Europæisk betalingspåkrav

Slovakiet

Indholdet er leveret af
Slovakiet

Artikel 29(1)(a) - Kompetente retter

I henhold til afdeling 12 i loven om retspleje i civile tvistesager (Civilný sporový poriadok) (lov nr. 160/2015) er de kompetente retter distriktsdomstolene (okresné súdy) og byretten i Bratislava IV (Mestský súd Bratislava IV).

Artikel 29(1)(b) - Prøvelsesprocedure

I overensstemmelse med forordningens artikel 29, stk. 1, litra b), kan en ansøgning om et ekstraordinært retsmiddel i form af en begæring om fornyet prøvelse (žaloba o obnovu konania) i henhold til afdeling 398 i loven om retspleje i civile tvistesager indgives til den kompetente ret, der traf afgørelse i første instans, nemlig distriktsdomstolen (okresný súd) eller byretten (mestský súd).

Artikel 29(1)(c) - Kommunikationsmidler

I henhold til afdeling 125 i loven om retspleje i civile tvistesager kan en anmodning fremsendes skriftligt eller elektronisk. En anmodning fremsendt uden elektronisk autentifikation skal indgives på ny inden for 10 dage på papir eller i autentificeret elektronisk format, ellers tages den ikke i betragtning. Retten vil ikke anmode om fornyet indgivelse af en anmodning.

Artikel 29(1)(d) – Accepterede sprog

I forbindelse med anvendelsen af forordningens artikel 21, stk. 2, litra b), accepteres slovakisk.

Sidste opdatering: 09/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.