Rights of minors in court proceedings

Child-friendly justice refers to justice systems which guarantee the respect and the effective implementation of all children’s rights at the highest attainable level

Approximately 19% of the EU population (95 million) is under the age of 18. Minors can become directly or indirectly involved with the justice systems of Member States in a number of ways,for example when they commit offences, when they witness or are victims of a crimes, when they seek asylum, when they are the subject of adoption proceedings or when their parents disagree over custody.

Judicial proceedings can have a considerable impact on the lives of minors and the absence of a child-friendly response can result in restrictions or violations of their rights. Furthermore, when the national judicial systems lack child-friendly procedures and practices, the most vulnerable children (e.g. children with disabilities or migrant children) face particular barriers in the enjoyment of their rights.

The right of access to justice should be guaranteed for all minors. Furthermore, throughout their engagement with the justice system, children should be treated with respect for their age, their special needs, their maturity and level of understanding and with consideration of any communication difficulties they may have.

Clearer information on the people and procedures involved in justice affecting minors, as well as a special overview ensuring the respect of the rights of minors, is needed. In this regard, two categories have been identified: children as judicial persons and specific procedures in place in EU countries, depending on the branch of law.

The first category would bring together the general elements relating to the child's personal capacity, such as criminal or civil responsibility, access to legal support, relation to school/education, decision taking in terms of healthcare, specialised courts/institutions or financial support when going to court.

The second category aims to gather information how minors are treated in the context of judicial proceedings and the specific nature of criminal, civil and administrative procedures in the Member States.

Last update: 20/11/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.
The Commission is in the process of updating some of the content on this website in the light of the withdrawal of the United Kingdom from the European Union. If the site contains content that does not yet reflect the withdrawal of the United Kingdom, it is unintentional and will be addressed.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Danmark

1. Barnets rets- og handleevne

I Danmark er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.

2. Adgang til tilpassede procedurer

I straffesager er der ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med mindreårige ofre og vidner. Sådanne børn varetages af de almindelige politi-, retsforfølgnings- og domstolstjenester.

Der er i Danmark ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager.

Som hovedregel er det danske retssystem baseret på formodningen om, at dommere og fogeder er "generalister". Der er således ingen særlige dommere og fogeder i sager, der vedrører børn.

Domstolene har en generel forpligtelse til at forfølge enhver sag med den nødvendige hastighed.

I 2013 besluttede den danske regering at styrke beskyttelsen af børn og unge mod misbrug. Hvis det må antages, at et barn eller en ung person har behov for særlig støtte, skal de kommunale myndigheder sikre, at barnets eller den unges vilkår undersøges.

Inden for strafferetten er der ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med mindreårige ofre og vidner.

Danmark betragter uledsagede mindreårige som en særlig sårbar gruppe, og der er udarbejdet retningslinjer for behandlingen af ansøgninger fra uledsagede mindreårige.

Mindreårige sagsøgere repræsenteres af deres forældre eller værger under civile retssager, da de ikke har rets- og handleevne. Børn, der indkaldes som vidner ved almindelige civile domstole, har ikke ret til gratis advokatbistand.

3. Tværfaglige aspekter

I 2013 afsatte den danske regering midler til initiativer, der styrker beskyttelsen af børn og unge mod misbrug. Et af initiativerne var oprettelsen af fem særlige børnehuse, et i hver af Danmarks regioner.

Der er oprettet en samarbejdsmekanisme med henblik på at styrke samarbejdet i sager om store konflikter mellem den regionale statslige forvaltning og kommunerne.

4. Uddannelse af fagfolk

Dommerfuldmægtige deltager i en række obligatoriske grunduddannelseskurser. Disse kurser omfatter uddannelse i forældremyndighedssager.

For dommere indgår dette emne generelt i uddannelseskurser og seminarer, hvor det er relevant.

Der er ingen obligatorisk uddannelse for advokater, der repræsenterer børn i civile sager, straffesager eller forvaltningsretlige sager.

Rigsadvokaten tilbyder et seminar som led i videreuddannelsen af anklagere, der er i kontakt med børn under retssager.

Den danske regering støtter løbende kommunerne i deres arbejde med at levere den rette service til udsatte børn, unge og deres familier. Derfor er der afsat årlige midler til videreuddannelse af kommunale socialrådgivere.

5. Barnets tarv

I henhold til den danske lov om social service er kommunen forpligtet til at give barnet den nødvendige støtte i overensstemmelse med barnets tarv. Støtten skal derfor tilpasses barnets særlige situation og behov på et tidligt tidspunkt og løbende, således at eventuelle problemer så vidt muligt kan afhjælpes i barnets hjem eller barnets umiddelbare omgivelser. Støtten skal desuden være baseret på barnets egne ressourcer.

6. Overvågning og fuldbyrdelse af afgørelser i sager, der involverer børn

Inden for strafferetten er politiet, når en påstået lovovertrædelse anmeldes til politiet, underlagt en generel forpligtelse til at give offeret vejledning og oplysninger om bl.a. retten til juridisk bistand.

Civile retsafgørelser, der involverer børn som sagsøgere, fuldbyrdes i henhold til de normale fuldbyrdelsesregler ved fogedretten. Mindreårige sagsøgere har ikke retsevne i retssager og skal derfor repræsenteres af deres forældre eller værger, som udøver de rettigheder, der tilkommer barnet.

I familieretlige sager finder fuldbyrdelse af retsafgørelser om forældremyndighed og bopæl sted ved fogedretten. Fuldbyrdelse kan ikke finde sted, hvis barnets psykiske og fysiske sundhed er i alvorlig fare.

7. Adgang til retsmidler

Inden for strafferetten er politiet, når en påstået lovovertrædelse meldes til politiet, underlagt en generel forpligtelse til at give offeret vejledning og oplysninger om bl.a. retten til juridisk bistand og oplysninger om klageadgang. Erstatningskrav kan behandles under straffesagen.

Et barn kan have status som sagsøger, men kan som følge af sin manglende rets- og handleevne ikke selv anlægge sag ved nationale domstole.

Et barn kan have status som sagsøgt, men alle proceduremæssige foranstaltninger skal træffes af barnets forældre eller værge på dennes vegne.

Alle, herunder børn, er forpligtet til at vidne under en retssag, hvis han/hun af retten indkaldes som vidne. Samtykke fra en forælder/værge er ikke nødvendigt for barnets deltagelse i sagen som vidne.

Børn kan have status som sagsøgere og sagsøgte i civile retssager. Børn har generelt ikke rets- og handleevne, og derfor udøver deres forældre eller værger deres rettigheder som sagsøgere eller sagsøgte, herunder retten til at klage.

8. Familieliv

Før en kommende adoptivforælder godkendes, foretager samrådets sekretariat en grundig undersøgelse af ansøgerne. Undersøgelsens resultater forelægges samrådet, som på grundlag af undersøgelsen beslutter, om ansøgerne kan godkendes som adoptanter.

Adoptionsloven af december 2015 tillader kun fuld adoption. I øjeblikket samarbejder de danske adoptionsmyndigheder kun med de oprindelseslande, hvis lovgivning tillader stærke adoptioner.

Med hensyn til indenlandske adoptioner fremgår det af adoptionsloven, at alle børn over 12 år skal give deres samtykke til adoption.

Hvis barnet er under 12 år, skal statsforvaltningen, hvor barnets modenhed og sagens karakter tillader det, give oplysninger om barnets holdning til adoptionen.

Social- og indenrigsministeren er ansvarlig for lovgivningen om adoption.

Børnevenlig retspleje i Danmark PDF(499 Kb)en

Sidste opdatering: 30/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Estland

1. Barnets rets- og handleevne

Ifølge de almindelige bestemmelser i civilloven har alle personer passiv retsevne. Personer under 18 år har begrænset aktiv retsevne. En domstol kan udvide den begrænsede aktive retsevne for børn, der er fyldt 15 år, hvis dette er i barnets tarv, og barnets udviklingsniveau tillader det. I Estland er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 15 år.

2. Adgang til tilpassede procedurer

For så vidt angår retssystemerne henvises til siden herom på e-Justice-portalen.

Sager om børn under den kriminelle lavalder (14 år), som har begået lovovertrædelser, behandles af ungdomsudvalg. Udvalgenes beslutninger prøves først af statsamtmanden, og efterfølgende appelsager i forvaltningsretlige sager behandles ved forvaltningsretlige domstole. Det er muligt at ansøge om en passende foranstaltning, hvis sagen har været under behandling af domstolen i ni måneder eller mere, og domstolen endnu ikke har truffet passende foranstaltninger baseret på en rimelig begrundelse. Hvis retsmødet udsættes med over tre måneder uden parternes samtykke, kan parterne også klage over afgørelsen. Der findes særlige regler om midlertidige foranstaltninger, som domstolen kan træffe afgørelse om for at beskytte barnet mod skade og sikre, at der træffes foranstaltninger, og loven giver mulighed for fritagelse for afhøring af børn med særlige behov.

3. Tværfaglige aspekter

Beskyttelse af børn tilrettelægges af republikkens regering, rådet for børnebeskyttelse, socialministeriet, socialforsikringsrådet, statsamtmænd og lokale offentlige myndigheder på grundlag af de funktioner, der er fastsat i loven om beskyttelse af børn.

4. Uddannelse af fagfolk

Uddannelsen af dommere tilrettelægges af rådet for juridisk uddannelse under højesteret i overensstemmelse med den estiske domstolslov. Det estiske advokatsamfund er medlem af det europæiske advokatsamfund og kommunikerer med andre medlemsstater om uddannelse herigennem.

