Hvilket lands love gælder?

Bulgarien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Retskilder

1.1 National ret

De væsentligste bestemmelser i den bulgarske internationale privatret findes i loven om international privatret (Kodeks na mezhdunarodnoto chastno pravo, KMCP). Ifølge den generelle regel til bestemmelse af, hvilken lov der finder anvendelse på privatretlige forhold med en international dimension, er disse forhold underlagt loven i det land, til hvilket de har den nærmeste tilknytning.

I henhold til forfatningen udgør de internationale aftaler, som Bulgarien har ratificeret, en del af landets lovgivning og har forrang over national ret.

De regler om lovkonflikter, der finder anvendelse på civile sager, findes ligeledes i den civile retsplejelov (Grazhdanski protsesualen kodeks, GPK).

1.2 Internationale aftaler

Se ovenfor.

1.3 Vigtigste bilaterale aftaler

Se ovenfor.

2 Anvendelse af lovvalgsregler

2.1 Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

I henhold til artikel 28 i KMCP undersøges det automatisk, hvilken ret der har international kompetence i en sag, uden at parterne skal anmode om det. Afgørelsen herom kan appelleres, eller der kan iværksættes kassationsappel. Retten skal have kendskab til og anvende reglerne om lovkonflikter.

Når gældende lovgivning afhænger af de faktiske omstændigheders eller retsforholdets klassificering, klassificeres disse efter bulgarsk lovgivning, idet retten tager højde for omstændighedernes eller retsforholdets internationale dimension.

2.2 Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

I bulgarsk international privatret er man bekendt med og anvender retspraksis med hensyn til renvoi. Renvoi til bulgarsk lovgivning og til et tredjelands lovgivning er ikke tilladt i forbindelse med:

1. juridisk status for juridiske personer og enheder, der ikke har status som juridisk person

2. formelle krav til retshandler

3. lovvalg

4. underholdsbidrag

5. kontraktforhold

6. forhold uden for kontrakt.

I henhold til artikel 40, stk. 3, i KMCP er det, når renvoi er tilladt, bulgarsk materiel ret eller tredjelandets materielle ret, der finder anvendelse.

2.3 Ændret tilknytning

Hvis grundlaget for den internationale kompetence fandtes på tidspunktet for sagens indledning, opretholdes denne kompetence, også selv om grundlaget herfor går tabt i løbet af sagen, jf. artikel 27 i KMCP. Hvis ikke der på tidspunktet for sagens indledning var grundlag for international kompetence, opstår den, hvis der i løbet af sagen viser sig at være et sådant grundlag.

En efterfølgende ændring af de forhold, på baggrund af hvilke det blev fastlagt, hvilken lov der fandt anvendelse, har ikke tilbagevirkende kraft, jf. artikel 42 i KMCP.

Hvis et aktiv flyttes efter stiftelse eller bortfald af en tinglig rettighed, ændres den gældende ret tilsvarende. Såfremt et aktiv flyttes, kan de rettigheder, der er opnået på baggrund af loven i det land, som aktivet flyttes fra, ikke udøves i modstrid med loven i det land, som aktivet nu befinder sig i, jf. artikel 66 i KMCP.

Parter i en kontrakt kan til enhver tid beslutte, at kontrakten skal være underlagt en anden lov end den, den hidtil har været underlagt, jf. artikel 93, stk. 4, i KMCP.

2.4 Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

En bestemmelse i fremmed ret finder ikke anvendelse, hvis konsekvenserne af denne anvendelse er åbenlyst i modstrid med de bulgarske retsprincipper.

Anvendelsen af reglerne om lovkonflikter i loven om international privatret har ingen indflydelse på anvendelsen af bulgarsk lovgivnings ufravigelige regler, som i betragtning af deres indhold og formål skal anvendes uafhængigt af renvoi til fremmed ret.

