Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

I Portugal er det ikke nødvendigt at indbringe sagen for en domstol for at bilægge en tvist, da der findes alternative tvistbilæggelsesmetoder:

• voldgiftscentre
• mæglingstjenester
• fredsdommere
• støtteordninger for stærkt forgældede personer.

Det er kontoret for alternativ tvistbilæggelse (Gabinete de Resolução Alternativa de Litígios), der har til opgave at støtte oprettelsen af sådanne udenretslige metoder til bilæggelse af tvister og omsætte dem til praksis.

Oplysninger om, hvordan disse alternative tvistbilæggelsesmetoder anvendes, kan findes her.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Ja. Ifølge loven skal retten til at indbringe en sag for en domstol udøves inden for en bestemt frist. I modsat fald indtræder forældelse.

• De almindelige regler om forældelsesfrister er fastsat i artikel 332 og artikel 327, stk. 2, i civillovbogen.
• De særlige regler om forældelsesfrister er fastsat i følgende artikler i civillovbogen:

1. retten til at anlægge et omstødelsessøgsmål: artikel 618 i civillovbogen
2. søgsmål med påstand om annullation af salg af defekte varer: artikel 917 i civillovbogen
3. søgsmål om tilbagekaldelse af donationer: artikel 976 i civillovbogen
4. retten til opsigelse af forpagtningskontrakter: artikel 1085 i civillovbogen
5. søgsmål om besiddelser: artikel 1282 i civillovbogen
6. søgsmål vedrørende krænkelse af et løfte om ægteskab: artikel 1595 i civillovbogen
7. søgsmål om annullation af ægteskaber som følge af manglende vidner: artikel 1646 i civillovbogen
8. søgsmål til prøvelse af faderskab: artikel 1842 og 1843 i civillovbogen
9. søgsmål med påstand om udelukkelse fra arv: artikel 2036 i civillovbogen
10. søgsmål om reduktion af gaver, der overstiger den disponible del af en ejendom: artikel 2178 i civillovbogen
11. søgsmål om ophævelse af testamenteretlige bestemmelser: artikel 2248 i civillovbogen
12. søgsmål om annullation af testamenter eller bestemmelser heri: artikel 2308 i civillovbogen.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Ja. De portugisiske domstole har international kompetence i følgende tilfælde:

• hvis sagen kan anlægges ved en portugisisk domstol i overensstemmelse med de bestemmelser om Portugals stedlige kompetence, som er indeholdt i portugisisk lovgivning
• hvis søgsmålsgenstanden eller de faktiske omstændigheder, der vedrører søgsmålsgenstanden, opstod på portugisisk område
• hvis den rettighed, der påberåbes, kun kan opretholdes ved gennemførelse af det påtænkte sagsanlæg på portugisisk område, eller hvis det i væsentlig grad er vanskeligt for sagsøgeren at anlægge sag i udlandet, da der er et tæt personligt eller tingligt bånd mellem søgsmålsgenstanden og det portugisiske retssystem.

De almindelige regler om portugisiske domstoles internationale kompetence er fastsat i artikel 59, 62, 63 og 94 i den civile retsplejelov.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

En detaljeret besvarelse af dette spørgsmål findes i faktabladet "Hvilket lands domstol er ansvarlig?" på denne side.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

En detaljeret besvarelse af dette spørgsmål findes i faktabladet "Hvilket lands domstol er ansvarlig?" på denne side.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Som hovedregel kan parterne selv anlægge sag.

Det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 40 og 58 i den civile retsplejelov.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Generelt gælder følgende: Stævningen indgives elektronisk til retten i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 280/2013 af 26. august 2013 om elektronisk behandling af retssager.

Artikel 144, stk. 7, i den civile retsplejelov omhandler de tilfælde, hvor stævningen kan indgives til retten på en af følgende måder:

• indlevering til rettens justitskontor
• pr. anbefalet brev
• pr. fax.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

I henhold til artikel 133 i den civile retsplejelov er retssproget ved alle domstolene portugisisk.

Hvis en udenlandsk statsborger, der ikke taler portugisisk, skal afgive vidneforklaring ved en portugisisk domstol, kan han eller hun tale på et andet sprog.

Processkrifters format: Processkrifter kan som hovedregel udtrykkes mundtligt eller skriftligt. Det valgte format skal være det format, der bedst svarer til det mål, der søges opnået (artikel 131 i den civile retsplejelov).

Fremgangsmåde ved fremlæggelse af procesdokumenter: Se svaret på spørgsmål nr. 7.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Ja, der findes særlige formularer til indbringelse af sager. Ud over de formularer, der er fastsat i EU-lovgivningen, findes der særlige formularer i Portugal for visse foranstaltninger, som kan hentes på Citius-portalen.

I henhold til national lovgivning kan processkrifter indgives i overensstemmelse med modeller, der er godkendt af den kompetente myndighed. Det er imidlertid kun modeller vedrørende dokumenter fra justitskontoret, der kan anses for obligatoriske (artikel 131 i den civile retsplejelov).