5. Barnets tarv

Mange retsakter henviser til barnets tarv. Link åbner i nyt vindueLoven om beskyttelse af mindreårige (artikel 21) indeholder bestemmelser om forpligtelsen til først og fremmest at tage hensyn til barnets tarv.

6. Overvågning og fuldbyrdelse af afgørelser i sager, der involverer børn

Da børn ikke har aktiv retsevne, underrettes de ikke personligt om dommen og domstolens fuldbyrdelse heraf. Når dommen bliver eksigibel, kan barnets retlige repræsentant indgive en anmodning om fuldbyrdelse til fogeden. Videregivelse af oplysninger om fuldbyrdelsesproceduren til barnet antages at henhøre under den retlige repræsentants ansvar.

7. Adgang til retsmidler

I Estland repræsenteres børn, der er involveret i civile retssager, af deres retlige repræsentanter, som formodes at varetage deres interesser. Derfor kan barnets retlige repræsentanter i princippet indgive indlæg og indbringe klager for retten på vegne af deres barn uden barnets samtykke. Det kan imidlertid udledes af loven, at et barn også kan indgive en anmodning/klage til retten på egen hånd. Generelt forventes det, at pågældende barns retlige repræsentant straks tilslutter sig anmodningen/klagen. I familieretlige sager har et barn, der er fyldt 14 år, med tilstrækkelig indsigt i retssagen ret til at appellere retsafgørelser uden at være repræsenteret af sin retlige repræsentant.

8. Procedure for adoption, herunder international adoption

En person, som ønsker at adoptere, skal indgive en ansøgning om adoption til en regional myndighed. Hvis den regionale myndighed formoder, at betingelserne for adoption er opfyldt, skal den person, der ønsker at adoptere, indgive en ansøgning om adoption til domstolen. Adoptionsansøgningen indgives til domstolen i adoptivbarnets retskreds. Hvis adoptivforælderen eller barnet ikke har bopæl i Estland, kan en domstol ikke træffe afgørelse om adoption uden samtykke fra udvalget for internationale adoptioner under Estlands socialministerium. Et barn, der er fyldt ti år, må kun adopteres med barnets samtykke.

Børnevenlig retspleje i Estland PDF(469 Kb)en

Sidste opdatering: 31/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Grækenland

1. Barnets rets- og handleevne

I Grækenland er den kriminelle lavalder 15 år. Et barn, der er mellem 12 og 15 år, og som har begået en strafbar handling, har ret til at klage over en forvaltningsretlig afgørelse. Når barnet er fyldt 17 år, er det kun barnet, som har denne ret.

Minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, er 15 år i beskæftigelsessager, 18 år i asyl- og migrationssager og sager om forvaltningsretlige sanktioner og sundhed, 12 år i sager om ophævelse af adoption, 16 år i sager under den frivillige retspleje og 18 år i alle andre sager, medmindre barnet anerkendes som havende begrænset partsevne.

2. Adgang til tilpassede procedurer

I Grækenland er der ved alle domstole i første instans og alle appeldomstole en kriminaldommer for mindreårige, en undersøgelsesdommer for mindreårige og en offentlig anklager for mindreårige, som alle specialiserer sig i straffesager, der involverer mindreårige. Ungdomsdomstolen, der består af kriminaldommere for mindreårige, behandler sager om mindreårige lovovertrædere.

Desuden beskyttes mindreårige af instanser til beskyttelse af mindreårige, som er etableret ved alle domstole i første instans, og som består af dommere, anklagere, sociologer, lærere osv.

Der er særlige dommere i familieretlige sager ved alle førsteinstansdomstole og visse appeldomstole. Disse dommere specialiserer sig i familieret i den forstand, at de, når fungerer som dommere i civilretlige sager, kun behandler familieretlige sager. Disse opgaver tildeles for en periode på 2-4 år.

På det forvaltningsretlige område findes der ingen særlige bestemmelser eller institutioner for familieret og mindreårige.

3. Tværfaglige aspekter

De sociale myndigheder og familiedomstolene arbejder tæt sammen i alle faser. Der udarbejdes rapporter for dommere, og der afholdes møder med psykologer, således at sagen er klar, når dommeren skal behandle den. Om nødvendigt kan dommeren altid kræve, at barnet og/eller dennes forældre gøres til genstand for en særlig undersøgelse foretaget af en fagperson, hvor levevilkårene og de familiemæssige forhold undersøges grundigt.

4. Uddannelse af fagfolk

Den juridiske grunduddannelse omfatter ikke familieret særskilt i forhold til andre retsområder. Familieret udgør imidlertid en del af den efteruddannelse, der organiseres af instanser som f.eks. den nationale skole for dommere, justitsministeriet, advokatsammenslutninger, akademikere osv. Dommene og anklagere med speciale inden for dette område opfordres til at deltage i disse oplysningsaktiviteter.

Grænseoverskridende uddannelse sikres via de sædvanlige kanaler, dvs. EJTN, Det Europæiske Retsakademi eller andre instanser eller institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse af retsvæsenets aktører på europæisk plan.

5. Barnets tarv

Alle foranstaltninger, der skal træffes af offentlige instanser eller enheder samt domstole, skal overholde princippet om varetagelse af barnets tarv. I retten er det dommerens opgave at realisere dette princip i den enkelte sag.

6. Adgang til retsmidler

I lighed med voksne gives børn alle rettigheder og gøres bekendt med alle de procedurer, som de kan indgå i, når de er involveret i en straffesag eller civil sag. Navnlig i straffesager kan den offentlige anklager suspendere en straffesag efter at have hørt barnet, hvis dette kan forhindre, at der forårsages uoprettelig skade på barnets personlighed.

7. Familieliv

I henhold til græsk ret skal personer, der er interesseret i at adoptere et bestemt barn, indgive en ansøgning til domstolen i første instans i barnets retskreds for, at adoptionen kan bevilges på lovlig vis. De biologiske forældre skal over for en dommer give deres samtykke til, at deres barn adopteres af ansøgerne. Det barn, der skal adopteres, skal også give sit samtykke, hvis barnet er fyldt 12 år. Et vidne skal under retsmødet bevidne, at ansøgerne er i stand til at tage sig af og opdrage det pågældende barn, bl.a. i betragtning af deres uddannelse og deres økonomiske ressourcer. Det samme gælder internationale adoptioner. Denne procedure er beskrevet i artikel 1542 ff. i den græske civillov og i artikel 800 i den græske civile retsplejelov.

Der kan være tale om adoption af mindreårige og adoption af voksne. Adoption af voksne er usædvanligt og vedrører kun slægtninge op til fjerde grad (dvs. fætre/kusiner) (artikel 1579 i den græske civillov). Desuden kan gifte voksne kun adopteres med deres ægtefælles samtykke (artikel 1583 i den græske civillovbog).

Førsteinstansdomstolen i barnets retskreds er kompetent med hensyn til indenlandske og internationale adoptionssager (artikel 800 i den civile retsplejelov). Med særlig henblik på international adoption er der også etableret en central myndighed for internationale adoptioner, som hører under det græske arbejdsministeriums kompetence (artikel 19 i lov nr. 3868/2010).

Børnevenlig retspleje i Grækenland PDF(326 Kb)en

Sidste opdatering: 04/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Spanien

I henhold til artikel 12 i den spanske forfatning er myndighedsalderen i Spanien 18 år. I Spanien betragtes alle på under 18 år som mindreårige/børn.

1. Barnets retsevne

  • Minimumsalderen for, at sagsøgere selv kan indbringe en sag for retten, er 18 år.
  • Kun børn, som er myndiggjort, kan selv indbringe søgsmål. Generelt bliver børn myndige, når de fylder 18 år, eller ved det fyldte 16. år efter rettens tilladelse, forældretilladelse eller ægteskab. I nogle regioner kan der opnås myndiggørelse i en alder af 14 år.
  • Den kriminelle lavalder i Spanien er 14 år i henhold til loven om mindreåriges strafferetlige ansvar. Foranstaltninger, der finder anvendelse på børn under den kriminelle lavalder (under 14 år i Spanien), er frivillige eller henhører under familieplejeområdet.

2. Adgang til tilpassede procedurer

  • Ungdomsdomstole: Særlige domstole, såkaldte "Juzgados de menores", behandler sager om forbrydelser og mindre forseelser begået af personer i alderen 14-17 år i henhold til organisk lov nr. 5/2000 af 12. januar om mindreåriges strafferetlige ansvar. Straffesager mod mindreårige lovovertrædere behandles af særlige dommere/anklagere.

Anklagemyndigheden har ansvaret for at forsvare mindreåriges rettigheder som anerkendt ved lov. De foranstaltninger, der kan træffes over for unge lovovertrædere mellem 14-18 år, er samlet i en særlig lov (organisk lov nr. 5/2000 af 12. januar om mindreåriges strafferetlige ansvar).

Når gerningsmanden er under 14 år, finder den nævnte organiske lov om mindreåriges strafferetlige ansvar ikke anvendelse, men derimod de specifikke artikler i civilloven og resten af den gældende lovgivning.

  • I sager, der involverer børn som ofre eller vidner, og som behandles af almindelige domstole, anvendes der særlige beskyttelsesforanstaltninger i henhold til lovgivningen afhængigt af børnenes alder. F.eks. afgiver de mest udsatte børn forklaring til en specialiseret psykolog, og forklaringen optages for at undgå, at barnet skal gentage den i retten, og under alle omstændigheder undgår man visuel konfrontation mellem barnet og den formodede gerningsmand.
  • Civilret: De almindelige civile domstole (Juzgados de Primera Instancia) behandler børns krav i henhold til de civile retsplejeregler. Derudover er der særlige civile domstole, som udelukkende beskæftiger sig med familieanliggender, såkaldte familiedomstole (Juzgados de Familia).

