Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Hvilket lands love gælder?

Tjekkiet
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Retskilder

1.1 National ret

Den centrale nationale foranstaltning vedrørende lovvalgsreglerne er lov nr. 91/2012 om international privatret.

1.2 Internationale aftaler

Udvalg af væsentlige multilaterale internationale konventioner om lovvalg:

Warszawakonventionen angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, Warszawa, 1929

Konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR), 1956

Guadalajarakonventionen angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, der udføres af en anden person end den kontraherende befordrer, 1961

Wienerkonventionen om civilretligt ansvar for nuklear skade, 1963

Haagerkonventionen om lovvalg ved trafikuheld, 1971

Konventionen om aftaler om international transport af passagerer og deres bagage ad landevej (CVR), 1973

Konventionen om forældelsesfrister ved internationale varekøb, 1974

De Forenede Nationers konvention om godstransport til søs, 1978

Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, 1980

De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb, Wien, 1980

Konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF), 1980

Konventionen om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn, Haag, 1996

Konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, Montreal, 1999

Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne, 2000

Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, 2007 (EU har som helhed undertegnet protokollen)

1.3 Vigtigste bilaterale aftaler

Udvalg af de vigtigste bilaterale internationale aftaler om lovvalg:

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Republik og Folkerepublikken Albanien om retlig bistand i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1959

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien om regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1964 (finder anvendelse på alle efterfølgerstater i det tidligere Jugoslavien)

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Folkerepublikken Bulgarien om retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1976

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Folkerepublikken Mongoliet om retlig bistand og retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1976

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Republikken Cuba om gensidig retlig bistand i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1980

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om retlig bistand og retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1982 (finder anvendelse på Den Russiske Føderation og mange af de øvrige efterfølgerstater i det tidligere USSR)

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Den Socialistiske Republik Vietnam om retlig bistand i civilretlige og strafferetlige sager, 1982

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Folkerepublikken Polen om retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige, arbejdsretlige og strafferetlige sager, 1987

Aftale mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Folkerepublikken Ungarn om retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, 1989

Aftale mellem Den Tjekkiske Republik og Rumænien om retlig bistand i civilretlige sager, 1994

Aftale mellem Den Tjekkiske Republik og Ukraine om retlig bistand i civilretlige sager, 2001

Aftale mellem Den Tjekkiske Republik og Republikken Usbekistan om retlig bistand og retlige forhold i civilretlige og strafferetlige sager, 2002

2 Anvendelse af lovvalgsregler

2.1 Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 23 i lov om international privatret.

Retten anvender af egen drift den udenlandske lovgivning. Lovgivningen finder anvendelse på samme måde som i det land, hvor den er i kraft. Bestemmelserne om, hvilken lov der finder anvendelse, er de bestemmelser, der ville finde anvendelse på en afgørelse i sagen i det land, hvor loven er i kraft, uanset deres rangorden i systemet eller status som offentlig ret, under forudsætning af at de ikke er i modstrid med de bestemmelser i tjekkisk lovgivning, der skal anvendes.

Retten afklarer selv den del af den udenlandske lovgivning, der skal anvendes. Retten eller den offentlige myndighed, der træffer afgørelse i sager, som er omfattet af den pågældende lov, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at afklare den pågældende lov.

2.2 Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

Dette spørgsmål reguleres generelt i henhold til artikel 21 i lov om international privatret.

Renvoi accepteres, dog med undtagelse af kontrakt- eller arbejdsretligt baserede forhold. Når parterne har taget stilling til, hvilken lovgivning der skal anvendes, tages der kun hensyn til lovvalgsreglerne, når parterne er enige herom.

2.3 Ændret tilknytning

Generelt evalueres et givet kriterium kun i forbindelse med en vurdering af et juridisk vigtigt forhold. Nogle gange kan specifikke lovvalgsregler naturligvis afgøre et bestemt spørgsmål – se f.eks. reglerne om tinglige rettigheder under punkt 3.8.

2.4 Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

Dette spørgsmål reguleres generelt i henhold til artikel 24 i lov om international privatret.

Den lovgivning, der finder anvendelse i overensstemmelse med lov om international privatret, skal ikke nødvendigvis anvendes i ekstraordinære tilfælde, hvor dette efter saglig hensyntagen til alle sagens forhold og navnlig parternes begrundede forventninger om, at der vil blive anvendt en anden lovgivning, ville være uforholdsmæssigt og til hinder for en rimelig og fair behandling af forholdet mellem parterne. Under disse omstændigheder, og når andre personers rettigheder ikke berøres heraf, skal den lovgivning anvendes, der sikrer en sådan rimelig og fair behandling.

