Mediation

Portugal

Indholdet er leveret af
Portugal

Artikel 10 – oplysning om kompetente retter og myndigheder

Den kompetente ret for så vidt angår artikel 6, stk. 3, i direktivet om mægling er den ret, der har kompetence til at behandle sagens realitet (tribunal competente em razão da matéria), jf. artikel 14, stk. 2, i lov nr. 29/2013, som fastsætter de generelle principper for mægling i Portugal og reglerne for mægling på det civil- og handelsretlige område, for retsmæglere og offentlig mægling.

Artikel 64 og 65 i loven om borgerlig retspleje regulerer kompetencen til at behandle sagens realitet og fastsætter henholdsvis, at retterne har kompetence til at behandle de sager, som ikke er henlagt til en anden kategori af retter, og at lovgivningen om domstolenes ordning fastsætter, hvilke sager der på grund af tvistens genstand skal behandles af retter og underretter, der har kompetence på et specifikt område.

De love, der omhandler domstolenes ordning, er lov nr. 62 af 26. august i dens nuværende ordlyd samt ved lovdekret nr. 49/2014 af 27. marts i dens nuværende ordlyd.

Sidste opdatering: 05/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.