Anklagemyndigheden har ret til at deltage i civile retssager om børn eller personer med handicap, indtil der er udpeget en værge for dem.

Selv om mindreårige generelt ikke selv kan indlede en civil retssag, fastsættes det i loven, at når en foranstaltning kan påvirke deres interesser, og de har opnået tilstrækkelig modenhed, bør de høres og under alle omstændigheder, når de er 12 år eller derover.

I forbindelse med separation eller skilsmisse skal domstolen dog under retssagen altid tage hensyn til barnets tarv.

Følgende typer forvaltningsretlige sager involverer børn: beskyttelse af børn, adoption, asyl, migration, sundhed, uddannelse, forvaltningsretlige sanktioner.

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Generelt og for alle domstole hedder det, med henblik på at undgå forsinkelser i retssager, der involverer mindreårige, i organisk lov nr. 1/1996 af 15. januar om beskyttelse af mindreårige i retssystemet (LOPJM), at mindreåriges deltagelse i retsmøder eller afhøring vil blive prioriteret under retssager eller forvaltningsretlige sager, og at deres deltagelse eller afhøring vil foregå på en måde, der passer til deres situation og udvikling, samt at der om nødvendigt vil blive ydet bistand fra kvalificerede fagfolk eller sagkyndige, idet deres privatliv beskyttes, og der anvendes et sprog, de forstår, i tilgængelige formater, der er tilpasset deres forhold, og som forklarer dem både spørgsmålenes indhold og konsekvenserne af deres udtalelser, med fuld overholdelse af alle retssikkerhedsgarantier.

  • Straffesager: De gældende retlige og politiske foranstaltninger varierer alt efter omstændighederne: barnet som offer eller barnet som gerningsmand.
  • Civilsager: Sagsøgerne kan anmode retten om at træffe retsbevarende foranstaltninger. Generelt kan børn ikke selv anmode retten om at træffe retsbevarende foranstaltninger, hvilket skal ske via deres retlige repræsentanter.

Når børn er involveret i familiesager, træffes der som regel retsbevarende foranstaltninger, inden der afsiges dom, af hensyn til de berørte børns tarv, f.eks. forældremyndighed, kost, samvær, underholdsbidrag osv.

4. Særlige mekanismer og procedurer for støtte af børn og barnets tarv

Den spanske lovgivning indeholder vigtige bestemmelser, der styrker foranstaltninger til fremme af mindreåriges udøvelse af deres rettigheder, og der er indført passende lovgivning om udenlandske mindreårige, som, for personer, der befinder sig i Spanien, og uanset deres administrative status, anerkender deres ret til undervisning, sundhedspleje og sociale ydelser på samme vilkår som spanske mindreårige. I forbindelse med mindreårige, der er under de offentlige myndigheders beskyttelse, anerkendes deres status som forsikringstager uden videre i forbindelse med lægehjælp.

Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre, at udsatte grupper, såsom uledsagede mindreårige, personer med behov for international beskyttelse, børn med handicap og ofre for seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse, børnepornografi og menneskehandel, beskyttes, og at disse gruppers lovfæstede rettigheder overholdes.

Beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder vold i familien, kønsbaseret vold, menneskehandel og skamfering af kvinders kønsorganer, er i henhold til LOPJM det vejledende princip for den administrative indsats. Beskyttelse af børn, der er ofre for vold i hjemmet, er en af grundpillerne i den nye lov om beskyttelse af børn og unge, der blev offentliggjort den 28. juli 2015.

Kontorerne for bistand til ofre har – i deres egenskab af enheder, der er afhængige af justitsministeriet eller de selvstyrende regioner – påtaget sig beføjelser på området. Disse kontorer foretager en individuel vurdering af ofrene med henblik på at identificere deres særlige behov for beskyttelse og bistår offeret på det juridiske, psykologiske og sociale område med henblik på at minimere primær viktimisering og undgå sekundær viktimisering. Der ydes særlige børnestøttetjenester.

Hvad angår børns deltagelse i retssager anerkender den spanske lovgivning mindreåriges ret til at blive hørt i enhver sag uden forskelsbehandling på grund af alder, handicap eller andre omstændigheder, både i familien og i enhver relevant forvaltningsretlig eller retlig procedure eller mægling, som fører til en afgørelse, der berører deres personlige, familiemæssige eller sociale sfære, under behørig hensyntagen til deres synspunkter afhængigt af alder og modenhed. Barnet skal derfor modtage de oplysninger, der gør det muligt at udøve denne ret, på et forståeligt sprog og i enkle formater, der er tilpasset barnets situation.

Princippet om "barnets tarv" prioriteres i betragtning af, at der er tale om en materiel ret, et generelt fortolkningsprincip og en procedureregel. Den spanske lovgivning (LOPJM) kræver, at enhver foranstaltning træffes af hensyn til barnets tarv og navnlig sikrer beskyttelse af barnets privatliv.

Den overordnede idé er, at hvert enkelt barns tarv skal vurderes og fastlægges individuelt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der vedrører barnet.

Den definition og de kriterier, der afgør barnets tarv, reguleres og beskrives nærmere i LOPJM's artikel 2.

5. Overvågning af fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn

Barnet som gerningsmand: Det endelige mål med strafferetlige bestemmelser for børn er, at de reintegreres i samfundet. Denne reintegration skal lettes ved hjælp af pædagogiske foranstaltninger og specialiseret personale. Børnevenlig retspleje efter en retssag henhører i vid udstrækning under de selvstyrende regioners kompetence. De har det primære ansvar for de nødvendige rehabiliteringsforanstaltninger og den nødvendige samfundstjeneste eller uddannelse.

Barnet som offer: Børn, der er ofre for forbrydelser, tilbydes sociale tjenester, som er tilpasset deres situation.

Civilret:

Børn kan være parter i civile retssager, og alle retsafgørelser forkyndes derfor for dem, og de kan anmode om fuldbyrdelse af en retsafgørelse, alt dette gennem deres retlige repræsentanter (da de ikke har rets- og handleevne), medmindre de er myndiggjorte.

Som sagsøgt: Børn kan være ansvarlige for misligholdelse af kontrakter, som de har indgået, idet de hæfter med deres egen ejendom.

6. Adgang til retsmidler

Det er vigtigt at bemærke, at adgangen til retsmidler, såsom foranstaltninger til beskyttelse af barnets rettigheder i tilfælde af interessekonflikter med deres forældre, i henhold til spansk lovgivning er den samme i alle retskredse.

Strafferet:

Adgang til klage over afgørelser om ikke at rejse tiltale: Der er en meget bred retlig ramme for beskyttelse af mindreårige ofre i Spanien, nemlig lov nr. 4/15.

Alle børn har ret til at modtage oplysninger, til at få adgang til klage-, appel- eller prøvelsesmekanismer og til at kræve erstatning under eller efter straffesagen, hvor barnet var offer. Ethvert barn, der mangler ressourcer, har ret til gratis retshjælp.

Civilret:

Barnet kan for at forsvare sine rettigheder:

  • anmode om den kompetente offentlige enheds beskyttelse og værgemål
  • informere den offentlige anklager om situationen
  • indgive klage til ombudsmanden
  • anmode om de offentlige forvaltningers tilgængelige sociale ressourcer
  • anmode om retshjælp og udnævnelse af en forsvarer
  • indgive individuelle klager til komitéen for barnets rettigheder.

I tilfælde af interessekonflikter er det i lovgivningen fastsat, at der skal udpeges en juridisk værge.

Ved civile domstole kan der gøres indsigelse mod forvaltningsretlige afgørelser vedrørende beskyttelse af mindreårige.

Børnevenlig retspleje i Spanien PDF(606 Kb)en

Sidste opdatering: 30/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Frankrig

1. Mindreåriges retsevne

Mindreårige under 18 år har ikke retsevne ifølge fransk ret. Ved udøvelsen af sine rettigheder skal den mindreårige repræsenteres af sine retlige repræsentanter (som regel forældrene). Mindreårige skal medvirke ved alle beslutninger, der vedrører og berører dem, under hensyntagen til deres alder og dømmekraft.

2. Adgang til tilpassede procedurer

Specialiserede medarbejdere behandler sager vedrørende mindreårige, navnlig specialiserede dommere ved domstolen for mindreårige. Udvalget til beskyttelse af unge og godkendte foreninger kan intervenere i sager, der vedrører mindreårige.

Ifølge loven kan en mindreårig have sine forældre som modpart i et tvistemål. I sådanne situationer kan en uafhængig person udpeges som ad hoc-administrator.

På det strafferetlige område har den mindreårige ret til at kontakte en advokat uden at skulle indhente forældrenes tilladelse. Der er adgang til gratis retshjælp. Advokaten betragtes som den primære informationskilde og har til opgave at ledsage og beskytte den mindreårige. Advokaten kan bede om en domsafsigelse for lukkede døre, om, at den mindreårige placeres, så han/hun ikke kan se tiltalte, at alle yderligere lægeundersøgelser erstattes af en fornyet behandling af sagen, eller om, at visse efterforskningsskridt (f.eks.: konfrontation) ikke finder sted.

– Når den mindreårige er tiltalt eller mistænkt, kan sagen og varetægtsfængslingen annulleres, hvis en af den mindreåriges rettigheder ikke respekteres. En mindreårig (der er over 10 år) kan tilbageholdes under overvågning af specialuddannede fagfolk på faciliteter, der er forbeholdt mindreårige.

