Underholdspligt

Letland

Indholdet er leveret af
Letland

Artikel 71, stk. 1, litra a) – retter, der behandler anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, og retter, der behandler klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger

De domstole, der i Letland har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1 i forordningen, er de almindelige domstole, dvs. distriktsdomstolene (eller byretterne).

De domstole, der i Letland har kompetence til at behandle appeller af afgørelser vedrørende anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, jf. artikel 32, stk. 2 i forordningen, er de regionale domstole ved den relevante distriktsdomstols, (eller byrets) mellemkomst.

Artikel 71, stk. 1, litra b) – appelprocedurer

En appelafgørelse i henhold til artikel 33 i forordningen kan anfægtes ved højesteret ved den relevante regionale domstols mellemkomst.

Kontaktoplysninger:

Supreme Court,

Brīvības bulvāris 36,

Riga, LV-1511

Letland

Tlf.: +371 670 203 50

Fax: +371 670 203 51

E-mail: at@at.gov.lv

Artikel 71, stk. 1, litra c) – procedure for fornyet prøvelse

Sagsøgte kan på grundlag af artikel 19 i forordningen anmode om en ny behandling af en sag i forbindelse med den fornyede prøvelse af en retsafgørelse ved at indgive en anmodning:

1)      om fornyet prøvelse af en distriktsdomstols (byrets) kendelse eller afgørelse – til den kompetente regionale domstol

2)      om fornyet prøvelse af en regional domstols kendelse eller afgørelse – til Højesterets kammer for civile sager

3)      om fornyet prøvelse af en kendelse eller afgørelse truffet af et af Højesterets kamre – til Højesterets senats afdeling for civile sager.

Der kan ikke indgives en anmodning, hvis den frist, inden for hvilken fuldbyrdelsesdokumentet vedrørende den omhandlede afgørelse kan fremlægges, er udløbet.

Ved behandlingen af en anmodning undersøger retten, om de omstændigheder, der er anført af sagsøgte, kan anses som tilstrækkelige til at berettige en prøvelse af retsafgørelsen, jf. artikel 19 i forordningen. Fastslår retten, at fornyet prøvelse er berettiget af de anførte grunde, ophæver den fuldstændig den anfægtede afgørelse og henviser sagen til fornyet prøvelse i førsteinstansretten. Fastslår retten, at de i anmodningen anførte grunde ikke berettiger en fornyet prøvelse af retsafgørelsen afvises anmodningen. Rettens afgørelse kan anfægtes.

Artikel 71, stk. 1, litra d) – centralmyndigheder

I Letland udføres centralmyndighedens opgaver af forvaltningsmyndigheden for garantifonden for underholdsbidrag:

Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija

Pulkveža Brieža ielā 15

Rīgā LV-1010

Letland

Tlf.: + 371 67 830 626

Fax: + 371 67 830 636

Е-mail: pasts@ugf.gov.lv

Artikel 71, stk. 1, litra e) – offentlige organer

I Letland udføres centralmyndighedernes opgaver i forordningens artikel 51 af forvaltningsmyndigheden for garantifonden for underholdsbidrag.

Artikel 71, stk. 1, litra f) – myndigheder med kompetence i sager om fuldbyrdelse

De myndigheder, der i Letland har kompetence til at behandle anmodninger vedrørende afslag på eller suspension af fuldbyrdelse af en retsafgørelse, jf. artikel 21 i forordningen, er den distriktsdomstol (eller den byret), inden for hvis jurisdiktion en udenlandsk domstols retsafgørelse skal fuldbyrdes.

Artikel 71, stk. 1, litra g) – sprog, der accepteres i forbindelse med oversættelser af dokumenter

Letland accepterer kun oversættelser af dokumenterne i forordningens artikel 20, 28 og 40 til landets sprog, lettisk.

Artikel 71, stk. 1, litra h) – sprog, som centralmyndigheder accepterer i forbindelse med kommunikation med andre centralmyndigheder

Letland accepterer kun de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 56 i forordningen (bilag VI og VII til forordningen) på det nationale sprog, dvs. lettisk.

Letland accepterer anmodninger om særlige foranstaltninger (bilag V til forordningen) på lettisk eller engelsk.

På forespørgsel accepterer den centrale myndighed andre henvendelser på lettisk eller engelsk.

Sidste opdatering: 05/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.