretlige sager finder fuldbyrdelse af retsafgørelser om forældremyndighed og bopæl sted ved fogedretten. Fuldbyrdelse kan ikke finde sted, hvis barnets psykiske og fysiske sundhed er i alvorlig fare.
Inden for strafferetten er politiet, når en påstået lovovertrædelse meldes til politiet, underlagt en generel forpligtelse til at give offeret vejledning og oplysninger om bl.a. retten til juridisk bistand og oplysninger om klageadgang. Erstatningskrav kan behandles under straffesagen.
Et barn kan have status som sagsøger, men kan som følge af sin manglende rets- og handleevne ikke selv anlægge sag ved nationale domstole.
Et barn kan have status som sagsøgt, men alle proceduremæssige foranstaltninger skal træffes af barnets forældre eller værge på dennes vegne.
Alle, herunder børn, er forpligtet til at vidne under en retssag, hvis han/hun af retten indkaldes som vidne. Samtykke fra en forælder/værge er ikke nødvendigt for barnets deltagelse i sagen som vidne.
Børn kan have status som sagsøgere og sagsøgte i civile retssager. Børn har generelt ikke rets- og handleevne, og derfor udøver deres forældre eller værger deres rettigheder som sagsøgere eller sagsøgte, herunder retten til at klage.
Før en kommende adoptivforælder godkendes, foretager samrådets sekretariat en grundig undersøgelse af ansøgerne. Undersøgelsens resultater forelægges samrådet, som på grundlag af undersøgelsen beslutter, om ansøgerne kan godkendes som adoptanter.
Adoptionsloven af december 2015 tillader kun fuld adoption. I øjeblikket samarbejder de danske adoptionsmyndigheder kun med de oprindelseslande, hvis lovgivning tillader stærke adoptioner.
Med hensyn til indenlandske adoptioner fremgår det af adoptionsloven, at alle børn over 12 år skal give deres samtykke til adoption.
Hvis barnet er under 12 år, skal statsforvaltningen, hvor barnets modenhed og sagens karakter tillader det, give oplysninger om barnets holdning til adoptionen.
Social- og indenrigsministeren er ansvarlig for lovgivningen om adoption.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Ifølge de almindelige bestemmelser i civilloven har alle personer passiv retsevne. Personer under 18 år har begrænset aktiv retsevne. En domstol kan udvide den begrænsede aktive retsevne for børn, der er fyldt 15 år, hvis dette er i barnets tarv, og barnets udviklingsniveau tillader det. I Estland er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 15 år.
For så vidt angår retssystemerne henvises til siden herom på e-Justice-portalen.
Sager om børn under den kriminelle lavalder (14 år), som har begået lovovertrædelser, behandles af ungdomsudvalg. Udvalgenes beslutninger prøves først af statsamtmanden, og efterfølgende appelsager i forvaltningsretlige sager behandles ved forvaltningsretlige domstole. Det er muligt at ansøge om en passende foranstaltning, hvis sagen har været under behandling af domstolen i ni måneder eller mere, og domstolen endnu ikke har truffet passende foranstaltninger baseret på en rimelig begrundelse. Hvis retsmødet udsættes med over tre måneder uden parternes samtykke, kan parterne også klage over afgørelsen. Der findes særlige regler om midlertidige foranstaltninger, som domstolen kan træffe afgørelse om for at beskytte barnet mod skade og sikre, at der træffes foranstaltninger, og loven giver mulighed for fritagelse for afhøring af børn med særlige behov.
Beskyttelse af børn tilrettelægges af republikkens regering, rådet for børnebeskyttelse, socialministeriet, socialforsikringsrådet, statsamtmænd og lokale offentlige myndigheder på grundlag af de funktioner, der er fastsat i loven om beskyttelse af børn.
Uddannelsen af dommere tilrettelægges af rådet for juridisk uddannelse under højesteret i overensstemmelse med den estiske domstolslov. Det estiske advokatsamfund er medlem af det europæiske advokatsamfund og kommunikerer med andre medlemsstater om uddannelse herigennem.
Mange retsakter henviser til barnets tarv. Loven om beskyttelse af mindreårige (artikel 21) indeholder bestemmelser om forpligtelsen til først og fremmest at tage hensyn til barnets tarv.
Da børn ikke har aktiv retsevne, underrettes de ikke personligt om dommen og domstolens fuldbyrdelse heraf. Når dommen bliver eksigibel, kan barnets retlige repræsentant indgive en anmodning om fuldbyrdelse til fogeden. Videregivelse af oplysninger om fuldbyrdelsesproceduren til barnet antages at henhøre under den retlige repræsentants ansvar.
I Estland repræsenteres børn, der er involveret i civile retssager, af deres retlige repræsentanter, som formodes at varetage deres interesser. Derfor kan barnets retlige repræsentanter i princippet indgive indlæg og indbringe klager for retten på vegne af deres barn uden barnets samtykke. Det kan imidlertid udledes af loven, at et barn også kan indgive en anmodning/klage til retten på egen hånd. Generelt forventes det, at pågældende barns retlige repræsentant straks tilslutter sig anmodningen/klagen. I familieretlige sager har et barn, der er fyldt 14 år, med tilstrækkelig indsigt i retssagen ret til at appellere retsafgørelser uden at være repræsenteret af sin retlige repræsentant.
En person, som ønsker at adoptere, skal indgive en ansøgning om adoption til en regional myndighed. Hvis den regionale myndighed formoder, at betingelserne for adoption er opfyldt, skal den person, der ønsker at adoptere, indgive en ansøgning om adoption til domstolen. Adoptionsansøgningen indgives til domstolen i adoptivbarnets retskreds. Hvis adoptivforælderen eller barnet ikke har bopæl i Estland, kan en domstol ikke træffe afgørelse om adoption uden samtykke fra udvalget for internationale adoptioner under Estlands socialministerium. Et barn, der er fyldt ti år, må kun adopteres med barnets samtykke.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Grækenland er den kriminelle lavalder 15 år. Et barn, der er mellem 12 og 15 år, og som har begået en strafbar handling, har ret til at klage over en forvaltningsretlig afgørelse. Når barnet er fyldt 17 år, er det kun barnet, som har denne ret.
Minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, er 15 år i beskæftigelsessager, 18 år i asyl- og migrationssager og sager om forvaltningsretlige sanktioner og sundhed, 12 år i sager om ophævelse af adoption, 16 år i sager under den frivillige retspleje og 18 år i alle andre sager, medmindre barnet anerkendes som havende begrænset partsevne.
I Grækenland er der ved alle domstole i første instans og alle appeldomstole en kriminaldommer for mindreårige, en undersøgelsesdommer for mindreårige og en offentlig anklager for mindreårige, som alle specialiserer sig i straffesager, der involverer mindreårige. Ungdomsdomstolen, der består af kriminaldommere for mindreårige, behandler sager om mindreårige lovovertrædere.
Desuden beskyttes mindreårige af instanser til beskyttelse af mindreårige, som er etableret ved alle domstole i første instans, og som består af dommere, anklagere, sociologer, lærere osv.
Der er særlige dommere i familieretlige sager ved alle førsteinstansdomstole og visse appeldomstole. Disse dommere specialiserer sig i familieret i den forstand, at de, når fungerer som dommere i civilretlige sager, kun behandler familieretlige sager. Disse opgaver tildeles for en periode på 2-4 år.
På det forvaltningsretlige område findes der ingen særlige bestemmelser eller institutioner for familieret og mindreårige.
De sociale myndigheder og familiedomstolene arbejder tæt sammen i alle faser. Der udarbejdes rapporter for dommere, og der afholdes møder med psykologer, således at sagen er klar, når dommeren skal behandle den. Om nødvendigt kan dommeren altid kræve, at barnet og/eller dennes forældre gøres til genstand for en særlig undersøgelse foretaget af en fagperson, hvor levevilkårene og de familiemæssige forhold undersøges grundigt.
Den juridiske grunduddannelse omfatter ikke familieret særskilt i forhold til andre retsområder. Familieret udgør imidlertid en del af den efteruddannelse, der organiseres af instanser som f.eks. den nationale skole for dommere, justitsministeriet, advokatsammenslutninger, akademikere osv. Dommene og anklagere med speciale inden for dette område opfordres til at deltage i disse oplysningsaktiviteter.
Grænseoverskridende uddannelse sikres via de sædvanlige kanaler, dvs. EJTN, Det Europæiske Retsakademi eller andre instanser eller institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse af retsvæsenets aktører på europæisk plan.
Alle foranstaltninger, der skal træffes af offentlige instanser eller enheder samt domstole, skal overholde princippet om varetagelse af barnets tarv. I retten er det dommerens opgave at realisere dette princip i den enkelte sag.
