Gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

SØGNING AF KOMPETENTE RETTER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Estland

Europæiske procedurer på tværs af grænserne — Europæiske beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål


*skal udfyldes

Artikel 17 - Oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden

Beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål kan anordnes i medfør af artikel 1055, stk. 1, i lov om forpligtelser (võlaõigusseadus), der bestemmer, at såfremt der permanent forvoldes skade, eller der foreligger en fare for en sådan skade, kan offeret eller den person, der er i fare, kræve, at den adfærd, som ligger til grund for skaden, bringes til ophør, eller at den fare, som udspringer af en sådan adfærd, undgås. I tilfælde af personskade, sundhedsskade, krænkelse af privatlivets fred eller skade på andre individuelle rettigheder kan der bl.a. fremsættes en anmodning om, at skadevolderen får forbud mod at komme for tæt på en anden person (beskyttelsesafgørelse), at der fastsættes regler for benyttelse af boligen eller for kommunikation med den forurettede, eller om, at der træffes tilsvarende foranstaltninger. De regler, der gælder for proceduren ved anordning af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, er fastsat i artikel 475, stk. 1, nr. 7, i den civile retsplejelov (tsiviilkohtumenetluse seadustik), hvorefter iværksættelse af en beskyttelsesforanstaltning og andre lignende foranstaltninger til beskyttelse af individuelle rettigheder henhører under de i kapitel 55 og artikel 544-549 omhandlede ikke-kontradiktoriske sager, idet den nærmere fremgangsmåde i så henseende er beskrevet heri. Beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål kan ligeledes anordnes som en forebyggende foranstaltning inden for rammerne af en retssag eller som et foreløbigt retsmiddel inden for rammerne af en ikke-kontradiktorisk sag, jf. artikel 378, stk. 1, nr. 3, artikel 546 og artikel 551, stk. 1, i den civile retsplejelov.

I medfør af artikel 1055, stk. 1, i lov om forpligtelser kan der fremsættes en anmodning om, at skadevolderen får forbud mod at komme for tæt på en anden person (beskyttelsesafgørelse), at der fastsættes regler for benyttelse af boligen eller for kommunikation med den forurettede, eller om, at der træffes tilsvarende foranstaltninger. De foranstaltninger, der kan træffes med henblik på beskyttelse af individuelle rettigheder, er følgelig ikke udtømmende opregnet i loven, og det er muligt at anmode om, at der træffes en passende og nødvendig foranstaltning set i lyset af sagens konkrete omstændigheder. Såfremt den, der er udsat for fare, og den, der forårsager faren, bor (eller arbejder) i nærheden af hinanden, er det ifølge den gennemgang af retspraksis vedrørende beskyttelsesafgørelser, som Riigikohus (øverste domstol) foretog i 2008, hensigtsmæssigt at regulere vilkårene for deres kommunikation, og forbuddene (beskyttelsesforanstaltningen) kan først og fremmest bestå i en opregning af forbudte handlinger. Det er ikke en forudsætning for at anordne beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, at en retsstridig handling er blevet begået mod den person, der er udsat for fare. Det er tilstrækkeligt, at sagsøgtes tidligere adfærd giver anledning til frygt for, at den pågældende vil forvolde offeret personskade, sundhedsskade eller krænkelse af privatlivets fred eller andre individuelle rettigheder.

Statistikker over den gennemsnitlige varighed af sådanne foranstaltninger foreligger ikke. I Estland er det muligt på nationalt plan at træffe foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred eller andre personlige rettigheder i henhold til artikel 1055 i lov om forpligtelser, der maksimalt gælder i tre år. En gennemgang af retspraksis vedrørende beskyttelsesafgørelser, som Riigikohus foretog i 2008, viser, at domstolene i almindelighed træffer beskyttelsesafgørelser, der gælder for en periode på tre år.

