Intellektuelle ejendomsrettigheder

Europa-Kommissionen ønsker at stille undervisningsmateriale til rådighed, som er nyttigt både for retsvæsenets aktører til eget brug og for undervisere af retsvæsenets aktører som et redskab til deres arbejde med intellektuel ejendomsret på EU-plan.

Webinarer om intellektuel ejendomsret (OHIM-akademiet)

Intellektuelle ejendomsrettigheder er lovfæstede rettigheder, der beskytter åndsværker. Intellektuel ejendomsret omfatter en bred vifte af kreative områder såsom opfindelser, design og forskellige former for kunstnerisk udtryk og er også relevant inden for andre mere kommercielle områder som varemærker og forretningshemmeligheder.

OHIM Academy tilbyder en række webinarer på engelsk, som dækker alle aspekter af intellektuel ejendomsret. Webinarerne er tilgængelige gratis på OHIM Academy's websted.

Onlineuddannelse om EU's patentlovgivning (EU's patentakademi)

EU's patentakademi har udviklet flere onlinekurser på engelsk, tysk og fransk om patenter og det europæiske patentsystem. Kurserne er beregnet for medarbejdere hos nationale patentmyndigheder, patentbibliotekarer og alle andre, der er interesserede i at lære om dette område. Emnerne omfatter søgning, klassifikation og indsigelse.

Onlinekurserne er tilgængelige gratis på European Patent Academy's websted.

Biblioteks- og uddannelseshjørnet af EU's Helpdesk om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)

Retlige aktører, der ønsker at øge deres viden om intellektuel ejendomsret eller intellektuelle ejendomsrettigheder, opfordres til at kontakte EU's IPR-Helpdesk. Selv om Helpdeskens bibliotek og uddannelseshjørne primært henvender sig til modtagere af EU-støttede forskningsprojekter og SMV'er i EU med tværnationale partnerskabskontrakter, kan de tilbyde læringsressourcer, som også kan være nyttige for retlige aktører, bl.a. nyheder, casestudier, datablade, svar på hyppigt stillede spørgsmål, et glossar, nyttige dokumenter, uddannelsespakker osv. Disse ressourcer foreligger hovedsagelig på engelsk.

Fjernundervisningskurser (Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret – WIPO)

WIPO varetager ikke specifikt EU-ret, men tilbyder nyttige grund- og videreuddannelsesmoduler online, der dækker alle aspekter af intellektuel ejendomsret. Fjernundervisningskurserne dækker intellektuel ejendomsret, ophavsret, patenter, varemærker osv. De er tilgængelige på engelsk, tysk, fransk, spansk og portugisisk.

Sidste opdatering: 19/02/2019

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.