I lighed med voksne gives børn alle rettigheder og gøres bekendt med alle de procedurer, som de kan indgå i, når de er involveret i en straffesag eller civil sag. Navnlig i straffesager kan den offentlige anklager suspendere en straffesag efter at have hørt barnet, hvis dette kan forhindre, at der forårsages uoprettelig skade på barnets personlighed.
I henhold til græsk ret skal personer, der er interesseret i at adoptere et bestemt barn, indgive en ansøgning til domstolen i første instans i barnets retskreds for, at adoptionen kan bevilges på lovlig vis. De biologiske forældre skal over for en dommer give deres samtykke til, at deres barn adopteres af ansøgerne. Det barn, der skal adopteres, skal også give sit samtykke, hvis barnet er fyldt 12 år. Et vidne skal under retsmødet bevidne, at ansøgerne er i stand til at tage sig af og opdrage det pågældende barn, bl.a. i betragtning af deres uddannelse og deres økonomiske ressourcer. Det samme gælder internationale adoptioner. Denne procedure er beskrevet i artikel 1542 ff. i den græske civillov og i artikel 800 i den græske civile retsplejelov.
Der kan være tale om adoption af mindreårige og adoption af voksne. Adoption af voksne er usædvanligt og vedrører kun slægtninge op til fjerde grad (dvs. fætre/kusiner) (artikel 1579 i den græske civillov). Desuden kan gifte voksne kun adopteres med deres ægtefælles samtykke (artikel 1583 i den græske civillovbog).
Førsteinstansdomstolen i barnets retskreds er kompetent med hensyn til indenlandske og internationale adoptionssager (artikel 800 i den civile retsplejelov). Med særlig henblik på international adoption er der også etableret en central myndighed for internationale adoptioner, som hører under det græske arbejdsministeriums kompetence (artikel 19 i lov nr. 3868/2010).
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I henhold til artikel 12 i den spanske forfatning er myndighedsalderen i Spanien 18 år. I Spanien betragtes alle på under 18 år som mindreårige/børn.
Anklagemyndigheden har ansvaret for at forsvare mindreåriges rettigheder som anerkendt ved lov. De foranstaltninger, der kan træffes over for unge lovovertrædere mellem 14-18 år, er samlet i en særlig lov (organisk lov nr. 5/2000 af 12. januar om mindreåriges strafferetlige ansvar).
Når gerningsmanden er under 14 år, finder den nævnte organiske lov om mindreåriges strafferetlige ansvar ikke anvendelse, men derimod de specifikke artikler i civilloven og resten af den gældende lovgivning.
Anklagemyndigheden har ret til at deltage i civile retssager om børn eller personer med handicap, indtil der er udpeget en værge for dem.
Selv om mindreårige generelt ikke selv kan indlede en civil retssag, fastsættes det i loven, at når en foranstaltning kan påvirke deres interesser, og de har opnået tilstrækkelig modenhed, bør de høres og under alle omstændigheder, når de er 12 år eller derover.
I forbindelse med separation eller skilsmisse skal domstolen dog under retssagen altid tage hensyn til barnets tarv.
Følgende typer forvaltningsretlige sager involverer børn: beskyttelse af børn, adoption, asyl, migration, sundhed, uddannelse, forvaltningsretlige sanktioner.
Generelt og for alle domstole hedder det, med henblik på at undgå forsinkelser i retssager, der involverer mindreårige, i organisk lov nr. 1/1996 af 15. januar om beskyttelse af mindreårige i retssystemet (LOPJM), at mindreåriges deltagelse i retsmøder eller afhøring vil blive prioriteret under retssager eller forvaltningsretlige sager, og at deres deltagelse eller afhøring vil foregå på en måde, der passer til deres situation og udvikling, samt at der om nødvendigt vil blive ydet bistand fra kvalificerede fagfolk eller sagkyndige, idet deres privatliv beskyttes, og der anvendes et sprog, de forstår, i tilgængelige formater, der er tilpasset deres forhold, og som forklarer dem både spørgsmålenes indhold og konsekvenserne af deres udtalelser, med fuld overholdelse af alle retssikkerhedsgarantier.
Når børn er involveret i familiesager, træffes der som regel retsbevarende foranstaltninger, inden der afsiges dom, af hensyn til de berørte børns tarv, f.eks. forældremyndighed, kost, samvær, underholdsbidrag osv.
Den spanske lovgivning indeholder vigtige bestemmelser, der styrker foranstaltninger til fremme af mindreåriges udøvelse af deres rettigheder, og der er indført passende lovgivning om udenlandske mindreårige, som, for personer, der befinder sig i Spanien, og uanset deres administrative status, anerkender deres ret til undervisning, sundhedspleje og sociale ydelser på samme vilkår som spanske mindreårige. I forbindelse med mindreårige, der er under de offentlige myndigheders beskyttelse, anerkendes deres status som forsikringstager uden videre i forbindelse med lægehjælp.
Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre, at udsatte grupper, såsom uledsagede mindreårige, personer med behov for international beskyttelse, børn med handicap og ofre for seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, børnepornografi og menneskehandel, beskyttes, og at disse gruppers lovfæstede rettigheder overholdes.
Beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder vold i familien, kønsbaseret vold, menneskehandel og skamfering af kvinders kønsorganer, er i henhold til LOPJM det vejledende princip for den administrative indsats. Beskyttelse af børn, der er ofre for vold i hjemmet, er en af grundpillerne i den nye lov om beskyttelse af børn og unge, der blev offentliggjort den 28. juli 2015.
Kontorerne for bistand til ofre har – i deres egenskab af enheder, der er afhængige af justitsministeriet eller de selvstyrende regioner – påtaget sig beføjelser på området. Disse kontorer foretager en individuel vurdering af ofrene med henblik på at identificere deres særlige behov for beskyttelse og bistår offeret på det juridiske, psykologiske og sociale område med henblik på at minimere primær viktimisering og undgå sekundær viktimisering. Der ydes særlige børnestøttetjenester.
Hvad angår børns deltagelse i retssager anerkender den spanske lovgivning mindreåriges ret til at blive hørt i enhver sag uden forskelsbehandling på grund af alder, handicap eller andre omstændigheder, både i familien og i enhver relevant forvaltningsretlig eller retlig procedure eller mægling, som fører til en afgørelse, der berører deres personlige, familiemæssige eller sociale sfære, under behørig hensyntagen til deres synspunkter afhængigt af alder og modenhed. Barnet skal derfor modtage de oplysninger, der gør det muligt at udøve denne ret, på et forståeligt sprog og i enkle formater, der er tilpasset barnets situation.
Princippet om "barnets tarv" prioriteres i betragtning af, at der er tale om en materiel ret, et generelt fortolkningsprincip og en procedureregel. Den spanske lovgivning (LOPJM) kræver, at enhver foranstaltning træffes af hensyn til barnets tarv og navnlig sikrer beskyttelse af barnets privatliv.
Den overordnede idé er, at hvert enkelt barns tarv skal vurderes og fastlægges individuelt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der vedrører barnet.
Den definition og de kriterier, der afgør barnets tarv, reguleres og beskrives nærmere i LOPJM's artikel 2.
Barnet som gerningsmand: Det endelige mål med strafferetlige bestemmelser for børn er, at de reintegreres i samfundet. Denne reintegration skal lettes ved hjælp af pædagogiske foranstaltninger og specialiseret personale. Børnevenlig retspleje efter en retssag henhører i vid udstrækning under de selvstyrende regioners kompetence. De har det primære ansvar for de nødvendige rehabiliteringsforanstaltninger og den nødvendige samfundstjeneste eller uddannelse.
Barnet som offer: Børn, der er ofre for forbrydelser, tilbydes sociale tjenester, som er tilpasset deres situation.
Civilret:
Børn kan være parter i civile retssager, og alle retsafgørelser forkyndes derfor for dem, og de kan anmode om fuldbyrdelse af en retsafgørelse, alt dette gennem deres retlige repræsentanter (da de ikke har rets- og handleevne), medmindre de er myndiggjorte.
Som sagsøgt: Børn kan være ansvarlige for misligholdelse af kontrakter, som de har indgået, idet de hæfter med deres egen ejendom.
Det er vigtigt at bemærke, at adgangen til retsmidler, såsom foranstaltninger til beskyttelse af barnets rettigheder i tilfælde af interessekonflikter med deres forældre, i henhold til spansk lovgivning er den samme i alle retskredse.
Adgang til klage over afgørelser om ikke at rejse tiltale: Der er en meget bred retlig ramme for beskyttelse af mindreårige ofre i Spanien, nemlig lov nr. 4/15.
Alle børn har ret til at modtage oplysninger, til at få adgang til klage-, appel- eller prøvelsesmekanismer og til at kræve erstatning under eller efter straffesagen, hvor barnet var offer. Ethvert barn, der mangler ressourcer, har ret til gratis retshjælp.
