Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Sådan anlægger du en sag

Østrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?

Det kan være hensigtsmæssigt at bruge "Alternativ konfliktløsning".

2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?

Forældelsesfristerne er forskellige fra sag til sag. Spørgsmålet om forældelse kan afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?

Se "Retternes kompetence".

4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?

Se "Retternes kompetence – Østrig".

5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se "Retternes kompetence – Østrig".

6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?

Hvis du i civil- og handelssager vil anlægge sag ved en Bezirksgericht (der normalt behandler sager, som drejer sig om beløb på op til 15 000 EUR), skal du gøre brug af en advokat, hvis dit krav overstiger en værdi på 5 000 EUR. Der er dog visse sager ved en Bezirksgericht, hvor denne pligt til at gå gennem en advokat – uanset hvilket beløb der drejer sig om (altså også sager, der drejer sig om mere end 15 000 EUR) – ikke består. Det gælder bl.a. faderskabssager, sager om underholdsforpligtelser og skilsmissesager samt sager mellem ægtefæller eller mellem forældre og deres børn, sager om skel mellem nabogrunde og om servitutter samt forstyrrelse af ejendomsret og lejemålstvister angående boliger og forretningslokaler, herunder parkeringspladser og garager, tvister angående forpagtning af fast ejendom samt tvister angående aftaleforholdet mellem rederier, vognmænd, hotelværter og deres kunder (rejsende eller gæster).

Advokattvangen gælder heller ikke i sager, der afgøres udenretsligt (via alternativ konfliktløsning).

I de tilfælde, hvor der ikke er advokattvang ved Bezirksgericht, kan enhver altså selv udtage stævning og indbringe sagen for retten.

Hvis du vil anlægge sag ved en Landesgericht, skal stævningen normalt altid være underskrevet af en advokat. Alle sager, som en Bezirksgericht ikke er kompetent til at pådømme, skal anlægges ved en Landesgericht, uanset hvilket beløb der er tale om. Det gælder især sager om industrielle ejendomsrettigheder, konkurrencesager og sager, hvor forbrugerorganisationer ønsker et forbud nedlagt.

Der er dog ingen advokattvang i arbejds- eller socialretlige sager (såkaldte ASGG-sager) ved Landesgericht – heller ikke når en lønmodtager ønsker at rejse sag mod sin arbejdsgiver.

7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?

Stævningen sendes til rettens postadresse.

Hvis du ikke gør brug af en advokat, kan du også selv inden for domstolens åbningstider indlevere stævningen til den kompetente afdeling af den Bezirksgericht, der skal behandle sagen, eller Bezirksgericht på dit hjemting, hvor stævningen (under en dommers opsyn) føres til protokols. Hvilken afdeling der er kompetent, er fastlagt forinden i den opdeling, retten har foretaget, og du kan få oplysning herom telefonisk eller ved henvendelse til retten inden for dens åbningstider. De enkelte retters åbningstider (mindst en halv dag hver uge) kan findes på justitsministeriets hjemmeside under søgeordet "Gerichtsdatenbank" eller kan søges oplyst pr. telefon, i hvert fald inden for åbningstiderne (normalt alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 16.00).

8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Ved alle retter er det tysk, der er sproget. Ved bestemte retter er brug af burgenlandkroatisk, ungarsk eller slovensk desuden tilladt for sprogminoriteter.

Stævningen eller procesindledelsesskriftet skal indgives skriftligt. Er der ikke advokatpligt, kan den også indgives mundtligt – som nævnt under spørgsmål 7 – til den kompetente Bezirksgericht, som fører den til protokols. Hvis en stævning sendes til retten med fax eller e-mail, kan retten kræve den berigtiget og indgivet på ny. Hvis man forinden er anmeldt systemet (hvilket kun kan betale sig, hvis man anlægger mange sager i Østrig), kan man desuden indgive stævning elektronisk, gennem domstolenes lukkede elektroniske system (ERV).

9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Kun i de sager, der anlægges med henblik på nedlæggelse af et betalingspåbud, findes der særlige blanketter, som skal bruges. Krav om betaling af beløb på op til 75 000 EUR skal gøres gældende som betalingspåbudssager ("Mahnverfahren"). Blanketterne hertil kan fås ved henvendelse til retten eller downloades fra justitsministeriets hjemmeside (http://www.justiz.gv.at/).

Der findes blanketter til frivillig brug i sager om opsigelse af lejekontrakter på boliger eller forretningslokaler.

Ved indgivelse af enhver stævning kan du i princippet vedlægge alle dokumenter, der kan underbygge dit krav som bilag (alle bilag vedlægges i samme antal eksemplarer som selve stævningen, se herom nærmere under spørgsmål 12). Desuden skal eventuelle aftaler om lovvalg eller værnetingsklausuler vedlægges. Det samme gælder skriftlige aftaler om stedet for en aftales opfyldelse, hvis sagsøger vil støtte ret på dem, ligesom også andre særlige kompetenceregler eller processuelle regler (f.eks. ved veksler i vekselsager) skal vedlægges.

10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?

