Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Nej, du skal ikke altid gå til en domstol for at løse en tvist. I nogle tilfælde kan du benytte alternative tvistbilæggelsesordninger såsom mægling eller voldgift.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Ja, der er i mange tilfælde en frist, som dog varierer fra sag til sag, og derfor kan dette spørgsmål ikke besvares generelt. Du kan få yderligere oplysninger om frister ved at henvende dig til en advokat eller til Het Juridisch Loket (retshjælpskontoret).

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Generelt indkaldes sagsøgte af en domstol i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Medmindre andet er fastsat ved lov, anlægges sagen ved distriktsretten (rechtbank) i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte ikke har en kendt bopæl i Nederlandene, har retten på det sted, hvor personen faktisk opholder sig, også kompetence. Du skal derfor finde frem til den adresse og kommune i Nederlandene, hvor sagsøgte opholder sig. Hvis du kender disse oplysninger, kan du i loven om retskredse (Wet op de rechterlijke indeling) se, i hvilken retskreds adressen er beliggende. På dette grundlag kan du finde frem til den ret, sagen skal indbringes for.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Der henvises til svaret på det foregående spørgsmål.  Hvis du har brug for yderligere oplysninger for at finde frem til den ret, sagen skal indbringes for, henvises der til De Rechtspraak.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

I Nederlandene skal parterne som udgangspunkt være repræsenteret af en advokat i civil- og handelsretlige sager. Det har i denne henseende ingen betydning, om sagen indledes ved en stævning (dagvaardingsprocedure), en begæring (verzoekschriftprocedure), om der er tale om en hasteprocedure (kort geding), en sag om foreløbige retsmidler eller f.eks. en udeblivelsessag.

Den eneste undtagelse finder anvendelse på krav op til højst 25 000 EUR eller krav af en ubestemt værdi, men som klart ikke repræsenterer en værdi, som overstiger 25 000 EUR. I sådanne sager har den kantonale dommer (kantonrechter) ved distriktsretten (sector kanton van de rechtbank) kompetence, og parterne kan optræde på egne vegne i sagen. Du er ikke forpligtet til at benytte en advokat. Distriktsretten (sector kanton van de rechtbank) træffer også afgørelse i arbejdsretlige sager og i sager vedrørende lejeforhold, forbrugerkøb og forbrugerkredit. I sådanne sager er pengekravets størrelse irrelevant. Sager om værgemål, samværgemål, mentorordninger og vedgåelse eller frasigelse af arv henhører også under distriktsretten (sector kanton van de rechtbank).

Yderligere oplysninger om, hvorvidt det er obligatorisk eller frivilligt at søge advokatbistand, findes her.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

De processkrifter, som benyttes til at anlægge sager, skal indgives til den kompetente domstols dommerkontor. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på forskellen mellem sager indledt ved en stævning (dagvaardingsprocedure) og sager indledt ved en begæring (verzoekschriftprocedure). I sager indledt ved en stævning forkyndes stævningen først for sagsøgte og registreres derefter på dommerkontoret. Begge processkridt gennemføres af en foged. Derefter gennemføres proceduren efter retslisten (listen over sager, der behandles på retsmødet). I sager indledt ved en begæring indgives en begæring direkte til dommerkontoret, og resten af proceduren gennemføres via den kompetente rets dommerkontor. Se også "Forkyndelse af dokumenter".

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

I Nederlandene er nederlandsk det officielle sprog ved domstolene. Det betyder, at stævningen eller den (skriftlige) begæring om indledning af retssager skal være udformet på nederlandsk. Som en undtagelse kan processuelle meddelelser i sager, der behandles ved en domstol i provinsen Friesland, være udfærdiget på frisisk.

Dokumenter kan også indgives til en domstols dommerkontor pr. fax. Faxede dokumenter, som er modtaget af dommerkontoret inden kl. 24.00 på den sidste dag, anses for modtaget inden for fristen. Der gælder en undtagelse til dette: Begæringer i familieretlige sager godtages ikke, hvis de er indgivet pr. fax. Dokumenter kan ikke indgives pr. e-mail.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Retssager indledt ved stævning

I sager indledt ved en stævning forkynder fogeden først stævningen for sagsøgte og registrerer den derefter på domstolens dommerkontor. Stævningen skal indeholde: sagsøgerens navn, påstanden, sagsøgtes navn, begrundelsen for påstanden og den dokumentation, der ligger til grund for påstanden. I stævningen angives også datoen for retsmødet og den domstol, hvor sagen behandles.

Sagsakten skal indeholde følgende dokumenter:

1. Den originale stævning – hvis relevant: den berigtigede stævning og fuldbyrdelsestilladelse i henhold til artikel 117 i loven om civil retspleje (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering).
2. Hvis stævningen skal forkyndes i udlandet, den oprindelige dokumentation for, at dette er sket korrekt.
3. Bevis for offentlig retshjælp eller indkomstopgørelse eller kopi af ansøgningen om offentlig retshjælp eller indkomstopgørelse.
4. Dokumentation for sagsøgtes valg af hjemsted.
5. De dokumenter, der vil blive påberåbt under proceduren.
6. Meddelelse om, hvorvidt mægling har fundet sted, inden sagen blev anlagt, og i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, vedlægges også kopier af følgende dokumenter:
7. Hvis der nedlægges påstand om godtgørelse af udlæg, vedlægges en kopi af kvitteringer for udlæg.
8. I tilfælde af forelæggelse vedlægges forelæggelsesafgørelsen og de dokumenter, der er forelagt indtil forelæggelsen.
9. Hvis stævningen skal offentliggøres eller oversættes til et fremmedsprog, vedlægges dokumentation for, at dette er sket.