Retten kan tage højde for ufravigelige regler i et andet land, som forholdet har en nær tilknytning til, hvis disse regler i overensstemmelse med loven i det land, de hidrører fra, skal anvendes uafhængigt af, hvilken lov der i henhold til loven om international privatrets regel om lovkonflikter finder anvendelse. For at afgøre, om der skal tages hensyn til sådanne særlige ufravigelige regler, skal retten tage deres art og formål samt konsekvenserne af deres anvendelse eller ikke-anvendelse i betragtning.

Hvis der er anlagt søgsmål mod flere sagsøgte, er de bulgarske domstole kompetente, hvis der er grundlag for denne kompetence i forhold til en af de sagsøgte. Når de bulgarske domstole er kompetente i et af de søgsmål, som sagsøgeren har anlagt, er de også kompetente til at behandle de øvrige.

2.5 Vurdering af den relevante fremmede lov

Retten eller en hvilken som helst anden instans, hvis opgave det er at anvende loven, fastlægger af egen drift indholdet af fremmed ret. Den kan benytte sig af de midler, der fremgår af internationale aftaler, indhente oplysninger hos justitsministeriet eller en anden myndighed samt udtalelser fra sagkyndige og særlige institutter.

Ovenstående forhindrer ikke parterne i at indgive dokumenter, der fastlægger indholdet af den fremmede rets bestemmelser, som ligger til grund for deres krav eller indsigelser, eller på anden måde at bistå retten eller en anden instans, hvis opgave det er at anvende loven. Retten kan ligeledes pålægge parterne at medvirke ved fastlæggelsen af den fremmede rets indhold.

Fremmed ret fortolkes og anvendes på samme måde, som den fortolkes og anvendes i oprindelseslandet.

Bevisbyrdens eventuelle fordeling fastlægges i henhold til den materielle ret, der regulerer konsekvenserne af det forhold, der skal føres bevis for.

I tilfælde, hvor sagens parter kan indgå aftale om, at det er de bulgarske domstole, der er kompetente i sagen, er disse også kompetente uden en sådan aftale, hvis sagsøgte inden for den svarfrist, der er fastsat i stævningen, udtrykkeligt eller stiltiende accepterer det ved sine handlinger i forhold til sagens realitet.

De bulgarske udøvende myndigheder har enekompetence til at iværksætte tvangsfuldbyrdelse, når forpligtelsen skal opfyldes af en person med sædvanligt opholdssted i Bulgarien, eller når aktivet befinder sig i Bulgarien.

3 Lovvalgsregler

3.1 Kontraktlige forpligtelser og retsakter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) finder anvendelse, og Bulgarien har ligeledes undertegnet Romkonventionen fra 1980 80/934/EØF: Konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

De bulgarske domstole er kompetente i sager, som udspringer af kontraktforhold, når sagsøgte har sædvanligt opholdssted, hovedsæde eller forretningssted i Bulgarien, når sagsøger eller den, der fremsætter et krav, er bulgarsk statsborger eller en juridisk person, som er registreret i Bulgarien, samt når forpligtelsen skal opfyldes i Bulgarien, eller sagsøgte har forretningssted i Bulgarien.

Kontrakter er underlagt den lov, som parterne har valgt.

Medmindre andet er aftalt, anses parterne for at have accepteret, at en praksis, som de er bekendt med eller burde være bekendt med, og som er vidt udbredt inden for international handel og regelmæssigt anvendes af parterne i kontrakter af samme art inden for den pågældende erhvervsgren, finder anvendelse.

Parterne kan vælge en lov, som finder anvendelse på hele eller en del af kontrakten.

Når kontraktens genstand er en tinglig rettighed til fast ejendom, antages det, at kontrakten har nærmest tilknytning til det land, som den faste ejendom er beliggende i.

Spørgsmål om eksistensen og gyldigheden af en kontrakt eller en af dens bestemmelser er underlagt den lov, der finder anvendelse, hvis kontrakten eller bestemmelsen er gyldig. Kontrakten er gyldig, hvis de formelle krav i den lov, der finder anvendelse på kontrakten i henhold til bestemmelserne i loven om international privatret eller loven i det land, hvor kontrakten er indgået, er overholdt. Den lov, som kontrakten er underlagt, finder ligeledes anvendelse i forbindelse med bevisbyrden, for så vidt den indeholder lovformodnings- og bevisbyrderegler.

