SØGNING AF KOMPETENTE RETTER
Søgeværktøjet nedenfor vil hjælpe dig med at finde den eller de domstole/myndigheder, der er kompetente for et specifikt europæiske retligt instrument. Vi har gjort alt for at sikre, at resultaterne er så nøjagtige som muligt, men der kan være exceptionelle sager om fastlæggelse af kompetence, som ikke nødvendigvis er dækket.
Artikel 65, stk. 3 – Oplysninger om, hvordan retsvirkningerne af de afgørelser, hvortil der henvises i forordningens artikel 65, stk. 2, fastlægges i overensstemmelse med national lovgivning.
1. Generel beskrivelse af procesunderretning
I Polen er spørgsmålet om procesunderretning reguleret i retsplejelovens artikel 84 og 85. Dette begreb kaldes "przypozwanie" på polsk. Det gør det muligt for en part at opfordre en fremtidig part til at indtræde i sagen, idet en afgørelse, der går parten imod, kan medføre, at der anlægges en retssag, hvorunder der rejses et krav mod tredjemand, der eksempelvis kan udspringe af en aftale om sikkerhedsstillelse. I dette øjemed udarbejder parten skriftlige bemærkninger, der forkyndes for tredjemand, som derefter kan erklære, at han indtræder i sagen som biintervenient.
2. Hvilke retsvirkninger har afgørelserne på personer, der har modtaget procesunderretning?
Procesunderretning omfatter ikke automatisk den person, der er genstand for opfordringen, og som allerede er part i sagen. Vedkommendes indtræden i sagen har karakter af en intervention, jf. retsplejelovens artikel 76-78. Hvis parterne er enige om det, kan intervenienten træde i stedet for den part, som vedkommende er indtrådt i sagen til støtte for. I modsat fald dom får dommen direkte virkning. I forbindelse med procesunderretning gælder dette imidlertid kun, såfremt dommen er i overensstemmelse med karakteren af det omtvistede forhold eller den omhandlede retsforskrift.
3. Har den retlige bedømmelse i sagen bindende virkning?
Hvis tredjemand på trods af en opfordring hertil ikke indtræder i sagen, er han afskåret fra under en senere sag at påberåbe sig formelle fejl i den første sag, jf. retsplejelovens artikel 82 sammenholdt med artikel 85.
4. Har faktiske omstændigheder, som tredjemand ikke har anfægtet under hovedsagen, eksempelvis fordi de var ubestridte mellem parterne, bindende virkning?
Tredjemand har en interesse i at efterkomme en opfordring til at intervenere i en sag, da det kan bidrage til at finde en løsning, som kan gøre en anden sag overflødig.
5. Har procesunderretningen retsvirkning, uanset om tredjemand indtræder i sagen eller ej?
Hvis tredjemand på trods af en opfordring hertil ikke indtræder i sagen, er han afskåret fra under en senere sag at påberåbe sig formelle fejl i den første sag, jf. retsplejelovens artikel 82 sammenholdt med artikel 85.
6. Berører procesunderretningen forholdet mellem tredjemand og den underrettende parts modpart?
Hvis den pågældende indtræder i sagen, får han eller hun status som biintervenient og kan med parternes samtykke træde i stedet for den part, som vedkommende er indtrådt i sagen til støtte for.
Artikel 74 – beskrivelse af nationale regler om fuldbyrdelse og procedurer herfor
En redegørelse for de nationale fuldbyrdelsesprocedurer findes på den side, der vedrører fremgangsmåden ved fuldbyrdelse af en retsafgørelse.
Artikel 75, stk. 1, litra a) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke anmodningerne skal indgives i henhold til artikel 36, stk. 2, 45, stk. 4, og 47, stk. 1
Regionalretten (sąd okręgowy) på det sted, hvor debitor har bopæl eller hjemsted, eller - subsidiært - regionalretten i hvis retskreds fuldbyrdelsen har fundet sted eller vil finde sted.
