Retsafgifter i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Indledning

Hvilke afgifter skal betales?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis retsafgifterne ikke betales rettidigt?

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Indledning

Spørgsmålet om retsafgifter er i Kroatien reguleret i lov nr. 118/18 om retsafgifter (Zakon o sudskim pristojbama) og i bekendtgørelsen om samme (Uredba o tarifi sudskih pristojbi).

Det fremgår af artikel 5 i lov om retsafgifter, at de afgifter, der er fastsat i tariffen, skal betales kontant, elektronisk eller i form af stempelmærker.

Er der tale om processkrifter, der indgives i elektronisk form via retternes it-system, skal halvdelen af det i tariffen fastsatte beløb indbetales ved processkriftets indgivelse.

Hvis retten meddeler sin afgørelse i elektronisk form via det interne it-system, er det kun halvdelen af det i tariffen fastsatte beløb, der skal betales, såfremt det sker inden tre dage efter afgørelsens meddelelse.

Hvilke afgifter skal betales?

Retsafgifter skal betales i alle civil- og handelsretlige sager, bortset fra procesdeltagere, der nyder godt af en fritagelse i henhold til artikel 11 i lov om retsafgifter. Følgende procesdeltagere er fritaget for betaling af retsafgift:

  1. staten og de decentrale statslige myndigheder,
  2. personer og organer, der udøver offentlige myndighedsbeføjelser på de sagsområder, der falder ind under udøvelsen af disse beføjelser,
  3. arbejdstagere i arbejdsretlige tvister, der udspringer af deres ansættelsesforhold,
  4. tjenestemænd og offentligt ansatte i disciplinærsager,
  5. personer, der oppebærer invalidepension på grund af deres deltagelse i den kroatiske uafhængighedskrig og personer med handicap, der kan forevise dokumentation herfor udstedt af den relevante myndighed,
  6. enker efter, børn af og slægtninge til soldater, der er blevet dræbt, meldt savnet eller deporteret i forbindelse med den kroatiske uafhængighedskrig mod forevisning af behørig dokumentation for deres status,
  7. enker efter, børn af og slægtninge til personer, der er blevet dræbt, meldt savnet eller deporteret i forbindelse med den kroatiske uafhængighedskrig mod forevisning af behørig dokumentation for deres status,
  8. flygtninge, fordrevne og hjemvendte mod forevisning af behørig dokumentation for deres status,
  9. kontanthjælpsmodtagere,
  10. diverse humanitære og almennyttige organisationer,
  11. børn i sager om betaling af børnebidrag,
  12. sagsøgere i fadderskabssager, herunder sager, hvor der er nedlagt påstand om betaling af udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel uden for ægteskab,
  13. umyndige, der fører en sag om generhvervelse af deres rets- og handleevne,
  14. mindreårige, der søger rettens tilladelse til at indgå ægteskab,
  15. parter i sager om forældremyndighed og samværsret,
  16. sagsøgere i tvister vedrørende ret til diverse sociale ydelser, såsom pension, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse,
  17. sagsøgere i sager, der anlægges til prøvelse af endelige forvaltningsakter, der angiveligt krænker deres grundlovssikrede rettigheder,
  18. skadelidte i sager om erstatning for miljøforurening,
  19. fagforeninger og fagforeningsrepræsentanter i kollektive arbejdskonflikter,
  20. forbrugere, der er erklæret personligt konkurs,
  21. andre personer og organer, hvor dette er foreskrevet i speciallovgivningen,

Et fremmed land er fritaget for at betale retsafgifter, hvis det er fastsat i en international overenskomst eller fremgår af en bilateral aftale.

Er der tvivl om, hvorvidt en sådan aftale foreligger, indhenter retten en udtalelse fra justitsministeriet.

Fritagelsen fra punkt 10 gælder for humanitære organisationer, der er godkendt af socialministeriet.

Fritagelse for betaling af retsafgifter gælder ikke for kommunale organer og myndigheder, medmindre de i kraft af en særlov har fået tillagt kompetence til udøvelse af offentlig myndighed.