De bulgarske domstole er kompetente i forbindelse med forbrugerklager, når sagsøgte har sædvanligt opholdssted, hovedsæde i henhold til stiftelsesdokumentet eller faktisk forretningssted i Bulgarien, når sagsøger eller den, der fremsætter et krav, er bulgarsk statsborger eller en juridisk person, som er registreret i Bulgarien, og når vedkommende har sædvanligt opholdssted i Bulgarien.

Bestemmelserne i loven om international privatret finder ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af veksler, ordregældsbreve eller checks.

3.2 Erstatning uden for kontraktforhold

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) finder anvendelse.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

Forpligtelser, som udspringer af en skadevoldende handling, er underlagt loven i det land, hvor skaden er opstået eller risikerer at opstå. Når den skadevoldende part og skadelidte på tidspunktet for skadens indtræden har sædvanligt opholdssted eller forretningssted i samme land, er det loven i dette land, der finder anvendelse.

Uanset ovenstående gælder det, at hvis det af alle sagens omstændigheder fremgår, at den skadevoldende handling har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land, anvendes dette andet lands lov. En sådan åbenbart nærmere tilknytning kan støttes på et forudgående retsforhold mellem parterne, f.eks. en kontrakt med nær tilknytning til den pågældende skadevoldende handling.

De bulgarske domstole er kompetente i erstatningssager anlagt som følge af en skadevoldende handling, når sagsøgte har sædvanligt opholdssted eller hovedsæde i Bulgarien, når sagsøger opfylder de samme betingelser, og når den skadevoldende handling er begået i Bulgarien, eller skaden er opstået i Bulgarien.

Når skaden er opstået eller risikerer at opstå som følge af en defekt vare, er erstatningsansvaret underlagt loven i det land, hvor skadelidte har sædvanligt opholdssted.

På forpligtelser, der udspringer af illoyal konkurrence og en konkurrencebegrænsning, anvendes loven i det land, hvor konkurrenternes interesser berøres eller vil kunne blive berørt direkte og væsentligt.

På forpligtelser, der udspringer af mediernes krænkelse af menneskets rettigheder eller af en krænkelse af rettigheder knyttet til beskyttelsen af personoplysninger, kan skadelidte vælge, om det er loven i det land, hvor skadelidte har sædvanligt opholdssted, eller loven i det land, hvor skaden er opstået, eller loven i det land, hvor sagsøgte har forretningssted, der skal finde anvendelse.

På forpligtelser, der udspringer af miljøskader, anvendes loven i det land, hvor skaden er opstået.

På forpligtelser, der udspringer af en krænkelse af ophavsrettigheder, beslægtede rettigheder og industrielle ejendomsrettigheder, anvendes loven i det land, hvor rettigheden søges beskyttet.

På forpligtelser, der udspringer af uberettiget berigelse, anvendes loven i det land, hvor berigelsen er opnået, medmindre den uberettigede berigelse er opnået i forbindelse med et andet retsforhold mellem parterne (f.eks. en kontrakt med nær tilknytning til den uberettigede berigelse).

På forpligtelser, der udspringer af uanmodet forretningsførelse, anvendes loven i det land, hvor den berørte part havde sædvanligt opholdssted på tidspunktet for den uanmodede forretningsførelses indledning. Hvis en forpligtelse, der udspringer af uanmodet forretningsførelse, er knyttet til beskyttelsen af en fysisk person eller et konkret aktiv, er det loven i det land, hvor personen eller aktivet befandt sig på tidspunktet for den uanmodede forretningsførelse, der finder anvendelse. Hvis det af alle sagens omstændigheder fremgår, at den uanmodede forretningsførelse har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land, anvendes dette andet lands lov.

Når en forpligtelse udspringer af et forhold uden for kontrakt, kan parterne underkaste forpligtelsen en lov efter eget valg.