Barnet kan for at forsvare sine rettigheder:
I tilfælde af interessekonflikter er det i lovgivningen fastsat, at der skal udpeges en juridisk værge.
Ved civile domstole kan der gøres indsigelse mod forvaltningsretlige afgørelser vedrørende beskyttelse af mindreårige.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Mindreårige under 18 år har ikke retsevne ifølge fransk ret. Ved udøvelsen af sine rettigheder skal den mindreårige repræsenteres af sine retlige repræsentanter (som regel forældrene). Mindreårige skal medvirke ved alle beslutninger, der vedrører og berører dem, under hensyntagen til deres alder og dømmekraft.
Specialiserede medarbejdere behandler sager vedrørende mindreårige, navnlig specialiserede dommere ved domstolen for mindreårige. Udvalget til beskyttelse af unge og godkendte foreninger kan intervenere i sager, der vedrører mindreårige.
Ifølge loven kan en mindreårig have sine forældre som modpart i et tvistemål. I sådanne situationer kan en uafhængig person udpeges som ad hoc-administrator.
På det strafferetlige område har den mindreårige ret til at kontakte en advokat uden at skulle indhente forældrenes tilladelse. Der er adgang til gratis retshjælp. Advokaten betragtes som den primære informationskilde og har til opgave at ledsage og beskytte den mindreårige. Advokaten kan bede om en domsafsigelse for lukkede døre, om, at den mindreårige placeres, så han/hun ikke kan se tiltalte, at alle yderligere lægeundersøgelser erstattes af en fornyet behandling af sagen, eller om, at visse efterforskningsskridt (f.eks.: konfrontation) ikke finder sted.
– Når den mindreårige er tiltalt eller mistænkt, kan sagen og varetægtsfængslingen annulleres, hvis en af den mindreåriges rettigheder ikke respekteres. En mindreårig (der er over 10 år) kan tilbageholdes under overvågning af specialuddannede fagfolk på faciliteter, der er forbeholdt mindreårige.
– Når den mindreårige er vidne i en sag, tager dommerne og kriminalpolitiet hensyn til den mindreåriges sårbarhed. Mindreårige under 16 år skal ikke aflægge ed.
– Mindreårige ofre er omfattet af særlig beskyttelse. Hvis den mindreårige indtræder som civil part i en retssag, kan han/hun kræve erstatning for tab, han/hun har lidt. Hvis tiltalte domfældes, men ikke er solvent, kan offeret få erstatning fra en offergarantifond (afhængig af omstændighederne), fra erstatningsnævnet for ofre for forbrydelser (CIVI) og/eller SARVI-tjenesten.
På det civilretlige område skal den mindreårige normalt være repræsenteret af sin juridiske repræsentant. Der udpeges en administrator, når der foreligger interessekonflikter mellem den mindreårige og dennes forældre. Forældrene har to uger til at iværksætte appel mod udnævnelsen af en administrator.
I visse situationer bestemmer loven udtrykkeligt, at den mindreårige kan handle på egen hånd (navnlig når der er tale om mindreårige, der har behov for særlig støtte, ved anmodninger om notarialakter med henblik på fastslåelse af faderskab, ansøgninger om myndiggørelse eller anmodninger om fastslåelse af nationalitet for uledsagede udenlandske mindreårige).
På det strafferetlige område kan den offentlige anklager kræve, at den mindreårige straks stilles for domstolen for mindreårige, så retsmødet finder sted inden for en frist på mellem 10 dage og to måneder. Denne procedure er kun mulig, hvis der ikke er behov for at efterforske de faktiske omstændigheder, ved specifikke lovovertrædelser under hensyntagen til den mindreåriges alder og strafferammen. På den anden side vil fremmøde i retten med fremrykket frist give den offentlige anklager mulighed for at kræve et retsmøde ved domstolen for mindreårige inden for en frist på tre måneder.
På det civilretlige område findes der ingen specifikke bestemmelser, der kan fremskynde proceduren i første instans i sager, der omfatter mindreårige, men når der iværksættes appel mod en afgørelse truffet af en domstol for mindreårige, afholdes retsmødet i sagen som et prioriteret retsmøde.
Barnets tarv er en central overvejelse i retlige procedurer, der vedrører mindreårige. I lovgivningen minder man ofte om, at retten skal begrunde sine afgørelser og tage udgangspunkt i det væsentlige kriterium om at beskytte barnets tarv. Der skal tages hensyn til barnets familiemæssige, sociale og økonomiske situation og til de fremførte synspunkter. Der findes imidlertid ikke nogen protokol eller retsakt, der beskriver barnets tarv.
På det strafferetlige område underretter de regionale myndigheder den retslige myndighed, når en mindreårig med sikkerhed er offer for mishandling eller mistænkes for at være det. Når den mindreårige har været udsat for seksuelt misbrug, skal den offentlige anklager straks underrette retten for mindreårige og anmode om særlig støtte.
Tavshedspligten gælder ikke i sager om mishandling af eller afsavn for mindreårige. Adskillige alvorlige forbrydelser mod mindreårige har længere forældelsesperioder, som først indledes, når offeret bliver myndigt. Retsmøder vedrørende en sigtet, der er mindreårig, skal holdes for lukkede døre. Der er forbud mod at offentliggøre alt indhold fra retsmødet.
På det civilretlige område har domstolen for mindreårige kompetence til at yde særlig støtte, når en mindreårig er i fare. Ifølge den civile lovbog har retten i familiesager bred kompetence og skal «navnlig varetage mindreåriges tarv».
På det strafferetlige område inddrages den mindreåriges forældre og advokat direkte i gennemførelsen af alle foranstaltninger. Retten for mindreårige eller undersøgelsesdommeren kan kræve en række foranstaltninger gennemført i efterforskningsfasen (for mindreårige mellem 10 og 18 år: anbringelse, overvåget frihed, erstatning og dagsaktiviteter for mindreårige mellem 13 og 18 år: varetægtsfængsling, retsligt tilsyn, elektronisk overvågning i boligen).
Domstolen for mindreårige kan ved dom beordre mindreårige mellem 10 og 18 år udleveret til familien, erstatningsbetaling, betingede domme med prøvetid, dagsaktiviteter, anbringelse eller retlig beskyttelse. For mindreårige mellem 13 og 18 år kan retten desuden udstede en irettesættelse eller en formel advarsel, beordre mægling, en dagsaktivitet (som for 16- til 18-årige kan bestå i samfundstjeneste), overvåget frihed eller retlig beskyttelse. Mindreårige mellem 10 og 18 år kan idømmes straf: forbud mod at opholde sig på bestemte steder, mod at mødes med bestemte personer, anbringelse og som sidste udvej for mindreårige over 13 år fængsel (i en afdeling for mindreårige i et arresthus eller et særligt fængsel for mindreårige, hvor der skal være specialundervisere til stede).
På det civilretlige område skal afgørelser om forældremyndighed, underholdsbidrag eller beskyttelse af en mindreårig, der er udsat for fare, fuldbyrdes umiddelbart. Afhængigt af den mindreåriges dømmekraft er det i de fleste tilfælde forældrene, der skal fuldbyrde dommen. Når der er tale om konflikt med forældrene og i tilfælde, hvor en domstol ikke allerede har afgjort dette spørgsmål (f.eks. ved at udpege en værge), får en administrator til opgave at sikre fuldbyrdelsen af de foranstaltninger, der er i den mindreåriges interesse.
Adoption foregår i flere etaper: opnåelse af tilsagn, tilnærmelse og etablering af en relation mellem barnet og adoptanten og den retlige procedure, hvor slægtskabet fastslås. Der findes to slags adoption i Frankrig: simpel adoption (det oprindelige slægtskab bevares) og fuldstændig adoption (kun for mindreårige under 15 år, slægtskabet overtages af adoptivforældrene).
Førsteinstansretten i større sager er kompetent i begge tilfælde, og adoptionen kan kun godkendes, hvis den tjener den mindreåriges interesser. Mindreårige over 13 år skal give tilsagn til at lade sig adoptere.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Børn i Kroatien har retsevne (evne til at have rettigheder og forpligtelser) og handleevne (evne til at være part i en sag som sagsøger eller sagsøgt). Børn har rets- og handleevne (evne til at indgå aftaler og skabe retsvirkninger, der normalt indtræder i en alder af 18 år), inden de fylder 18 år, hvis de gifter sig, bliver forældre (16 år) eller indgår en ansættelseskontrakt (15 år).
De aktører, der er involveret i straffesager med deltagelse af børn, er følgende:
Barnets eller den mindreåriges (under 23 år) deltagelse i retssager, hvor barnet er gerningsmanden, er reguleret i loven om ungdomsdomstole.
