Sådan anlægger du en sag

Når du har fundet ud af, hvilken domstol i hvilken medlemsstat der er kompetent til at behandle en sag, hvad gør du så?

Hvis du ønsker at anlægge en sag ved en domstol, skal du huske, at der findes bestemte nationale retsplejeregler. De varierer, alt efter hvordan sagen anlægges, men hovedformålet med reglerne er at hjælpe dig med at fremlægge de faktiske og retlige omstændigheder så klart og fuldstændigt, at domstolen kan vurdere, om der er grundlag for at behandle sagen.

De måder, som en sag henvises til en domstol på, varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Der er også forskelle inden for samme medlemsstat, afhængigt af begæringens karakter og omstændigheder og domstolens art. Henvisning af bestemte sagstyper til nogle domstole kan kræve, at du udfylder en formular eller indhenter alle sagsoplysninger. Dette kan ske mundtligt for nogle sagers vedkommende.

Disse variationer skyldes, at der også er store forskelle mellem de tvister, der indbringes for domstolene. Alt efter hvad sagen drejer sig om, kan den være mere eller mindre vanskelig at afgøre. Det er meget vigtigt at sikre, at der ikke mangler noget i sagen, for at lette dommerens arbejde, gøre det muligt for den anden part at forsvare sig og sikre, at hele proceduren afvikles uden problemer.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

Hvis man er involveret i en sag, hvor ikke alle sagens elementer er knyttet til samme land, er det nødvendigt at fastlægge, hvilken lov der skal anvendes af den domstol, der skal afgøre sagen.

Sidste opdatering: 16/01/2023

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.