Retssager indledt ved begæring

I sager indledt ved en begæring indgives en begæring direkte til dommerkontoret, og resten af proceduren gennemføres via den kompetente rets dommerkontor.

Sagsakten skal indeholde følgende dokumenter:

1. Fornavne, efternavn og bopæl eller, hvis sagsøgeren ikke har bopæl i Nederlandene, det sted, hvor sagsøgeren har sit faktiske opholdssted.
2. Navn, adresse, bopæl eller, hvis vedkommende ikke har bopæl i Nederlandene, det sted, hvor hver sagsøgt og hver berørt part har sit faktiske opholdssted, for så vidt som dette er sagsøgeren bekendt.
3. En klar beskrivelse af begæringen og begrundelsen herfor, herunder begrundelsen for domstolens stedlige kompetence.
4. Navn og telefonnummer på den advokat, der er tilknyttet sagen.
5. I arvesager skal den afdødes sidste opholdssted eller årsagen til, at det ikke er muligt at oplyse dette, ligeledes anføres i begæringen.

En part, der vil påberåbe sig et dokument, der er vedlagt stævningen, et skriftligt indlæg eller et sagsresumé, skal vedlægge en kopi af dette dokument.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Retsafgifter skal betales ved anlæggelse af en retssag. Deres størrelse afhænger af tvistens karakter og det omhandlede beløb. I praksis udlægges dette beløb ofte af advokaten, som efterfølgende opkræver beløbet hos klienten. Hvis det under proceduren er nødvendigt at indkalde en sagkyndig (f.eks. en revisor, læge eller teknisk sagkyndig), vil retten i sidste ende pålægge den tabende part at afholde omkostningerne hertil. Retten kan træffe en anden afgørelse (f.eks. i familieretlige sager, hvor omkostningerne sædvanligvis afholdes af den part, der har pådraget sig dem). De samme gælder for udgifter til vidner og andre former for bevismateriale.

Advokater opkræver et salær, som er baseret på en timetakst, medmindre klienten er berettiget til offentlig retshjælp (se også spørgsmål 11). Advokatsalærer i Nederlandene er i princippet ikke faste. Det er tilrådeligt i god tid at indhente oplysninger om dette fra den advokat, der repræsenterer dig, eller fra den nederlandske advokatsammenslutning (Nederlandse Orde van Advocaten). De fleste advokater kræver en à conto-betaling og opgør derefter deres arbejde i løbet af sagen, inden de sender en endelig faktura.

11 Kan jeg få retshjælp?

Der er mulighed for offentlig retshjælp i Nederlandene. I nogle tilfælde kan du få godtgjort udgifterne til juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med en retssag. Hvis du ikke kan betale (alle) advokatudgifterne selv, kan du på visse betingelser modtage et bidrag til udgifterne til retshjælp. Retshjælpsrådet (Raad voor Rechtsbijstand) betaler derefter en del af advokatsalæret, og du skal kun betale egetbidraget. Egetbidragets størrelse afhænger af din økonomiske situation. Ansøgningen indgives til retshjælpsrådet af advokaten. Yderligere oplysninger om offentlig retshjælp findes på retshjælpsrådets websted (Raad voor Rechtsbijstand).

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

I sager indledt ved en stævning verserer sagen fra datoen for forkyndelse af stævningen for sagsøgte ved stævningsmand. Stævningen indgives af sagsøgeren til dommerkontoret senest på dommerkontorets sidste åbningsdag inden den retslistedato, der er anført i stævningen (planlagt retsmødedato). Sagen bortfalder, hvis stævningen ikke er indgivet til dommerkontoret inden ovennævnte frist, medmindre der er udstedt en gyldig erstatningsstævning (herstelexploot) senest to uger efter den retslistedato, der er anført i stævningen.

I sager indledt ved en begæring betragtes sagen som anlagt, når begæringen er blevet indgivet til dommerkontoret.

Generelt sendes der ingen bekræftelse af, at en sag er blevet behørigt anlagt. Ved sager, der er indledt ved en stævning, får sagsøgeren, hvis der er fejl i stævningen, nogle gange mulighed for at berigtige fejlene. Det samme gælder for sager indledt ved begæring. Dommerkontoret har imidlertid ikke pligt til at tilbyde denne mulighed.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Præcise oplysninger om tidsrammen for sagen kan ikke umiddelbart gives af dommerkontoret, eller når sagen indledes. Du vil naturligvis modtage meddelelse om, hvornår din sag endelig behandles. Begge parter vil blive indkaldt til retsmødet. Det angives i indkaldelsen, hvornår og hvor retsmødet finder sted.