2.5 Vurdering af den relevante fremmede lov

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 23 i lov om international privatret.

Retten afklarer selv den del af den udenlandske lovgivning, der skal anvendes. Retten eller den offentlige myndighed, der træffer afgørelse i sager, som er omfattet af den pågældende lov, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at afklare den pågældende lov.

Hvis retten eller den offentlige myndighed, der træffer afgørelse i sager, som er omfattet af den pågældende lov, ikke er bekendt med indholdet af den udenlandske lovgivning, kan den anmode justitsministeriet om en udtalelse.

Når det ikke inden for et rimeligt tidsrum er muligt at afklare den udenlandske lov, eller når den er umulig at afklare, finder tjekkisk lovgivning anvendelse.

3 Lovvalgsregler

3.1 Kontraktlige forpligtelser og retsakter

Kontraktlige forpligtelser reguleres i henhold til artikel 87 og 89 i lov om international privatret. Dette gælder for kontraktlige forpligtelser eller aspekter deraf, som ikke falder ind under EU-retten eller internationale aftalers anvendelsesområde, medmindre denne lovgivning eller disse aftaler fastslår, at de pågældende forpligtelser kan reguleres efter denne lov. Der er således tale om en residualbestemmelse.

Kontrakter reguleres efter lovgivningen i den stat, til hvilken kontrakten har størst tilknytning, medmindre parterne har taget stilling til, hvilken lovgivning der skal anvendes. Lovvalget skal være eksplicit eller fremgå utvetydigt af kontraktens bestemmelser eller sagens faktiske omstændigheder.

Forsikringsaftaler reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor forsikringstager har fast bopæl. Parterne kan vælge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på en forsikringsaftale.

I forbindelse med forsikringsaftaler, der er omfattet af Rom I-forordningen, udnytter loven den mulighed, som medlemsstaterne i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3, har for at lade parterne vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse, inden for rammerne af forordningens bestemmelser.

Jf. lovens artikel 90 reguleres retsforhold, der er affødt af ensidige juridiske aftaler, efter lovgivningen i den stat, hvor den part, der indgår den ensidige juridiske aftale, har fast bopæl eller hjemsted på det tidspunkt, hvor den juridiske aftale indgås, medmindre man har valgt, at en anden lov skal finde anvendelse.

3.2 Erstatning uden for kontraktforhold

Artikel 101 i lov om international privatret indeholder – primært for så vidt angår Rom II-forordningens anvendelsesområde – en lovvalgsforanstaltning udelukkende for forpligtelser uden for kontraktforhold, som er affødt af en krænkelse af private og personlige rettigheder, herunder ærekrænkelse. Disse forpligtelser reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor krænkelsen finder sted. Skadelidte kan dog vælge, at lovgivningen i den stat, hvor a) skadelidte har fast bopæl eller hjemsted, b) den krænkende part har fast bopæl eller hjemsted eller c) den skadevoldende handling fik virkning, under forudsætning af at den krænkende part kunne have forudset dette, skal finde anvendelse.

3.3 Personalstatut, aspekter vedrørende civil status (navn, bopæl, funktion)

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 29 i lov om international privatret.

Medmindre andet fremgår af loven, reguleres en persons status som juridisk person og retlige handleevne efter lovgivningen i den stat, hvor personen har fast bopæl. Medmindre andet fremgår af loven, er det tilstrækkeligt, at den fysiske person, som udfører en retshandling, har habilitet til at udføre handlingen i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på det sted, hvor den fysiske person udfører den pågældende handling.

Foranstaltningen vedrørende fysiske personers navne reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor personen er statsborger. Personen kan dog vælge, at det er lovgivningen i den stat, hvor han eller hun har fast bopæl, der skal anvendes.

