Europæisk betalingspåkrav

Rumænien

Indholdet er leveret af
Rumænien

FIND KOMPETENTE DOMSTOLE/MYNDIGHEDER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Rumænien

Europæiske grænseoverskridende procedurer - Europæisk betalingspåkrav


*skal udfyldes

Artikel 29(1)(a) - Kompetente retter

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

En begæring om udstedelse af et betalingspåkrav behandles af den ret, der har kompetence til at påkende sagens realitet i første instans: En begæring om fornyet prøvelse behandles af den ret, hvis afgørelse anfægtes, og retten beklædes af to dommere. Jf. artikel 1 og 2, stk. 1, litra i), i hastebekendtgørelse (OUG) nr. 119/2006 om visse foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af bestemte EU-forordninger med virkning fra datoen for Rumæniens tiltrædelse af EU, der blev godkendt ved lov nr. 191/2007 med senere ændringer og tilføjelser.

Den retsinstans, der er kompetent til at udstede betalingspåkrav, er den ret, der har kompetence til at påkende sagens realitet i første instans:

– judecătorie (der træffer afgørelse i første instans vedrørende krav, der kan opgøres i penge, for så vidt angår beløb op til 200 000 RON)

eller

- byretten (der træffer afgørelse i første instans vedrørende alle krav, for så vidt som kompetencen ikke ved lov er henlagt til andre retsinstanser, dvs. inklusiv pengekrav, der overstiger 200 000 RON), jf. artikel 94, stk. 1, litra k), og artikel 95, litra l, i den nye civilproceslov (hvad betalingspåkrav angår henvises til artikel 1.016 i den nye civilproceslov, hvoraf det fremgår, at kreditor kan fremsætte en begæring om et betalingspåkrav for den ret, der har kompetence til at påkende sagens realitet i første instans).

Artikel 29(1)(b) - Prøvelsesprocedure

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

- Den almindelige procedure:

- Endelige afgørelser kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål (ordinær appel), når påkravet ikke er blevet forkyndt forskriftsmæssigt, og appellanten ikke har deltaget i retsmødet. Annullationssøgsmålet skal indbringes senest 15 dage efter afgørelsens meddelelse og senest et år efter, at dommen har opnået retskraft. Anbringender til støtte for søgsmålet skal ligeledes indgives inden 15 dage, i modsat fald bortfalder det, jf. artikel 503, stk. 1, og artikel 506 i den nye civilproceslov.

- Efterprøvelse (ekstraordinær appel) af en afgørelse, der berører sagens realitet eller ej, kan begæres, hvis parten eksempelvis har været forhindret i at møde op i retten og ikke har kunnet underrette retten herom af årsager, der ikke kan lægges ham til last. I så fald omfattes spørgsmål vedrørende sagens formalitet også af efterprøvelsen. Efterprøvelsesfristen er på 15 dage, og den begynder at løbe på det tidspunkt, hvor forhindringen ophører, jf. artikel 509, stk. 1, punkt 9, artikel 509, stk. 2, og artikel 511, stk. 2, i den nye civilproceslov

- Den part, hvis frist er udløbet, kan indrømmes en ny frist, hvis parten kan godtgøre, at forsinkelsen skyldes behørigt begrundede årsager. Den pågældende part udfærdiger processkriftet senest 15 dage efter forhindringens ophør, samtidig med at han begærer fristen udsat. Såfremt appeladgangen udnyttes, er fristen identisk med den, der er fastsat for at anlægge et søgsmål. En begæring om udsættelse af fristen behandles af den retsinstans, der har kompetence til at tage stilling til en begæring vedrørende manglende udøvelse af en rettighed inden for fristen, jf. artikel 186 i den nye civilproceslov.

Den særlige procedure ved betalingspåkrav:

– I den nye civilproceslov er der fastsat regler (artikel 1.014 – 1.025) om en særlig procedure for betalingspåkrav.

– Debitor kan begære et betalingspåkrav annulleret inden for en frist af 10 dage efter datoen for dettes meddelelse eller forkyndelse, jf. artikel 1.024, stk. 1, i den nye civilproceslov.

– Kreditor kan begære de retsafgørelser, der er omhandlet i artikel 1.021, stk. 1 og 2[1], i den nye civilproceslov, og det i artikel 1.022, stk. 2[2], omhandlede betalingspåkrav annulleret inden for en frist af 10 dage, jf. artikel 1.024, stk. 2, i den nye civilproceslov.

