Gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

SØGNING AF KOMPETENTE RETTER

Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.

Østrig

Europæiske procedurer på tværs af grænserne — Europæiske beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål


*skal udfyldes

Artikel 17 - Oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden

De beskyttelsesforanstaltninger, der gennemfører forordningen i østrigsk ret, er foreløbige kendelser med henblik på beskyttelse mod vold i hjemmet (artikel 382b i den østrigske lov om fuldbyrdelsesprocedurer (Exekutionsordnung)), beskyttelse mod vold i almindelighed (artikel 382e i den østrigske lov om fuldbyrdelsesprocedurer) og beskyttelse mod indgreb i privatlivet (artikel 382f i den østrigske lov om fuldbyrdelsesprocedurer). De relevante bestemmelser er følgende:

"Beskyttelse mod vold i hjemmet

Artikel 382b 1) Enhver person, som udsætter en nærtstående for legemsangreb, en trussel om et sådant eller en adfærd, der i væsentlig grad er til skade for den mentale sundhed, således at det ikke kan forlanges af den nærtstående, at bofællesskabet skal opretholdes, skal af retten på begæring af den nærtstående:












1.

pålægges at forlade boligen og området omkring denne og

2.

pålægges ikke at vende tilbage til boligen og dennes umiddelbare omgivelser,

såfremt den pågældende bolig tjener til at opfylde sagsøgerens boligbehov.

2) Hvis der er tale om en foreløbig kendelse i henhold til stk. 1, er det ikke nødvendigt at fastsætte en klagefrist (artikel 391, stk. 2), hvis kendelsen gælder en periode på højst seks måneder.

3) Behandlingen af sagens realitet, som omhandlet i artikel 391, stk. 2, kan vedrøre skilsmisse, opløsning eller omstødelse af ægteskab, deling af formue og fælles opsparing mellem ægtefæller eller spørgsmålet om, hvem der skal have brugsret over en fælles bolig.

Beskyttelse mod vold generelt

Artikel 382e 1) Enhver person, som udsætter en person for legemsangreb, en trussel om et sådant eller en adfærd, der i væsentlig grad er til skade for den mentale sundhed, således at ethvert senere møde med den pågældende person ikke kan forlanges, skal af retten på begæring af denne person:












1.

forbydes at opholde sig på bestemte steder og

2.

undgå ethvert møde eller enhver kontakt med sagsøgeren,

dog på den betingelse, at foranstaltningen ikke strider mod sagsøgtes væsentlige interesser.

2) Hvis der er tale om en foreløbig kendelse i henhold til stk. 1, er det ikke nødvendigt at fastsætte en klagefrist (artikel 391, stk. 2), hvis kendelsen gælder en periode på højst et år. Det samme gælder ved forlængelse af den foreløbige kendelse som følge af, at sagsøgte har overtrådt forbud heri.

3) Hvis en foreløbig kendelse i henhold til stk. 1 afsiges sammen med en foreløbig kendelse i henhold til artikel 382, stk. 1, finder artikel 382b, stk. 3, og artikel 382c, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

4) Retten kan overlade fuldbyrdelsen af foreløbige kendelser i henhold til stk. 1 til de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerheden. Artikel 382d, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Foreløbige kendelser i henhold til stk. 1 skal i øvrigt fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i del 1, afsnit 3.

Beskyttelse mod indgreb i privatlivet

Artikel 382g 1) Retten til fravær af indgreb i privatlivet kan bl.a. sikres ved følgende foranstaltninger:












1.

forbud mod personlige henvendelser til og forfølgelse af den truede part

2.

forbud mod skriftlig, telefonisk eller anden kontakt

3.

forbud mod at opholde sig på bestemte steder

4.

forbud mod videregivelse og formidling af personoplysninger om og fotografier af den truede part

5.

forbud mod at afgive bestilling på varer eller tjenesteydelser fra en tredjepart ved anvendelse af personoplysninger om den truede part

6.

forbud mod at anmode en tredjepart om at henvende sig til den truede part.

2) Hvis der er tale om en foreløbig kendelse i henhold til stk. 1, nr. 1-6, er det ikke nødvendigt at fastsætte en klagefrist (artikel 391, stk. 2), hvis kendelsen gælder en periode på højst et år. Det samme gælder ved forlængelse af den foreløbige kendelse som følge af, at sagsøgte har overtrådt forbud heri.

3) Retten kan overlade fuldbyrdelsen af foreløbige kendelser i henhold til stk. 1, nr. 1-3, til de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerheden. Artikel 382d, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Foreløbige kendelser i henhold til stk. 1 skal i øvrigt fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i del 1, afsnit 3."

Artikel 18, litra a)(i) - de myndigheder, der er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger og til at udstede attester i overensstemmelse med artikel 5

Beskyttelsesforanstaltninger træffes af distriktsdomstolene (Bezirksgerichte). I sjældne tilfælde kan en regional domstol (Landesgericht) også træffe afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i første instans, hvis hovedsagen behandles ved denne ret. I forbindelse med en appelsag kan beskyttelsesforanstaltninger også træffes af de regionale domstole, men også af højere regionale retter (Oberlandesgerichte) eller højesteret (Oberster Gerichtshof) i deres egenskab af appeldomstole.

Distriktsdomstolene udsteder også attester vedrørende de beskyttelsesforanstaltninger, de har truffet afgørelse om. Hvis en regional domstol, en højere regional domstol eller højesteret har truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, tilkommer det den pågældende ret at udstede den dertil knyttede attest. Det tilkommer derfor altid den udstedende ret (Titelgericht – den domstol, der er har truffet afgørelse om foranstaltningen) at udstede den pågældende attest.

Artikel 18, litra a)(ii) - de myndigheder, over for hvilke en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat, skal påberåbes, og/eller som er kompetente til at fuldbyrde en sådan foranstaltning

Distriktsdomstolene. I henhold til artikel 86b, stk. 1, i loven om fuldbyrdelsesprocedurer er den ret, der, i Østrig, har kompetence til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet afgørelse om i udlandet, eller træffe afgørelse om en begæring om fuldbyrdelse af en sådan foranstaltning, distriktsdomstolen i den beskyttede persons almindelige værneting (hvilket afgøres af den pågældendes bopæl). Hvis værnetinget er beliggende i udlandet, har distriktsdomstolen i Wien (Bezirksgericht Innere Stadt Wien) kompetence.

Artikel 18, litra a)(iii) - de myndigheder, der er kompetente til at foretage justeringen af beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1

Distriktsdomstolene har også beføjelse til at tilpasse udenlandske beskyttelsesforanstaltninger. I denne henseende afgøres den stedlige kompetence også af den beskyttede persons almindelige værneting (bopæl). Hvis den beskyttede person har bopæl i udlandet, er Bezirksgericht Innere Stadt Wien kompetent (artikel 86b, stk. 1, i loven om fuldbyrdelsesprocedurer).

Artikel 18, litra a)(iv) - de retter, som anmodningen om nægtelse af anerkendelse, og i påkommende tilfælde fuldbyrdelse, skal indgives til i overensstemmelse med artikel 13

Den distriktsdomstol, der har truffet afgørelse om fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen eller givet tilladelse til fuldbyrdelse heraf, har i henhold til artikel 86b, stk. 2, i loven om fuldbyrdelsesprocedurer kompetence til at behandle begæringer, der ikke er tidsbegrænsede, om afslag på anerkendelse eller fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning truffet i udlandet.

Artikel 18, litra b) - hvilket eller hvilke sprog der accepteres ved oversættelse, jf. artikel 16, stk. 1

Kun tysk accepteres.

Sidste opdatering: 05/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website