3.4 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold, herunder adoption

3.4.1 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold

Bestemmelse og bestridelse af et forhold mellem barn og forælder reguleres i henhold til artikel 54 i lov om international privatret. Sådanne forhold er underkastet lovgivningen i den stat, hvor barnet er statsborger ved fødslen. Når et barn ved fødslen har mere end et statsborgerskab, finder tjekkisk lovgivning anvendelse. Lovgivningen i den stat, hvor barnets mor havde fast bopæl på fødselstidspunktet, finder anvendelse, når dette tilgodeser barnets tarv. Når barnet har fast bopæl i Tjekkiet, og når det tilgodeser barnets tarv, reguleres bestemmelse og bestridelse af et forhold mellem barn og forælder efter tjekkisk lovgivning. Et forhold mellem barn og forælder kan bestemmes efter lovgivningen i den stat, hvor erklæringen om forholdet mellem barn og forælder er afgivet. Når et forhold mellem barn og forælder bestrides i en anden stat i forbindelse med en retssag eller udenretslig procedure i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende stat, og der fastlægges et forhold mellem barn og forælder til fordel for en anden person, er dette tilstrækkeligt til at bestemme forholdet mellem barn og forælder til fordel for den pågældende anden person.

Den lov, der finder anvendelse på forhold mellem barn og forælder i forbindelse med underholdspligt, bestemmes i overenstemmelse med Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (2007). I andre sager vedrørende forældres rettigheder og forpligtelser samt foranstaltninger til beskyttelse af børn eller børns ejendom bestemmes det, hvilken lov der finder anvendelse, i overensstemmelse med Haagerkonventionen om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (1996).

3.4.2 Adoption

Dette spørgsmål reguleres i henhold til følgende artikler i lov om international privatret: artikel 61 og 62.

I forbindelse med adoption skal betingelserne i lovgivningen i den stat, hvor adoptivbarnet er statsborger, og i den stat, hvor adoptanterne er statsborgere, opfyldes. Såfremt adoptanterne er af forskellig nationalitet, skal betingelserne i de retsordener, der bestemmes af de to adoptanters nationalitet, samt lovgivningen i den stat, hvor adoptivbarnet er statsborger, opfyldes. Når det i medfør af disse bestemmelser er nødvendigt at anvende lovgivningen i et andet land, som ikke tillader adoption eller kun tillader adoption under meget begrænsede forhold, finder tjekkisk lovgivning anvendelse, så længe adoptanten eller mindst en af adoptanterne har fast bopæl i Tjekkiet.

Adoptionens virkninger reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor alle parter er statsborgere på adoptionstidspunktet, eller, når dette ikke er muligt, efter lovgivningen i den stat, hvor alle parter har fast bopæl på adoptionstidspunktet, eller, når dette ikke er muligt, efter lovgivningen i den stat, hvor adoptivbarnet er statsborger.

Forholdet mellem en adoptant og et adoptivbarn eller mellem adoptanter i sager vedrørende forældres rettigheder og forpligtelser, opdragelse og underholdspligt reguleres i overensstemmelse med den lov, der er fastsat i de internationale aftaler, som står opført under punkt 3.4.1 om forhold mellem barn og forælder.

3.5 Ægteskab, ugifte/samlevende, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt

3.5.1 Ægteskab

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 48 og 49 i lov om international privatret.

En persons habilitet til at indgå ægteskab og betingelserne for, at et ægteskab er gyldigt, reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor den pågældende person er statsborger.

Den måde, ægteskabet indgås på, reguleres efter lovgivningen på det sted, hvor ægteskabet indgås.

Et ægteskab, der indgås på en af Tjekkiets ambassader i andre lande, reguleres efter tjekkisk lovgivning.

Personlige forhold mellem ægtefæller reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere. Såfremt de har forskelligt statsborgerskab, reguleres forholdet efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller har fast bopæl, og ellers efter tjekkisk lovgivning.

3.5.2 Ugifte/samlevende og partnerskaber

Artikel 67 i lov om international privatret fastsætter, hvilken lov der skal anvendes på partnerskaber og tilsvarende forhold og deres virkninger, habiliteten til at indgå sådanne, procedurerne for indgåelse, opløsning, annullering eller omstødelse af sådanne samt på personlige og formueretlige forhold mellem partnerne.

Alle disse spørgsmål reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor partnerskabet eller det tilsvarende forhold indgås eller er blevet indgået.

Der findes ingen lovvalgsregler i forbindelse med samliv i tjekkisk lovgivning.

3.5.3 Skilsmisse og separation

Artikel 50 i lov om international privatret fastsætter, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med skilsmisser og omstødelse af ægteskaber samt afgørelser om, hvorvidt et ægteskab er gyldigt eller ej. Tjekkiet deltager ikke i det forstærkede samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation og er derfor ikke bundet af Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010.

