Indholdet er leveret af
Grækenland
1. Barnets rets- og handleevne
I Grækenland er den kriminelle lavalder 15 år. Et barn, der er mellem 12 og 15 år, og som har begået en strafbar handling, har ret til at klage over en forvaltningsretlig afgørelse. Når barnet er fyldt 17 år, er det kun barnet, som har denne ret.
Minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, er 15 år i beskæftigelsessager, 18 år i asyl- og migrationssager og sager om forvaltningsretlige sanktioner og sundhed, 12 år i sager om ophævelse af adoption, 16 år i sager under den frivillige retspleje og 18 år i alle andre sager, medmindre barnet anerkendes som havende begrænset partsevne.
2. Adgang til tilpassede procedurer
I Grækenland er der ved alle domstole i første instans og alle appeldomstole en kriminaldommer for mindreårige, en undersøgelsesdommer for mindreårige og en offentlig anklager for mindreårige, som alle specialiserer sig i straffesager, der involverer mindreårige. Ungdomsdomstolen, der består af kriminaldommere for mindreårige, behandler sager om mindreårige lovovertrædere.
Desuden beskyttes mindreårige af instanser til beskyttelse af mindreårige, som er etableret ved alle domstole i første instans, og som består af dommere, anklagere, sociologer, lærere osv.
Der er særlige dommere i familieretlige sager ved alle førsteinstansdomstole og visse appeldomstole. Disse dommere specialiserer sig i familieret i den forstand, at de, når fungerer som dommere i civilretlige sager, kun behandler familieretlige sager. Disse opgaver tildeles for en periode på 2-4 år.
På det forvaltningsretlige område findes der ingen særlige bestemmelser eller institutioner for familieret og mindreårige.
3. Tværfaglige aspekter
De sociale myndigheder og familiedomstolene arbejder tæt sammen i alle faser. Der udarbejdes rapporter for dommere, og der afholdes møder med psykologer, således at sagen er klar, når dommeren skal behandle den. Om nødvendigt kan dommeren altid kræve, at barnet og/eller dennes forældre gøres til genstand for en særlig undersøgelse foretaget af en fagperson, hvor levevilkårene og de familiemæssige forhold undersøges grundigt.
4. Uddannelse af fagfolk
Den juridiske grunduddannelse omfatter ikke familieret særskilt i forhold til andre retsområder. Familieret udgør imidlertid en del af den efteruddannelse, der organiseres af instanser som f.eks. den nationale skole for dommere, justitsministeriet, advokatsammenslutninger, akademikere osv. Dommene og anklagere med speciale inden for dette område opfordres til at deltage i disse oplysningsaktiviteter.
Grænseoverskridende uddannelse sikres via de sædvanlige kanaler, dvs. EJTN, Det Europæiske Retsakademi eller andre instanser eller institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse af retsvæsenets aktører på europæisk plan.
5. Barnets tarv
Alle foranstaltninger, der skal træffes af offentlige instanser eller enheder samt domstole, skal overholde princippet om varetagelse af barnets tarv. I retten er det dommerens opgave at realisere dette princip i den enkelte sag.
6. Adgang til retsmidler
I lighed med voksne gives børn alle rettigheder og gøres bekendt med alle de procedurer, som de kan indgå i, når de er involveret i en straffesag eller civil sag. Navnlig i straffesager kan den offentlige anklager suspendere en straffesag efter at have hørt barnet, hvis dette kan forhindre, at der forårsages uoprettelig skade på barnets personlighed.
7. Familieliv
I henhold til græsk ret skal personer, der er interesseret i at adoptere et bestemt barn, indgive en ansøgning til domstolen i første instans i barnets retskreds for, at adoptionen kan bevilges på lovlig vis. De biologiske forældre skal over for en dommer give deres samtykke til, at deres barn adopteres af ansøgerne. Det barn, der skal adopteres, skal også give sit samtykke, hvis barnet er fyldt 12 år. Et vidne skal under retsmødet bevidne, at ansøgerne er i stand til at tage sig af og opdrage det pågældende barn, bl.a. i betragtning af deres uddannelse og deres økonomiske ressourcer. Det samme gælder internationale adoptioner. Denne procedure er beskrevet i artikel 1542 ff. i den græske civillov og i artikel 800 i den græske civile retsplejelov.
Der kan være tale om adoption af mindreårige og adoption af voksne. Adoption af voksne er usædvanligt og vedrører kun slægtninge op til fjerde grad (dvs. fætre/kusiner) (artikel 1579 i den græske civillov). Desuden kan gifte voksne kun adopteres med deres ægtefælles samtykke (artikel 1583 i den græske civillovbog).
Førsteinstansdomstolen i barnets retskreds er kompetent med hensyn til indenlandske og internationale adoptionssager (artikel 800 i den civile retsplejelov). Med særlig henblik på international adoption er der også etableret en central myndighed for internationale adoptioner, som hører under det græske arbejdsministeriums kompetence (artikel 19 i lov nr. 3868/2010).
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.