Sådan anlægger du en sag

Ungarn
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Krav om forfaldne betalinger kan også fuldbyrdes ved betalingspåbud, mens visse krav, der er fastsat ved lov, kun kan fuldbyrdes ved betalingspåbud. Sådanne udenretslige procedurer behandles af notarer. Der henvises til emnet Sager, der indebærer betalingspåbud.

Der findes alternative tvistbilæggelsesprocedurer i Ungarn. Der henvises til emnet Alternativ tvistbilæggelse.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Det afhænger af sagen, om der er fastsat en søgsmålsfrist og i hvilken form. For så vidt angår ejendomskrav er der f.eks. ingen søgsmålsfrist, og der gælder heller ingen forældelsesfrist. Derimod er der ingen frist for indbringelse af søgsmål om erstatning uden for kontraktforhold, men sådanne søgsmål er underlagt den almindelige forældelsesfrist (fem år), som domstolen tager højde for i sagen, hvis den påberåbes af den anden part. For andre krav er søgsmålsfristerne fastsat ved lov.

Det anbefales derfor at afklare spørgsmålet om frister med en advokat, en juridisk rådgiver eller kontoret for rådgivning i sociale spørgsmål.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Spørgsmålet om kompetence, dvs. hvilken medlemsstats domstole der har kompetence i de forskellige typer sager med en udenlandsk dimension, er fastlagt i EU-lovgivningen, de relevante internationale konventioner og ungarske internationale privatretlige regler.

Relevant EU‑lovgivning, der generelt finder anvendelse i handels‑ og civilretlige sager, omfatter forordning (EU) nr. 1215/2012 og den nye Luganokonvention (som blev offentliggjort ved afgørelse 2009/430/EF), forordning (EF) nr. 2201/2003 i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og forordning (EF) nr. 4/2009 i sager vedrørende underholdspligt.

Hvis hverken EU-lovgivningen eller de bilaterale eller multilaterale konventioner, som Ungarn er part i, finder anvendelse, afgøres kompetencen på grundlag af bestemmelserne i lov XXVIII af 2017 om international privatret.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Der henvises til emnet Domstolenes kompetence – Ungarn.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Der henvises til emnet Domstolenes kompetence – Ungarn.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Enhver kan indbringe søgsmål personligt eller ved fuldmagt, hvis den pågældende

a) har fuld rets‑ og handleevne i henhold til de civilretlige bestemmelser

b) er en voksen, som er delvist umyndiggjort, men hvis rets‑ og handleevne i henhold til de civilretlige regler ikke er begrænset for så vidt angår sagens genstand og proceduremæssige handlinger i sagen, eller

c) har hjemmel i de civilretlige bestemmelser til gyldigt at give instrukser vedrørende sagens genstand.

En retlig repræsentant handler på partens vegne i sagen, hvis

a) parten ikke har rets‑ og handleevne i sagen

b) der er udpeget en retlig repræsentant for parten, uden at dette berører partens rets‑ og handleevne, medmindre denne handler personligt eller ved fuldmagt, eller

c) parten ikke er en fysisk person.

Repræsentation ved en retlig repræsentant i retssager er obligatorisk i henhold til lov CXXX af 2016 om den civile retspleje (den civile retsplejelov). I henhold til den civile retsplejelov er sager ved distriktsdomstole i første instans og arbejdsretlige sager under arbejds‑ og forvaltningsdomstolenes kompetence fritaget for hovedreglen om obligatorisk retlig repræsentation. I sådanne tilfælde er retlig repræsentation ikke obligatorisk, medmindre andet er fastsat ved lov.

Den civile retsplejelov fastsætter også, hvem der kan fungere som retlig repræsentant. Parternes retlige repræsentanter er typisk advokater og advokatfirmaer. Hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en retlig repræsentant, kan en person, der har bestået en advokateksamen, selv føre sin sag uden retlig repræsentation, medmindre andet er fastsat ved lov.

I tilfælde, hvor retlig repræsentation ikke er obligatorisk, kan stævningen indgives af en bemyndiget repræsentant (f.eks. en advokat), der udpeges af parten eller dennes retlige repræsentant. Den civile retsplejelov indeholder bestemmelser om, hvem der kan og ikke kan være bemyndiget repræsentant.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Stævningen skal indgives direkte til den domstol, der har kompetence til at behandle sagen. Den civile retsplejelov tillader en part uden retlig repræsentant i en retssag ved en distriktsdomstol eller i arbejdsretlige sager ved en arbejds‑ og forvaltningsdomstol at indgive sin stævning mundtligt inden for de angivne åbningstider og lade den registrere ved den kompetente domstol på det sted, hvor den pågældende part har bopæl, hjemsted eller arbejdssted eller ved den domstol, der har kompetence i sagen.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Processproget er ungarsk. Medmindre andet er fastsat ved lov, i en bindende EU-retsakt eller i en international konvention, skal indlæg, der rettes til domstolen, indgives på ungarsk, og domstolens indlæg og afgørelser forkyndes på ungarsk. Enhver har ret til at bruge sit modersmål under retssager, såvel som sit regionale sprog eller mindretalssprog, når dette er fastsat i internationale konventioner.