Ved ethvert sagsanlæg skal der betales retsomkostninger, så snart sagen anlægges. Disse omkostninger beregnes efter en fast skala ved anlæggelse af sager ved første instans og er principielt uafhængige af sagens videre forløb. Størrelsen afhænger normalt af, hvilket beløb sagen drejer sig om. Retsafgifterne skal betales sammen med stævningens indgivelse (på stedet enten kontant eller med kredit- eller betalingskort, eller ved indbetaling af beløbet på den pågældende rets bankkonto med angivelse af, at beløbet er til dækning af "Gerichtsgebühren" samt parternes navne).

Hvornår og hvordan advokatsalæret skal betales, afhænger af, hvad der er aftalt mellem dig og din advokat. Det samme gælder salærets størrelse (medmindre man har aftalt at følge loven om advokathonorarer ("Rechtsanwaltstarifgesetz") eller advokaternes almindelige honorarregler ("Allgemeine Honorar-Kriterien"). Det er normalt først i det øjeblik, hvor der er afsagt retskraftig dom i sagen, at man kan forlange sagsomkostninger dækket af modparten, hvis man har vundet sagen.

11 Kan jeg få retshjælp?

Der ydes retshjælp til personer, som ikke er i stand til selv at betale omkostningerne i den konkrete sag uden at komme under det eksistensminimum, der er nødvendigt for at opretholde en enkel levestandard. Ansøgningen om retshjælp skal indgives mundtligt eller skriftligt til den ret, hvor sagen behandles eller skal behandles. Hvis denne ret har hjemsted uden for den retskreds, hvor bopæls- eller opholdsstedets Bezirkgericht er beliggende, kan ansøgningen også indgives til opholdsstedets Bezirksgericht, som fører den til protokol.

Hvis de økonomiske og materielle betingelser er opfyldt, kan der allerede før selve sagsanlægget ansøges om retshjælp til sagsanlægget og/eller den videre proces.

Nærmere oplysninger om retshjælp findes på justitsministeriets hjemmeside http://www.justiz.gv.at/) under "Bürgerservice". Herfra kan du downloade ansøgningsformularen, som indeholder yderligere vigtige oplysninger og henvisninger.

12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?

En sag anses for at være anlagt, når stævningen er indgivet til den (i det mindste teoretisk) kompetente ret. Sagen er korrekt anlagt, hvis denne ret ikke omgående har afvist den eller krævet en ny indgivet korrekt (dvs. når sagen opfylder betingelserne for at blive behandlet). Stævningen skal i princippet indgives i lige så mange eksemplarer, som der er parter i sagen (et eksemplar til retten og et til hver part). Er den behæftet med form- eller indholdsmangler, vil retten normalt kræve en ny og fuldstændig stævning indgivet, hvilket skal ske inden for en bestemt frist. Det er kun, hvis man har anmodet herom, at der udsendes en bekræftelse på stævningens indgivelse, hvorimod det inden for det elektroniske domstolssystem (ERV) sker automatisk.

13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?

I sager om betalingspåbud ansøges der allerede om et retskraftigt betalingspåbud på den blanket, der skal benyttes til at anlægge sagen. Sagsøger modtager derfor automatisk enten et fuldbyrdelsesdokument eller en kopi heraf, eller han modtager meddelelse om, at modparten har rejst indsigelse inden for den gældende frist, som oftest forbundet med en indkaldelse til en mundtlig retsforhandling (hvorefter den egentlige proces indledes). I Bezirksgericht-sager gælder der for øjeblikket ingen nedre grænse for indkaldelsesfristen, i Landesgericht-sager er den mindst 3 uger.

I sager om opsigelse af lejemål på bolig eller forretningslokaler skal der særskilt ansøges om en retskraftig opsigelseskendelse. Hvis den indstævnte inden for den gældende frist (fire uger) rejser indsigelse, bliver sagsøger normalt indkaldt til en mundtlig retsforhandling.

Undtagen i særlige typer sager (f.eks. betalingspåbuds-, veksel- og mandatopsigelsessager) er fremgangsmåden ved sager for Bezirksgericht normalt den, at stævningen fremsendes til den indstævnte sammen med en indkaldelse til retsmøde, samtidig med at sagsøger også modtager indkaldelse til retsmøde. Ved Landesgericht fremsender retten stævningen til sagsøgte sammen med en opfordring til at afgive skriftligt svar (med henvisning til, at brug af en advokat er obligatorisk). Indgiver sagsøgte ikke noget svar inden for den fastsatte frist, afsiges der – efter sagsøgers anmodning – en udeblivelsesdom, i modsat fald stilles sagen i bero. Foreligger der et rettidigt svarskrift fra sagsøgte, får sagsøger tilsendt en kopi af det, ofte sammen med en indkaldelse til retsmøde.

Oplysninger om det tidsmæssige forløb af retshandlingerne og udviklingen i sagen kan til enhver tid fås ved telefonisk henvendelse til den ansvarlige afdeling i retten (dommerkontor) inden for normal åbningstid under henvisning til sagsnummeret.

På det indledende retsmøde, hvor sagens parter principielt også skal være til stede, hvis deres advokat ikke er tilstrækkeligt inde i sagen, drøftes sagens videre forløb (også det tidsmæssige) med parterne, hvorefter retten fastlægger en tidsplan. Denne tidsplan føres til protokols. Parterne (deres advokater) får tilsendt en kopi af tidsplanen. Alle ændringer i tidsplanen meddeles parterne og drøftes eventuelt også med dem.

Sidste opdatering: 13/11/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website