Byretterne behandler civilretlige sager – også dem, der involverer børn, for der findes ingen særlige domstole, som udelukkende behandler civilretlige sager, der involverer børn og mindreårige. Byretterne er kompetente i første instans med hensyn til at afgøre sager om underholdspligt, sager om, hvorvidt der foreligger ægteskab eller ej, omstødelse af ægteskab og skilsmisse, fastlæggelse eller anfægtelse af faderskab eller moderskab samt forældremyndighed.
Socialforsorgscentre er offentlige organer, der arbejder for at beskytte og støtte børn. De har mulighed for at påvirke retsafgørelser. I retssager kan socialforsorgscentrene have retlig status som part, og de kan ligeledes deltage som intervenienter i en retssag. Disse centre spiller en væsentlig rolle for beskyttelsen af børn i retssager og har forskellige muligheder for at tilgodese barnets tarv.
Ombudsmanden for beskyttelse af børns rettigheder er et uafhængigt organ, der udelukkende er ansvarligt over for parlamentet og har til formål at beskytte, overvåge og fremme børns rettigheder og interesser.
Der findes ingen særlige domstole eller institutioner, der udelukkende beskæftiger sig med børn og mindreåriges rettigheder i forvaltningsretlige sager. De eksisterende forvaltningsdomstole er retsinstanser med generel kompetence til at afgøre alle forvaltningsretlige tvister, herunder tvister vedrørende børn og mindreårige.
Alle kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med potentielle straffesager vedrørende et barn eller en mindreårig som tiltalt eller offer, skal handle hurtigt for at afslutte deres opgaver hurtigst muligt. I henhold til loven om ungdomsdomstole er straffesager mod mindreårige, unge voksne og – i sager med strafferetlig beskyttelse – mod børn af presserende karakter, og de skal indledes og pådømmes uden unødig forsinkelse. Retssager mod ungdomskriminelle og politiets og de offentlige anklageres efterforskning og procedurer er af presserende karakter.
Forsinkelser i fuldbyrdelsen af sanktioner over for unge reduceres til et minimum, og domstolene har pligt til at indlede sådanne procedurer uden unødig forsinkelse, efter at retsafgørelsen er blevet endelig, og der ikke er nogen retlige hindringer for fuldbyrdelsen heraf.
Procedurer, hvorved der træffes afgørelse om barnets personlige rettigheder, skal gennemføres hurtigst muligt, og det første retsmøde skal afholdes senest 15 dage efter, at proceduren er indledt. En kendelse vedrørende foreløbige retsmidler, om udøvelse af forældremyndighed og samvær med barnet samt om barnets faste opholdssted skal afsiges og forkyndes inden for en frist på 30 dage fra datoen for procedurens indledning. Retten i anden instans træffer afgørelse inden for en frist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af klagen.
I henhold til strafferetsplejeloven har et offer (et barn/en mindreårig) ret til at blive hørt, ret til at afgive forklaring og til at deltage i straffesagen. Barnet/den mindreårige har desuden ret til at blive informeret om relevante forhold, til at forelægge bevismateriale i forbindelse med den strafbare handling og straffesagen samt til at gøre brug af relevante retsmidler. I den forbindelse har barnet/den mindreårige ret til at stille spørgsmål til mistænkte, vidner og sagkyndige vidner under retsmøderne og til at fremsætte sine bemærkninger og forklaringer vedrørende deres vidneudsagn.
I praksis anses vurderingen af barnets tarv for at være en vurdering foretaget af specialister, der er involveret i en sag om beskyttelse af et barn, og de kan foreslå retten en foranstaltning til beskyttelse af barnet. Vurderingen af barnets tarv er baseret på sagkyndiges principper og arbejdsmetoder (socialrådgivere, psykologer m.fl.).
For at overholde den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder kan domstolen udpege en særlig repræsentant for barnet i tilfælde, hvor indehaveren af forældremyndigheden er udelukket fra at repræsentere barnet som følge af sin interessekonflikt. Denne repræsentant er sædvanligvis en advokat med relevant erfaring inden for sager, der involverer børn. Der kan udpeges særlige repræsentanter i visse retssager i forbindelse med f.eks. tilbageholdelse af et barn/en mindreårig, i skilsmisse- og adoptionssager samt i sager, der vedrører beskyttelse af børns personlige rettigheder og interesser.
Beskyttelse af barnets tarv er et af de principper, der er nedfældet i forfatningen, hvor det blandt andet er anført, at forældrene har ansvaret for deres børns hjem, trivsel og uddannelse og er ansvarlige for deres børns ret til fuldstændig og harmonisk personlig udvikling. Staten skal i henhold til gældende lovgivning tage særligt hensyn til forældreløse børn og mindreårige, som er blevet forsømt af deres forældre, og alle har pligt til at beskytte børn og til at informere de relevante myndigheder om enhver potentiel skade, der er forvoldt børn. Unge, mødre og handicappede har ret til særlig beskyttelse på arbejdspladsen. Alle bør have adgang til undervisning på lige vilkår. Den obligatoriske skolegang er gratis i overensstemmelse med lovgivningen.
Kroatien har vedtaget loven om fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt mindreårige, som er dømt for forbrydelser og andre lovovertrædelser.
Denne lov har til formål at regulere:
Repræsentanter for det kompetente socialforsorgscenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at børn/mindreårige lovovertrædere behandles korrekt.
Socialforsorgscentret er også ansvarligt for at indkalde og henvise barnet til eventuelle uddannelsesmæssige foranstaltninger og give barnet al nødvendig information og støtte. Uddannelsesmæssige foranstaltninger har til formål at påvirke en mindreårig lovovertræders adfærd, udviklingen af den mindreåriges personlighed og personlige ansvarsfølelse for at undgå, at den mindreårige begår nye lovovertrædelser. Dette sker ved at beskytte, overvåge og tage sig af den mindreårige og ved at sørge for den mindreåriges skolegang og erhvervsuddannelse.
De uddannelsesmæssige foranstaltninger er følgende: irettesættelse fra domstolen, særlige forpligtelser (såsom at give offeret en undskyldning, erstatte den skade, der er forvoldt ved lovovertrædelsen (i det omfang det er muligt for barnet), følge regelmæssig undervisning, undlade at forlade arbejdsstedet, uddanne sig inden for et område, der passer til barnets færdigheder og ønsker, acceptere et job og beholde det, modtage midler fra den uddannelsesmæssigt ansvarlige mod dennes overvågning og rådgivning af barnet, følge en bestemt uddannelse, deltage i humanitære organisationers arbejde eller aktiviteter af offentlig eller miljømæssig betydning, afstå fra at opholde sig på bestemte steder, dvs. afstå fra at omgås bestemte personer, som har en dårlig indflydelse på barnet, med den mindreåriges retlige repræsentants samtykke undergå lægebehandling eller afvænning fra narkotika eller andre former for afhængighed, deltage i psykosocial behandling – enten individuelt eller i en gruppe – i et rådgivningscenter for unge, følge faglige uddannelseskurser, afstå fra at forlade det faste eller midlertidige opholdssted uden socialforsorgscentrets tilladelse, få sit kendskab til færdselsreglerne kontrolleret ved en køreskole, afstå fra at nærme sig eller chikanere offeret osv.), skærpelse af tilsyn og overvågning under ophold på undervisningsinstitutionen, henvisning til et disciplinærcenter, henvisning til en undervisningsinstitution, henvisning til en erhvervsuddannelsesinstitution, henvisning til en specialundervisningsinstitution.
Frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge er en frihedsstraf, der er forbundet med særlige betingelser med hensyn til anvendelsen af en sådan foranstaltning, dens varighed, formål og indhold. En straf i form af frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge kan pålægges ældre mindreårige (som på tidspunktet for lovovertrædelsen er fyldt 16 år, men som endnu ikke er fyldt 18 år) for en lovovertrædelse, der i henhold til loven kan straffes med tre års frihedsberøvelse eller mere, når lovovertrædelsens art og grovhed og skyldsniveauet ikke berettiger uddannelsesmæssige foranstaltninger, men kræver en straf.
Børn eller mindreårige, som ikke har retsevne, repræsenteres af deres retlige repræsentanter, som giver dem oplysninger om retsafgørelser og sanktionernes fuldbyrdelse.
Domstolene kan anvende visse sikrende retsmidler under fuldbyrdelsesprocedurerne for at beskytte børn og mindreårige mod unødig skade efter en retssag henhørende under den frivillige retspleje. Der er tale om følgende sikrende retsmidler: begrænsning af barnets samvær med uhensigtsmæssige personer eller med en forælder, ægtefælle, bedsteforælder, bror eller søster (eller halvsøskende).
