Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

At anlægge sag for retten bør være din sidste udvej. Inden du gør det, bør du første overveje, om tvisten ikke kan løses på anden måde. Hvis der f.eks. er en, der skylder dig penge, kunne du skrive et brev til den pågældende, fortælle, hvad vedkommende skylder dig og for hvad, og hvad du allerede har gjort for at få dine penge. Du kunne desuden advare om, at hvis de ikke betaler på den ønskede dato, vil du gå rettens vej.

Kan du ikke løse problemet på anden vis, kan du rejse krav i retten. Hvis modparten anfægter dit krav, kan sagen føres på en af tre måder. Supreme Court har kompetence med hensyn til småkrav (normalt under 10 000 GBP) og behandler disse med et system, der er hurtigt, billigt og letanvendeligt. Supreme Court har to andre procestyper til større krav. I sager, hvor det omtvistede beløb overstiger 10 000 GBP, men ikke 15 000 GBP, findes der en forenklet procedure, når der kun er behov for begrænset skriftudveksling med sagsøgte, og sagen kan forberedes på ikke over 30 uger. I alle andre sager følges den fulde procedure.

De fleste "sagsparter" (personer, der er involveret i retssager), der selv fører sagen, vælger at anlægge sagen som en småkravssag.

De oplysninger, der gives i det følgende, kan måske hjælpe dig med at afgøre, hvordan du bedst kan få afgjort din sag, men de giver kun et generelt overblik over, hvad der kan ske. De giver ingen udtømmende redegørelse for procesreglementer, omkostninger og rettergangsmåder, der kan påvirke forskellige typer krav på forskellig måde. Og husk, at selv om du måske vinder sagen, kan retten ikke garantere dig, at du får dine penge.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Der er søgsmålsfrister og forældelsesfrister. Den generelle forældelsesfrist er seks år fra en relevant dato — f.eks. datoen for misligholdelse af en kontrakt, for skadens indtræden eller nogen gange fra det tidspunkt, hvor skaden blev konstateret. Desuden er forældelsesfristen for injurier et år og tre år for lægesjusk og personskade. Forældelsesfristerne er fastsat i Limitation Act 1960. Spørgsmålet om frister kan afklares med en advokat eller i Citizens Advice Bureau.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Der findes særlige regler i EU-lovgivningen, som fastlægger, i hvilken medlemsstat et krav skal fremsættes. Yderligere oplysninger kan findes på denne hjemmeside “Juridiction”.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Der er kun én retsbygning i Gibraltar. Gibraltars Courts Service er beliggende 277 Main Street, Gibraltar.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Der er kun én retsbygning i Gibraltar. Gibraltars Courts Service er beliggende 277 Main Street, Gibraltar.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Der stilles ikke krav om, at en person skal søge rådgivning hos eller være repræsenteret af en advokat. En fysisk person kan selv anlægge en retssag. Det er op til den pågældende person.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Du kan indgive stævning til Supreme Court of Gibraltar, 277 Main Street, Gibraltar.

Dommerkontoret er åbent fra kl. 9.30 til kl. 16.00 mandag til torsdag og fra kl. 9.30 til 15.45 fredag (der er kortere åbningstider i sommermånederne). Der er en skranke, hvor personalet modtager stævninger og kan orientere om procesreglerne. Personalet kan ikke give juridisk vejledning. (Men de kan fortælle dig, om du kan ansøge om retshjælp.)

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Stævninger skal indgives på engelsk, og retssagen føres på engelsk, eventuelt med tolkning, hvis det er nødvendigt. Normalt skal stævningen indleveres personligt på dommerkontoret i Gibraltar.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Stævninger skal normalt indgives på en særlig blanket (N1). Personalet på Supreme Court-dommerkontoret kan være behjælpeligt med at anskaffe denne blanket. Personalet kan kontaktes på adressen Supreme Court Registry, 277 Main Street, Gibraltar eller pr. telefon på (+350) 200 75608.

Sammen med blanketten findes en vejledning til brug for både sagsøger og sagsøgte. Personalet på dommerkontoret kan hjælpe dig med at udfylde den. Vejledningen fortæller, hvilke oplysninger der skal gives i stævningen. Når du har udfyldt den, bør du tage en kopi til dig selv, en til retten og en til hver af de sagsøgte. Når Supreme Court Registry har udfærdiget stævningen, vil du få den tilbagesendt, således at du kan sende hver sagsøgte et eksemplar. Sagsøgte skal også have tilsendt en blanket til kvittering for modtagelse og en svarblanket.