– Annullationssøgsmålet behandles af den retsinstans, der har udstedt betalingspåkravet, og retten beklædes af to dommere, jf. artikel 1.024, stk. 4, i den nye civilproceslov.

– Hvis den relevante ret tager annullationspåstanden helt eller delvis til følge, annullerer den påkravet fuldt ud eller delvist, idet den træffer en endelig afgørelse. Hvis den relevante ret tager annullationspåstanden til følge, træffer den en endelig afgørelse, hvorved den udsteder betalingspåkravet. En afgørelse om ikke at give sagsøger medhold i annullationspåstanden er endelig, jf. artikel 1.024, stk. 6, 1. del, og artikel 1.024, stk. 7 og 8, i den nye civilproceslov.

– Den berørte part kan gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen af betalingspåkravet efter de almindelige regler. I forbindelse med en sådan indsigelse er det kun processuelle fejl, der kan gøres gældende, og den omstændighed, at fordringen er blevet opfyldt efter det tidspunkt, hvor betalingspåkravet blev endeligt, jf. artikel 1.025, stk. 2, i den nye civilproceslov.


[1] Artikel 1.021 Indsigelse mod fordringen:

1) Hvis debitor bestrider fordringen, efterprøver retten på grundlag af sagens akter og de afgivne forklaringer, om indsigelsen er berettiget. Hvis retten kan tiltræde debitors anbringender, afslår den kreditors begæring.

2) Hvis debitors anbringender vedrørende sagens realitet medfører, at der skal fremlægges andre beviser end dem, der er nævnt i stk. 1, og disse beviser kan tages i betragtning efter de almindelige regler, meddeler den afslag på kreditors begæring om udstedelse af et betalingspåkrav.

3) I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan kreditor indbringe et søgsmål for retten efter de almindelige regler.

[2] Jf. artikel 1 022, stk. 2, i den nye civilproceslov: "Hvis retten på grundlag af beviserne i sagen konstaterer, at kun en del af kreditors krav er berettiget, udsteder den et betalingspåkrav for så vidt angår denne del og fastsætter en betalingsfrist. I så tilfælde kan kreditor indbringe et søgsmål for retten efter de almindelige regler med påstand om, at debitor tilpligtes at betale restfordringen."

Artikel 29(1)(c) - Kommunikationsmidler

- Den almindelige procedure

– Stævningen og de øvrige processkrifter forkyndes efter reglerne i artikel 153-173 i den nye civilproceslov {eksempler på forkyndelsesmåder:

– Forkyndelsen af stævningen og af de øvrige processkrifter foretages uden videre af den til retten knyttede stævningsmand, af en anden af rettens embedsmænd, eller af embedsmænd eller ansatte i en anden ret, under hvis retskreds stævningens adressat henhører, jf. artikel 154, stk. 1, i den nye civilproceslov.

– Hvis forkyndelsen ikke kan finde sted som ovenfor anført, foretages den ved anbefalet og forseglet brev med angivelse af indholdet og modtagelsesbevis, som forsynes med en bekræftelse af modtagelsen/en rapport og den ved lov fastsatte meddelelse, jf. artikel 154, stk. 4, i den nye civilproceslov.

– Den berørte part kan efter egen regning anmode om, at processkrifterne bliver overgivet direkte af en af rettens embedsmænd, der bliver forpligtet til at opfylde de ved lov fastsatte processuelle formaliteter, eller ved eksprespost, jf. artikel 154, stk. 5, i den nye civilproceslov.

– Stævningen og de øvrige processkrifter kan udleveres af rettens justitskontor eller forkyndes pr. fax, pr. e-mail eller ved et hvilket som helst andet egnet middel, som også kan anvendes ved bekræftelsen af modtagelsen, hvis den berørte part har afgivet de fornødne oplysninger til retten. Forkyndte processkrifter ledsages af rettens avancerede elektroniske signatur, som erstatter rettens stempel og justitssekretærens underskrift som obligatoriske henvisninger til stævningen. Hver ret har kun én avanceret elektronisk signatur til stævninger og processkrifter[artikel 154, stk. 6, i den nye civilproceslov]}.

Den særlige procedure ved betalingspåkrav:

– Påkravet overgives til den tilstedeværende part eller forkyndes uden ugrundet ophold for hver part, jf. artikel 1.022, stk. 5, i den nye civilproceslov.

Artikel 29(1)(d) – Accepterede sprog

Rumænsk er det sprog, der skal benyttes ved udfyldelsen af formularerne.

Sidste opdatering: 14/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.