– Når den mindreårige er vidne i en sag, tager dommerne og kriminalpolitiet hensyn til den mindreåriges sårbarhed. Mindreårige under 16 år skal ikke aflægge ed.

– Mindreårige ofre er omfattet af særlig beskyttelse. Hvis den mindreårige indtræder som civil part i en retssag, kan han/hun kræve erstatning for tab, han/hun har lidt. Hvis tiltalte domfældes, men ikke er solvent, kan offeret få erstatning fra en Link åbner i nyt vindueoffergarantifond (afhængig af omstændighederne), fra erstatningsnævnet for ofre for forbrydelser (CIVI) og/eller SARVI-tjenesten.

På det civilretlige område skal den mindreårige normalt være repræsenteret af sin juridiske repræsentant. Der udpeges en administrator, når der foreligger interessekonflikter mellem den mindreårige og dennes forældre. Forældrene har to uger til at iværksætte appel mod udnævnelsen af en administrator.

I visse situationer bestemmer loven udtrykkeligt, at den mindreårige kan handle på egen hånd (navnlig når der er tale om mindreårige, der har behov for særlig støtte, ved anmodninger om notarialakter med henblik på fastslåelse af faderskab, ansøgninger om myndiggørelse eller anmodninger om fastslåelse af nationalitet for uledsagede udenlandske mindreårige).

3. Love og foranstaltninger, der har til formål at afkorte fristerne i sager, der vedrører mindreårige

På det strafferetlige område kan den offentlige anklager kræve, at den mindreårige straks stilles for domstolen for mindreårige, så retsmødet finder sted inden for en frist på mellem 10 dage og to måneder. Denne procedure er kun mulig, hvis der ikke er behov for at efterforske de faktiske omstændigheder, ved specifikke lovovertrædelser under hensyntagen til den mindreåriges alder og strafferammen. På den anden side vil fremmøde i retten med fremrykket frist give den offentlige anklager mulighed for at kræve et retsmøde ved domstolen for mindreårige inden for en frist på tre måneder.

På det civilretlige område findes der ingen specifikke bestemmelser, der kan fremskynde proceduren i første instans i sager, der omfatter mindreårige, men når der iværksættes appel mod en afgørelse truffet af en domstol for mindreårige, afholdes retsmødet i sagen som et prioriteret retsmøde.

4. De specifikke mekanismer og procedurer for støtte til den mindreårige og barnets tarv

Barnets tarv er en central overvejelse i retlige procedurer, der vedrører mindreårige. I lovgivningen minder man ofte om, at retten skal begrunde sine afgørelser og tage udgangspunkt i det væsentlige kriterium om at beskytte barnets tarv. Der skal tages hensyn til barnets familiemæssige, sociale og økonomiske situation og til de fremførte synspunkter. Der findes imidlertid ikke nogen protokol eller retsakt, der beskriver barnets tarv.

På det strafferetlige område underretter de regionale myndigheder den retslige myndighed, når en mindreårig med sikkerhed er offer for mishandling eller mistænkes for at være det. Når den mindreårige har været udsat for seksuelt misbrug, skal den offentlige anklager straks underrette retten for mindreårige og anmode om særlig støtte.

Tavshedspligten gælder ikke i sager om mishandling af eller afsavn for mindreårige. Adskillige alvorlige forbrydelser mod mindreårige har længere forældelsesperioder, som først indledes, når offeret bliver myndigt. Retsmøder vedrørende en sigtet, der er mindreårig, skal holdes for lukkede døre. Der er forbud mod at offentliggøre alt indhold fra retsmødet.

På det civilretlige område har domstolen for mindreårige kompetence til at yde særlig støtte, når en mindreårig er i fare. Ifølge den civile lovbog har retten i familiesager bred kompetence og skal «navnlig varetage mindreåriges tarv».

5. Fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende mindreårige

På det strafferetlige område inddrages den mindreåriges forældre og advokat direkte i gennemførelsen af alle foranstaltninger. Retten for mindreårige eller undersøgelsesdommeren kan kræve en række foranstaltninger gennemført i efterforskningsfasen (for mindreårige mellem 10 og 18 år: anbringelse, overvåget frihed, erstatning og dagsaktiviteter for mindreårige mellem 13 og 18 år: varetægtsfængsling, retsligt tilsyn, elektronisk overvågning i boligen).

Domstolen for mindreårige kan ved dom beordre mindreårige mellem 10 og 18 år udleveret til familien, erstatningsbetaling, betingede domme med prøvetid, dagsaktiviteter, anbringelse eller retlig beskyttelse. For mindreårige mellem 13 og 18 år kan retten desuden udstede en irettesættelse eller en formel advarsel, beordre mægling, en dagsaktivitet (som for 16- til 18-årige kan bestå i samfundstjeneste), overvåget frihed eller retlig beskyttelse. Mindreårige mellem 10 og 18 år kan idømmes straf: forbud mod at opholde sig på bestemte steder, mod at mødes med bestemte personer, anbringelse og som sidste udvej for mindreårige over 13 år fængsel (i en afdeling for mindreårige i et arresthus eller et særligt fængsel for mindreårige, hvor der skal være specialundervisere til stede).

På det civilretlige område skal afgørelser om forældremyndighed, underholdsbidrag eller beskyttelse af en mindreårig, der er udsat for fare, fuldbyrdes umiddelbart. Afhængigt af den mindreåriges dømmekraft er det i de fleste tilfælde forældrene, der skal fuldbyrde dommen. Når der er tale om konflikt med forældrene og i tilfælde, hvor en domstol ikke allerede har afgjort dette spørgsmål (f.eks. ved at udpege en værge), får en administrator til opgave at sikre fuldbyrdelsen af de foranstaltninger, der er i den mindreåriges interesse.

6. Adoption

Adoption foregår i flere etaper: opnåelse af tilsagn, tilnærmelse og etablering af en relation mellem barnet og adoptanten og den retlige procedure, hvor slægtskabet fastslås. Der findes to slags adoption i Frankrig: simpel adoption (det oprindelige slægtskab bevares) og fuldstændig adoption (kun for mindreårige under 15 år, slægtskabet overtages af adoptivforældrene).

Førsteinstansretten i større sager er kompetent i begge tilfælde, og adoptionen kan kun godkendes, hvis den tjener den mindreåriges interesser. Mindreårige over 13 år skal give tilsagn til at lade sig adoptere.

Justice adaptée aux enfants en France PDF(749 Kb)fr

Sidste opdatering: 30/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Kroatien

1. Barnets rets- og handleevne

Børn i Kroatien har retsevne (evne til at have rettigheder og forpligtelser) og partsevne (evne til at være sagsøger eller sagsøgte). Børn kan kun opnå handleevne (evne til at indgå aftaler og skabe retsvirkninger, der normalt indtræder i en alder af 18 år) og partsevne, inden de fylder 18 år, hvis de bliver gift, bliver forældre, bliver myndiggjort (16 år) eller indgår ansættelseskontrakter (15 år).

2. Adgang til tilpassede procedurer

De relevante interessenter, der er involveret i straffesager med deltagelse af børn, er følgende:

  1. ombudsmanden for børn
  2. specialiserede politifolk i indenrigsministeriet, der er uddannet i at beskæftige sig med mindreårige ofre og gerningsmænd
  3. ungdomsdomstole i straffesager, der involverer børn
  4. ungdomsdommere, som er særlige dommere, der arbejder i ungdomsdomstolene
  5. en særlig statsadvokat for unge i statsadvokaturen
  6. advokater, der er specialiseret i børnesager, og som, når det er nødvendigt, beskikkes af ungdomsdommere med udgangspunkt i det kroatiske advokatkammers liste (som regel som forsvarsadvokater)
  7. socialrådgivere, som spiller en stor rolle i straffesager, der involverer børn
  8. specialiserede klinikker og hospitaler for børn
  9. mange specialiserede ngo'er, assistenter for ikke-juridiske sagkyndige (ved ungdomsdomstole og statsadvokaturen), frivillige osv.

Barnets eller den mindreåriges (under 23 år) deltagelse i retssager, hvor barnet er gerningsmanden til den strafbare handling, er reguleret i loven om ungdomsdomstole.

Civilretlige sager behandles af domstolene, og der findes ingen særlige domstole, som kun behandler civilretlige sager, der involverer børn. Byretterne er kompetente i første instans med hensyn til at afgøre sager om underholdspligt, tilstedeværelsen af ægteskab eller ej, omstødelse af ægteskab og skilsmisse, fastlæggelse eller anfægtelse af faderskab eller moderskab samt forældremyndighed.

Socialforsorgscentre er offentlige organer, der arbejder for at beskytte og støtte børn. De har mulighed for at påvirke retsafgørelser. Socialforsorgscentre har retlig status som part og kan også deltage som instanser, der bistår domstolen, eller som intervenienter i en retssag. Da disse centre spiller en væsentlig rolle i beskyttelsen af børn i retssager, har de forskellige muligheder for at fremme barnets tarv.