Skilsmisse reguleres efter lovgivningen i den stat, der regulerer det personlige forhold mellem ægtefællerne på det tidspunkt, hvor proceduren indledes. (Personlige forhold mellem ægtefæller reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere. Såfremt ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, reguleres sådanne forhold efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller har fast bopæl, og ellers efter tjekkisk lovgivning.) Når det i overensstemmelse med denne lovvalgsregel er nødvendigt at anvende lovgivningen i et andet land, der ikke eller kun under helt ekstraordinære omstændigheder tillader skilsmisse, finder tjekkisk lovgivning anvendelse, så længe mindst en af ægtefællerne er tjekkisk statsborger, eller mindst en af ægtefællerne har fast bopæl i Tjekkiet.

I forbindelse med omstødelse af et ægteskab eller afgørelse af, om et ægteskab er gyldigt eller ej, vurderes habiliteten til at indgå ægteskab og den måde, hvorpå ægteskabet blev indgået, efter den lovgivning, der fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået.

Der findes ingen lovvalgsregler i forbindelse med separation i tjekkisk lovgivning.

3.5.4 Underholdspligt

Underholdspligt mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller reguleres efter den lovgivning, der fremgår af Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (2007).

3.6 Formueforholdet mellem ægtefæller

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 49 i lov om international privatret.

Ægtefællers formueforhold reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller har fast bopæl. Hvis ikke de har fast bopæl samme sted, reguleres det efter lovgivningen i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere. Hvis ægtefællerne er af forskellig nationalitet, finder tjekkisk lovgivning anvendelse.

Hvis der er indgået aftale om formueforholdet mellem ægtefællerne, reguleres denne efter den lovgivning, der fandt anvendelse på formueforholdet på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået. I modsat fald kan ægtefællerne aftale, at aftalen om formueforholdet mellem ægtefællerne skal reguleres enten efter lovgivningen i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger, eller efter lovgivningen i den stat, hvor en af ægtefællerne har fast bopæl, eller efter lovgivningen i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende, eller efter tjekkisk lovgivning. Aftalen skal indgås ved notarialdokument eller et tilsvarende dokument, såfremt aftalen indgås i et andet land.

3.7 Arv i henhold til lov eller testamente

Det fastsættes i forordning (EU) nr. 650/2012, hvilken lovgivning der finder anvendelse på arv efter personer, som er afgået ved døden på eller efter den 17. august 2015.

Spørgsmålet reguleres i henhold til artikel 76 og 77 i lov om international privatret Dette gælder i forbindelse med arv efter personer, som er afgået ved døden på eller før den 16. august 2015 (medmindre lovvalget reguleres anderledes i overensstemmelse med en bilateral international aftale).

Den legale arveordning reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor testator havde fast bopæl på dødstidspunktet. Såfremt testator var tjekkisk statsborger, og mindst en af arvingerne har fast bopæl i Tjekkiet, finder tjekkisk lovgivning anvendelse.

Habiliteten til at oprette eller tilbagekalde et testamente og virkningerne af mangler i forbindelse med et testamente reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor testator er statsborger på tidspunktet for testamentets oprettelse, eller hvor testator har fast bopæl. Der foretages en tilsvarende fastlæggelse af gældende lovgivning i forbindelse med habiliteten til at oprette eller tilbagekalde andre former for testamentariske dispositioner og til fastlæggelse af, hvilke andre former for testamentariske dispositioner der kan antages.

Et testamentes form er gyldig, når formen er i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, a) hvor testator var statsborger på tidspunktet for testamentets oprettelse eller på dødstidspunktet, b) på hvis territorium testamentet blev oprettet, c) hvor testator havde fast bopæl på tidspunktet for testamentets oprettelse eller på dødstidspunktet, d) hvis lovgivning skal anvendes på den legale arveordning eller skulle have været anvendt på en sådan ordning på tidspunktet for testamentets oprettelse, eller e) i hvilken der er fast ejendom involveret. Disse regler finder ligeledes anvendelse på formen for en tilbagekaldelse af et testamente. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på formen for aftaler om arv og andre testamentariske dispositioner, under forudsætning af at testator er part i aftalen om arv. Dette gælder også formen for en tilbagekaldelse af en aftale om arv eller andre testamentariske dispositioner.

