Sådan anlægger du en sag

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Parterne kan bilægge en tvist i retten, men der findes også udenretslige tvistbilæggelsesmetoder. I Kroatien omfatter sådanne metoder navnlig voldgift, mægling og retssager i bredere forstand, som har til formål at opnå et retsforlig.

Mægling i tvister, der udspringer af civile, handelsretlige, arbejdsretlige og andre tvister vedrørende de rettigheder, som parterne frit kan udøve, er omhandlet i loven om mægling (Zakon o mirenju, Kroatiens statstidende (Narodne novine) nr. 18/11). Mægling er, uanset den anvendte betegnelse (mirenje, medijacija, posredovanje eller koncilijacija), enhver procedure, hvor parterne søger at løse deres tvist ved at nå frem til en gensidig aftale, som er i overensstemmelse med deres behov og interesser, med hjælp fra en neutral tredjemand — en eller flere mæglere (posrednik, medijator eller koncilijator), som hjælper parterne med at indgå et forlig, uden at denne har beføjelse til at pålægge dem en bindende løsning. Mægling gennemføres på en måde, der aftales mellem parterne. Proceduren er valgfri og er kendetegnet ved parternes autonomi i løbet af proceduren. Den er frivillig, mindelig, uformel og fortrolig, og parterne står lige under proceduren.

Voldgift (arbitraža eller izbrano suđenje) er på den anden side en retssag, der føres i en voldgiftsret, uanset om den gennemføres af en juridisk person eller det organ af juridiske personer, som organiserer og varetager voldgiftsretternes arbejde. Voldgift er en frivillig, hurtig, effektiv og ikke-offentlig mulighed for at løse tvister, hvor parterne selv vælger, hvem der skal fungere som dommer, hvis en tvist opstår, voldgiftsstedet, den gældende materielle og processuelle ret og voldgiftsprocedurens sprog, og voldgiftsrettens afgørelse vedrørende sagens omstændigheder har samme virkning som en endelig retsafgørelse.

I den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku, statstidende nr. 53/91, 91/92, 112/99, 129/00, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 25/13, 89/14 og 70/19) er det fastsat, at retten under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, navnlig parternes og deres nærtståendes interesser og varigheden af deres forhold og deres indbyrdes afhængighed, kan opfordre parterne til at indlede en mæglingsprocedure inden for otte dage eller afsige en kendelse om, at tvisten forslås bilagt som led i en mæglingsprocedure. Under det indledende retsmøde kan retten desuden foreslå, at parterne bilægger tvisten via en mæglingsprocedure, dvs. underrette parterne om muligheden for et retsforlig.

I visse sager (søgsmål mod Kroatien) skal den person, som har til hensigt at anlægge en sådan sag, inden stævningen indgives, henvende sig til det af statsadvokatens kontorer, som har stedlig og saglig kompetence til at møde for den ret, hvor sagen mod Kroatien anlægges, og anmode om en mindelig afgørelse af tvisten, medmindre der er tale om en sag, hvor der er fastsat en specifik frist for indgivelse af et søgsmål. Anmodningen om en mindelig afgørelse af en tvist skal indeholde alle de oplysninger, der kræves i et almindeligt søgsmål.

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Fristen for at anlægge en retssag varierer afhængigt af sagens art og retlige karakter. For retsbeskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er der f.eks. en frist på femten dage, inden for hvilken arbejdstageren skal anlægge en sag ved den kompetente ret for at opnå genindsættelse i den krænkede rettighed, efter at vedkommende har indgivet en anmodning om beskyttelse af de pågældende rettigheder til sin arbejdsgiver, medmindre der er tale om et erstatningskrav eller et andet pengekrav, der udspringer af ansættelsesforhold.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Ja. I Kroatien træffer domstolene i civile sager afgørelser inden for grænserne af deres materielle kompetence, som er fastsat i loven, og de almindelige og særlige domstole samt den øverste domstol (Vrhovni sud Republike Hrvatske) udøver judiciel myndighed.

De almindelige domstole er byretter (općinski sudovi) og distriktsdomstole (županijski sudovi). De specialiserede domstole er handelsretterne (trgovački sudovi), forvaltningsdomstolene (upravni sudovi), politiretter (prekršajni sudovi), appeldomstolen i handelsretlige sager (Visoki trgovački sud Republike Hrvatske), appeldomstolen i forvaltningsretlige sager (Visoki upravni sud Republike Hrvatske) og appeldomstolen i sager om administrative lovovertrædelser (Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske).

Kroatiens øverste domstol (Vrhovni sud Republike Hrvatske) er den øverste retsinstans i Kroatien.

Der kan ved lov oprettes andre almindelige domstole eller særlige domstole med kompetence til at påkende et særligt teknisk eller juridisk område.

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Ifølge lovgivningen er den kompetente domstol den ret, som har almindelig stedlig kompetence på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl. Hvis sagsøgte ikke har sin sædvanlige bopæl i Kroatien, er den stedligt kompetente domstol den ret, som har kompetence på det sted, hvor sagsøgte har sin midlertidige bopæl.