Den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt, regulerer ansvarsgrundlag og ansvarsomfang, herunder bestemmelse af, hvilke personer der kan handle ansvarspådragende, ansvarsfrihedsgrunde og ansvarsbegrænsning, garantier, skadens art og omfang, de personer, der kan gøre krav på erstatning for en skade, de personligt har lidt, ansvar for andres handlinger, de forskellige måder, hvorpå forpligtelser kan ophøre, samt bevis for forpligtelser.

Loven finder ikke anvendelse på statens og offentligretlige juridiske personers ansvar, ej heller deres organers eller repræsentanters ansvar for handlinger foretaget under udøvelsen af deres embede.

Uanset hvilken lov der finder anvendelse, skal der ved fastlæggelsen af ansvaret tages hensyn til de sikkerheds- og adfærdsregler, der var gældende i det land, hvor den skadevoldende handling blev begået, på tidspunktet for den skadevoldende handling.

Skadelidtes ret til at rejse krav direkte mod den påstået ansvarliges forsikringsgiver reguleres i henhold til den lov, der finder anvendelse på den forpligtelse, der udspringer af forholdet uden for kontrakt.

3.3 Personalstatut, aspekter vedrørende civil status (navn, bopæl, funktion)

En persons rets- og handleevne er underlagt loven i det land, hvor vedkommende er statsborger. Når den lov, der finder anvendelse på et retsforhold, opstiller særlige betingelser med hensyn til rets- og handleevne, er det denne lov, der finder anvendelse. I et kontraktforhold mellem personer, der befinder sig i det samme land, kan en person med rets- og handleevne ifølge det pågældende lands lov i henhold til artikel 50, stk. 2, i KMCP kun påberåbe sig manglende rets- og handleevne i henhold til loven i et andet land, hvis medkontrahenten på tidspunktet for kontraktens indgåelse var bekendt med denne manglende rets- og handleevne eller alene var ubekendt med den på grund af egen uagtsomhed. Reglen i stk. 2 finder ikke anvendelse på retshandler i familie- og arveforhold eller på retshandler vedrørende tinglige rettigheder til fast ejendom, der er beliggende i et andet land end det, hvor retshandlen gennemføres.

En persons evne til at udøve erhvervsvirksomhed uden at stifte en juridisk person fastsættes af loven i det land, hvor vedkommende er registreret som erhvervsdrivende. Når registrering ikke er nødvendig, er det loven i det land, hvor vedkommendes forretningssted ligger, der finder anvendelse.

I henhold til artikel 53 i KMCP reguleres personnavne og ændring heraf af loven i det land, hvor den pågældende er statsborger. Såfremt en person skifter statsborgerskab, afgøres skiftets indvirkning på personens navn i henhold til loven i det land, hvor vedkommende har fået statsborgerskab. Når en person er statsløs, afgøres det, hvilken indvirkning det har på navnet, at personen ændrer sædvanligt opholdssted, i henhold til loven i det land, hvor vedkommende har fået nyt sædvanligt opholdssted.

Et navn og ændring heraf kan være underlagt bulgarsk lov, hvis den person, der anmoder herom, har sædvanligt opholdssted i Bulgarien.

De bulgarske domstole og øvrige myndigheder er desuden kompetente i sager om ændring og beskyttelse af et navn, når vedkommende er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien, i sager om en begrænsning eller fortabelse af bulgarske statsborgeres rets- og handleevne samt i sager om annullation af en begrænsning eller fortabelse af bulgarske statsborgeres rets- og handleevne, om indførelse eller ophævelse af værgemål eller formynderskab, om meddelelse af udeblivelse eller død, når den person, der er sat under værgemål eller formynderskab, er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien.

3.4 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold, herunder adoption

3.4.1 Fastlæggelse af forældre-barn-forhold

De bulgarske domstole og øvrige myndigheder er kompetente i sager om fastlæggelse eller anfægtelse af et forælder/barn-forhold, når sagsøgte har sædvanligt opholdssted i Bulgarien, når sagsøger eller den, der fremsætter et krav, er bulgarsk statsborger, og når barnet eller den pågældende forælder er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien. Denne kompetence består ligeledes i sager om personlige forhold eller formueforhold mellem forældre og børn og i forbindelse med adoption og ophævelse eller tilbagekaldelse heraf, når adoptanten, adoptivbarnet eller en af adoptivbarnets forældre er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien.