Testator kan i et testamente angive, at den legale arveordning i stedet for den ellers gældende lovgivning skal reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor testator har fast bopæl på tidspunktet for testamentets oprettelse, også for en testamentarisk disposition vedrørende fast ejendom, eller testator kan angive, at den legale arveordning skal reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor testator er statsborger på tidspunktet for testamentets udfærdigelse, også for en testamentarisk disposition vedrørende fast ejendom. Parterne i en aftale om arv kan vælge en legal arveordning fra en af disse retsordener, under forudsætning af at testator er part i aftalen om arv. Dette gælder tilsvarende for andre testamentariske dispositioner.

I henhold til arveforordningen gælder det, at når der i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på arven i medfør af forordningen, hverken er arvinger eller legatarer til nogen aktiver i medfør af en testamentarisk disposition, og heller ingen fysisk person, der er arving efter loven, udelukker anvendelsen af denne lov ikke den ret, som en medlemsstat eller en enhed, som denne har udpeget med henblik herpå, har til at overtage ejendomsretten til de af boets aktiver, der befinder sig på denne medlemsstats område, forudsat at kreditorer er berettiget til betaling af udestående gæld via de resterende aktiver i boet. I tjekkisk lovgivning reguleres dette spørgsmål i henhold til artikel 1634 i den civile lovbog. Dette betyder, at når der heller ikke er nogen arving efter arvereglerne, overgår arven til staten, og staten opfattes som retssuccessor. Staten har samme status over for de øvrige parter som en successor i overensstemmelse med beneficium inventarii. I henhold til artikel 78 i lov om international privatret overgår en testators ejendele og rettigheder, som befinder sig i Tjekkiet, til staten, når der ikke er nogen successor. Afgørelser herom træffes af de tjekkiske domstole. Staten eller en anden territorial enhed eller eksisterende institution opfattes i denne forbindelse ikke som successor, medmindre den er indsat som successor i testamentet.

3.8 Ejendomsret

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 69-79 i lov om international privatret.

Generelt reguleres materielle rettigheder til fast ejendom og løsøre efter lovgivningen på det sted, hvor ejendommen eller løsøret befinder sig. Samme lovgivning finder anvendelse på afgørelse af, hvorvidt der er tale om løsøre eller fast ejendom. For udvalgte aktiver og visse aspekter af tinglige rettigheder indeholder loven dog særlige lovvalgsregler – se nedenfor:

Opståen og ophør af tinglige rettigheder til skibe og luftfartøjer, som står opført i et offentligt register, reguleres efter lovgivningen i den stat, hvor registret føres.

Opståen og ophør af tinglige rettigheder til løsøre reguleres efter lovgivningen på det sted, hvor løsøret befandt sig på tidspunktet for den hændelse, som medførte, at rettigheden opstod eller ophørte.

Opståen og ophør af ejerskab til løsøre, der overdrages på baggrund af en aftale, reguleres efter den lovgivning, som regulerer den aftale, der ligger til grund for ejerskabets opståen eller ophør.

Når en retsregel, der skal fungere som udgangspunkt for bestemmelse af, hvornår tinglige rettigheder til løsøre opstår og ophører, udfærdiges, efter at transporten af løsøret er blevet indledt eller under transporten, skal rettighedernes opståen og ophør reguleres efter lovgivningen på det sted, hvorfra løsøret blev afsendt. Hvis de tinglige rettigheder til det pågældende løsøre opstår eller ophører i kraft af et certifikat, der skal forevises med henblik på udlevering og håndtering af løsøret, finder lovgivningen på det sted, hvor certifikatet befinder sig på tidspunktet for dets forevisning, anvendelse.

Bestemmelserne om indførsler i offentlige registre og tilsvarende lister, som er gyldige på det sted, hvor den faste ejendom eller løsøret befinder sig, finder også anvendelse, når den retlige årsag til, at den registrerede rettighed opstår, ophører, begrænses eller overføres, vurderes i overensstemmelse med en anden retsorden.

Erhvervelse af en ejendomsret ved hævd reguleres efter lovgivningen på det sted, hvor aktivet befandt sig ved hævdsperiodens begyndelse. Den person, der vinder hævd, kan dog påberåbe sig lovgivningen i den stat, hvor hævden vindes, såfremt alle betingelser for at vinde hævd har været opfyldt fra og med det tidspunkt, hvor aktivet ankom til den pågældende stat, efter den pågældende stats lovgivning.

3.9 Insolvens

Dette spørgsmål reguleres i henhold til artikel 111 i lov om international privatret. Bestemmelserne om lovvalg i konkursforordningen finder tilsvarende anvendelse, med undtagelse af sager, der er omfattet af nævnte forordning.

Sidste opdatering: 06/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website