Ombudsmanden for børn er en uafhængig myndighed, der udelukkende er ansvarlig over for parlamentet, og som er oprettet med det ene formål at beskytte, overvåge og fremme børns rettigheder og interesser. I Kroatien er der ingen særlige domstole eller institutioner, der beskæftiger sig med børn/mindreårige i forvaltningsretlige sager. Forvaltningsdomstolene er retsinstanser med generel kompetence til at afgøre forvaltningsretlige tvister, herunder tvister vedrørende børn/mindreårige. Udover de generelle statslige myndigheder, som har det overordnede ansvar for beskyttelsen af børns rettigheder (social- og ungdomsministeriet, sundhedsministeriet, beskæftigelses- og pensionsministeriet og justitsministeriet), er der særlige kompetente myndigheder såsom ombudsmanden for børn

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Alle kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med potentielle straffesager, der involverer børn eller mindreårige, skal handle hurtigt for at afslutte deres opgaver hurtigst muligt. I henhold til loven om ungdomsdomstole skal sager indledes – og relevante afgørelser, der er indbragt af domstolene, gennemføres – uden unødige forsinkelser i straffesager mod unge og unge voksne og i forbindelse med forbrydelser begået mod børn.

Af særlig presserende karakter er retssager mod ungdomskriminelle og procedurer forud for retssagen, såsom politiets og offentlige anklageres efterforskning og procedurer. Forsinkelser i håndhævelsen af sanktioner over for unge minimeres også ved domstolenes forpligtelse til at indlede sådanne procedurer uden unødige forsinkelser, efter at retsafgørelsen er blevet endelig, og der ikke er nogen retlige hindringer for fuldbyrdelsen heraf.

Procedurer, hvorved der træffes afgørelse om barnets personlige rettigheder, skal gennemføres hurtigst muligt, og det første retsmøde skal afholdes senest 15 dage efter, at proceduren er indledt. Afgørelser i procedurer vedrørende foreløbige retsmidler og fuldbyrdelse, om udøvelse af forældremyndighed og samvær med barnet samt om overgivelse af barnet skal afsiges inden for en frist på 30 dage fra datoen for indledningen af proceduren. Domstolen i anden instans træffer afgørelse inden for en frist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af klagen.

4. Særlige mekanismer og procedurer for støtte af børn og barnets tarv

I henhold til strafferetsplejeloven har et formodet offer, som er et barn/en mindreårig, ret til at blive hørt, til at vidne og til at deltage i straffesagen. Barnet/den mindreårige har ret til at underrette de relevante myndigheder om relevante kendsgerninger og forelægge bevismateriale i forbindelse med forbrydelsen og straffesagen samt udøve sin ret til retsmidler. I den forbindelse har den mindreårige ret til at stille spørgsmål til mistænkte, vidner og sagkyndige vidner under retsmøder og fremsætte sine bemærkninger og forklaringer vedrørende sit vidneudsagn.

I praksis anses vurderingen af barnets tarv for at være en vurdering for specialister, der er involveret i procedurerne for beskyttelse af børn, og de kan foreslå domstolen en foranstaltning til beskyttelse af barnet. Vurderingen af barnets tarv er baseret på faglige sagkyndiges principper og arbejdsmetoder (socialrådgivere, psykologer m.fl.). For at overholde den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder kan domstolen udpege en særlig repræsentant for barnet i tilfælde, hvor indehaveren af forældremyndigheden er udelukket fra at repræsentere barnet som følge af sin interessekonflikt med barnet. En sådan repræsentant er sædvanligvis en advokat med stor erfaring inden for sager, der involverer børn. Der kan udpeges særlige repræsentanter i visse retssager vedrørende familierettigheder, såsom forældremyndighed over børn i skilsmissesager og adoptionssager, samt sager, der vedrører beskyttelse af børns personlige rettigheder og interesser.

Beskyttelse af barnets tarv er et af de principper, der er nedfældet i forfatningen, hvor det blandt andet er anført, at forældrene har ansvaret for deres børns opvækst, trivsel og uddannelse og er ansvarlige for deres børns ret til en fuldstændig og harmonisk personlig udvikling. Staten skal tage særlige hensyn til forældreløse børn og mindreårige, som er blevet forsømt af deres forældre, og enhver har pligt til at beskytte børn og ret til at informere de relevante myndigheder om potentiel skade, der er forvoldt børn. Unge, mødre og handicappede har ret til særlig beskyttelse på arbejdspladsen. Alle bør have adgang til undervisning på lige vilkår. Obligatorisk skolegang er gratis i overensstemmelse med lovgivningen.

5. Overvågning af fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn

Kroatien har vedtaget loven om fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt unge, som er dømt for forbrydelser og lovovertrædelser. Formålet med ovennævnte lov er at regulere følgende:

  • betingelser for fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt mindreårige lovovertrædere og unge voksne i straffesager, navnlig i forbindelse med rehabiliterende sanktioner, frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge og sikrende retsmidler, og
  • betingelser for fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt mindreårige lovovertrædere i forbindelse med straffesager, navnlig i forbindelse med rehabiliterende sanktioner, frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge samt sikrende retsmidler.

Repræsentanter for det kompetente socialforsorgscenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at mindreårige lovovertrædere behandles korrekt. Socialforsorgscentret er også ansvarligt for at indkalde og instruere barnet i fuldbyrdelsen af eventuelle rehabiliterende sanktioner og give barnet al nødvendig information og støtte. Rehabiliterende sanktioner har til formål at yde beskyttelse, pleje, almen støtte eller specifik undervisning til dømte børn. De bør have en positiv indvirkning på lovovertrædernes uddannelse, udvikling og personlighed med henblik på at styrke den pågældende og give ham/hende mulighed for at afholde sig fra at begå nye lovovertrædelser.

Der anvendes følgende typer rehabiliterende sanktioner:

  • irettesættelse fra domstolen
  • særlige forpligtelser såsom: at give den forurettede en undskyldning eller erstatning eller afhjælpe den skade, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, i det omfang det er muligt for barnet, regelmæssig undervisning, uddannelse og arbejdskvalifikation, accept af et job og vedvarende varetagelse heraf, overvåget brug af den mindreårige lovovertræders indkomst, deltagelse i humanitære organisationers arbejde eller aktiviteter af offentlig eller miljømæssig betydning, afståelse fra at besøge bestemte steder, arrangementer eller samvær med visse enkeltpersoner, lægebehandling såsom afvænning fra narkotika eller andre former for afhængighed, rådgivning eller psykosocial behandling, faglige uddannelseskurser osv.

Frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge kan også pålægges som en sidste udvej og på særlige betingelser med hensyn til anvendelsen af en sådan foranstaltning, dens varighed, formål og indhold. Kun ældre mindreårige lovovertrædere (i alderen 16-18 år) kan idømmes frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge i tre år eller mere, når det på grund af lovovertrædelsens art og grovhed og et "højt skyldsniveau" (f.eks. hvor der har været en ekstrem vedholdenhed i forbindelse med forbrydelsen, eller hvor der har været særligt umenneskelige handlinger) ikke er berettiget med rehabiliterende sanktioner.

Børn, som ikke har partsevne, repræsenteres af deres retlige repræsentanter, og det pågældende barn modtager oplysninger om retsafgørelser og deres eksigibilitet via sin retlige repræsentant.

Domstolene kan anvende visse sikrende retsmidler under fuldbyrdelsesproceduren for at beskytte børn mod unødig skade efter en retssag henhørende under den frivillige retspleje. Sikrende retsmidler: tilhold eller kendelse om begrænset samvær med et barns forælder, bedsteforælder, bror eller søster (eller halvsøskende).

6. Adgang til retsmidler

a) Alle personer har ret til at anke en dom afsagt af den kompetente domstol som fastsat i de generelle regler og betingelser for retsmidler, der er fastsat i strafferetsplejeloven. Et mindreårigt offer kan, ud over en statsadvokat, en sagsøgt og en forsvarsadvokat, anke en dom afsagt af domstolen i første instans. Et mindreårigt offer kan som part i straffesagen klage over domstolens afgørelse om sagsomkostningerne og domstolens afgørelse om hans/hendes fordringer.

Enhver, der har ret til at anke en dom, kan indgive en klage til prøvelse af en dom om straf, en rehabiliterende sanktion over for en mindreårig eller en afgørelse, der suspenderer sagen, senest otte dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen. Forsvarsadvokaten, den offentlige anklager, ægtefællen, en slægtning i opstigende eller nedstigende linje, en adoptivforælder, en værge, bror, søster eller plejeforælder kan indgive en klage for den mindreårige, selv mod dennes vilje. En klage udsætter ikke fuldbyrdelsen af afgørelsen.

Domstolen i anden instans kan kun ændre afgørelsen fra domstolen i første instans ved at fastsætte en strengere sanktion over for en mindreårig, hvis der er nedlagt påstand herom i appelskriftet.

b) Børn, der er involveret i retssager, har ret til at indgive en klage eller en appel eller krav efter de almindelige regler i den civile retsplejelov og loven om civilretlige forpligtelser.

Da børn generelt ikke har partsevne, optræder deres forældre eller værger typisk som deres retlige repræsentanter på deres vegne. Barnets retlige repræsentant har ret til at træffe alle proceduremæssige foranstaltninger på barnets vegne, herunder indgive appeller. Appeller til prøvelse af domme afsagt af domstole i første instans kan indbringes af parterne. Appeller til prøvelse af afgørelser truffet i første instans suspenderer retsafgørelsers eksigibilitet. Der kan indgives appel til prøvelse af domme afsagt af domstolen i første instans på grundlag af følgende præmisser: væsentlig overtrædelse af civile retsplejeregler, uretmæssig eller ufuldstændig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder og fejlagtig anvendelse af den relevante lovgivning. Normalt er fristen for at appellere dommen afsagt af domstolen i første instans 15 dage regnet fra den dato, hvor en genpart af dommen blev forkyndt.