Der findes flere andre blanketter til brug i andre typer af sager eller i senere faser.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Du skal normalt betale en retsafgift, når du anlægger sag. Størrelsen af det afhænger af størrelsen af dit krav. Hvis modparten ikke betaler, selv om vedkommende bliver dømt, eller hvis modparten ikke uden videre betaler, men vil føre sin sag, kan du blive nødt til at betale yderligere retsafgifter. Hvis du vinder sagen, vil beløbet blive lagt oven i det beløb, modparten skylder dig.

Der kan også løbe andre omkostninger på. Hvis modparten vil føre sin sag, får du måske brug for vidner til at fortælle retten om, hvad der skete. Du kan være nødt til at betale deres rejseudgifter til og fra retten og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vinder du sagen, vil retten imidlertid kunne dømme sagsøgte til at dække nogle af disse omkostninger.

Det kan også være, at du får brug for dokumentation fra sagkyndige, f.eks. en læge, en mekaniker eller en syns- og skønsmand. Vedkommende bliver måske nødt til at møde op i retten for at afgive udsagn på dine vegne. Du vil skulle betale omkostningerne i forbindelse hermed, men også her vil retten kunne dømme modparten til at dække nogle af dem, hvis du vinder sagen.

I småkravssager er der grænser for, hvilke beløb der kan kræves betalt til dækning af udgifter til vidner, eksperter og juridisk bistand.

Advokatsalærerne skal normalt betales ved sagens afslutning, men dette skal aftales mellem dig og advokaten. Vinder du sagen, kan retten dømme sagsøgte til at betale hele eller en del af din advokats salær. Men hvis du har en advokat, og dit krav repræsenterer under 10 000 GBP, skal du normalt selv betale for advokaten, også selv om du vinder sagen. Du må heller ikke glemme, at selv om retten kan give dig medhold i sagen, vil den ikke automatisk sørge for, at du får dine penge. Hvis modparten ikke betaler, må du anmode retten om at tage skridt til at få dommen fuldbyrdet, og det skal du også betale en retsafgift for.

11 Kan jeg få retshjælp?

Retshjælp til civile retssager benævnes "legal assistance" på Gibraltar. Om man kan få retshjælp, afhænger af flere faktorer. Der kan skaffes yderligere oplysninger fra dommerkontoret på adressen Supreme Court Registry, 277 Main Street, Gibraltar eller pr. telefon på (+350) 200 75608.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

Sagen er anlagt den dag, hvor retten udfærdiger stævningen. Denne dato registreres med rettens datostempel. Når stævningen er udfærdiget, vil du modtage en meddelelse (Notice of Issue) fra Supreme Court Registry, hvor datoen er angivet.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

I meddelelsen fra Supreme Court Registry om, at stævningen er udfærdiget, får du oplyst fristen for, hvornår sagsøgte skal have indgivet svarskrift. Hvis sagsøgte inden fristens udløb bestrider hele kravet eller dele af det, vil du få tilsendt en kopi af hans svarskrift (Notice of Defence) og et spørgeskema (Allocation Questionnaire). Svarskriftet og spørgeskemaet sendes ligeledes til sagsøgte. Det udfyldte spørgeskema bruges af retten til at afgøre, efter hvilken af de procestyper, der findes, din sag skal behandles (småkravsproces, hurtig proces eller multi-proces). Når dommeren har truffet afgørelse herom, får du og modparten tilsendt en Notice of Allocation.

Hvis sagsøgte ikke reagerer inden fristens udløb, kan du anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom og dømme sagsøgte til at betale det beløb, du har krævet, fordi han ikke har reageret. Hvis sagsøgte indrømmer at skylde dig pengene, kan du også anmode retten om en dom. Sådanne anmodninger angives på den Notice of Issue, du modtager, når stævningen er udfærdiget. Heri er det anført, at hvis der ikke er fremsat anmodning senest seks måneder efter udløbet af sagsøgtes svarfrist, vil sagen blive suspenderet. Det eneste, du i så fald kan gøre, er at anmode retten om at ophæve suspensionen.