Den originale sprogudgave af denne side græsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure

Indledning

Hvilke afgifter findes der?

Hvor meget skal jeg betale?

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Indledning

Ved fordringshavers (en person eller dennes advokat) indgivelse af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav (formular A i forordning (EF) nr. 1896/2006) til retten betales de relevante retsafgifter i henhold til bestemmelserne i national ret. Hvis anmodningen indgives af fordringshaver personligt uden advokatbistand, skal fordringshaver ikke betale advokatsalær (jf. betragtning 26 i forordningen). Hvis anmodningen imødekommes, og det europæiske betalingspåkrav udstedes (formular E i forordningen), og der ikke gøres indsigelse, erklæres afgørelsen for eksigibel (formular G), og fordringshaver modtager et tvangsfuldbyrdelsesdokument mod betaling af en eventuel stempelafgift, afhængigt af kravets art (jf. lov om stempelafgifter).

Hvilke afgifter findes der?

Ved indgivelsen af formular A købes et stempelmærke (klistres på formularen, jf. lov om stempelafgifter), og der betales en retsafgift (ved køb af et stempelmærke eller forevisning af en kvittering for betaling af B-typen udstedt af statskassen, der indsættes i sagens akter, jf. lov nr. GPOI/1912 som ændret ved artikel 63I, litra m), nr. 1, i lov nr. 4093/2012): 8 promille af kravet plus bidrag til tredjeparter).

Hvor meget skal jeg betale?

Retsafgifterne beregnes ud fra kravets størrelse i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?

Retten vil ikke indlede den europæiske betalingspåkravsprocedure eller proceduren for udstedelse af et europæisk betalingspåkrav og en afgørelse om eksigibilitet.

Hvordan kan jeg betale retsafgifter?

Kun personligt ved den ret, hvortil formular A eller formular G (anmodning om udstedelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag) er indgivet. Det er i øjeblikket ikke muligt at betale retsafgifter elektronisk.

Hvad gør jeg, når jeg har betalt?

Fordringshaver skal indgive anmodningen til den kompetente ret.

Sidste opdatering: 03/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website