Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Mægling er en alternativ konfliktløsningsmetode, som i visse tilfælde gør det unødvendigt at indbringe en sag for en domstol.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Forældelsesfristerne varierer alt efter de enkelte sager.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig? — Luxembourg".

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig? — Luxembourg".

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig? — Luxembourg".

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Svaret afhænger af tvistens beløb og art.

Det kan skematiseres på følgende måde, bortset fra særlige undtagelser foreskrevet ved lov:

• Hvis tvisten angår et beløb på højst 15 000 EUR, henhører den i princippet under fredsdommerne (justices de paix). Ved disse dommere kan parterne give personligt møde eller lade sig repræsentere, idet repræsentanten — hvis denne ikke er advokat — skal godtgøre at have fået tillagt en særlig fuldmagt.
• Hvis tvisten angår et beløb på over 15 000 EUR, henhører den i princippet under kredsdomstolen (tribunal d'arrondissement). Ved disse domstole skal parterne være repræsenteret af en advokat (advokattvang), bortset fra hastesager og handelssager, hvor parterne kan møde personligt eller lade sig bistå eller repræsentere, og sager ved familieretten (bortset fra skilsmissesager). Ved den øverste domstol (cour supérieure de justice) skal parterne være repræsenteret af en advokat.
• Uanset sagernes værdi — der endda kan være over 15 000 EUR — henhører visse sager under fredsdommerne. Det gælder f.eks. uenighed mellem udlejere og lejere i ejendomme eller tvister om underholdsbidrag, bortset fra dem, der er knyttet til en begæring om skilsmisse eller separation. Generelt indbringes et søgsmål for fredsdommeren ved indkaldelse gennem en foged (huissier de justice). I så fald skal det dokument, hvorved søgsmålet indbringes, opfylde visse formelle krav, navnlig af hensyn til sagsøgtes rettigheder. I visse tilfælde kan parterne selv indbringe søgsmålet uden at gøre brug af en foged, og de indgiver da en skriftlig begæring til fredsdommeren (forenklet procedure, som er mindre omkostningskrævende end ved en kredsdomstol). I begge tilfælde kan parterne give personligt møde eller lade sig repræsentere, idet repræsentanten — hvis denne ikke er advokat — skal godtgøre at have fået tillagt en særlig fuldmagt.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Svaret på dette spørgsmål afhænger af de forhold, der er skitseret ovenfor.

Hvis tvisten angår et beløb på højst 15 000 EUR, kan parterne henvende sige direkte (ved indgivelse af en begæring) eller indirekte (ved indkaldelse gennem en foged) til en fredsdommer, der har stedlig kompetence. Konkret er det domstolenes ledende justitssekretærer, der modtager stævningerne.

Hvis tvisten angår et beløb på over 15 000 EUR, skal parterne i princippet antage en advokat, der på klientens vegne udtager stævning mod modparten via en foged. Advokaten indleverer stævningen til den kredsdomstol eller øverste domstol, der har stedlig kompetence.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Begæringer kan indgives på fransk, tysk og luxembourgsk, med forbehold for særbestemmelser for visse områder.

En retssag indledes ved en stævning eller indkaldelse, bortset fra sager, der kan indbringes for retten ved simpel begæring. Bortset fra visse sjældne undtagelser inden for særlige områder skal begæringer indgives skriftligt til en fredsdommer. Det er ikke muligt at fremsende dokumenter pr. fax eller e-mail.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

For visse særlige områders vedkommende (f.eks. anmodninger om betalingspålæg for skyldige beløb eller ubetalte fakturaer) skal der udfyldes særlige blanketter. I princippet skal indkaldelse for en fredsdommer, begæringer eller stævninger ved en kredsdomstol og processkrifter vedrørende appel til højere retsinstanser indeholde visse obligatoriske oplysninger for at være gyldige, ligesom de skal udformes efter præcise regler. Der findes ingen særlige blanketter til dette formål.

Der findes blanketter for sager, som udspringer af EU-lovgivningen. Her kan f.eks. nævnes begæringer vedrørende europæiske betalingspåkrav med støtte i forordning (EF) nr. 1896/2006 og begæringer vedrørende den europæiske småkravsprocedure, som er baseret på forordning (EF) nr. 861/2007.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Der skal i princippet betales retsafgift, når retssagen er afsluttet. Retten kan dog beslutte at tilpligte den tabende part at betale den vindende part et proceduresalær, hvis retten skønner, at det ville være urimeligt at lade den vindende part bære alle sine salærer og udgifter alene. Retten kan også bestemme, at der skal stilles sikkerhed (forskud) af en eller flere af parterne (f.eks. i forbindelse med en syns‑ og skønsforretning udmeldt af retten).

Klientens betaling af salær til advokaten sker efter aftale mellem de to. Normalt betales der et forskud til advokaten.

11 Kan jeg få retshjælp?

Se "Retshjælp - Luxembourg".

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

• Hvis sagsøger selv har indbragt sagen for retten i de tilfælde, hvor loven tillader det, vil sagsøger af retten blive underrettet om sagens videre forløb i retssystemet.
• Hvis sagen skal indbringes eller er indbragt af en advokat på en klients vegne, vil retten underrette advokaten om sagens videre forløb i retssystemet, da advokaten repræsenterer klienten. Advokaten kan oplyse sin klient om sagsforløbet, i det omfang der foreligger oplysninger herom, eller disse oplysninger er forudsigelige.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Se også svar på ovenstående spørgsmål.

Fristen for fremmøde i retten er, for så vidt angår skriftlige procedurer, i princippet fastsat ved lov, ud over de frister, som retten bl.a. kan fastsætte for indkaldelse af en part eller tredjemand til at give møde. De frister, der er fastsat ved lov, kan variere alt efter retskreds og efter, om sagsøgte har bopæl i eller uden for Luxembourg. For så vidt angår mundtlige procedurer skal sagsøger over for sagsøgte tilkendegive, på hvilken dato han skal give møde.

Relevante links

http://www.legilux.lu/