Hvis sagsøgte ud over sin sædvanlige bopæl også har en midlertidig bopæl et andet sted, og det af sagens omstændigheder fremgår, at han/hun vil opholde sig der i en længere periode, har domstolen på det sted, hvor sagsøgte har midlertidig bopæl, almindelig stedlig kompetence.

Ved retssager, hvor den sagsøgte er en kroatisk statsborger med permanent bopæl i udlandet, hvor han/hun er udstationeret med henblik på at arbejde for en national myndighed eller juridisk enhed, ligger den generelle stedlige kompetence hos den ret, der har kompetence på vedkommendes sidst kendte bopæl i Kroatien.

I grænseoverskridende tvister har en kroatisk ret kompetence, hvis det udtrykkeligt er fastsat ved lov eller international traktat. Hvis loven eller den internationale traktat ikke udtrykkeligt bestemmer, at en kroatisk ret har kompetence til at påkende en bestemt type tvist, har en kroatisk ret kompetence i retssagen, hvis den udspringer af retsreglerne om kroatiske retters stedlige kompetence.

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Dette afhænger af sagens art og bestemmelserne i den civile retsplejelov vedrørende spørgsmål om stedlig og saglig kompetence.

Værdien af sagens genstand er ikke et særskilt kriterium, som påvirker de kroatiske retters stedlige eller saglige kompetence.

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Ifølge de gældende processuelle regler, der er fastsat i den civile retsplejelov, kan enhver part — fysisk eller juridisk person — frit vælge, om de vil repræsentere sig selv eller repræsenteres af en rettergangsfuldmægtig, sædvanligvis en advokat, i retten, medmindre andet er anført i den civile retsplejelov.

Bestemmelserne i artikel 91 i den civile retsplejelov indeholder imidlertid betydelige begrænsninger af parternes ret til selv at give møde i sagen: Hvis det omtvistede beløb i en formueretlig tvist overstiger 50 000 HRK, kan juridiske personer kun repræsenteres af personer, der har bestået den juridiske embedseksamen.

Samme lovs artikel 91, litra a), bestemmer desuden, at en part kun kan indgive en begæring om tilladelse til at iværksætte en kassationsappel ved en advokat, undtagen i de tilfælde, hvor en part, der har bestået den juridiske embedseksamen, selv kan fremsætte sådanne anmodninger, eller hvor hans repræsentant har fået fuldmagt til at repræsentere ham i henhold til bestemmelserne i loven eller anden lov, uden at være advokat, hvis han har bestået den juridiske embedseksamen.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Civile sager indledes ved at indgive en stævning ved en kompetent domstol direkte til justitskontoret, pr. post eller telegrafisk.

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Retssagen føres på kroatisk og med latinsk skrift, medmindre et andet sprog eller en anden skrift er blevet indført ved de enkelte retter.

Sagens parter og andre deltagere indgiver deres stævninger, klager og andre indlæg til retten på kroatisk og med latinsk skrift.

En stævning kan indgives direkte til justitskontoret, pr. post eller telegrafisk (telegrafski), selv om stævninger oftest indgives direkte til justitskontoret eller pr. post.

Ifølge den civile retsplejelov er det muligt at indgive et processkrift i elektronisk form. Et processkrift, der indsendes elektronisk, underskrives ved hjælp af en kvalificeret elektronisk signatur i overensstemmelse med de særlige regler.

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Blanketterne bruges kun til europæiske småkravsprocedurer. Yderligere oplysninger om dette findes i brochuren "Småkrav — Kroatien".

I henhold til den civile retsplejelov skal begæringen indeholde følgende: en specifik påstand vedrørende sagens omstændigheder og subsidiære påstande, de omstændigheder, der ligger til grund for sagsøgerens påstand, dokumentation for disse påstande og andre oplysninger, som skal vedlægges hvert processkrift (artikel 106 i den civile retsplejelov).

Alle processkrifter, herunder begæringer, skal indeholde følgende: rettens navn, parternes navn, stilling og permanent eller midlertidig bopæl, parternes eventuelle juridiske repræsentanter og befuldmægtigede, sagsøgerens personlige ID-nummer, genstanden for tvisten og sagsøgerens underskrift.

Parten eller vedkommendes repræsentant skal underskrive nederst i processkriftet.

Hvis processkriftet indeholder en påstand, skal parten i processkriftet angive de omstændigheder, vedkommende lægger til grund for sin påstand, og dokumentation herfor.

Retten behandler begæringen, selv om sagsøgeren ikke har anført retsgrundlaget for begæringen. Hvis sagsøgeren har anført retsgrundlaget, er retten ikke bundet af dette.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Parterne skal betale retsafgifter som omhandlet i loven om retsafgifter (Zakon o sudskim pristojbama, statstidende nr. 118/18).