Enhver har ret til at appellere en afgørelse fra den kompetente domstol i henhold til de gældende bestemmelser i strafferetsplejeloven. Hvis et barn eller en mindreårig bliver udsat for en lovovertrædelse, har de ret til at appellere en dom afsagt af retten i første instans på lige fod med anklagemyndigheden, den sagsøgte og forsvarsadvokaten. Den forurettede part kan appellere dommen efter afgørelsen om sagsomkostningerne i straffesagen og afgørelsen om det civile krav i straffesagen, men hvis statsadvokaten har indledt retsforfølgningen for den forurettede part som sagsøger, kan sidstnævnte iværksætte appel af alle de grunde, der kan lægges til grund for at anfægte afgørelsen.
Enhver, der har ret til at appellere en retsafgørelse, kan indgive en klage til prøvelse af en dom om straf mod den mindreårige, en afgørelse om uddannelsesmæssige foranstaltninger over for den mindreårige eller en afgørelse om suspension af sagen senest otte dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen. Forsvarsadvokaten, den offentlige anklager, ægtefællen, en slægtning i opstigende eller nedstigende linje, en adoptivforælder, en værge, en bror, en søster eller en plejeforælder kan indgive en klage for den mindreårige og mod dennes vilje. Appeldomstolen kan kun ændre afgørelsen fra retten i første instans ved at idømme den mindreårige en strengere sanktion, hvis der er nedlagt påstand herom i appelskriftet.
Børn og mindreårige, der er involveret i en retssag, har ret til at indgive en klage, en appel eller et krav efter de almindelige regler i den civile retsplejelov og loven om civilretlige forpligtelser.
Da børn og mindreårige generelt ikke har retsevne, træffer deres forældre eller værger visse foranstaltninger på deres vegne og for deres regning som deres retlige repræsentanter. Barnets retlige repræsentant har ret til at træffe alle proceduremæssige foranstaltninger på barnets vegne, herunder iværksætte appel. Afgørelsen fra retten i første instans kan appelleres, hvilket suspenderer fuldbyrdelsen af retsafgørelsen. Der kan iværksættes appel på grundlag af en væsentlig overtrædelse af de civile retsplejeregler, uretmæssig eller ufuldstændig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder og fejlagtig anvendelse af den materielle ret. Normalt er fristen for at appellere dommen fra retten i første instans i en civil sag på 15 dage regnet fra den dato, hvor dommen blev modtaget.
Familieloven indeholder bestemmelser om adoption som en særlig form for familiepleje og beskyttelse af børn uden passende forældreomsorg, som dermed skaber en varig forbindelse mellem forælderen og barnet og giver adoptivforældrene forældremyndigheden. Adoptivforælderen skal være kroatisk statsborger (undtagelsesvis en udlænding, hvis det er af særlig interesse for barnet) og skal være fyldt 21 år og være mindst 18 år ældre end det adopterede barn. Et barn kan adopteres af gifte par eller samlevende partnere i fællesskab, af én ægtefælle/samlever, hvis den anden ægtefælle/samlever er barnets forælder eller adoptivforælder, med samtykke fra den anden ægtefælle/samlever, samt af en person, der ikke er gift eller har en samlever.
Adoption kan bevilges til børn under 18 år, og et barn kan adopteres, hvis det opfylder de retlige krav til adoption, og hvis adoptionen tilgodeser barnets tarv. Et barn, der er fyldt 12 år, skal give skriftligt samtykke til adoption.
Adoptionsproceduren gennemføres af socialforsorgscenteret på det sted, hvor de personer, der har til hensigt at adoptere, har fast eller midlertidigt opholdssted.
Adoption kan kun ske efter forudgående samtykke fra socialministeriet, hvis adoptivforælderen eller barnet er udenlandsk statsborger.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Cypern er den kriminelle lavalder 14 år. I alle sager er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.
2.1. Strafferet
Generelt har et barn ikke retsevne og kan derfor kun anlægge sag gennem sine forældre/sin værge.
Hvad angår domstolene, behandles straffesager, hvor offeret er et barn, på nuværende tidspunkt af de almindelige domstole. Der er imidlertid særlige love med særlige bestemmelser til beskyttelse af mindreårige ofre/vidner, der tager hensyn til barnets tarv.
2.2. Civilret
Der findes ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager i Cypern.
2.3. Forvaltningsret
Socialforsorgen under ministeriet for beskæftigelse, velfærd og social sikring yder tjenester inden for beskyttelse og støtte af børn i retssager. Alle de tjenester og politikker, som socialforsorgen yder og gennemfører, skal først og fremmest tage hensyn til barnets tarv.
2.4. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn
Der er ingen tidsfrister for, hvornår civile retssager skal indledes eller afsluttes, uanset om der er tale om et barn eller en voksen.
I almindelige civile sager vil domstolene så vidt muligt forsøge at prioritere sager, der involverer børn, under hensyntagen til den omfattende sagsbyrde. Eventuelle foreløbige kendelser vil blive behandlet uden unødig forsinkelse.
2.5 Særlige mekanismer for støtte af børn
I forbindelse med civile retssager er der ikke truffet foranstaltninger til at sikre, at domstolens faciliteter er egnede til børn, og der tilbydes ikke psykologisk eller anden støtte, medmindre der er et diagnosticeret særligt behov for en sådan støtte.
Der er ingen regler, som kræver, at retsmøder tilpasses barnets tempo og koncentrationsevne. Hvis billeder eller andet materiale, som kan betragtes som skadeligt for barnet, præsenteres i retten, kan dommeren bestemme, at barnet skal fjernes fra retslokalet. Den eneste beskyttende foranstaltning i civile sager er gennemførelsen af retssagen for lukkede døre.
I sager om vold i familien samarbejder socialforsorgen med alle andre relevante tjenester på grundlag af en håndbog om tværfagligt samarbejde, som blev godkendt af ministerrådet i 2002. I sager om seksuelt misbrug af børn samarbejder socialforsorgen med de andre relevante tjenester om en tværfaglig tilgang.
Det cypriotiske politiakademi, som er det cypriotiske politis uddannelsesinstitution, afholder forelæsninger om håndtering af ungdomsrelaterede sager på alle niveauer af politiuddannelsen. Sådanne forelæsninger, der har til formål at uddanne politifolk af enhver rang, tilbydes som led i det grundlæggende uddannelsesprogram for elever på politiskolen samt i forbindelse med avancerede kurser og specialkurser.
Socialrådgiverne modtager såvel grunduddannelse som efteruddannelse i spørgsmål vedrørende børn, dvs. samtaler med børn, håndtering af sager, der involverer børn, osv.
Hvad angår dommere ved almindelige civil- og strafferetlige domstole, findes der ingen uddannelseskrav vedrørende behandling af børn under retssager. Dommere deltager generelt i uddannelsesseminarer og -konferencer i Cypern og i udlandet, efterhånden som de organiseres.
I de tilfælde, hvor retten skal træffe afgørelse om barnets tarv, kan retten i sine overvejelser medtage en rapport udarbejdet af de sociale myndigheder, som indeholder både de bemærkninger, som den ansvarlige socialrådgiver har fremsat, og barnets synspunkter.
Loven om ungdomskriminalitet forventes at blive underkastet en omfattende revision med det formål at sikre mere specifikke procedurer rettet mod børn og unge. Det vil forbedre og styrke de procedurer, der involverer børn, af hensyn til barnets tarv.
Et barn kan få aktindsigt i enhver klage, appel eller domstolsprøvelsessag under normale procedurer gennem deres forælder, værge eller retlige repræsentant.
Almindelige civilretlige krav om erstatning under eller efter straffesager, hvor barnet var offer, skal indbringes af barnets forælder eller værge på barnets vegne. Hvad angår afgørelser om erstatning til ofre inden for rammerne af den egentlige strafferetlige procedure, har de almindelige strafferetlige domstole begrænsede beføjelser.
Hvis der er en interessekonflikt mellem barnet og barnets forældre/værger, kan socialforsorgen tage barnet i varetægt med socialforsorgens direktør som barnets værge. Denne udpeger, hvis det anses for at være nødvendigt, en retlig repræsentant for barnet.
I Republikken Cypern er der forskellige former for adoption:
I alle former for adoption anses barnets tarv for at være altafgørende, jf. artikel 21 i FN's konvention om barnets rettigheder.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Luxembourg er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år inden for alle retsområder. Der er en undtagelse for myndiggjorte børn, som kan indgive en klage på egne vegne.
I Luxembourg behandler et særligt retssystem lovovertrædelser begået af børn under den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder i Luxembourg er 18 år. Et barn på under 18 år begår således ikke "forbrydelser" i henhold til luxembourgsk lovgivning, men begår "handlinger, der kan betragtes som kriminalitet", som en særlig domstol, nemlig ungdomsdomstolen, har kompetence til at behandle med henblik på at træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, familiepleje og/eller undervisning.