Ved at underskrive den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog forpligtede Ungarn sig med hensyn til kroatisk, tysk, rumænsk, serbisk, slovakisk, slovensk, romani og boyash til at tillade:

  • den part, der giver møde for retten personligt, at anvende sit regionale sprog eller mindretalssprog uden at skulle betale ekstra for at gøre det
  • dokumenter og beviser at blive fremlagt på et regionalt sprog eller mindretalssprog om nødvendigt med bistand fra tolke og oversættere.

Domstolen udpeger en tolk, en tegnsprogstolk eller en oversætter, hvis dette er nødvendigt for at beskytte partens ret til at bruge sproget eller på anden måde er nødvendig i henhold til bestemmelserne om sprogbrug i den civile retsplejelov.

Stævningen skal indgives skriftligt til den domstol, hvortil søgsmålet skal indbringes. Hvis elektronisk kommunikation er obligatorisk eller vælges, skal stævningen indgives elektronisk som fastsat ved lov. Hvis kommunikationen foregår i papirform, skal stævningen indgives pr. post eller personligt (inden for forvaltningskontorets kontortid eller på et hvilket som helst tidspunkt i arbejdstiden ved aflevering i den kasse, der er opsat ved indgangen til domstolen). En part uden retlig repræsentant i en sag ved en distriktsdomstol eller i arbejdsretlige sager ved en arbejds‑ og forvaltningsdomstol, kan dog indgive stævningen mundtligt inden for den angivne kontortid og lade den registrere på standardformularen ved den kompetente domstol på det sted, hvor den pågældende har bopæl, hjemsted eller arbejdssted, eller den domstol, der har kompetence i sagen.

Stævninger kan ikke indsendes pr. fax.

Information om muligheden for elektronisk indgivelse findes under emnet Automatisk behandling.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Søgsmål indbringes i form af en stævning, dvs. et skriftligt indlæg med kravet. Krav vedrørende de elementer i en stævning og de dokumenter, der skal vedlægges stævningen, præciseres nærmere i den civile retsplejelov.

En part uden retlig repræsentant i en sag ved en distriktsdomstol eller i arbejdsretlige sager ved en arbejds‑ og forvaltningsdomstol skal indgive sin stævning på en formular til formålet. Dette er en stor fordel i forbindelse med krav fremsat af en part uden retlig repræsentant, da de obligatoriske oplysninger, der skal indgå i stævningen, fremgår af formularen, og formularen henviser til de bilag, der skal vedlægges. Formularerne offentliggøres på domstolenes centrale websted.

Stævningen og bilagene hertil skal forelægges i ét eksemplar mere end antallet af parter i sagen, for så vidt angår den papirbaserede kommunikation. Hvis flere parter har en fælles repræsentant (fuldmagt), vil de i fællesskab modtage ét enkelt eksemplar.

Oplysninger om elektronisk indgivelse af stævninger findes under emnet Automatisk behandling.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Det er obligatorisk at betale retsafgifter i civilretlige sager. Beløbet for de enkelte typer sager er fastsat i lov XCIII af 1990 om afgifter. Den part, der indbringer søgsmålet, skal betale afgifterne, når stævningen indgives, medmindre afgørelsen om betaling af afgifterne skal træffes efterfølgende. I sidstnævnte tilfælde afholdes afgifterne af den person, som forpligtes hertil af domstolen.

En domstol, for hvilken der indbringes et civilretligt søgsmål, afviser en stævning uden at anmode om yderligere oplysninger, hvis sagsøgeren ikke har betalt en retsafgift, der står i et rimeligt forhold til størrelsen af det krav, der er angivet i stævningen, eller en fast afgift, der er fastsat ved lov, og ikke har indgivet en ansøgning om retshjælp eller henvist til retshjælp i henhold til lovgivningen.

Der kan ydes retshjælp til parten for at bistå ham eller hende med at forsvare sine rettigheder under retssagen.

