Småkrav

Polen

Indholdet er leveret af
Polen

SØGNING AF KOMPETENTE RETTER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Polen

Europæiske grænseoverskridende procedurer - Småkrav


*skal udfyldes

Artikel 25, stk. 1, litra a), kompetente retter

Distriktsretterne (sądy rejonowe) eller regionalretterne (sądy okręgowe).

I princippet er det distriktsretterne, der er kompetente (i første instans). Regionalretterne har imidlertid kompetence (i første instans) i sager, der efter deres karakter henhører under regionalretternes materielle kompetence uanset kravets størrelse. Det gælder f.eks. for beskyttelse af ophavsrettigheder.

Artikel 25, stk. 1, litra b), kommunikationsmidler

Processkrifter i papirform.

Artikel 25, stk. 1, litra c), myndigheder og organisationer, der yder praktisk bistand

Kundeservicekontorerne (Biura Obsługi Interesantów) ved distrikts- og regionalretterne.

Artikel 25, stk. 1, litra d), elektroniske forkyndelses- og kommunikationsmidler og midler til tilkendegivelse af accept

Elektronisk kommunikation er ikke tilladt.

Artikel 25, stk. 1, litra e), personer eller erhverv, der er forpligtede til at acceptere forkyndelse af dokumenter eller øvrig skriftlig kommunikation ved brug af elektroniske midler

En sådan forpligtelse eksisterer ikke.

Artikel 25, stk. 1, litra f), retsafgifter og betalingsmetoder

En fast afgift på 100 PLN opkræves i sager, der føres inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure. En tilsvarende afgift betales i appelsager.

Retsafgifter i civile sager kan indbetales på den kompetente rets bankkonto (kontooplysningerne kan fås direkte fra retten, fra rettens hjemmeside eller fra justitsministeriets hjemmeside), direkte på dommerkontoret eller i form af afgiftskuponer, der kan erhverves på samme kontor.

Artikel 25, stk. 1, litra g), appelprocedurer og kompetente retter i den forbindelse

Når betingelserne i forordningens artikel 7, stk. 2, er opfyldt, afsiger den kompetente ret sin afgørelse, og denne afgørelse kan indbringes af den berørte part for retten i anden instans (dvs. distriktsretternes domme kan appelleres til regionalretterne, og regionalretternes domme kan indbringes for appelretten). Appelskriftet indgives til den ret, der traf den anfægtede afgørelse inden to uger efter, at den blev forkyndt for appellanten. Hvis den berørte part ikke anmoder om at få dommen forkyndt inden en uge efter, at den blev afsagt (eller når dommen er afsagt på et lukket retsmøde, inden en uge efter, at dommen blev meddelt), begynder appelfristen af løbe, når fristen for at fremsætte en sådan anmodning udløber, jf. artikel 316, stk. 1, artikel 367, stk. 1, og artikel 367, stk. 2, sammenholdt med artikel 369 og 505 i den civile retsplejelov. Når der opstår en situation som den i forordningens artikel 7, stk. 3, omhandlede, afsiger retten en udeblivelsesdom. Sagsøgte kan rejse indsigelse mod dommen ved den ret, der afsagde den. Skulle den nye afgørelse gå ham imod, har han adgang til at appellere den efter de almindelige regler, jf. artikel 339, stk. 1, artikel 342 og 344, stk. 1, i den civile retsplejelov.

Artikel 25, stk. 1, litra h), prøvelse af domsproceduren og kompetente retter i den forbindelse

Begæringer om tilsidesættelse af en dom, jf. artikel 505 i den civile retsplejelov. Den ret, der traf afgørelsen, har kompetence til at behandle begæringen.

Artikel 25, stk. 1, litra i), accepterede sprog

Polsk.

Artikel 25, stk. 1, litra j), kompetente myndigheder med hensyn til fuldbyrdelse

Fogedretterne (komornicy) har kompetence til at fuldbyrde domme, der er afsagt inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure. Indsigelser mod fuldbyrdelsesskridt kan indgives til den kompetente distriktsret. Retsgrundlag: Artikel 767, stk. 1, i den civile retsplejelov.

En anmodning om at nægte fuldbyrdelse skal indgives til den regionalret, der har stedlig kompetence der, hvor debitor har bopæl eller kontor, eller hvis en sådan ikke findes, den regionalret, i hvis retskreds fuldbyrdelsen foretages eller skal foretages.

Den myndighed, der har til opgave at gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt i forordningens artikel 23, er den kompetente distriktsret. Retsgrundlag: Artikel 1153, stk. 1, og 2, i den civile retsplejelov (for så vidt angår fuldbyrdelse der finder sted i Polen på grundlag af en dom, der er afsagt inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure i en anden medlemsstat), eller artikel 820 i den civile retsplejelov (for så vidt angår fuldbyrdelse, der finder sted i Polen på grundlag af et eksekutionsfundament i form af en dom, der er afsagt af en polsk domstol inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure, og som er påført n fuldbyrdelsespåtegning).

Sidste opdatering: 04/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website