Bortset fra visse sager om familieanliggender og beskyttelse af børn behandles civilretlige sager ved civile domstole. Der findes ingen særlige familiedomstole og ungdomsdomstole på det forvaltningsretlige område. Kun afgørelser om asyl og migration behandles af forvaltningsdomstolene.
Der er ikke indført specifikke bestemmelser til at sikre, at civile retssager, der involverer børn, finder sted uden unødige forsinkelser. Med hensyn til proceduremæssige frister finder de generelle regler anvendelse (de regler, der gælder for voksne). Disse regler varierer, alt efter hvilken domstol der behandler sagen.
Denne tjeneste kan hjælpe barnet med at få adgang til retsmidler. Barnet kan også bistås af en advokat.
Vurderingen af barnets tarv henhører under dommernes kompetence. Dommere kan tage hensyn til flere faktorer, samtidig med at de vurderer barnets tarv, herunder f.eks. barnets trivsel, sociale faktorer osv. På trods af det gældende retlige krav kan domstolen tage hensyn til barnets synspunkter i forbindelse med vurderingen af barnets tarv. Barnet kan tilkendegive sine synspunkter og samtidig blive hørt i civile sager, f.eks. vedrørende forældremyndigheden.
Alle domstole overholder internationale retsakter såsom den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Børn kan ikke selv søge om fuldbyrdelse af en domstols afgørelse. Deres retlige repræsentant udøver denne ret på deres vegne.
Når der er truffet en afgørelse mod en mindreårig sagsøgt, skal afgørelsen fuldbyrdes i forhold til barnets formue. Mindreårige sagsøgte, som ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til retsafgørelsen, kan ikke gøres til genstand for tvangsindgrebet frihedsberøvelse.
I sager om beskyttelse af børn kan det barn, som en advokat repræsenterer, selv søge fuldbyrdelse af en retsafgørelse.
Et barn, der ønsker at indgive en klage, en appel eller en anmodning om domstolsprøvelse ved en almindelig domstol, skal repræsenteres af sin retlige repræsentant. Der gøres en undtagelse for myndiggjorte børn, som kan indgive en klage på egne vegne.
Da barnets retlige repræsentant repræsenterer barnet og handler på barnets vegne, kan den retlige repræsentant indgive indlæg eller klager uden barnets samtykke. Retten kan udpege en ad hoc-administrator, hvis der er en interessekonflikt mellem forældrene og barnet.
Også afgørelser truffet af ungdomsdomstolen kan appelleres af barnet med støtte fra en advokat.
I Luxembourg er adoption mulig for alle personer, der er bosiddende i Luxembourg, uanset om de er statsborgere eller ej, samt for personer, der ikke er bosiddende i Luxembourg, som ønsker at adoptere en person, der er bosiddende i Luxembourg.
Adoptionsvilkårene er fastlagt i adoptantens/adoptanternes nationale lovgivning.
Hvis to ægtefæller, der ikke har samme nationalitet eller er statsløse, adopterer, er det den lov, der gælder for deres fælles sædvanlige opholdssted på ansøgningstidspunktet, der finder anvendelse.
For adopterede finder lovgivningen i deres oprindelsesland anvendelse, medmindre den planlagte adoption giver dem adoptantens statsborgerskab. Hvis der er modstridende kompetenceregler, gælder loven i det land, hvor adoptionen er gyldigt bevilget.
Enhver, der ønsker at adoptere et barn, skal først henvende sig til ministeriet for undervisning, børn og unge (MENJE) for at indgive en ansøgning om adoption. Et "adoptionsforberedelseskursus" skal følges, inden der foretages en vurdering af, om ansøgerne er egnede til at adoptere.
Maison de l'Adoption er en instans, der yder rådgivning til personer i adoptionssager (kommende adoptanter, adopterede, adoptivfamilier og fagfolk).
Den yder støtte både under og efter adoptionsproceduren i form af personlige samtaler.
Adoptionsproceduren i Luxembourg omfatter forskellige faser.
Børnevenlig retspleje i Luxembourg (på engelsk og fransk) (989 Kb)
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Der er forskellige definitioner af, hvad der ved lov betragtes som et "barn" (barnets retsevne) i den maltesiske lovgivning.
I Μalta er den kriminelle lavalder 14 år. I alle sager er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.
For så vidt angår ungdomsforbrydere er ungdomsdomstolen den særlige domstol, der beskæftiger sig med mindreårige i straffesager. Mindreårige ofre høres ved hjælp af videoforbindelser. Civile retssager: Mindreårige under 18 år kan ikke sagsøge eller blive sagsøgt, medmindre det sker via en forælder, vejleder, samværge eller værge. I retssager vedrørende separation eller skilsmisse skal domstolen dog under retssagen altid tage barnets tarv i betragtning. Følgende forvaltningsretlige sager involverer børn: beskyttelse af børn, adoptioner, familiepleje, uledsagede asylansøgere og børn i asylprocedurer.
De retlige og politiske foranstaltninger, der er indført for at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn, varierer alt efter omstændighederne: straffesager: Der tages hensyn til barnets tarv, både når barnet er offer, og når det er gerningsmand, og i civile retssager i familiesager. Forvaltningsretlige afgørelser om anbringelse af mindreårige i familiepleje indbringes for ungdomsdomstolen, som er en særlig domstol.
Der findes ingen overordnet regel i maltesisk ret, som fastsætter betingelserne for, hvornår et sårbart barn skal høres i forbindelse med alle de forskellige strafferetlige eller forvaltningsretlige procedurer. Der er ved lov indført forskellige statusser og procedurer, der anvendes af domstole og domstolslignende organer, og som bringer de respektive forvaltningsretlige og strafferetlige procedurer i overensstemmelse med artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder. I Malta kan ethvert barn vidne. Det er imidlertid vigtigt, at domstolen finder det godtgjort, at det mindreårige vidne forstår, at det er forkert at afgive falsk vidneforklaring.
Overvågningen og fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn, afhænger af sagens art. I henhold til maltesisk lovgivning er der følgende strafferetlige afgørelser: strafferetlige sanktioner, afgørelser om familiepleje, tilsynsdomme og prøveløsladelse. Civilretlige afgørelser i sager, der involverer børn som sagsøgere eller sagsøgte, fuldbyrdes på samme måde som afgørelser, der involverer voksne som sagsøgere eller sagsøgte. I forbindelse med forvaltningsretlige procedurer kan børn i henhold til maltesisk lovgivning ikke sagsøge eller blive sagsøgt, medmindre det sker via den forælder, der har forældremyndigheden, eller, i mangel af en sådan forælder, en vejleder eller en samværge. Sager om beskyttelse af børn kan indledes af den juridiske afdeling hos Agenzija Appogg eller af en privat advokat.
I henhold til maltesisk strafferetsplejelovgivning er der ikke nogen særlig ret for mindreårige ofre. Denne ret hidrører fra selve lovgivningen og gælder for alle ofre, uanset om der er tale om børn eller voksne. Med hensyn til civile retssager/forvaltningsretlige sager har et barn adgang til enhver klage-, appel- eller domstolsprøvelsesmekanisme via en forælder, en vejleder, en samværge eller en værge. Under en retssag ved familiedomstolen mellem indehaverne af forældremyndigheden kan der udpeges en børneadvokat til at varetage barnets interesser.
Adoptionsproceduren i Malta omfatter forskellige faser.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I henhold til den civile lovbog har mindreårige, dvs. personer, der endnu ikke er fyldt 18 år, i princippet ingen rets- og handleevne. Mindreåriges retsevne varetages af de personer, der udøver forældremyndigheden, eller, hvor det er relevant, af tilsynsmyndigheden. Disse former for juridisk repræsentation gør det muligt for en person at handle på den mindreåriges vegne og i dennes interesse.
Personer under 18 år har i princippet heller ikke parts- og procesevne. De repræsenteres af deres repræsentanter i retssager, medmindre der er tale om handlinger, som de personligt og frit kan udføre. Mindreårige, for hvem udøvelsen af forældreansvaret påhviler begge forældre, repræsenteres i retssager af begge forældre. Begge forældres samtykke er en forudsætning for, at der kan anlægges sag.
Konsekvenserne af handlinger, der ved lov er klassificeret som strafbare handlinger, begået af børn og unge, bestemmes ud fra de aldersgrupper, som de forskellige retlige ordninger finder anvendelse på. Hvis der således begås sådanne handlinger:
Den portugisiske domstolsstruktur omfatter specialretter og juízos for mindreårige. Disse domstole og juízos har navnlig kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende regulering af forældreansvar, underholdspligt, adoptionsprocedurer, anvendelse af værgemål osv. Spørgsmål vedrørende retten til asyl, indvandring og flygtningestatus, der involverer mindreårige, behandles af forvaltningsdomstolene.