I tilfælde af en anmodning om afslag på anerkendelse:
Den regionalret, der har stedlig kompetence i den sag, der blev afgjort ved dommen, eller i hvis retskreds den stedligt kompetente distriktsret (sąd rejonowy) er beliggende, eller - subsidiært - regionalretten i Warszawa (Sąd Okręgowy w Warszawie).
Artikel 75, stk. 1, litra b) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke appel af afgørelser angående en anmodning om afslag på fuldbyrdelse skal indgives i henhold til artikel 49, stk. 2
Appelretten (sąd apelacyjny) via regionalretten.
Artikel 75, stk. 1, litra c) – navne og kontaktoplysninger på de retter, til hvilke yderligere appel skal indgives i henhold til artikel 50
Højesteret (Sąd Najwyższy) via appelretten.
Artikel 75, stk. 1, litra d) – sprog, der kan anvendes ved oversættelse af formularerne vedrørende domme, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig
Ikke relevant.
Artikel 76, stk. 1, litra a) – kompetenceregler, der er omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2
Retsplejelovens artikel 11037, stk. 4, og civilproceslovens artikel 1110 for så vidt som de polske domstoles kompetence udelukkende hviler på en af følgende omstændigheder: Sagsøgeren er polsk statsborger eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted eller hjemsted i Polen.
Artikel 76, stk. 1, litra b) – regler om procesunderretning, der er omhandlet i forordningens artikel 65
Artikel 84 og 85 i den civile proceslov vedrørende procesunderretning.
Article 76, stk. 1, litra c) – konventioner, der er omhandlet i forordningens artikel 69
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Folkerepublikken Ungarn om gensidig retslig bistand i civile sager, straffesager og familieretlige sager, der blev undertegnet i Budapest den 6. marts 1959
- Aftalen mellem Den Polske Folkerepublik og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien om gensidig retslig bistand i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Warszawa den 6. februar 1960, og som nu gælder mellem Polen og Slovenien og mellem Polen og Kroatien
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Folkerepublikken Bulgarien om gensidig retslig bistand og retlige forhold i civile sager, straffesager og familieretlige sager, der blev undertegnet i Warszawa den 4. december 1961
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Republikken Østrig om de gensidige relationer på det civilretlige område og vedrørende dokumenter, der blev undertegnet i Warszawa den 11. december 1963
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Den Hellenske Republik om gensidig retslig bistand i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Athen den 24. oktober 1979
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet om gensidig retslig bistand og om oprettelse af retslige forbindelser i civile sager, straffesager og familie- og arbejdsretlige sager, der blev undertegnet i Warszawa den 21. december 1987, og som fortsat er i kraft mellem Polen og Den Tjekkiske Republik og mellem Polen og Slovakiet
- Aftalen mellem Folkerepublikken Polen og Den Italienske Republik om gensidig retslig bistand og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager, der blev undertegnet i Warszawa den 28. april 1989
- Aftalen mellem Republikken Polen og Republikken Litauen om gensidig retslig bistand og retlige forhold i civile sager, straffesager og familie- og arbejdsretlige sager, der blev undertegnet i Warszawa den 26. januar 1993
- Aftalen mellem Republikken Polen og Republikken Letland om gensidig retslig bistand og retlige forbindelser, der blev undertegnet i Riga den 23. februar 1994
- Aftalen mellem Republikken Polen og Republikken Cypern om retligt samarbejde i civile sager og straffesager, der blev undertegnet i Nicosia den 14. november 1996
- Aftalen mellem Republikken Polen og Republikken Estland om retslig bistand og om oprettelse af retslige forbindelser i civile sager, straffesager og arbejdsretlige sager, der blev undertegnet i Tallinn den 27. november 1998
- Aftalen mellem Republikken Polen og Rumænien om gensidig retslig bistand og retlige forhold i civile sager, der blev undertegnet i Bukarest den 15. maj 1999.