For så vidt angår de oplysninger, der skal indgå i sagsmappen, skal disse omfatte følgende:

• Sagsøgere skal i stævningen:

a) give oplysninger om, ved hvilken domstol og afdeling, sagen anlægges, og oplyse parternes navne, bopæl eller registrerede hjemsted og — som obligatorisk element for sagsøgeren og hvis dette er muligt for andre parter — deres personidentifikationsnummer og skattenummer, erhverv og arbejdssted

b) anføre deres retlige repræsentants forretningsadresse

c) oplyse søgsmålstype

d) give en kort beskrivelse af de væsentligste omstændigheder, der gav anledning til søgsmålet, og de retlige grunde, der lægges til grund for søgsmålet

e) udforme selve begæringen

f) anføre kravets størrelse

g) angive den foged, der er ansvarlig for at udtage stævning, eller den retlige repræsentant, der er ansvarlig for at forkynde den.

• Ved indsigelse mod en påstand skal sagsøgte:

a) udspecificere sagen

b) redegøre for de faktiske og retlige grunde til, at han gør indsigelse mod sagsøgerens påstand

c) fremlægge de væsentligste faktiske forhold, der ligger til grund for indsigelsen og

d) indgive en liste over vidner og anmode om anden bevisoptagelse. I tilfælde af et modkrav, kan sagsøgte, hvis sagsøger indgiver et svarskrift, ændre sin oprindelige anmodning om bevisoptagelse.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Ja, det er som regel nødvendigt at betale sagsomkostninger til retten. Sagsomkostningerne omfatter retsafgifterne, sagens omkostninger og erstatning, herunder erstatning for procesudgifter.

De mest relevante regler om sagsomkostninger fremgår i det væsentlige af artikel 145, 529, 530, 532 og 533 i den civile retsplejelov og i anordningen om retsafgifter.

Retsafgiften betales inden for følgende frister (artikel 14 i anordningen om retsafgifter):

Tvister, hvor det er obligatorisk at udpege en retlig repræsentant:

• Den første eller eneste rate af retsafgifterne skal betales, inden fremlæggelse af det processkrift, der pålægges dette gebyr.
• Hvis en anden rate forfalder, skal den betales senest ti dage efter meddelelsen om det afsluttende retsmøde.

Tvister, hvor det ikke er obligatorisk at udpege en retlig repræsentant:

• Hvis dokumentet indgives direkte af den pågældende part, skal retsafgiften i forbindelse med iværksættelsen af procedurerne først betales efter meddelelsen, som fastsætter en frist på ti dage til at foretage betalingen og de gældende sanktioner, hvis betalingen ikke foretages.

En retsafgiftsberegner findes her.

Advokatsalærer indgår i omkostningerne og afholdes af den tabende part i overensstemmelse med artikel 533 i den civile retsplejelov.

Parter, der har ret til at få sine omkostninger dækket, skal sende retten og den tabende part en detaljeret kvittering og en forklarende note på de vilkår og inden for de frister, der er fastsat i artikel 25 i anordningen om retsafgifter.

11 Kan jeg få retshjælp?

Ja, forudsat at betingelserne for bevilget retshjælp er attesteret.

Lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004 om adgang til retsvæsen og domstole fastsætter betingelserne for at anmode om retshjælp og præciserer de nærmere bestemmelser.

Anmodningen om retshjælp skal indgives til socialsikringsmyndighederne.

Formularen til anmodning om retshjælp, gældende lovgivning og en praktisk vejledning findes her.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Søgsmålet anses for anlagt, så snart begæringen er modtaget:

• Hvis begæringen fremsendes elektronisk til retten, anses den for at være indgivet på datoen for en sådan elektronisk fremsendelse.
• Hvis begæringen indleveres til justitskontoret, anses den for at være indgivet på datoen for en sådan indlevering.
• Hvis begæringen fremsendes pr. anbefalet brev, anses den for at være indgivet på datoen for poststemplets dato.
• Hvis begæringen fremsendes pr. fax., anses den for at være indgivet på datoen for en sådan fremsendelse.

(artikel 259 og 144 i den civile retsplejelov)

Det påhviler rettens justitskontor på den ene side at træffe de nødvendige foranstaltninger til at stævne sagsøgte og på den anden side at underrette sagsøgeren og i givet fald underrette vedkommende om:

• de trufne foranstaltninger og, hvis stævningen ikke er foretaget, årsagerne til, at den ikke er blevet foretaget
• indgivelse af svarskrift, hvis sagsøgte har indgivet et sådant svarskrift.

(artikel 226 og 575 i den civile retsplejelov)

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Ja. Parterne har ret til at undersøge og gennemse sagsakterne. Det tilkommer justitssekretæren ved retten at give disse oplysninger (artikel 163 i den civile retsplejelov).

Under det indledende retsmøde (eller ved kendelse) fastsætter retten de skridt, der skal gennemføres i forbindelse med det sidste retsmøde, antallet af møder og deres forventede varighed samt de respektive datoer i samråd med de retlige repræsentanter (artikel 591-593 i den civile retsplejelov).

Gældende lovgivning

• Civillovbogen
• Den civile retsplejelov
• Elektronisk behandling af retssager
• Anordningen om retsafgifter
• Adgang til retsvæsen og domstole

 

Bemærk!

Indholdet af dette faktablad er ikke bindende for kontaktpunktet eller domstolene. De gældende retsakter og senere ændringer heraf skal også konsulteres.