7. Adoption

Familieloven indeholder bestemmelser om adoption som en særlig form for familiepleje og beskyttelse af børn uden passende forældreomsorg, som giver adoptivforældrene forældremyndigheden. Adoptivforælderen skal være kroatisk statsborger (undtagelsesvis en udlænding, hvis det er af særlig interesse for barnet) og en person, der er fyldt 21 år, og som mindst er 18 år ældre end det adopterede barn. Et barn kan adopteres af gifte par og samlevende partnere i fællesskab, én ægtefælle/samlever, hvis den anden ægtefælle/samlever er forælderen eller adoptivforælderen, en ægtefælle/samlever med samtykke fra den anden ægtefælle/samlever, samt af en person, der ikke er gift. Adoption kan bevilges til børn under 18 år, og et barn kan adopteres, hvis han/hun opfylder de retlige krav til adoption, og hvis det er i overensstemmelse med barnets tarv. Et barn, der er fyldt 12 år, skal give skriftligt samtykke til adoption.

Adoptionsproceduren gennemføres af socialforsorgscenteret på det sted, hvor de personer, der har til hensigt at adoptere, har fast eller midlertidigt ophold. Adoption kan kun ske efter forudgående samtykke fra socialministeriet, hvis adoptivforælderen eller barnet er udenlandsk statsborger.

Børnevenlig retspleje i Kroatien PDF(690 Kb)en

Sidste opdatering: 03/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Cypern

1. Barnets rets- og handleevne

I Cypern er den kriminelle lavalder 14 år. I alle sager er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.

2. Adgang til tilpassede procedurer

2.1. Strafferet

Generelt har et barn ikke retsevne og kan derfor kun anlægge sag gennem sine forældre/sin værge.

Hvad angår domstolene, behandles straffesager, hvor offeret er et barn, på nuværende tidspunkt af de almindelige domstole. Der er imidlertid særlige love med særlige bestemmelser til beskyttelse af mindreårige ofre/vidner, der tager hensyn til barnets tarv.

2.2. Civilret

Der findes ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager i Cypern.

2.3. Forvaltningsret

Socialforsorgen under ministeriet for beskæftigelse, velfærd og social sikring yder tjenester inden for beskyttelse og støtte af børn i retssager. Alle de tjenester og politikker, som socialforsorgen yder og gennemfører, skal først og fremmest tage hensyn til barnets tarv.

2.4. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Der er ingen tidsfrister for, hvornår civile retssager skal indledes eller afsluttes, uanset om der er tale om et barn eller en voksen.

I almindelige civile sager vil domstolene så vidt muligt forsøge at prioritere sager, der involverer børn, under hensyntagen til den omfattende sagsbyrde. Eventuelle foreløbige kendelser vil blive behandlet uden unødig forsinkelse.

2.5 Særlige mekanismer for støtte af børn

I forbindelse med civile retssager er der ikke truffet foranstaltninger til at sikre, at domstolens faciliteter er egnede til børn, og der tilbydes ikke psykologisk eller anden støtte, medmindre der er et diagnosticeret særligt behov for en sådan støtte.

Der er ingen regler, som kræver, at retsmøder tilpasses barnets tempo og koncentrationsevne. Hvis billeder eller andet materiale, som kan betragtes som skadeligt for barnet, præsenteres i retten, kan dommeren bestemme, at barnet skal fjernes fra retslokalet. Den eneste beskyttende foranstaltning i civile sager er gennemførelsen af retssagen for lukkede døre.

3. Tværfaglige aspekter

I sager om vold i familien samarbejder socialforsorgen med alle andre relevante tjenester på grundlag af en håndbog om tværfagligt samarbejde, som blev godkendt af ministerrådet i 2002. I sager om seksuelt misbrug af børn samarbejder socialforsorgen med de andre relevante tjenester om en tværfaglig tilgang.

4. Uddannelse af fagfolk

Det cypriotiske politiakademi, som er det cypriotiske politis uddannelsesinstitution, afholder forelæsninger om håndtering af ungdomsrelaterede sager på alle niveauer af politiuddannelsen. Sådanne forelæsninger, der har til formål at uddanne politifolk af enhver rang, tilbydes som led i det grundlæggende uddannelsesprogram for elever på politiskolen samt i forbindelse med avancerede kurser og specialkurser.

Socialrådgiverne modtager såvel grunduddannelse som efteruddannelse i spørgsmål vedrørende børn, dvs. samtaler med børn, håndtering af sager, der involverer børn, osv.

Hvad angår dommere ved almindelige civil- og strafferetlige domstole, findes der ingen uddannelseskrav vedrørende behandling af børn under retssager. Dommere deltager generelt i uddannelsesseminarer og -konferencer i Cypern og i udlandet, efterhånden som de organiseres.

5. Barnets tarv

I de tilfælde, hvor retten skal træffe afgørelse om barnets tarv, kan retten i sine overvejelser medtage en rapport udarbejdet af de sociale myndigheder, som indeholder både de bemærkninger, som den ansvarlige socialrådgiver har fremsat, og barnets synspunkter.

6. Overvågning af afgørelser i sager, der involverer børn

Loven om ungdomskriminalitet forventes at blive underkastet en omfattende revision med det formål at sikre mere specifikke procedurer rettet mod børn og unge. Det vil forbedre og styrke de procedurer, der involverer børn, af hensyn til barnets tarv.

7. Adgang til retsmidler

Et barn kan få aktindsigt i enhver klage, appel eller domstolsprøvelsessag under normale procedurer gennem deres forælder, værge eller retlige repræsentant.

Almindelige civilretlige krav om erstatning under eller efter straffesager, hvor barnet var offer, skal indbringes af barnets forælder eller værge på barnets vegne. Hvad angår afgørelser om erstatning til ofre inden for rammerne af den egentlige strafferetlige procedure, har de almindelige strafferetlige domstole begrænsede beføjelser.

Hvis der er en interessekonflikt mellem barnet og barnets forældre/værger, kan socialforsorgen tage barnet i varetægt med socialforsorgens direktør som barnets værge. Denne udpeger, hvis det anses for at være nødvendigt, en retlig repræsentant for barnet.

8. Familieliv

I Republikken Cypern er der forskellige former for adoption:

  • indenlandske adoptioner
  • internationale adoptioner
  • en persons adoption af ægtefællens barn fra et tidligere ægteskab.

I alle former for adoption anses barnets tarv for at være altafgørende, jf. artikel 21 i FN's konvention om barnets rettigheder.

Børnevenlig retspleje i Cypern PDF(572 Kb)en

Sidste opdatering: 04/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Luxembourg

1. Barnets retsevne

I Luxembourg er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år inden for alle retsområder. Der er en undtagelse for myndiggjorte børn, som kan indgive en klage på egne vegne.

I Luxembourg behandler et særligt retssystem lovovertrædelser begået af børn under den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder i Luxembourg er 18 år. Et barn på under 18 år begår således ikke "forbrydelser" i henhold til luxembourgsk lovgivning, men begår "handlinger, der kan betragtes som kriminalitet", som en særlig domstol, nemlig ungdomsdomstolen, har kompetence til at behandle med henblik på at træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, familiepleje og/eller undervisning.

2. Adgang til tilpassede procedurer

Bortset fra visse sager om familieanliggender og beskyttelse af børn behandles civilretlige sager ved civile domstole. Der findes ingen særlige familiedomstole og ungdomsdomstole på det forvaltningsretlige område. Kun afgørelser om asyl og migration behandles af forvaltningsdomstolene.

  • En særlig domstol, nemlig ungdomsdomstolen, har kompetence til at beskæftige sig med mindreårige mistænkte/gerningsmænd og til at træffe beskyttelsesforanstaltninger for børn, der har brug for bistand og beskyttelse. Ungdomsdomstolen (Tribunal de la jeunesse) vedtager foranstaltninger til undervisning og beskyttelse. Mindreårige mistænkte/gerningsmænd betragtes ikke som gerningsmænd, men som børn, der har brug for beskyttelse og hjælp. Strafferetten finder derfor ikke anvendelse på børn.
  • Anklagemyndighedens afdeling for beskyttelse af unge beskæftiger sig generelt med alt det, der vedrører børn og deres familier. Når mindreårige ofre er involveret i retssager, arbejder anklagere tæt sammen med kriminalpolitiets afdeling for beskyttelse af unge.
  • Luxembourg har en særlig domstol, nemlig ungdomsdomstolen, som behandler familieretlige spørgsmål, sager om beskyttelse af børn og værgemålssager. Ungdoms- og værgemålsdomstole har særlige dommere. Ungdomsdommere har kompetence til at håndhæve lovgivningen om beskyttelse af unge og til at ændre eller fuldbyrde skilsmisseafgørelser, hvis de vedrører forældremyndigheden over børn. Værgemålsdommere har kompetence til at behandle sager vedrørende forældremyndighed over børn, hvis forældre er separeret, eller som ikke har været gift med hinanden. Værgemålsdommere fører også tilsyn med det arbejde, der udføres af retlige repræsentanter eller værger. I denne egenskab kan værgemålsdommere anmode barnets retlige repræsentanter og værger – eller barnet selv – om afklaring.

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Der er ikke indført specifikke bestemmelser til at sikre, at civile retssager, der involverer børn, finder sted uden unødige forsinkelser. Med hensyn til proceduremæssige frister finder de generelle regler anvendelse (de regler, der gælder for voksne). Disse regler varierer, alt efter hvilken domstol der behandler sagen.

4. Særlige mekanismer og procedurer for støtte af børn og barnets tarv

Denne tjeneste kan hjælpe barnet med at få adgang til retsmidler. Barnet kan også bistås af en advokat.

  • Betydningen af udtrykket "barnets tarv" er ikke defineret i gældende lovgivning.

