Mindreåriges rettigheder i retssager

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

1. Barnets rets- og handleevne

Børn i Kroatien har retsevne (evne til at have rettigheder og forpligtelser) og partsevne (evne til at være sagsøger eller sagsøgte). Børn kan kun opnå handleevne (evne til at indgå aftaler og skabe retsvirkninger, der normalt indtræder i en alder af 18 år) og partsevne, inden de fylder 18 år, hvis de bliver gift, bliver forældre, bliver myndiggjort (16 år) eller indgår ansættelseskontrakter (15 år).

2. Adgang til tilpassede procedurer

De relevante interessenter, der er involveret i straffesager med deltagelse af børn, er følgende:

  1. ombudsmanden for børn
  2. specialiserede politifolk i indenrigsministeriet, der er uddannet i at beskæftige sig med mindreårige ofre og gerningsmænd
  3. ungdomsdomstole i straffesager, der involverer børn
  4. ungdomsdommere, som er særlige dommere, der arbejder i ungdomsdomstolene
  5. en særlig statsadvokat for unge i statsadvokaturen
  6. advokater, der er specialiseret i børnesager, og som, når det er nødvendigt, beskikkes af ungdomsdommere med udgangspunkt i det kroatiske advokatkammers liste (som regel som forsvarsadvokater)
  7. socialrådgivere, som spiller en stor rolle i straffesager, der involverer børn
  8. specialiserede klinikker og hospitaler for børn
  9. mange specialiserede ngo'er, assistenter for ikke-juridiske sagkyndige (ved ungdomsdomstole og statsadvokaturen), frivillige osv.

Barnets eller den mindreåriges (under 23 år) deltagelse i retssager, hvor barnet er gerningsmanden til den strafbare handling, er reguleret i loven om ungdomsdomstole.

Civilretlige sager behandles af domstolene, og der findes ingen særlige domstole, som kun behandler civilretlige sager, der involverer børn. Byretterne er kompetente i første instans med hensyn til at afgøre sager om underholdspligt, tilstedeværelsen af ægteskab eller ej, omstødelse af ægteskab og skilsmisse, fastlæggelse eller anfægtelse af faderskab eller moderskab samt forældremyndighed.

Socialforsorgscentre er offentlige organer, der arbejder for at beskytte og støtte børn. De har mulighed for at påvirke retsafgørelser. Socialforsorgscentre har retlig status som part og kan også deltage som instanser, der bistår domstolen, eller som intervenienter i en retssag. Da disse centre spiller en væsentlig rolle i beskyttelsen af børn i retssager, har de forskellige muligheder for at fremme barnets tarv.

Ombudsmanden for børn er en uafhængig myndighed, der udelukkende er ansvarlig over for parlamentet, og som er oprettet med det ene formål at beskytte, overvåge og fremme børns rettigheder og interesser. I Kroatien er der ingen særlige domstole eller institutioner, der beskæftiger sig med børn/mindreårige i forvaltningsretlige sager. Forvaltningsdomstolene er retsinstanser med generel kompetence til at afgøre forvaltningsretlige tvister, herunder tvister vedrørende børn/mindreårige. Udover de generelle statslige myndigheder, som har det overordnede ansvar for beskyttelsen af børns rettigheder (social- og ungdomsministeriet, sundhedsministeriet, beskæftigelses- og pensionsministeriet og justitsministeriet), er der særlige kompetente myndigheder såsom ombudsmanden for børn

3. Retlige og politiske foranstaltninger med henblik på at undgå unødige forsinkelser i behandlingen af sager, der involverer børn

Alle kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med potentielle straffesager, der involverer børn eller mindreårige, skal handle hurtigt for at afslutte deres opgaver hurtigst muligt. I henhold til loven om ungdomsdomstole skal sager indledes – og relevante afgørelser, der er indbragt af domstolene, gennemføres – uden unødige forsinkelser i straffesager mod unge og unge voksne og i forbindelse med forbrydelser begået mod børn.

Af særlig presserende karakter er retssager mod ungdomskriminelle og procedurer forud for retssagen, såsom politiets og offentlige anklageres efterforskning og procedurer. Forsinkelser i håndhævelsen af sanktioner over for unge minimeres også ved domstolenes forpligtelse til at indlede sådanne procedurer uden unødige forsinkelser, efter at retsafgørelsen er blevet endelig, og der ikke er nogen retlige hindringer for fuldbyrdelsen heraf.

Procedurer, hvorved der træffes afgørelse om barnets personlige rettigheder, skal gennemføres hurtigst muligt, og det første retsmøde skal afholdes senest 15 dage efter, at proceduren er indledt. Afgørelser i procedurer vedrørende foreløbige retsmidler og fuldbyrdelse, om udøvelse af forældremyndighed og samvær med barnet samt om overgivelse af barnet skal afsiges inden for en frist på 30 dage fra datoen for indledningen af proceduren. Domstolen i anden instans træffer afgørelse inden for en frist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af klagen.