Forordning nr. 606/2013 vedrører beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål. Den finder ikke anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der henhører under anvendelsesområdet for forordning nr. 2201/2003.

En person, der er udsat for fare, eller som forvoldes skade, kan anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning inden for rammerne af en særskilt sag, eller samtidig med at vedkommende fremsætter en anden anmodning. For at få truffet en beskyttelsesforanstaltning skal den person, der er udsat for fare, indgive en begæring i overensstemmelse med de almindelige kompetenceregler til en maakohus (ret i første instans) på det aktuelle eller sidste kendte opholdssted for den person, der forårsager fare. Retten behandler begæringen inden for rammerne af en ikke-kontradiktorisk procedure. Før iværksættelse af en beskyttelsesforanstaltning hører retten såvel den person, mod hvem foranstaltningen begæres, som den person, der ønsker den iværksat. Om nødvendigt konsulterer retten ligeledes de pårørende eller repræsentanter for kommunen eller politiet på det sted, hvor de bor.

Den begæring, der indgives til retten, skal være affattet på estisk og opfylde kravene i artikel 338-363 i den civile retsplejelov. I henhold til artikel 338 i den civile retsplejelov skal ethvert processkrift, der forelægges retten af en part, angive:

  1. navn og adresse på parterne i sagen og deres eventuelle repræsentanter samt deres kontaktoplysninger
  2. navnet på retten
  3. sagens realitet
  4. det civile sagsnummer i den sag, der behandles
  5. partens påstand
  6. de omstændigheder, som påstanden begrundes med
  7. listen over bilag til processkriftet
  8. partens eller dennes repræsentants underskrift eller, i tilfælde af et elektronisk dokument, digital signatur eller en anden identifikationsform i overensstemmelse med artikel 336 i den civile retsplejelov.

Når der er tale om en fysisk person, skal processkriftet ligeledes indeholde vedkommendes personnummer eller i mangel heraf fødselsdato.

Hvis en af sagens parter ikke kender den anden parts adresse eller andre kontaktoplysninger, skal det i processkriftet angives, hvad førstnævnte part har iværksat for at indhente disse oplysninger.

Enhver begæring, der indgives til retten, skal være maskinskrevet. Hvis det er muligt, skal der også medfølge en elektronisk kopi af de processkrifter, der indgives til retten. Rettergangsfuldmægtige, notarer, fogeder, kuratorer, nationale og lokale myndigheder samt juridiske personer indgiver dokumenterne til retten i elektronisk form, medmindre der er god grund til at gøre det på anden vis. I en bekendtgørelse fra den kompetente minister på området er der fastsat nærmere regler for fremsendelse af elektroniske dokumenter til retten, ligesom den indeholder regler for dokumenternes format og en opregning af de dokumenter, der skal indsendes via portalen. Sagens parter skal til retten sammen med de skriftlige dokumenter og tilhørende bilag indgive det nødvendige antal kopier til de øvrige parter, medmindre dokumenterne skal forelægges i elektronisk form.

Ved indgivelse af en begæring eller iværksættelse af en appel i ikke-kontradiktoriske sager skal der betales et gebyr på 50 EUR. Ved indgivelse af en begæring om foreløbige forholdsregler skal der betales et gebyr på 50 EUR.

Efter estisk lovgivning er det ikke et krav, at parterne i en sag om anordning af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål lader sig repræsentere i retten.

