SØGNING AF KOMPETENTE RETTER
Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.
Artikel 65, stk. 3 – Oplysninger om, hvordan retsvirkningerne af de afgørelser, hvortil der henvises i forordningens artikel 65, stk. 2, fastlægges i overensstemmelse med national lovgivning.
1) Generel beskrivelse af den omhandlede underretning:
Procesunderretning ("litis denuntiatio") er en formel meddelelse til tredjemand om, at der verserer en retssag. En sådan underretning kan kombineres med en opfordring til den pågældende tredjemand om at indtræde i sagen. Formålet med underretningen er at sikre sagsøger eller sagsøgte enhver rettighed eller retsvirkning, som vedkommende er tillagt efter de civilretlige regler. Den underrettende part (en af sagens parter) overgiver meddelelsen til retten, der derefter forkynder den for tredjemand, som selv afgør, om han ønsker at indtræde i sagen eller ej. Efter slovensk ret tager retten ikke stilling til, om en af parternes begæring om procesunderretning er berettiget. Selv hvis tredjemand indtræder i sagen, vil han ikke have partsstatus, og hans stilling i forhold til hovedsagens parter kan ikke fastlægges inden for rammerne af den verserende sag. Tredjemand kan indtræde i sagen til støtte for hver af hovedsagens parter. Hvis han opfylder betingelserne, kan han opnå status som intervenient. Tredjemand kan herved bidrage til, at sagen afgøres til hans fordel og derved afværge et efterfølgende søgsmål mod ham (regres) eller forbedre hans stilling under en sådan efterfølgende sag. Tredjemand kan ikke fremsætte begæring om, at sagen suspenderes, udsættes eller forlænges.
2) Hvilke retsvirkninger har afgørelserne på personer, der har modtaget procesunderretning:
En procesunderretning beskytter den underrettende part mod visse erstatningskrav, som han ellers kunne risikere at blive mødt med fra tredjemand. En tredjemand, der ved hjælp af en procesunderretning har fået mulighed for at påvirke sagens udfald, er i princippet afskåret fra efterfølgende at fremsætte erstatningskrav støttet på den underrettende parts mangelfulde sagsførelse. Hvis den person, der blev underrettet om retssagen, efterfølgende gør regres over for den underrettende part, kan vedkommende desuden ikke fremføre argumenter eller fremsætte anbringender, der strider imod væsentlige (faktiske) omstændigheder, der blev lagt til grund for afgørelsen i hovedsagen.
3) Der findes imidlertid ingen bindende virkning med hensyn til den retlige bedømmelse i hovedsagen.
4) Den bindende virkning gælder heller ikke for faktiske forhold, som tredjemand ikke har haft mulighed for at anfægte under hovedsagen, eksempelvis fordi de var ubestridte mellem parterne.
5) Procesunderretningen har retsvirkning, uanset om tredjemand indtræder i sagen eller ej.
6) Procesunderretning har ingen betydning for forholdet mellem tredjemand og den underrettende parts modpart, medmindre tredjemand besluttede at indtræde i sagen til støtte for modpartens påstande.
Artikel 75, stk. 1, litra a) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke anmodningerne skal indgives i henhold til artikel 36, stk. 2, 45, stk. 4, og 47, stk. 1
I Slovenien: regionalretten ("okrožno sodišče").
Artikel 75, stk. 1, litra b) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke appel af afgørelser angående en anmodning om afslag på fuldbyrdelse skal indgives i henhold til artikel 49, stk. 2
I Slovenien: regionalretten ("okrožno sodišče").
Artikel 75, stk. 1, litra c) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke yderligere appel skal indgives i henhold til artikel 50
I Slovenien: Republikken Sloveniens højesteret ("Vrhovno sodišče Republike Slovenije").
Artikel 75, stk. 1, litra d) – sprog, der kan anvendes ved oversættelse af formularerne vedrørende domme, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig
I Slovenien: ved følgende retter accepteres et af de nationale minoritetssprog også som officielt sprog:
- regionalretten i Koper: italiensk
- provinsretten ("okrajno sodišče") i Koper: italiensk
- provinsretten i Piran: italiensk
- provinsretten i Lendeva: ungarsk.
Artikel 76, stk. 1, litra a) – kompetenceregler, der er omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2
I Slovenien: Artikel 58 i lov om international privat- og procesret (zakon o mednarodnem zasebnem pravu in postopku).
Artikel 76, stk. 1, litra b) – regler om procesunderretning, der er omhandlet i forordningens artikel 65
I Slovenien: Artikel 204 i civilprocesloven (zakon o pravdnem postopku), der regulerer spørgsmålet om procesunderretning.
Article 76, stk. 1, litra c) – konventioner, der er omhandlet i forordningens artikel 69
- traktaten mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Republikken Østrig om gensidig retlig bistand, der blev undertegnet i Wien den 16. december 1954,
- konventionen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Den Italienske Republik om gensidig retlig bistand i civile sager og forvaltningsretlige sager, der blev undertegnet i Rom den 3. december 1960,
- Overenskomsten mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Kongeriget Grækenland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der blev undertegnet i Athen den 18. juni 1959,
- konventionen mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Folkerepublikken Polen om gensidig retlig bistand i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Warszawa den 6. februar 1960,
- traktaten mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien og Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet om retslige forbindelser i civile sager, familieretlige sager og straffesager, der blev undertegnet i Beograd den 20. januar 1964,
- traktaten mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien og Republikken Cypern om gensidig retlig bistand i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Nicosia den 19. september 1984,
- overenskomsten mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Folkerepublikken Bulgarien om gensidig retlig bistand, der blev undertegnet i Sofia den 23. marts 1956,
- traktaten mellem Folkerepublikken Jugoslavien og Folkerepublikken Rumænien om gensidig retlig bistand, der blev undertegnet i Beograd den 18. oktober 1960 sammen med protokollen hertil,
- traktaten mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retlig bistand, der blev undertegnet i Beograd den 7. marts 1968,
- traktaten mellem Republikken Slovenien og Republikken Kroatien om gensidig retlig bistand i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Zagreb den 7. februar 1994,
- konventionen mellem Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslaviens regering og Den Franske Republiks regering om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i civile og handelsretlige sager, der blev undertegnet i Paris den 18. maj 1971.