Vurderingen af barnets tarv henhører under dommernes kompetence. Dommere kan tage hensyn til flere faktorer, samtidig med at de vurderer barnets tarv, herunder f.eks. barnets trivsel, sociale faktorer osv. På trods af det gældende retlige krav kan domstolen tage hensyn til barnets synspunkter i forbindelse med vurderingen af barnets tarv. Barnet kan tilkendegive sine synspunkter og samtidig blive hørt i civile sager, f.eks. vedrørende forældremyndigheden.

Alle domstole overholder internationale retsakter såsom den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

5. Overvågning af fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn

Børn kan ikke selv søge om fuldbyrdelse af en domstols afgørelse. Deres retlige repræsentant udøver denne ret på deres vegne.

Når der er truffet en afgørelse mod en mindreårig sagsøgt, skal afgørelsen fuldbyrdes i forhold til barnets formue. Mindreårige sagsøgte, som ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til retsafgørelsen, kan ikke gøres til genstand for tvangsindgrebet frihedsberøvelse.

I sager om beskyttelse af børn kan det barn, som en advokat repræsenterer, selv søge fuldbyrdelse af en retsafgørelse.

6. Adgang til retsmidler

Et barn, der ønsker at indgive en klage, en appel eller en anmodning om domstolsprøvelse ved en almindelig domstol, skal repræsenteres af sin retlige repræsentant. Der gøres en undtagelse for myndiggjorte børn, som kan indgive en klage på egne vegne.

Da barnets retlige repræsentant repræsenterer barnet og handler på barnets vegne, kan den retlige repræsentant indgive indlæg eller klager uden barnets samtykke. Retten kan udpege en ad hoc-administrator, hvis der er en interessekonflikt mellem forældrene og barnet.

Også afgørelser truffet af ungdomsdomstolen kan appelleres af barnet med støtte fra en advokat.

7. Institutioner med ansvar for børnebidrag:

Denne instans' opgave er at sikre gennemførelsen af konventionen om barnets rettigheder, der blev undertegnet den 20. november 1989 i New York, uden at gribe ind i retssager.

8. Adoption

I Luxembourg er adoption mulig for alle personer, der er bosiddende i Luxembourg, uanset om de er statsborgere eller ej, samt for personer, der ikke er bosiddende i Luxembourg, som ønsker at adoptere en person, der er bosiddende i Luxembourg.

Adoptionsvilkårene er fastlagt i adoptantens/adoptanternes nationale lovgivning.

Hvis to ægtefæller, der ikke har samme nationalitet eller er statsløse, adopterer, er det den lov, der gælder for deres fælles sædvanlige opholdssted på ansøgningstidspunktet, der finder anvendelse.

For adopterede finder lovgivningen i deres oprindelsesland anvendelse, medmindre den planlagte adoption giver dem adoptantens statsborgerskab. Hvis der er modstridende kompetenceregler, gælder loven i det land, hvor adoptionen er gyldigt bevilget.

Enhver, der ønsker at adoptere et barn, skal først henvende sig til ministeriet for undervisning, børn og unge (MENJE) for at indgive en ansøgning om adoption. Et "adoptionsforberedelseskursus" skal følges, inden der foretages en vurdering af, om ansøgerne er egnede til at adoptere.

Maison de l'Adoption er en instans, der yder rådgivning til personer i adoptionssager (kommende adoptanter, adopterede, adoptivfamilier og fagfolk).

Den yder støtte både under og efter adoptionsproceduren i form af personlige samtaler.

Adoptionsproceduren i Luxembourg omfatter forskellige faser.

Link til lovgivning: Link åbner i nyt vinduehttp://legilux.public.lu/

Børnevenlig retspleje i Luxembourg (på engelsk og fransk) PDF(712 Kb)en

Sidste opdatering: 30/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Malta

Der er forskellige definitioner af, hvad der ved lov betragtes som et "barn" (barnets retsevne) i den maltesiske lovgivning.

1. Barnets retsevne

I Μalta er den kriminelle lavalder 14 år. I alle sager er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 18 år.

2. Adgang til tilpassede procedurer

For så vidt angår ungdomsforbrydere er ungdomsdomstolen den særlige domstol, der beskæftiger sig med mindreårige i straffesager. Mindreårige ofre høres ved hjælp af videoforbindelser. Civile retssager: Mindreårige under 18 år kan ikke sagsøge eller blive sagsøgt, medmindre det sker via en forælder, vejleder, samværge eller værge. I retssager vedrørende separation eller skilsmisse skal domstolen dog under retssagen altid tage barnets tarv i betragtning. Følgende forvaltningsretlige sager involverer børn: beskyttelse af børn, adoptioner, familiepleje, uledsagede asylansøgere og børn i asylprocedurer.

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

De retlige og politiske foranstaltninger, der er indført for at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn, varierer alt efter omstændighederne: straffesager: Der tages hensyn til barnets tarv, både når barnet er offer, og når det er gerningsmand, og i civile retssager i familiesager. Forvaltningsretlige afgørelser om anbringelse af mindreårige i familiepleje indbringes for ungdomsdomstolen, som er en særlig domstol.

4. Særlige mekanismer og procedurer for støtte af børn og barnets tarv

Der findes ingen overordnet regel i maltesisk ret, som fastsætter betingelserne for, hvornår et sårbart barn skal høres i forbindelse med alle de forskellige strafferetlige eller forvaltningsretlige procedurer. Der er ved lov indført forskellige statusser og procedurer, der anvendes af domstole og domstolslignende organer, og som bringer de respektive forvaltningsretlige og strafferetlige procedurer i overensstemmelse med artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder. I Malta kan ethvert barn vidne. Det er imidlertid vigtigt, at domstolen finder det godtgjort, at det mindreårige vidne forstår, at det er forkert at afgive falsk vidneforklaring.

5. Overvågning af fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn

Overvågningen og fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn, afhænger af sagens art. I henhold til maltesisk lovgivning er der følgende strafferetlige afgørelser: strafferetlige sanktioner, afgørelser om familiepleje, tilsynsdomme og prøveløsladelse. Civilretlige afgørelser i sager, der involverer børn som sagsøgere eller sagsøgte, fuldbyrdes på samme måde som afgørelser, der involverer voksne som sagsøgere eller sagsøgte. I forbindelse med forvaltningsretlige procedurer kan børn i henhold til maltesisk lovgivning ikke sagsøge eller blive sagsøgt, medmindre det sker via den forælder, der har forældremyndigheden, eller, i mangel af en sådan forælder, en vejleder eller en samværge. Sager om beskyttelse af børn kan indledes af den juridiske afdeling hos Agenzija Appogg eller af en privat advokat.

6. Adgang til retsmidler

I henhold til maltesisk strafferetsplejelovgivning er der ikke nogen særlig ret for mindreårige ofre. Denne ret hidrører fra selve lovgivningen og gælder for alle ofre, uanset om der er tale om børn eller voksne. Med hensyn til civile retssager/forvaltningsretlige sager har et barn adgang til enhver klage-, appel- eller domstolsprøvelsesmekanisme via en forælder, en vejleder, en samværge eller en værge. Under en retssag ved familiedomstolen mellem indehaverne af forældremyndigheden kan der udpeges en børneadvokat til at varetage barnets interesser.

7. Adoption

Adoptionsproceduren i Malta omfatter forskellige faser.

Børnevenlig retspleje i Malta PDF(366 Kb)en

Sidste opdatering: 31/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Finland

1. Barnets rets- og handleevne

I Finland er den kriminelle lavalder 15 år.

På andre områder varierer minimumsalderen for, at en sagsøger kan indbringe en sag for retten, mellem 12 år (sundhedsmæssige spørgsmål, anbringelse i pleje), 15 år (beskæftigelse, asyl, migrationsspørgsmål, undervisning, forvaltningsretlige sanktioner) og 18 år (familiesager).

2. Adgang til tilpassede procedurer

Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til politifolk med uddannelse eller erfaring inden for området. Større politiafdelinger har enheder eller politifolk, der er specialiseret i efterforskning af forbrydelser mod børn. Generelt overlades efterforskning af forbrydelser mod børn i alle politiafdelinger til efterforskere, der har faglige kvalifikationer og særlig kompetence til at efterforske denne type forbrydelser.

Anklagemyndigheden har et system med særlige anklagere, som skal sikre ekspertise inden for et specialiseringsområde og opretholde og udvikle anklagernes faglige kvalifikationer. En gruppe af særlige anklagere er specialiseret i vold mod børn og kvinder. De uddanner andre anklagere inden for deres ekspertiseområde.

Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til medarbejdere med uddannelse eller erfaring inden for området.

Ombudsmanden for børn fremmer børns tarv og gennemførelsen af børns rettigheder generelt, men behandler ikke individuelle sager.

3. Særlige mekanismer og procedurer til støtte af børn

Siden begyndelsen af 2016 kan også videooptagelser af ofre på 15-17 år bruges som bevismateriale i retten i sager, hvor ofret har behov for særlig beskyttelse.

I henhold til strafferetsplejeloven skal den strafferetlige efterforskningsmyndighed om nødvendigt rette henvendelse til en læge eller anden sagkyndig for at finde ud af, om efterforskningsforanstaltninger kan rettes mod en person under 18 år.

Afhøringer af mindreårige ofre og vidner gennemføres som regel af politifolk med uddannelse eller erfaring inden for dette område. Afhøringen kan også gennemføres af en sundhedsprofessionel.