Følgende retsafgifter skal betales inden for rammerne af den europæiske småkravsprocedure:

  • ved indgivelse af en anmodning (stævning) er det sagsøger, der betaler,
  • ved indgivelse af et svarskrift er det sagsøgte, der betaler,
  • det er sagsøger, der betaler for en retsafgørelse,
  • ved indgivelse af en ankestævning er det appellanten, der betaler,
  • ved indgivelse af et fakultativt svarskrift er det ophavsmanden, der betaler.

Hvor meget skal jeg betale?

I. Ved indgivelse af en anmodning, fremsættelse af et modkrav, afsigelse af en dom eller fremsættelse en indsigelse mod et betalingspåkrav afhænger retsafgiften af sagens værdi (kun hovedfordringen uden renter og omkostninger tages i betragtning), idet følgende skala finder anvendelse:

Mere end

HRK

0,00

3 000,00

100,00

3 001,00

6 000,00

200,00

6 001,00

9 000,00

300,00

9 001,00

12 000,00

400,00

12 001,00

15 000,00

500,00

Hvis sagens værdi overstiger 15 000,00 HRK, udgør afgiften 500,00 HRK forhøjet med et beløb svarende til 1 % af differencen over 15 000,00 HRK, dog maksimalt 5 000,00 HRK.

II. Ved indgivelse af svarskrift og duplik udgør afgiften halvdelen af det i punkt I nævnte beløb.

III. Ved iværksættelse af en appelsag udgør afgiften det dobbelte af det i punkt I nævnte beløb.

IV. Hvis der indgås et forlig, mens sagen verserer, skal der ikke betales retsafgift.

Hvad sker der, hvis retsafgifterne ikke betales rettidigt?

Hvis parten ikke betaler retsafgiften inden for den fastsatte frist eller undlader at underrette retten herom inden for samme frist, forlænger retten fristen med 15 dage, og såfremt betaling fortsat ikke finder sted, oversender retten kravet til fogedretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse efter de almindelige regler.

Det fremgår af artikel 28 i lov om retsafgifter, at retten først opfordrer den afgiftspligtige til at betale afgiften inden for en frist på tre dage. Hvis parten ikke efterkommer opfordringen, eller vedkommende ikke var til stede, da den processuelle handling, der ligger til grund for betalingsforpligtelsen, blev foretaget, træffer retten en afgørelse, hvorved den pågældende tilpligtes at betale en yderligere afgift på 100 HRK.

Hvordan kan jeg betale retsafgifterne?

Retsafgifter skal betales kontant eller i form af stempelmærker, der er udstedt af Republikken Kroatien, eller ad elektronisk vej.

Afgifterne kan betales kontant på dommerkontoret (rettens regnskabsafdeling), der er forpligtet til inden fem dage efter indbetalingen at overføre beløbet til domstolsstyrelsen.

Retsafgiften kan betales ved hjælp af stempelmærker, når beløbet ikke overstiger 100 HRK.

Oplysninger om, hvordan retsafgifterne kan betales, kan findes på rettens eller dommerkontorets hjemmeside.

Retsafgifterne kan indbetales til statskassen via en bank eller et postkontor.

Hvis retsafgifterne indbetales fra udlandet skal følgende oplysninger anføres:

SWIFT: NBHRHR2X

IBAN: HR1210010051863000160

Kontonummer (CC): 1001005-1863000160

Model: HR64

Referencenummer: 5045-20735-OIB (eller et andet nummer, ved hjælp af hvilket indbetaleren kan identificeres).

Modtager: Republikken Kroatiens finansministerium via handelsretten i Zagreb.

I meddelelsen angives "retsafgifter i forbindelse med sag ___" (sagsnummer eller angivelse af formålet med betalingen, f.eks. "retsafgifter for anmodninger om udstedelse af et europæisk betalingspåkrav").

Hvad skal jeg gøre, når jeg har betalt?

Når betaling har fundet sted, fremsendes en kvittering herfor til den kompetente ret. På kvitteringen skal sagsnummeret være angivet (hvis dette er kendt). Hvis den europæiske betalingspåkravsprocedure befinder sig på sit indledende stadium, skal anmodningen vedlægges en kvittering for indbetaling af retsafgiften.

Parterne fremsender i almindelighed deres dokumenter til retten pr. brev (ved anbefalet brev eller almindelig post) eller i elektronisk form i overensstemmelse med de særlige bestemmelser om benyttelse af domstolenes it-system.

Sidste opdatering: 30/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website