De retsafgifter, der er fastsat i loven om retsafgifter, gælder for personer, på hvis anmodning eller i hvis interesse bestemte sager gennemføres i henhold til loven.

Medmindre andet er fastsat i denne lov, betales der retsafgifter for:

• processkrifter (begæringer, klager, anmodninger om håndhævelse osv.): på tidspunktet for indgivelsen, og for processkrifter, der registreres, når registreringen er afsluttet
• svarskrifter: efter afslutningen af hver parts procedure i forhold til sagens udfald
• udskrifter af retsbogen: efter anmodning
• retsafgørelser: når parten eller dennes repræsentant modtager en kopi af afgørelsen
• arvebeviser: når de bliver endelige
• i forbindelse med akkord, konkurs‑ og likvidationsbehandling: når den endelige boopgørelse foreligger, eller akkordordningen tiltrædes
• andre sager: når der anmodes herom, eller når sagen er anlagt ved retten.

I henhold til den almindelige regel om betaling af sagsomkostningerne skal den tabende part godtgøre de omkostninger, som modparten og dennes intervenient har afholdt. Den tabende parts intervenient tilpligtes at betale de omkostninger, den har afholdt.

Omkostningerne til advokatbistand og advokatsalærer og godtgørelse af omkostninger er omhandlet i loven om juridisk bistand (Zakon o odvjetništvu, statstidende nr. 9/94, 117/08 oversættelse, 50/09, 75/09 og 18/11, 126/21).

En advokat har ret til et salær for sin juridiske bistand og til godtgørelse af alle omkostninger, denne har haft i forbindelse med det udførte arbejde, efter de takster, der er fastsat af advokatsamfundet og godkendt af justitsministeren, og advokater udfærdiger en faktura til deres klient efter udførelsen af tjenesteydelsen. Hvis fuldmagten ophæves eller tilbagekaldes, skal advokaten udfærdige en faktura senest 30 dage efter datoen for ophævelsen eller tilbagekaldelsen af fuldmagten.

I ejendomsretlige sager kan advokater opkræve salær for deres arbejde for klienten svarende til sagens udfald, dvs. de retssager, de gennemfører på partens vegne, efter den officielle takst. En sådan aftale er kun gyldig, hvis den indgås skriftligt.

I ejendomsretlige sager kan parternes forhold til advokaten være omhandlet i en skriftlig aftale.

11 Kan jeg få retshjælp?

Hvis en part har brug for retshjælp, kan vedkommende henvende sig til en advokat, som i henhold til artikel 3 i lov om juridisk bistand har beføjelse til at udøve alle former for retshjælp i Kroatien, herunder juridisk rådgivning, forberedelse af retssager, klager, søgsmål, anmodninger, begæringer, særlige klager og andre processkrifter, og til at repræsentere parter.

Parter kan desuden gøre brug af gratis retshjælp. I henhold til loven om gratis retshjælp (Zakon o besplatnoj pravnoj pomoći, statstidende nr. 143/13 og 98/19) kan der ydes gratis retshjælp til borgere, som ikke selv har midler til at betale for juridisk bistand, men som har behov for det. Oplysninger om retshjælp i Kroatien findes på følgende websted: https://pravosudje.gov.hr/besplatna-pravna-pomoc/6184.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

En civil sag er indledt, når en stævning er blevet indgivet og forkyndt for sagsøgte.

Når en stævning er blevet modtaget, forberedes retssagen.

Disse forberedelser omfatter bl.a. indledende undersøgelse af sagen, hvor retten, hvis stævningen er uforståelig, eller hvis den ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, kan anmode sagsøgeren om at berigtige stævningen, dvs. ændre den i overensstemmelse med de anførte instrukser og returnere den med henblik på berigtigelse eller ændring.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

Parterne og deres advokater og repræsentanter informeres om sagens forløb af justitskontoret på grundlag af oplysningerne i registret og sagsakterne.

Oplysningerne er begrænset til data vedrørende sagens forløb og de dommere, retsformænd, rådsmedlemmer og justitssekretærer, der behandler sagen.

Disse oplysninger må ikke indeholde erklæringer om de enkelte retssagers korrekthed eller om sagens sandsynlige udfald.

Oplysninger kan gives pr. telefon, e-mail eller brev.

Parterne kan via internettet få adgang til oplysninger om sagens forløb og de dommere, retsformænd, rådsmedlemmer og justitssekretærer, der behandler sagen, hvis e-Predmet-tjenesten, som giver offentlig adgang til retsoplysninger (Javni pristup osnovnim podacima o sudskim predmetima — usluga e-Predmet), bruges i den pågældende sag.

Tidsfrister for fremmøde i retten og andre forholdsregler, som parterne eller retten har taget, er omhandlet i den civile retsplejelov.

Yderligere oplysninger om tidsfrister og typerne af tidsfrister findes i informationspakken "Frister for at anlægge sag — Kroatien".