I forbindelse med universitetshospitaler i større byer findes der særlige ekspertisecentre, der er specialiseret i afhøring af mindreårige ofre. Politiet arbejder tæt sammen med disse centre.

4. Uddannelse af fagfolk

Justitsministeriet arrangerer løbende videreuddannelse af dommere, domstolspersonale og retshjælpspersonale i børnepsykologi, retspsykologi, ofres rettigheder, menneskerettigheder og særlige behov hos ofre, der er blevet seksuelt misbrugt. Anklagere kan også deltage i uddannelsen.

Anklagemyndigheden arrangerer kurser for anklagere, der beskæftiger sig med sager om seksuelt og fysisk misbrug af børn. Emnerne omfatter børns udvikling, børnepsykologi og gennemførelse af afhøringer af børn.

Uddannelse af politifolk omfatter uddannelse i børnepsykologi, kommunikationsfærdigheder og gennemførelse af afhøringer af børn. Fagfolk, der har gennemført rigspolitistyrelsens relevante uddannelse, modtager et særligt eksamensbevis som sagkyndige.

5. Adgang til retsmidler

Klager over en anklagers afgørelse om ikke at rejse tiltale kan indbringes for anklagemyndigheden, som har ret til at indlede en ny undersøgelse af de påståede forhold.

6. Familieliv

Den første fase i adoptionsprocessen er adoptionsrådgivning ydet af de kommunale socialforsorgscentre og Red Barnet Finland. Adoptionsrådgivningen er gratis for kunderne. Med henblik på indgivelse af ansøgninger om tilladelse til adoption og ansøgninger om bevilling af adoption skal adoptionsrådgiveren fremlægge en skriftlig rapport om adoptionsrådgivningen. Rapporten skal indeholde de nødvendige oplysninger om de berørte parter og deres forhold.

På grundlag af rapporten træffer adoptionsnævnet afgørelse om at give tilladelse til adoption. Adoption af et mindreårigt barn kræver en tilladelse fra adoptionsnævnet i såvel indenlandske som internationale adoptioner. Tilladelsen gælder i to år. Ansøgerne kan ansøge om forlængelse af tilladelsens gyldighed.

Der er kun én type adoption. Når adoptionen er bevilget, anses adoptivbarnet for at være adoptivforældrenes barn og ikke de forhenværende forældres barn.

Tilladelse til adoption er ikke nødvendig, hvis adoptivbarnet er den kommende adoptivforælders ægtefælles barn eller et barn, som den kommende adoptivforælder bevisligt på anden vis allerede har taget sig af og opdraget.

Som regel skal personer, der adopterer fra udlandet, ud over at modtage adoptionsrådgivning, altid ansøge om internationale adoptionstjenester. Sådanne tjenester leveres af Helsinkis sociale myndigheder, Red Barnet Finland og Interpedia.

Efter processen bevilges adoptionen ved en retsafgørelse.

Børnevenlig retspleje i Finland PDF(534 Kb)en

Sidste opdatering: 04/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Mindreåriges rettigheder i retssager - Sverige

1. Minimumsalder for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten

I Sverige er den kriminelle lavalder 15 år. Personer, der er fyldt 18 år, kan indbringe familie-, beskæftigelses-, migrations- og asylsager samt sager om forvaltningsretlige sanktioner for retten. I sager om uddannelse er minimumsalderen 16 år, og i sager om sundhedsspørgsmål (kun hvis det drejer sig om tvungen anbringelse i psykiatriske afdelinger/psykiatrisk behandling) og anbringelse i pleje er den 15 år (om end børn normalt vil være sagsøgte og ikke sagsøgere).

2. Særlige institutioner og kompetente myndigheder

Sverige har ikke særlige domstole for unge lovovertrædere. Børn under 15 år kan ikke retsforfølges og henvises i stedet til de sociale myndigheder, mens børn, der er mellem 15 og 18 år, retsforfølges ved de almindelige domstole. Sverige har almindelige domstole og forvaltningsdomstole. De arbejder parallelt. Forvaltningsdomstolene behandler klager over forvaltningsafgørelser.

Civilretlige sager og sager om forældremyndighed, bopæl og samvær behandles af de almindelige domstole. Der findes ingen særlige institutioner, der beskæftiger sig med børn i civile retssager i Sverige. De fleste familieretlige tvister henhører under de almindelige domstoles kompetence.

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Når et barn er mistænkt for en forbrydelse, bør forældrene eller en anden person, der er ansvarlig for omsorgen for barnet, hurtigst muligt underrettes om forbrydelsen og afhøringen af barnet. Forældrene skal være til stede under afhøringen. Hvis der er tale om en alvorlig forbrydelse, bør de sociale myndigheder også underrettes hurtigst muligt om forbrydelsen og være til stede under afhøringen. Efterforskningen og retssagen er tilpasset til unge mistænkte. Retssagen bør afsluttes inden for en rimelig frist. Der er også en generel regel om, at relevante afgørelser og indledning af procedurer skal finde sted uden unødige forsinkelser, når børn er involveret i sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær.

4. Specifikke mekanismer og procedurer til støtte af børn samt metoder til at sikre, at barnets stemme høres

Både børn og voksne kan være parter i retssager. Børn, der er ofre for kriminalitet, har således samme ret til at blive hørt og til at deltage i sagen som voksne. I sager, hvor barnets redegørelse for begivenhederne er af særlig betydning (hvilket er tilfældet, når barnet er offer), bør en sagkyndig i børnepsykologi eller forhørspsykologi være til stede under afhøringen eller vurdere værdien af barnets redegørelse. Vidner er ikke omfattet af retten til at blive hørt, uanset om vidnet er et barn eller en voksen. Vidner er ikke parter i retssagen og spiller ikke nogen rolle i straffesagen, bortset fra deres redegørelse for, hvad der er sket, hvis det er nødvendigt.

5. Tværfaglige arbejdsmetoder

Forskellige aktører, f.eks. politiet, anklagemyndigheden, sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, skal samarbejde. Når et barn er offer for vold, ligger hovedansvaret for samarbejdet hos de sociale myndigheder. De fleste kommuner har såkaldte høringsgrupper med repræsentanter for de sociale myndigheder, anklagemyndigheden, politiet, børnesundhedstjenester og børne- og ungdomspsykiatriske tjenester, der træffer afgørelse om koordineringen af indsatsen og planlægningen og beslutter, i hvilken rækkefølge de forskellige aktører skal reagere, når der er udarbejdet en rapport om en forbrydelse mod et barn. Hvis et barn er offer for en forbrydelse eller mistænkes for at have begået en forbrydelse, skal politiet og anklagemyndigheden altid samarbejde. Der indledes også et samarbejde med de sociale myndigheder og andre relevante aktører.

6. Foranstaltninger, der skal sikre, at barnets tarv kommer i første række

Ifølge svensk lov skal barnets tarv komme i første række ved almindelige domstole, hvilket betyder, at domstolen skal tage hensyn til det enkelte barns tarv. I sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær træffer domstolen afgørelse om barnets tarv. Der er imidlertid ikke noget generelt princip i svensk forvaltningsret, hvorefter myndighederne eller forvaltningsdomstolene skal tage hensyn til barnets tarv, eller at der skal lægges særlig vægt på barnets tarv. Forvaltningsretten adskiller sig derfor på dette punkt fra civilretten. Sektorspecifik lovgivning har imidlertid indført princippet om, at der i varierende grad skal tages hensyn til barnets tarv på visse specifikke forvaltningsretlige områder.

7. Overvågning og fuldbyrdelse af afgørelser i sager, der involverer børn

Børn under 15 år kan ikke gøres strafferetligt ansvarlige for de forbrydelser, de har begået. Det grundlæggende princip er, at unge lovovertrædere først skal henvises til de sociale myndigheder og ikke til kriminalforsorgen. Der anvendes særlige sanktioner, som kun gælder for unge lovovertrædere i alderen 15-21 år. Unge lovovertrædere i alderen 18-21 år idømmes ofte samme sanktioner som voksne. Hvis gerningsmanden begik forbrydelsen, inden vedkommende var fyldt 21 år, bør der tages særligt hensyn til hans eller hendes unge alder ved fastsættelsen af straffen. Bestemmelserne om fuldbyrdelse af domme afsagt af civile domstole er de samme for børn og voksne. Hvis en modpart ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til en dom eller afgørelse, kan parten anmode den svenske retshåndhævende myndighed om fuldbyrdelse af dommen eller afgørelsen. Forældreloven indeholder bestemmelser om fuldbyrdelse af domme eller afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær samt andre afgørelser i henhold til loven. Barnets tarv bør komme i første række ved fuldbyrdelsen af sådanne domme eller afgørelser.

8. Adgang til retsmidler

Der er generel ret, dvs. ikke udelukkende for mindreårige ofre, til at anmode om prøvelse af en afgørelse om ikke at rejse tiltale. Kun berørte parter kan dog fremsætte en sådan anmodning. Mindreårige ofre, såvel som voksne ofre, kan søge erstatning fra gerningsmanden. Inden for civilretten kan børn, eftersom de generelt ikke har partsevne, kun få adgang til klage-, appel- eller prøvelsesmekanismer via deres retlige repræsentant.

9. Generelle regler for adoption (af et barn eller en voksen)

Afgørelser om adoption træffes af domstolen. Ansøgning indgives af den person/de personer, der ønsker at adoptere. Domstolen undersøger, om adoption er hensigtsmæssigt. Der må kun gives tilladelse til adoption af et barn, hvis det konstateres, at adoptionen er til barnets fordel.

Børnevenlig retspleje i Sverige PDF(255 Kb)en

Sidste opdatering: 31/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.