Den person, der skal rette sig efter beskyttelsesafgørelsen eller andre foranstaltninger til beskyttelse af individuelle rettigheder, kan skriftligt appellere afgørelsen eller en ændring heraf. Appellen af den afgørelse, hvorved retten giver afslag på en anmodning om en beskyttelsesafgørelse eller andre foranstaltninger til beskyttelse af individuelle rettigheder, eller hvorved den annullerer eller ændrer en sådan afgørelse eller foranstaltning, kan iværksættes af den person, som har anmodet om foranstaltningen, eller i hvis interesse foranstaltningen er truffet. Appellen indgives skriftligt til en appeldomstol (ringkonnakohus) via den ret i første instans (maakohus), hvis afgørelse anfægtes. Appelfristen er på 15 dage regnet fra den dato, hvor afgørelsen blev forkyndt. Der kan ikke længere iværksættes en appel fem måneder efter, at en afgørelse blev truffet inden for rammerne af en retssag eller en ikke-kontradiktorisk procedure, medmindre andet er fastsat ved lov. Såfremt de faktiske omstændigheder ændrer sig, kan retten annullere eller ændre beskyttelsesafgørelsen eller en anden foranstaltning til beskyttelse af personlige rettigheder. Retten hører parterne før en annullation eller en ændring. Afgørelsen om at anordne beskyttelsesforanstaltninger eller andre foranstaltninger til beskyttelse af individuelle rettigheder forkyndes for sagens parter.

Afgørelsen om anordning af beskyttelsesforanstaltninger kan fuldbyrdes, så snart den er blevet forkyndt for den person, der giver anledning til fare.

Fuldbyrdelsen af afgørelsen om beskyttelsesforanstaltninger foretages af en foged. Som hovedregel får fogeden underretning om, at en beskyttelsesforanstaltning ikke er blevet overholdt, af den person, der er udsat for fare. Hvis en beskyttelsesforanstaltning anordnes, inden der er truffet afgørelse om samkvemsret, kan retten træffe afgørelse herom under hensyntagen til beskyttelsesforanstaltningen.

Artikel 18, litra a)(i) - de myndigheder, der er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger og til at udstede attester i overensstemmelse med artikel 5

I Estland er det domstolene, der er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger. Den regionsret, der har anordnet beskyttelsesforanstaltningen, har kompetence til at udstede de hertil knyttede attester i overensstemmelse med artikel 5. Man skal indgive en anmodning til regionsretten for at få udstedt en attest. Domstolenes kontaktoplysninger er tilgængelige på deres websted.

Artikel 18, litra a)(ii) - de myndigheder, over for hvilke en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat, skal påberåbes, og/eller som er kompetente til at fuldbyrde en sådan foranstaltning

For at påberåbe sig en beskyttelsesforanstaltning, som er truffet i en anden medlemsstat, skal der rettes henvendelse til en foged i den retskreds, hvor skyldneren bor eller opholder sig, eller i den retskreds, hvor skyldneren har aktiver. Fogeden indleder fuldbyrdelsesproceduren efter anmodning fra den person, der er udsat for fare, og på grundlag af et eksekutionsfundament. En liste med kontaktoplysninger på fogeder findes på webstedet for kammeret for fogeder og kuratorer.

Artikel 18, litra a)(iii) - de myndigheder, der er kompetente til at foretage justeringen af beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1

Om nødvendigt justerer den foged, der har kompetence til at gennemføre fuldbyrdelsesproceduren i relation til en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat, den pågældende foranstaltning. En foged i den retskreds, hvor skyldneren bor eller opholder sig, eller i den retskreds, hvor skyldneren har aktiver, har kompetence til at gennemføre fuldbyrdelsesproceduren i relation til en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat. En liste med kontaktoplysninger på fogeder findes på webstedet for kammeret for fogeder og kuratorer.

Artikel 18, litra a)(iv) - de retter, som anmodningen om nægtelse af anerkendelse, og i påkommende tilfælde fuldbyrdelse, skal indgives til i overensstemmelse med artikel 13

Anmodningen om nægtelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat, skal indgives på debitors bopæl, eller til den regionsret, i hvis retskreds fuldbyrdelsen ønskes gennemført. Domstolenes kontaktoplysninger er tilgængelige på deres websted.

Artikel 18, litra b) - hvilket eller hvilke sprog der accepteres ved oversættelse, jf. artikel 16, stk. 1

Estisk og engelsk

Sidste opdatering: 17/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website