Forælder/barn-forholdet er underlagt loven i det land, hvor barnet blev statsborger ved fødslen. Samme lov finder anvendelse på de personlige forhold forældrene imellem på fødselstidspunktet. Renvoi til loven i et andet land er mulig, når denne lov accepterer fastlæggelse af barnets forælder/barn-forhold.

3.4.2 Adoption

Betingelserne for adoption er underlagt loven i det land, hvor adoptanten (eller adoptanterne) og adoptivbarnet er statsborgere på tidspunktet for adoptionsansøgningens indgivelse. Hvis de er af forskellig nationalitet, er det loven i hvert af de lande, hvor de er statsborgere, der finder anvendelse. Når adoptivbarnet er bulgarsk statsborger, kræver adoption justitsministerens godkendelse. Betingelserne og proceduren for godkendelse af en udenlandsk statsborgers adoption af en bulgarsk statsborger fastlægges ved dekret fra justitsministeren. Når adoptivbarnet er bulgarsk statsborger, skal adoptanten, hvis denne er bulgarsk statsborger eller udlænding med sædvanligt opholdssted i et tredjeland, ligeledes opfylde betingelserne for adoption i det pågældende tredjeland. Adoptionsattesten er underlagt loven i det land, hvor adoptanten og adoptivbarnet begge er statsborgere. Hvis de er af forskellig nationalitet, er det loven i det land, hvor de har fælles sædvanligt opholdssted, der finder anvendelse.

De bulgarske domstole er kompetente i forbindelse med krav om underholdsbidrag, når sagsøgte har sædvanligt opholdssted i Bulgarien, når sagsøger eller den, der fremsætter kravet, er bulgarsk statsborger, og når den, der fremsætter kravet, har sædvanligt opholdssted i Bulgarien.

Underholdspligt er underlagt loven i det land, hvor den, der fremsætter kravet om underholdsbidrag, har sædvanligt opholdssted, medmindre loven i det land, hvor vedkommende er statsborger, er gunstigere for den pågældende. I så fald er det loven i det land, hvor den, der fremsætter kravet om underholdsbidrag, er statsborger, der finder anvendelse. Tillader dette lands lov ikke tildeling af underholdsbidrag, finder bulgarsk lov anvendelse.

3.5 Ægteskab, ugifte/samlevende, partnerskaber, skilsmisse, separation og underholdspligt

3.5.1 Ægteskab

I Bulgarien indgås ægteskab for personregisterføreren, hvis en af de kommende ægtefæller er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien. Udenlandske statsborgere kan indgå ægteskab i Bulgarien ved en diplomatisk eller konsulær repræsentant for det land, de er statsborgere i, hvis dette lands lov tillader det. Bulgarske statsborgere kan indgå ægteskab i udlandet ved den kompetente myndighed i det pågældende land, hvis landets lov tillader det. Ægteskab mellem bulgarske statsborgere kan også indgås i udlandet ved en diplomatisk eller konsulær repræsentant, hvis dette lands lov tillader det. En bulgarsk statsborger kan indgå ægteskab med en udenlandsk statsborger i udlandet ved en diplomatisk eller konsulær repræsentant for Bulgarien, hvis loven i det land, hvor ægteskabet indgås, og loven i det land, hvor den udenlandske statsborger er statsborger, tillader det. Formueretlige søgsmål er underlagt de bulgarske domstoles kompetence, hvis en af ægtefællerne er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien. De formelle krav til ægteskabet er underlagt loven i det land, hvor personregisterføreren registrerer ægteskabet.

Betingelserne for at indgå ægteskab bestemmes for begge parter af loven i det land, hvor de hver især er statsborgere på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

En bulgarsk statsborger, der gifter sig i udlandet, kan indhente den tilladelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i familieloven, hos Bulgariens diplomatiske eller konsulære repræsentant.