Medmindre andet er fastsat ved lov, er en part berettiget til personlig retshjælp ("személyes költségmentesség") og en personlig fritagelse for forudbetaling af omkostninger ("személyes költségfeljegyzési jog") efter anmodning på grundlag af den pågældendes indkomst og finansielle situation, mens en personlig fritagelse for retsafgifter ("személyes illetékmentesség") baseret på den partens person tildeles ex officio. En part bevilges specifik retshjælp ("tárgyi költségkedvezmény") på grund af sagens genstand, mens en nedsættelse af afgifterne ("mérsékelt illeték") ydes ex officio, hvis specifikke handlinger forekommer under sagen.

Fritagelse for retsafgifter fritager den person, der er pålagt retsafgifter, for betaling af sådanne afgifter eller gælder med hensyn til genstanden for afgifterne. I tilfælde af fritagelse for retsafgifter fritages parten for forudbetaling af afgifterne og, medmindre andet er fastsat ved lov, betaling af eventuelle ubetalte afgifter. En fritagelse for retsafgifter fritager ikke en part for at betale afgifter, der ikke blev betalt i forbindelse med fuldbyrdelsesproceduren. Det præciseres i loven om afgifter, hvilke juridiske enheder der kan indrømmes en personlig fritagelse for retsafgifter, herunder den ungarske stat, kommuner, budgetinstanser og kirker.

Hvis der indrømmes fritagelse på grund af sagens genstand, er begge parter fritaget for at betale afgifterne, uanset deres indkomst eller finansielle situation. Der indrømmes fritagelse på grund af sagens genstand i f.eks. appelsager vedrørende afgørelser om retshjælp, modkrav indgivet i forbindelse med en skilsmissesag og anmodninger om berigtigelser, justeringer eller tillæg til afgørelser.

Uanset deres indkomst eller finansielle situation indrømmes parterne en fritagelse for forudbetaling af afgifter på grund af sagens genstand ("tárgyi illetékfeljegyzési jog") f.eks. i forbindelse med sager om beskyttelse af personer i henhold til civilretten eller krav om erstatning for skader, der er opstået under udøvelsen af offentlig myndighed. Enhver person, der på forhånd er indrømmet en sådan fritagelse for at betale afgifter som følge af sagens genstand, er fritaget for forudbetaling af afgifter. I givet fald betales afgifterne af den part, som retten har pålagt at gøre det, når sagen er afsluttet.

En part er fritaget for at betale en del af afgifterne, hvis han eller hun indrømmes en afgiftsnedsættelse. En afgiftsnedsættelse er en form for retshjælp, der grundlæggende adskiller sig fra resten, for så vidt som den tildeles, når visse handlinger forekommer under sagens behandling, uden at der er behov for en anmodning, og ikke er baseret på sagens parters personlige forhold eller sagens genstand.

Fordelen ved ikke at forudbetale afgifter er både en form for retshjælp og en fritagelse for at forudbetale omkostninger. Der kan også ydes retshjælp til bestemte personer eller som følge af sagens genstand. De typer sager, hvor der kan ydes retshjælp som følge af sagens genstand, og kriterierne for tildeling af individuel retshjælp er fastsat ved lov. Et eksempel på en sag, hvor der kan indrømmes fritagelse for betaling af omkostninger som følge af sagens genstand, er værgemålssager.

En fritagelse for at forudbetale omkostninger kan også indrømmes til bestemte personer eller som følge af sagens genstand. Parterne indrømmes en specifik fritagelse for forudbetaling af omkostninger i f.eks. sager om fastslåelse af forældreskab eller om forældreansvar.

I henhold til loven om advokaters virksomhed kan der frit udpeges en advokat med henblik på udøvelse af advokatvirksomhed, medmindre andet er fastsat i loven om advokaters virksomhed eller civilloven. Parterne kan således frit forhandle advokatsalæret inden for de grænser, der er fastsat i loven om advokaters virksomhed. Retshjælp omfatter fritagelse for betaling af advokatsalærer eller forskud. Advokatbistand bevilges af retshjælpstjenesten.

11 Kan jeg få retshjælp?

Parten kan bevilges personlig retshjælp eller sagsspecifik retshjælp som bistand til at forsvare den pågældendes rettigheder under retssagen. En fysisk person har ret til personlig retshjælp efter anmodning på grundlag af personens indkomst og finansielle situation og sagsspecifik retshjælp ex officio som følge af sagens genstand. Hvis en part får bevilget retshjælp, er han eller hun fritaget for at forudbetale retsafgifter og for at betale et forskud for eventuelle omkostninger i forbindelse med sagen og ubetalte afgifter, medmindre andet er fastsat ved lov, samt for betaling af statens omkostninger og betaling af depositum for sagsomkostningerne.

Kriterierne vedrørende indkomst og finansiel situation, som en part skal opfylde for at få bevilget personlig retshjælp, er fastsat ved lov, og det samme gælder de tilfælde, hvor der kan bevilges retshjælp som følge af sagens genstand.

Unionsborgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på en medlemsstats område kan få bevilget personlig retshjælp og en personlig fritagelse for forudbetaling af omkostninger på de betingelser, der gælder for ungarske statsborgere, mens andre udenlandske statsborgere kan få bevilget ovennævnte på grundlag af internationale traktater.

Retshjælp omfatter rejseudgifter til et retsmøde for borgere i Den Europæiske Union og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på en medlemsstats område, hvis partens deltagelse i retsmødet er obligatorisk ved lov.

Hvis en udenlandsk stats lovgivning giver en ungarsk part en større fordel ved en udenlandsk domstol end en specifik fritagelse for forudbetaling af omkostningerne, skal disse mere fordelagtige regler under behandlingen af sagen finde anvendelse på den udenlandske part, der er involveret i en retssag ved en ungarsk domstol.

Se også spørgsmålet om Retshjælp.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Som hovedregel anses et søgsmål for at være officielt anlagt, når stævningen ankommer til domstolen og registreres af domstolens kontor. Hvis kommunikationen foregår elektronisk, skal stævningen anses for registreret, når IT-systemet sender en kvittering for modtagelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en stævning anses for officielt indgivet, har særlig betydning i sager, hvor der er fastsat en søgsmålsfrist. Sådanne frister varierer både med hensyn til varighed og betingelser for, at stævninger kan anses for indgivet rettidigt.

Hvad angår procesfrister, gælder det i henhold til den civile retsplejelov, at konsekvenserne af overskridelsen af en frist ikke gælder, hvis et indlæg til domstolen er sendt som anbefalet post senest på fristens sidste dag. Hvis kommunikationen under sagen foregår elektronisk, finder konsekvenserne af overskridelsen af en frist – fastsat i dage, arbejdsdage, måneder eller år – ikke anvendelse, hvis fremsendelsen til domstolen sker elektronisk i overensstemmelse med IT-kravene senest på fristens sidste dag. Medmindre andet er fastsat i lovgivningen, finder denne regel dog ikke anvendelse på beregningen af den lovbestemte frist for indgivelse af stævninger. Stævninger betragtes som indgivet rettidigt, hvis de ankommer til domstolen senest på den sidste dag i den frist, der er fastsat for indgivelse af stævninger.

Stævninger, der indgives efter fristens udløb, afvises af domstolen. Domstolen afsiger kendelse om afslag på sagsøgerens stævning og underretter sagsøgte om den trufne foranstaltning. Sagsøgeren kan anke kendelsen i en særlig appelsag.

Det anbefales derfor, at man rådfører sig med en juridisk rådgiver, en advokat eller et kontor for rådgivning i sociale spørgsmål med henblik på at få oplyst, hvornår en stævning anses for officielt at være indgivet rettidigt.

Hvis en part uden retlig repræsentant i en sag ved en distriktsdomstol eller i arbejdsretlige sager ved en arbejds‑ og forvaltningsdomstol kan indgive sin stævning mundtligt inden for de angivne åbningstider ved den kompetente domstol på det sted, hvor den pågældende har bopæl, hjemsted eller arbejdssted, eller ved den domstol, der har kompetence i sagen, giver domstolens repræsentant parten passende vejledning og opfordrer vedkommende til straks at afhjælpe eventuelle mangler. Ellers underretter domstolen ikke parterne om den blotte omstændighed, at sagen er indledt. Når domstolen har modtaget stævningen, undersøger den, om den indeholder alle de elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Hvis stævningen er egnet til at indlede en sag, forkynder domstolen stævningen for sagsøgte og opfordrer samtidig vedkommende til at fremsætte sit modkrav senest 45 dage efter modtagelsen af stævningen. Sagsøgte giver møde ved at indgive modkravet.

Domstolen behandler indledningen af en sag, efter at der er indgivet et skriftligt modkrav med påstand om prøvelse af stævningen på en i den civile retsplejelov defineret måde, afhængigt af sagens omstændigheder, og afslutter derefter den indledende fase og fastsætter en dato for et retsmøde om sagens realitet.

Oplysninger om muligheden for elektronisk indgivelse af en stævning og kvittering for modtagelse heraf findes under emnet Automatisk behandling.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Efter indgivelsen af stævningen behandler domstolen sagen som beskrevet under spørgsmål 12. Afhængigt af sagens omstændigheder kan parten modtage flere oplysninger i yderligere skriftlige indlæg, hvis der er givet påbud om sådanne, eller under det indledende retsmøde og retsmødet om sagens realiteter baseret på sagens individuelle forhold.

Sidste opdatering: 14/10/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.