Småkrav

Artikel 25, stk. 1, litra a), kompetente retter

Krav fremsat i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure indgives enten til de lokale afdelinger af retterne i første instans (tribunal judiciaire), som er kompetente, hvis der er tale om et civilt krav (artikel L. 211-4-2 i lov om domstolenes opbygning, code de l'organisation judiciaire), eller til en handelsret (tribunal de commerce), som er kompetent, hvis kravet vedrører erhvervsdrivende, handelsselskaber eller finansselskaber (artikel L. 721-3-1 i handelsloven, code de commerce).

Når det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil‑ og handelsretlige område blot fastsættes, at de kompetente domstole er domstolene i en bestemt medlemsstat, er den stedligt kompetente ret den, der ligger i den retskreds, hvor den eller de sagsøgte har bopæl.

Artikel 25, stk. 1, litra b), kommunikationsmidler

Stævningen kan sendes til retten pr. post.

Parterne i en sag, der indledes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, kan kommunikere med domstolene pr. post.

Artikel 25, stk. 1, litra c), myndigheder og organisationer, der yder praktisk bistand

Sagens parter kan anmode følgende om oplysninger vedrørende udfyldelsen af formularerne i bilaget til forordningen, jf. artikel 11:

• justitskontorets personale ved domstole, retter i første instans og handelsretter, der har kompetence til at behandle krav, der fremsættes på grundlag af forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Det er navnlig det personale i justitskontoret, der er tilknyttet rettens velkomstafdeling (SAUJ), som giver de nødvendige oplysninger om sagen
• personalet i retscentrene (maisons de la justice et du droit) i hele landet
• de advokater, som parterne kan søge råd hos ved de gratis retshjælpscentre i departementerne (centres départementaux d'accès au droit).

Artikel 25, stk. 1, litra d), elektroniske forkyndelses- og kommunikationsmidler og midler til tilkendegivelse af accept

Det er ikke tilladt at forkynde dokumenter elektronisk. Der er derfor ingen tekniske midler til rådighed.

Kommunikationen med de franske domstole, der har kompetence til at behandle krav indgivet i henhold til forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, skal ske pr. post.

Artikel 25, stk. 1, litra e), personer eller erhverv, der er forpligtede til at acceptere forkyndelse af dokumenter eller øvrig skriftlig kommunikation ved brug af elektroniske midler

Ingen, hverken privatpersoner eller erhvervsdrivende, er forpligtet til at acceptere et dokument, der er forkyndt elektronisk, jf. artikel 13.

Artikel 25, stk. 1, litra f), retsafgifter og betalingsmetoder

• Hvis en sag indbringes for retten i første instans, er der ingen retsafgifter. Retten kan dog tilpligte den tabende part at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der er forbundet med afgørelsens fuldbyrdelse. Udgifterne til forkyndelse pr. anbefalet brev afholdes af retten. Alle udgifter til forkyndelse, der opstår i medfør af artikel 1387 i den civile retsplejelov, skal fremgå af et fuldbyrdelsesdokument, der er udfærdiget af retten, og skal betales til staten. Retten i første instans kan også dømme den tabende part til at betale de omkostninger, der ikke kan tilbagesøges, dvs. alle den vindende parts udgifter til repræsentation og bistand.
• Hvis sagen indbringes for handelsretten, afhænger retsafgifternes størrelse af, om der afholdes et retsmøde eller ej. Hvis der ikke afholdes et retsmøde, beløber retsafgifterne sig til ca. 12 EUR inkl. moms (omkostninger ved begæringer om andre kendelser end foreløbige kendelser omfatter ikke portoudgifter og fogedens honorar). Hvis der afholdes et retsmøde, ligger afgiften på ca. 60 EUR inkl. moms (ekskl. portoudgifter og fogedens honorar). Disse beløb er ekskl. alle yderligere omkostninger, der måtte påløbe som følge af proceduren.

Artikel 25, stk. 1, litra g), appelprocedurer og kompetente retter i den forbindelse

I fransk ret findes følgende appelmuligheder, jf. forordningens artikel 17:

• En appel (appel), når dommen er afsagt i første instans, dvs. når kravet er på over 5 000 EUR. Sagens parter kan iværksætte appel inden for en måned at regne fra den dag, hvor dommen blev meddelt (artikel 528 og 538 i den civile retsplejelov).
• En indsigelse (opposition) kan indgives af en skyldner, som hverken har fået forkyndt dommen personligt, jf. artikel 5, stk. 2, eller har svaret på de måder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3 ("udeblivelsesdom"). En sådan indsigelse indgives til den ret, der afsagde den anfægtede dom (artikel 571-578 i den civile retsplejelov).

Artikel 25, stk. 1, litra h), prøvelse af domsproceduren og kompetente retter i den forbindelse

Hvis afgørelsen er endelig, dvs. at den ikke (længere) kan appelleres, kan parterne indgive en appel vedrørende et retsspørgsmål (kassationsappel — pourvoi en cassation) ved kassationsdomstolen (Cour de cassation) (artikel 605 til 618-1 i den civile retsplejelov).

Såfremt der er udvist svigagtig adfærd under retssagen (fraude au jugement), kan parterne indgive en begæring om fornyet prøvelse af dommen (recours en révision) ved den ret, der har afsagt den anfægtede dom (artikel 593-603 i den civile retsplejelov).

Artikel 25, stk. 1, litra i), accepterede sprog

Følgende sprog accepteres, jf. artikel 21a, stk. 1: fransk, engelsk, tysk, italiensk og spansk.

Artikel 25, stk. 1, litra j), kompetente myndigheder med hensyn til fuldbyrdelse

De myndigheder, der er kompetente for så vidt angår fuldbyrdelsen af en retsafgørelse, er fogeder (huissiers de justice) og i tilfælde af løntilbageholdelse (saisie des rémunérations), som en fuldbyrdelsesdommer har givet tilladelse til, justitssekretæren (directeur du greffe) ved retten i første instans.

For så vidt angår gennemførelsen af artikel 23:

• I tilfælde af en udeblivelsesdom kan den ret, der modtager en indsigelse, inden den på ny behandler sagens realitet, ophæve den afsagte kendelse om foreløbig fuldbyrdelse, hvorved fuldbyrdelsen suspenderes (artikel 514-3 i den civile retsplejelov).
• Under alle omstændigheder kan fuldbyrdelsesdommeren (le juge de l'exécution) efter forkyndelsen af et betalingspåkrav (commandement) eller en udlægskendelse (acte de saisie) udsætte fuldbyrdelsen og give skyldneren henstand med betalingen (artikel 510 i den civile retsplejelov).