De elementer, der henvises til i punkt 3 og 4, er eksempler på tilpasninger af retlige procedurer, der involverer mindreårige. Et andet eksempel er ændringerne af strafferetsplejeloven som følge af gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/800:
I civile sager:
I straffesager:
I civile retssager, der regulerer udøvelsen af forældreansvar, skal mindreårige, der er over 12 år, eller som er i stand til at forstå de drøftede spørgsmål på grund af deres alder og modenhed, høres under et retsmøde. Princippet om, at barnet skal høres og deltage, er i øvrigt et af de ledende principper for de civile værgemålsprocedurer, der reguleres af den generelle ordning for den civile værgemålsprocedure. Samme ordnings artikel 5, stk. 1, fastsætter, at "et barn har ret til at blive hørt, og at retsvæsenet skal tage hensyn til dets synspunkter ved afgørelsen af, hvad der tjener barnets tarv bedst".
For så vidt angår mindreårige, der er ofre for en strafbar handling, fastslår bestemmelsen vedrørende ofre (godkendt ved lov nr. 130/2015 af 4. september 2015, der gennemfører direktiv 2012/29/EU) navnlig:
i) deres ret til at blive hørt i straffesager under hensyntagen til deres alder og modenhed
ii) obligatorisk udpegelse af en værge, hvis deres interesser er i strid med deres forældres, retlige repræsentants eller omsorgspersonens interesser, eller når de anmoder retten herom, forudsat at de anses for at være tilstrækkeligt modne til at fremsætte en sådan anmodning og
iii) lydoptagelse eller audiovisuel optagelse af deres afhøring i forbindelse med den strafferetlige efterforskning, således at der kan tages hensyn til deres vidneudsagn under retssagen. Erklæringer med henblik herpå indsamles i uformelle og lukkede fora, navnlig med henblik på at sikre, at svarene er spontane og oprigtige.
Loven om beskyttelse af udsatte børn og unge fastsætter børns ret til at deltage og blive hørt efter fire kriterier:
a) 12 år og derover
b) under 12 år
c) intet hensyn til alder og
d) graden af modenhed.
Et af de generelle principper for værgemålsproceduren i henhold til lov om værgemål er den mindreåriges ret til at blive hørt (artikel 47). Denne lov fastsætter også den mindreåriges ret til at deltage i sagen på et hvilket som helst tidspunkt, også selv om den pågældende er varetægtsfængslet eller i forvaring. En sådan deltagelse skal garantere den mindreåriges personlige frihed og pålægge ham et minimum af begrænsninger (artikel 45).
I civile sager finder afgørelser, der involverer børn som sagsøgere eller sagsøgte, generelt anvendelse på samme måde som afgørelser, der involverer voksne som sagsøgere eller sagsøgte.
Visse forhold og omstændigheder begrunder imidlertid, at der er tale om en bestemt retlig disciplin. Når der således er risiko for tilsidesættelse af afgørelsen om udøvelse af forældremyndigheden, kan retten kræve, at der føres tilsyn med gennemførelsen af den ordning, der er indført af de tekniske rådgivningstjenester, i en nærmere aftalt periode (generel ordning for værgemål). Manglende overholdelse af underholdspligt er strafbart i henhold til straffeloven, idet straffesagen afgøres på grundlag af klagen (straffelovens artikel 250).
I straffesager, der anlægges ifølge lov om værgemål, kan de tre forebyggende foranstaltninger, der er fastsat (overgivelse af den mindreårige til forældrene, den retlige repræsentant, plejefamilien, den person, der de facto har forældremyndigheden eller enhver anden egnet person, med pålæggelse af forpligtelser for den mindreårige, anbringelse af den mindreårige i en offentlig eller privat institution eller anbringelse af den mindreårige på et uddannelsescenter), enten af egen drift eller efter anmodning erstattes af en anden foranstaltning, hvis dommeren konkluderer, at de ikke opfylder de tilsigtede mål. Under alle omstændigheder tages den valgte foranstaltning uformelt op til fornyet overvejelse hver anden måned.
I afgørelsen udpeger retten den enhed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med og håndhæve den valgte foranstaltning. Bortset fra tilfælde, hvor den enhed, der er ansvarlig for at overvåge og håndhæve foranstaltningen, er fastsat ved lov, kan domstolen overlade gennemførelsen af foranstaltningen til en offentlig tjeneste, en social institution, en ikkestatslig organisation, en forening, en sportsklub eller enhver anden offentlig eller privat enhed eller en fysisk person, der anses for relevant. Den således udpegede enhed har pligt til på de betingelser og med den hyppighed, der er fastsat ved lov eller i mangel heraf af retten, at underrette retten om gennemførelsen af den valgte foranstaltning og om udviklingen i den mindreåriges opdragelse samt om alle omstændigheder, der kan begrunde en fornyet overvejelse af denne foranstaltning.
Adoption er et middel til at etablere et slægtskabsforhold mellem et barn uden familie og en person eller et par. Den skal være genstand for en formel afgørelse. Afgørelsen om adoption skal være begrundet i legitime hensyn. Den skal føre til reelle fordele for barnet; Den må ikke indebære urimelige ofre for adoptantens/adoptanternes øvrige børn, og det skal med rimelighed kunne forventes, at det samme slægtskabsforhold vil blive etableret mellem adoptanten/adoptanterne og barnet eller den unge.
Efter en adoptionsafgørelse skal det adopterede barn eller den mindreårige:
Følgende kan i henhold til den civile lovbog blive taget i betragtning som adoptant:
Det skal bemærkes, at:
Hvis barnet er fyldt 12 år, skal det give samtykke til adoptionen. Sidstnævnte skal høres i et retsmøde, der afholdes af retten i nærværelse af anklagemyndigheden, på de betingelser og under overholdelse af de regler, der er fastsat for afhøring af børn i civile værgemålssager.
I henhold til lov nr. 143/2015 af 8. september 2015 kan adoptivbørn under 16 år ikke anmode om adgang til oplysninger om deres oprindelse. Når den adopterede unge er fyldt 16 år, har den pågældende ret til udtrykkeligt at anmode om disse oplysninger. Indtil den unge fylder 18 år kræves der dog altid tilladelse fra adoptivforældrene eller de retlige repræsentanter. Hvis der er tungtvejende grunde til at anmode om adgang til disse oplysninger, navnlig hvis en adopteret mindreårigs helbred står på spil, kan retten efter anmodning fra forældrene eller anklagemyndigheden give adgang til oplysninger om den adopterede mindreåriges baggrund.
Lov nr. 143/2015 regulerer nationale og internationale adoptionsprocesser og de kompetente myndigheders inddragelse i disse processer.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Finland er den kriminelle lavalder 15 år.
På andre områder varierer minimumsalderen for, at en sagsøger kan indbringe en sag for retten, mellem 12 år (sundhedsmæssige spørgsmål, anbringelse i pleje), 15 år (beskæftigelse, asyl, migrationsspørgsmål, undervisning, forvaltningsretlige sanktioner) og 18 år (familiesager).
Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til politifolk med uddannelse eller erfaring inden for området. Større politiafdelinger har enheder eller politifolk, der er specialiseret i efterforskning af forbrydelser mod børn. Generelt overlades efterforskning af forbrydelser mod børn i alle politiafdelinger til efterforskere, der har faglige kvalifikationer og særlig kompetence til at efterforske denne type forbrydelser.
Anklagemyndigheden har et system med særlige anklagere, som skal sikre ekspertise inden for et specialiseringsområde og opretholde og udvikle anklagernes faglige kvalifikationer. En gruppe af særlige anklagere er specialiseret i vold mod børn og kvinder. De uddanner andre anklagere inden for deres ekspertiseområde.
Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til medarbejdere med uddannelse eller erfaring inden for området.
Ombudsmanden for børn fremmer børns tarv og gennemførelsen af børns rettigheder generelt, men behandler ikke individuelle sager.
Siden begyndelsen af 2016 kan også videooptagelser af ofre på 15-17 år bruges som bevismateriale i retten i sager, hvor ofret har behov for særlig beskyttelse.
I henhold til strafferetsplejeloven skal den strafferetlige efterforskningsmyndighed om nødvendigt rette henvendelse til en læge eller anden sagkyndig for at finde ud af, om efterforskningsforanstaltninger kan rettes mod en person under 18 år.
Afhøringer af mindreårige ofre og vidner gennemføres som regel af politifolk med uddannelse eller erfaring inden for dette område. Afhøringen kan også gennemføres af en sundhedsprofessionel.