Når en af de pågældende personer er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien, indgås ægteskabet for en bulgarsk personregisterfører. Såfremt loven i det land, hvor den pågældende udlænding er statsborger, forhindrer, at ægteskabet indgås, som følge af et forhold, der ifølge bulgarsk ret er uforeneligt med friheden til at indgå ægteskab, tages dette uforenelige forhold ikke i betragtning.

En udenlandsk statsborger eller en statsløs skal over for den bulgarske personregisterfører bevise, at det ægteskab, der er indgået for en kompetent udenlandsk myndighed, anerkendes i henhold til loven i det land, hvor vedkommende er statsborger, og at der i henhold til dette lands lov ikke er noget til hinder for ægteskabets indgåelse.

3.5.2 Ugifte/samlevende og partnerskaber

Der findes ingen særlige regler om lovkonflikter.

3.5.3 Skilsmisse og separation

Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation finder anvendelse.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

For ægtefæller, som er statsborgere i det samme tredjeland, er skilsmisse underlagt loven i det land, hvor de er statsborgere på tidspunktet for skilsmissebegæringens indgivelse.

For ægtefæller af forskellig nationalitet er skilsmisse underlagt loven i det land, hvor de har fælles sædvanligt opholdssted på tidspunktet for skilsmissebegæringens indgivelse. Såfremt ægtefællerne ikke har noget fælles sædvanligt opholdssted, finder bulgarsk lov anvendelse.

Hvis den udenlandske lov, der finder anvendelse, ikke tillader skilsmisse, og en af ægtefællerne på tidspunktet for skilsmissebegæringens indgivelse er bulgarsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted i Bulgarien, finder bulgarsk lov anvendelse.

3.5.4 Underholdspligt

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt finder anvendelse.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

Underholdspligt er underlagt loven i det land, hvor den, der fremsætter kravet om underholdsbidrag, har sædvanligt opholdssted, medmindre loven i det land, hvor vedkommende er statsborger, er gunstigere for den pågældende. I så fald er det loven i det land, hvor den, der fremsætter kravet om underholdsbidrag, er statsborger, der finder anvendelse. Når den bidragssøgende og den bidragspligtige er af samme nationalitet, og den bidragspligtige har sædvanligt opholdssted i det pågældende land, er det loven i dette land, der finder anvendelse. Når det lands lov, der finder anvendelse på ovenstående forhold, ikke tillader tildeling af underholdsbidrag, finder bulgarsk lov anvendelse.

Når underholdspligten mellem tidligere ægtefæller udspringer af ægteskabets omstødelse eller skilsmisse, er det den lov, der fandt anvendelse på skilsmissen eller ægteskabets omstødelse, der finder anvendelse.

Den lov, der finder anvendelse på underholdsbidrag, bestemmer:

1. om der kan kræves underholdsbidrag, hvor stort underholdsbidraget er, og hvem der skal betale det

2. hvem der kan kræve underholdsbidrag og inden for hvilke frister

3. om underholdsbidrag kan ændres og på hvilke betingelser

4. hvad der kan ligge til grund for fortabelsen af retten til underholdsbidrag

5. at den bidragspligtige skal godtgøre den myndighed, der har betalt bidraget på dennes vegne.

Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal der tages højde for den bidragspligtiges faktiske betalingsevne og den bidragsberettigedes reelle behov, også selv om den fremmede ret bestemmer noget andet.

Et ægteskabs omstødelse er underlagt den lov, der fastsatte betingelserne for ægteskabets indgåelse.

Der findes yderligere oplysninger om omstødelse af ægteskab og skilsmisse i de relevante afsnit.

3.6 Formueforholdet mellem ægtefæller

Kompetencen i sager om personlige forhold eller formueforhold mellem ægtefæller tilfalder den ret, der er kompetent i sager om omstødelse af ægteskab og skilsmisse.

