Mindreåriges rettigheder i retssager

1. Barnets rets- og handleevne

I Finland er den kriminelle lavalder 15 år.

På andre områder varierer minimumsalderen for, at en sagsøger kan indbringe en sag for retten, mellem 12 år (sundhedsmæssige spørgsmål, anbringelse i pleje), 15 år (beskæftigelse, asyl, migrationsspørgsmål, undervisning, forvaltningsretlige sanktioner) og 18 år (familiesager).

2. Adgang til tilpassede procedurer

Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til politifolk med uddannelse eller erfaring inden for området. Større politiafdelinger har enheder eller politifolk, der er specialiseret i efterforskning af forbrydelser mod børn. Generelt overlades efterforskning af forbrydelser mod børn i alle politiafdelinger til efterforskere, der har faglige kvalifikationer og særlig kompetence til at efterforske denne type forbrydelser.

Anklagemyndigheden har et system med særlige anklagere, som skal sikre ekspertise inden for et specialiseringsområde og opretholde og udvikle anklagernes faglige kvalifikationer. En gruppe af særlige anklagere er specialiseret i vold mod børn og kvinder. De uddanner andre anklagere inden for deres ekspertiseområde.

Efterforskninger, der er rettet mod børn, overlades så vidt muligt til medarbejdere med uddannelse eller erfaring inden for området.

Ombudsmanden for børn fremmer børns tarv og gennemførelsen af børns rettigheder generelt, men behandler ikke individuelle sager.

3. Særlige mekanismer og procedurer til støtte af børn

Siden begyndelsen af 2016 kan også videooptagelser af ofre på 15-17 år bruges som bevismateriale i retten i sager, hvor ofret har behov for særlig beskyttelse.

I henhold til strafferetsplejeloven skal den strafferetlige efterforskningsmyndighed om nødvendigt rette henvendelse til en læge eller anden sagkyndig for at finde ud af, om efterforskningsforanstaltninger kan rettes mod en person under 18 år.

Afhøringer af mindreårige ofre og vidner gennemføres som regel af politifolk med uddannelse eller erfaring inden for dette område. Afhøringen kan også gennemføres af en sundhedsprofessionel.

I forbindelse med universitetshospitaler i større byer findes der særlige ekspertisecentre, der er specialiseret i afhøring af mindreårige ofre. Politiet arbejder tæt sammen med disse centre.

4. Uddannelse af fagfolk

Justitsministeriet arrangerer løbende videreuddannelse af dommere, domstolspersonale og retshjælpspersonale i børnepsykologi, retspsykologi, ofres rettigheder, menneskerettigheder og særlige behov hos ofre, der er blevet seksuelt misbrugt. Anklagere kan også deltage i uddannelsen.

Anklagemyndigheden arrangerer kurser for anklagere, der beskæftiger sig med sager om seksuelt og fysisk misbrug af børn. Emnerne omfatter børns udvikling, børnepsykologi og gennemførelse af afhøringer af børn.

Uddannelse af politifolk omfatter uddannelse i børnepsykologi, kommunikationsfærdigheder og gennemførelse af afhøringer af børn. Fagfolk, der har gennemført rigspolitistyrelsens relevante uddannelse, modtager et særligt eksamensbevis som sagkyndige.

5. Adgang til retsmidler

Klager over en anklagers afgørelse om ikke at rejse tiltale kan indbringes for anklagemyndigheden, som har ret til at indlede en ny undersøgelse af de påståede forhold.

6. Familieliv

Den første fase i adoptionsprocessen er adoptionsrådgivning ydet af de kommunale socialforsorgscentre og Red Barnet Finland. Adoptionsrådgivningen er gratis for kunderne. Med henblik på indgivelse af ansøgninger om tilladelse til adoption og ansøgninger om bevilling af adoption skal adoptionsrådgiveren fremlægge en skriftlig rapport om adoptionsrådgivningen. Rapporten skal indeholde de nødvendige oplysninger om de berørte parter og deres forhold.

På grundlag af rapporten træffer adoptionsnævnet afgørelse om at give tilladelse til adoption. Adoption af et mindreårigt barn kræver en tilladelse fra adoptionsnævnet i såvel indenlandske som internationale adoptioner. Tilladelsen gælder i to år. Ansøgerne kan ansøge om forlængelse af tilladelsens gyldighed.

Der er kun én type adoption. Når adoptionen er bevilget, anses adoptivbarnet for at være adoptivforældrenes barn og ikke de forhenværende forældres barn.

Tilladelse til adoption er ikke nødvendig, hvis adoptivbarnet er den kommende adoptivforælders ægtefælles barn eller et barn, som den kommende adoptivforælder bevisligt på anden vis allerede har taget sig af og opdraget.

Som regel skal personer, der adopterer fra udlandet, ud over at modtage adoptionsrådgivning, altid ansøge om internationale adoptionstjenester. Sådanne tjenester leveres af Helsinkis sociale myndigheder, Red Barnet Finland og Interpedia.

Efter processen bevilges adoptionen ved en retsafgørelse.

Børnevenlig retspleje i Finland  PDF (534 Kb) en

Sidste opdatering: 04/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.