Mindreåriges rettigheder i retssager

1. Barnets rets- og handleevne

Ifølge de almindelige bestemmelser i civilloven har alle personer passiv retsevne. Personer under 18 år har begrænset aktiv retsevne. En domstol kan udvide den begrænsede aktive retsevne for børn, der er fyldt 15 år, hvis dette er i barnets tarv, og barnets udviklingsniveau tillader det. I Estland er minimumsalderen for, at en sagsøger selv kan indbringe en sag for retten, 15 år.

2. Adgang til tilpassede procedurer

For så vidt angår retssystemerne henvises til siden herom på e-Justice-portalen.

Sager om børn under den kriminelle lavalder (14 år), som har begået lovovertrædelser, behandles af ungdomsudvalg. Udvalgenes beslutninger prøves først af statsamtmanden, og efterfølgende appelsager i forvaltningsretlige sager behandles ved forvaltningsretlige domstole. Det er muligt at ansøge om en passende foranstaltning, hvis sagen har været under behandling af domstolen i ni måneder eller mere, og domstolen endnu ikke har truffet passende foranstaltninger baseret på en rimelig begrundelse. Hvis retsmødet udsættes med over tre måneder uden parternes samtykke, kan parterne også klage over afgørelsen. Der findes særlige regler om midlertidige foranstaltninger, som domstolen kan træffe afgørelse om for at beskytte barnet mod skade og sikre, at der træffes foranstaltninger, og loven giver mulighed for fritagelse for afhøring af børn med særlige behov.

3. Tværfaglige aspekter

Beskyttelse af børn tilrettelægges af republikkens regering, rådet for børnebeskyttelse, socialministeriet, socialforsikringsrådet, statsamtmænd og lokale offentlige myndigheder på grundlag af de funktioner, der er fastsat i loven om beskyttelse af børn.

4. Uddannelse af fagfolk

Uddannelsen af dommere tilrettelægges af rådet for juridisk uddannelse under højesteret i overensstemmelse med den estiske domstolslov. Det estiske advokatsamfund er medlem af det europæiske advokatsamfund og kommunikerer med andre medlemsstater om uddannelse herigennem.

5. Barnets tarv

Mange retsakter henviser til barnets tarv. Loven om beskyttelse af mindreårige (artikel 21) indeholder bestemmelser om forpligtelsen til først og fremmest at tage hensyn til barnets tarv.

6. Overvågning og fuldbyrdelse af afgørelser i sager, der involverer børn

Da børn ikke har aktiv retsevne, underrettes de ikke personligt om dommen og domstolens fuldbyrdelse heraf. Når dommen bliver eksigibel, kan barnets retlige repræsentant indgive en anmodning om fuldbyrdelse til fogeden. Videregivelse af oplysninger om fuldbyrdelsesproceduren til barnet antages at henhøre under den retlige repræsentants ansvar.

7. Adgang til retsmidler

I Estland repræsenteres børn, der er involveret i civile retssager, af deres retlige repræsentanter, som formodes at varetage deres interesser. Derfor kan barnets retlige repræsentanter i princippet indgive indlæg og indbringe klager for retten på vegne af deres barn uden barnets samtykke. Det kan imidlertid udledes af loven, at et barn også kan indgive en anmodning/klage til retten på egen hånd. Generelt forventes det, at pågældende barns retlige repræsentant straks tilslutter sig anmodningen/klagen. I familieretlige sager har et barn, der er fyldt 14 år, med tilstrækkelig indsigt i retssagen ret til at appellere retsafgørelser uden at være repræsenteret af sin retlige repræsentant.

8. Procedure for adoption, herunder international adoption

En person, som ønsker at adoptere, skal indgive en ansøgning om adoption til en regional myndighed. Hvis den regionale myndighed formoder, at betingelserne for adoption er opfyldt, skal den person, der ønsker at adoptere, indgive en ansøgning om adoption til domstolen. Adoptionsansøgningen indgives til domstolen i adoptivbarnets retskreds. Hvis adoptivforælderen eller barnet ikke har bopæl i Estland, kan en domstol ikke træffe afgørelse om adoption uden samtykke fra udvalget for internationale adoptioner under Estlands socialministerium. Et barn, der er fyldt ti år, må kun adopteres med barnets samtykke.

Børnevenlig retspleje i Estland   (469 Kb)