De personlige forhold mellem ægtefæller er underlagt loven i det land, de begge er statsborgere i. De personlige forhold mellem ægtefæller af forskellig nationalitet er underlagt loven i det land, hvor de har fælles sædvanligt opholdssted, og når de ikke har et sådant loven i det land, til hvilket ægtefællerne samlet set har den nærmeste tilknytning. Formueforholdet mellem ægtefæller er underlagt den lov, der finder anvendelse på deres personlige forhold.

3.7 Arv i henhold til lov eller testamente

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis finder anvendelse.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

De bulgarske domstole og øvrige myndigheder er kompetente i forbindelse med søgsmål vedrørende arv, når arvelader på dødstidspunktet havde sædvanligt opholdssted i Bulgarien eller var bulgarsk statsborger, og når en del af arveladers formue befinder sig i Bulgarien.

Arv af løsøre er underlagt loven i det land, hvor arvelader havde sædvanligt opholdssted på dødstidspunktet. Arv af fast ejendom er underlagt loven i det land, hvor ejendommen er beliggende. Arvelader kan vælge, at arven af hele formuen skal være underlagt loven i det land, hvor arvelader var statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg blev truffet. Dette lovvalg må ikke påvirke den del af arven, der er forbeholdt tvangsarvingerne i henhold til ovennævnte gældende lov.

En persons ret til at disponere over sin formue ved testamente (udarbejdelse og ophævelse) er underlagt den lov, der finder anvendelse på arven. Et testamente er formelt gyldigt, hvis det er i overensstemmelse med loven i det land, det er udarbejdet i, eller som arvelader var statsborger i på tidspunktet for dets udarbejdelse eller på dødstidspunktet, eller hvor arvelader havde sædvanligt opholdssted, eller hvor den faste ejendom, der er genstand for testamentet, er beliggende.

Den lov, der finder anvendelse på arven, fastsætter tid og sted for arvefaldet, fastlægger arvingerne og deres rangorden, arvelodderne, retten til at arve, overtagelsen af arveladers forpligtelser og deres fordeling mellem arvingerne, vedgåelse af eller afkald på arven, frister for vedgåelse af en arv, friarv og betingelserne for testamentets gyldighed. Når der i henhold til den for arven gældende lov ikke er nogen arvinger, overgår den del af boet, der befinder sig i Bulgarien, til den bulgarske stat eller den pågældende kommune.

3.8 Ejendomsret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser, som går under betegnelsen Rom I-forordningen, finder anvendelse.

Såfremt denne forordning ikke finder anvendelse, er det bestemmelserne i loven om international privatret, der finder anvendelse.

Sager vedrørende fast ejendom, som er beliggende i Bulgarien, sager vedrørende fuldbyrdelse eller sikkerhedsstillelse i forbindelse med sådanne ejendomme og sager om overførsel eller konstatering af tinglige rettigheder hertil henhører under de bulgarske domstoles og øvrige bulgarske myndigheders enekompetence.

Ejendom, ejendomsret og andre tinglige rettigheder til løsøre og fast ejendom er underlagt loven i det land, hvor løsøret eller den faste ejendom befinder sig. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om løsøre eller fast ejendom, og karakteren af de tinglige rettigheder er underlagt samme lov.

Erhvervelse og fortabelse af tinglige rettigheder og ejendomsrettigheder er underlagt loven i det land, hvor aktivet befandt sig på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført, eller hvor det forhold, der lå til grund for erhvervelsen eller fortabelsen, opstod.

Erhvervelse, overførsel og fortabelse af tinglige rettigheder til transportmidler er underlagt loven i et skibs flagstat, loven i det land, hvor et fly er registreret, eller loven i det land, hvor den person, der forestår driften af transportmidlerne (jernbane- og vejtransport), er etableret.

3.9 Insolvens

Forordning (EF) nr. 1346/2000 og fra og med den 26. juni 2017 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling finder anvendelse.

Se afsnittet om insolvens.

Nyttige links

https://www.justice.government.bg

http://www.vss.justice.bg

http://www.vks.bg/

http://www.vss.justice.bg/page/view/1397

Sidste opdatering: 06/04/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.