I forbindelse med universitetshospitaler i større byer findes der særlige ekspertisecentre, der er specialiseret i afhøring af mindreårige ofre. Politiet arbejder tæt sammen med disse centre.
Justitsministeriet arrangerer løbende videreuddannelse af dommere, domstolspersonale og retshjælpspersonale i børnepsykologi, retspsykologi, ofres rettigheder, menneskerettigheder og særlige behov hos ofre, der er blevet seksuelt misbrugt. Anklagere kan også deltage i uddannelsen.
Anklagemyndigheden arrangerer kurser for anklagere, der beskæftiger sig med sager om seksuelt og fysisk misbrug af børn. Emnerne omfatter børns udvikling, børnepsykologi og gennemførelse af afhøringer af børn.
Uddannelse af politifolk omfatter uddannelse i børnepsykologi, kommunikationsfærdigheder og gennemførelse af afhøringer af børn. Fagfolk, der har gennemført rigspolitistyrelsens relevante uddannelse, modtager et særligt eksamensbevis som sagkyndige.
Klager over en anklagers afgørelse om ikke at rejse tiltale kan indbringes for anklagemyndigheden, som har ret til at indlede en ny undersøgelse af de påståede forhold.
Den første fase i adoptionsprocessen er adoptionsrådgivning ydet af de kommunale socialforsorgscentre og Red Barnet Finland. Adoptionsrådgivningen er gratis for kunderne. Med henblik på indgivelse af ansøgninger om tilladelse til adoption og ansøgninger om bevilling af adoption skal adoptionsrådgiveren fremlægge en skriftlig rapport om adoptionsrådgivningen. Rapporten skal indeholde de nødvendige oplysninger om de berørte parter og deres forhold.
På grundlag af rapporten træffer adoptionsnævnet afgørelse om at give tilladelse til adoption. Adoption af et mindreårigt barn kræver en tilladelse fra adoptionsnævnet i såvel indenlandske som internationale adoptioner. Tilladelsen gælder i to år. Ansøgerne kan ansøge om forlængelse af tilladelsens gyldighed.
Der er kun én type adoption. Når adoptionen er bevilget, anses adoptivbarnet for at være adoptivforældrenes barn og ikke de forhenværende forældres barn.
Tilladelse til adoption er ikke nødvendig, hvis adoptivbarnet er den kommende adoptivforælders ægtefælles barn eller et barn, som den kommende adoptivforælder bevisligt på anden vis allerede har taget sig af og opdraget.
Som regel skal personer, der adopterer fra udlandet, ud over at modtage adoptionsrådgivning, altid ansøge om internationale adoptionstjenester. Sådanne tjenester leveres af Helsinkis sociale myndigheder, Red Barnet Finland og Interpedia.
Efter processen bevilges adoptionen ved en retsafgørelse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
I Sverige er den kriminelle lavalder 15 år. Personer, der er fyldt 18 år, kan indbringe familie-, beskæftigelses-, migrations- og asylsager samt sager om forvaltningsretlige sanktioner for retten. I sager om uddannelse er minimumsalderen 16 år, og i sager om sundhedsspørgsmål (kun hvis det drejer sig om tvungen anbringelse i psykiatriske afdelinger/psykiatrisk behandling) og anbringelse i pleje er den 15 år (om end børn normalt vil være sagsøgte og ikke sagsøgere).
Sverige har ikke særlige domstole for unge lovovertrædere. Børn under 15 år kan ikke retsforfølges og henvises i stedet til de sociale myndigheder, mens børn, der er mellem 15 og 18 år, retsforfølges ved de almindelige domstole. Sverige har almindelige domstole og forvaltningsdomstole. De arbejder parallelt. Forvaltningsdomstolene behandler klager over forvaltningsafgørelser.
Civilretlige sager og sager om forældremyndighed, bopæl og samvær behandles af de almindelige domstole. Der findes ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager i Sverige. De fleste familieretlige tvister henhører under de almindelige domstoles kompetence.
Når et barn er mistænkt for en forbrydelse, bør forældrene eller en anden person, der er ansvarlig for omsorgen for barnet, hurtigst muligt underrettes om forbrydelsen og afhøringen af barnet. Forældrene skal være til stede under afhøringen. Hvis der er tale om en alvorlig forbrydelse, bør de sociale myndigheder også underrettes hurtigst muligt om forbrydelsen og være til stede under afhøringen. Efterforskningen og retssagen er tilpasset til unge mistænkte. Retssagen bør afsluttes inden for en rimelig frist. Der er også en generel regel om, at relevante afgørelser og indledning af procedurer skal finde sted uden unødige forsinkelser, når børn er involveret i sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær.
Både børn og voksne kan være parter i retssager. Børn, der er ofre for kriminalitet, har således samme ret til at blive hørt og til at deltage i sagen som voksne. I sager, hvor barnets redegørelse for begivenhederne er af særlig betydning (hvilket er tilfældet, når barnet er offer), bør en sagkyndig i børnepsykologi eller forhørspsykologi være til stede under afhøringen eller vurdere værdien af barnets redegørelse. Vidner er ikke omfattet af retten til at blive hørt, uanset om vidnet er et barn eller en voksen. Vidner er ikke parter i retssagen og spiller ikke nogen rolle i straffesagen, bortset fra deres redegørelse for, hvad der er sket, hvis det er nødvendigt.
Forskellige aktører, f.eks. politiet, anklagemyndigheden, sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, skal samarbejde. Når et barn er offer for vold, ligger hovedansvaret for samarbejdet hos de sociale myndigheder. De fleste kommuner har såkaldte høringsgrupper med repræsentanter for de sociale myndigheder, anklagemyndigheden, politiet, børnesundhedstjenester og børne- og ungdomspsykiatriske tjenester, der træffer afgørelse om koordineringen af indsatsen og planlægningen og beslutter, i hvilken rækkefølge de forskellige aktører skal reagere, når der er udarbejdet en rapport om en forbrydelse mod et barn. Hvis et barn er offer for en forbrydelse eller mistænkes for at have begået en forbrydelse, skal politiet og anklagemyndigheden altid samarbejde. Der indledes også et samarbejde med de sociale myndigheder og andre relevante aktører.
Ifølge svensk lov skal barnets tarv komme i første række ved almindelige domstole, hvilket betyder, at domstolen skal tage hensyn til det enkelte barns tarv. I sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær træffer domstolen afgørelse om barnets tarv. Der er imidlertid ikke noget generelt princip i svensk forvaltningsret, hvorefter myndighederne eller forvaltningsdomstolene skal tage hensyn til barnets tarv, eller at der skal lægges særlig vægt på barnets tarv. Forvaltningsretten adskiller sig derfor på dette punkt fra civilretten. Sektorspecifik lovgivning har imidlertid indført princippet om, at der i varierende grad skal tages hensyn til barnets tarv på visse specifikke forvaltningsretlige områder.
Børn under 15 år kan ikke gøres strafferetligt ansvarlige for de forbrydelser, de har begået. Det grundlæggende princip er, at unge lovovertrædere først skal henvises til de sociale myndigheder og ikke til kriminalforsorgen. Der anvendes særlige sanktioner, som kun gælder for unge lovovertrædere i alderen 15-21 år. Unge lovovertrædere i alderen 18-21 år idømmes ofte samme sanktioner som voksne. Hvis gerningsmanden begik forbrydelsen, inden vedkommende var fyldt 21 år, bør der tages særligt hensyn til hans eller hendes unge alder ved fastsættelsen af straffen. Bestemmelserne om fuldbyrdelse af domme afsagt af civile domstole er de samme for børn og voksne. Hvis en modpart ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til en dom eller afgørelse, kan parten anmode den svenske retshåndhævende myndighed om fuldbyrdelse af dommen eller afgørelsen. Forældreloven indeholder bestemmelser om fuldbyrdelse af domme eller afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær samt andre afgørelser i henhold til loven. Barnets tarv bør komme i første række ved fuldbyrdelsen af sådanne domme eller afgørelser.
Der er generel ret, dvs. ikke udelukkende for mindreårige ofre, til at anmode om prøvelse af en afgørelse om ikke at rejse tiltale. Kun berørte parter kan dog fremsætte en sådan anmodning. Mindreårige ofre, såvel som voksne ofre, kan søge erstatning fra gerningsmanden. Inden for civilretten kan børn, eftersom de generelt ikke har partsevne, kun få adgang til klage-, appel- eller prøvelsesmekanismer via deres retlige repræsentant.
Afgørelser om adoption træffes af domstolen. Ansøgning indgives af den person/de personer, der ønsker at adoptere. Domstolen undersøger, om adoption er hensigtsmæssigt. Der må kun gives tilladelse til adoption af et barn, hvis det konstateres, at adoptionen er til barnets fordel.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.