4. Særlige mekanismer og procedurer for støtte af børn og barnets tarv

I henhold til strafferetsplejeloven har et formodet offer, som er et barn/en mindreårig, ret til at blive hørt, til at vidne og til at deltage i straffesagen. Barnet/den mindreårige har ret til at underrette de relevante myndigheder om relevante kendsgerninger og forelægge bevismateriale i forbindelse med forbrydelsen og straffesagen samt udøve sin ret til retsmidler. I den forbindelse har den mindreårige ret til at stille spørgsmål til mistænkte, vidner og sagkyndige vidner under retsmøder og fremsætte sine bemærkninger og forklaringer vedrørende sit vidneudsagn.

I praksis anses vurderingen af barnets tarv for at være en vurdering for specialister, der er involveret i procedurerne for beskyttelse af børn, og de kan foreslå domstolen en foranstaltning til beskyttelse af barnet. Vurderingen af barnets tarv er baseret på faglige sagkyndiges principper og arbejdsmetoder (socialrådgivere, psykologer m.fl.). For at overholde den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder kan domstolen udpege en særlig repræsentant for barnet i tilfælde, hvor indehaveren af forældremyndigheden er udelukket fra at repræsentere barnet som følge af sin interessekonflikt med barnet. En sådan repræsentant er sædvanligvis en advokat med stor erfaring inden for sager, der involverer børn. Der kan udpeges særlige repræsentanter i visse retssager vedrørende familierettigheder, såsom forældremyndighed over børn i skilsmissesager og adoptionssager, samt sager, der vedrører beskyttelse af børns personlige rettigheder og interesser.

Beskyttelse af barnets tarv er et af de principper, der er nedfældet i forfatningen, hvor det blandt andet er anført, at forældrene har ansvaret for deres børns opvækst, trivsel og uddannelse og er ansvarlige for deres børns ret til en fuldstændig og harmonisk personlig udvikling. Staten skal tage særlige hensyn til forældreløse børn og mindreårige, som er blevet forsømt af deres forældre, og enhver har pligt til at beskytte børn og ret til at informere de relevante myndigheder om potentiel skade, der er forvoldt børn. Unge, mødre og handicappede har ret til særlig beskyttelse på arbejdspladsen. Alle bør have adgang til undervisning på lige vilkår. Obligatorisk skolegang er gratis i overensstemmelse med lovgivningen.

5. Overvågning af fuldbyrdelsen af afgørelser i sager, der involverer børn

Kroatien har vedtaget loven om fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt unge, som er dømt for forbrydelser og lovovertrædelser. Formålet med ovennævnte lov er at regulere følgende:

  • betingelser for fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt mindreårige lovovertrædere og unge voksne i straffesager, navnlig i forbindelse med rehabiliterende sanktioner, frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge og sikrende retsmidler, og
  • betingelser for fuldbyrdelse af sanktioner, der er pålagt mindreårige lovovertrædere i forbindelse med straffesager, navnlig i forbindelse med rehabiliterende sanktioner, frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge samt sikrende retsmidler.

Repræsentanter for det kompetente socialforsorgscenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at mindreårige lovovertrædere behandles korrekt. Socialforsorgscentret er også ansvarligt for at indkalde og instruere barnet i fuldbyrdelsen af eventuelle rehabiliterende sanktioner og give barnet al nødvendig information og støtte. Rehabiliterende sanktioner har til formål at yde beskyttelse, pleje, almen støtte eller specifik undervisning til dømte børn. De bør have en positiv indvirkning på lovovertrædernes uddannelse, udvikling og personlighed med henblik på at styrke den pågældende og give ham/hende mulighed for at afholde sig fra at begå nye lovovertrædelser.

Der anvendes følgende typer rehabiliterende sanktioner:

  • irettesættelse fra domstolen
  • særlige forpligtelser såsom: at give den forurettede en undskyldning eller erstatning eller afhjælpe den skade, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, i det omfang det er muligt for barnet, regelmæssig undervisning, uddannelse og arbejdskvalifikation, accept af et job og vedvarende varetagelse heraf, overvåget brug af den mindreårige lovovertræders indkomst, deltagelse i humanitære organisationers arbejde eller aktiviteter af offentlig eller miljømæssig betydning, afståelse fra at besøge bestemte steder, arrangementer eller samvær med visse enkeltpersoner, lægebehandling såsom afvænning fra narkotika eller andre former for afhængighed, rådgivning eller psykosocial behandling, faglige uddannelseskurser osv.

Frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge kan også pålægges som en sidste udvej og på særlige betingelser med hensyn til anvendelsen af en sådan foranstaltning, dens varighed, formål og indhold. Kun ældre mindreårige lovovertrædere (i alderen 16-18 år) kan idømmes frihedsberøvelse i en institution for kriminelle unge i tre år eller mere, når det på grund af lovovertrædelsens art og grovhed og et "højt skyldsniveau" (f.eks. hvor der har været en ekstrem vedholdenhed i forbindelse med forbrydelsen, eller hvor der har været særligt umenneskelige handlinger) ikke er berettiget med rehabiliterende sanktioner.

Børn, som ikke har partsevne, repræsenteres af deres retlige repræsentanter, og det pågældende barn modtager oplysninger om retsafgørelser og deres eksigibilitet via sin retlige repræsentant.

Domstolene kan anvende visse sikrende retsmidler under fuldbyrdelsesproceduren for at beskytte børn mod unødig skade efter en retssag henhørende under den frivillige retspleje. Sikrende retsmidler: tilhold eller kendelse om begrænset samvær med et barns forælder, bedsteforælder, bror eller søster (eller halvsøskende).

6. Adgang til retsmidler

a) Alle personer har ret til at anke en dom afsagt af den kompetente domstol som fastsat i de generelle regler og betingelser for retsmidler, der er fastsat i strafferetsplejeloven. Et mindreårigt offer kan, ud over en statsadvokat, en sagsøgt og en forsvarsadvokat, anke en dom afsagt af domstolen i første instans. Et mindreårigt offer kan som part i straffesagen klage over domstolens afgørelse om sagsomkostningerne og domstolens afgørelse om hans/hendes fordringer.

Enhver, der har ret til at anke en dom, kan indgive en klage til prøvelse af en dom om straf, en rehabiliterende sanktion over for en mindreårig eller en afgørelse, der suspenderer sagen, senest otte dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen. Forsvarsadvokaten, den offentlige anklager, ægtefællen, en slægtning i opstigende eller nedstigende linje, en adoptivforælder, en værge, bror, søster eller plejeforælder kan indgive en klage for den mindreårige, selv mod dennes vilje. En klage udsætter ikke fuldbyrdelsen af afgørelsen.

Domstolen i anden instans kan kun ændre afgørelsen fra domstolen i første instans ved at fastsætte en strengere sanktion over for en mindreårig, hvis der er nedlagt påstand herom i appelskriftet.

b) Børn, der er involveret i retssager, har ret til at indgive en klage eller en appel eller krav efter de almindelige regler i den civile retsplejelov og loven om civilretlige forpligtelser.

Da børn generelt ikke har partsevne, optræder deres forældre eller værger typisk som deres retlige repræsentanter på deres vegne. Barnets retlige repræsentant har ret til at træffe alle proceduremæssige foranstaltninger på barnets vegne, herunder indgive appeller. Appeller til prøvelse af domme afsagt af domstole i første instans kan indbringes af parterne. Appeller til prøvelse af afgørelser truffet i første instans suspenderer retsafgørelsers eksigibilitet. Der kan indgives appel til prøvelse af domme afsagt af domstolen i første instans på grundlag af følgende præmisser: væsentlig overtrædelse af civile retsplejeregler, uretmæssig eller ufuldstændig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder og fejlagtig anvendelse af den relevante lovgivning. Normalt er fristen for at appellere dommen afsagt af domstolen i første instans 15 dage regnet fra den dato, hvor en genpart af dommen blev forkyndt.

7. Adoption

Familieloven indeholder bestemmelser om adoption som en særlig form for familiepleje og beskyttelse af børn uden passende forældreomsorg, som giver adoptivforældrene forældremyndigheden. Adoptivforælderen skal være kroatisk statsborger (undtagelsesvis en udlænding, hvis det er af særlig interesse for barnet) og en person, der er fyldt 21 år, og som mindst er 18 år ældre end det adopterede barn. Et barn kan adopteres af gifte par og samlevende partnere i fællesskab, én ægtefælle/samlever, hvis den anden ægtefælle/samlever er forælderen eller adoptivforælderen, en ægtefælle/samlever med samtykke fra den anden ægtefælle/samlever, samt af en person, der ikke er gift. Adoption kan bevilges til børn under 18 år, og et barn kan adopteres, hvis han/hun opfylder de retlige krav til adoption, og hvis det er i overensstemmelse med barnets tarv. Et barn, der er fyldt 12 år, skal give skriftligt samtykke til adoption.

Adoptionsproceduren gennemføres af socialforsorgscenteret på det sted, hvor de personer, der har til hensigt at adoptere, har fast eller midlertidigt ophold. Adoption kan kun ske efter forudgående samtykke fra socialministeriet, hvis adoptivforælderen eller barnet er udenlandsk statsborger.

Børnevenlig retspleje i Kroatien  PDF (690 Kb) en

Sidste opdatering: 03/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.