Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Retsafgifter i forbindelse med den europæiske betalingspåbudsprocedure

Østrig

Indholdet er leveret af
Østrig
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Regler om salærer for de juridiske erhverv

Advokater

Ifølge den østrigske advokatlov (Rechtsanwaltsordnung) kan salæret for advokattjenester normalt aftales frit mellem klient og advokat.

Salæret kan aftales ud fra en timetakst eller en fast pris. Ved fast pris tages der ikke hensyn til, hvor meget arbejde og tid der lægges i sagen. Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale om salæret, antages det, at advokat og klient er blevet enige om et rimeligt salær på grundlag af de satser, der er fastsat i lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz) og de generelle kriterier for beregning af advokatsalærer (Allgemeinen Honorar-Kriterien für Rechtsanwälte).

Efter den østrigske civile retsplejelov (Zivilprozessordnung – ZPO) og lov om advokatsalærer skal retten i civile sager i afgørelsen om sagsomkostningerne fastsætte, hvor stor en andel af omkostningerne den tabende part skal betale til den vindende part. Omkostningerne beregnes på grundlag af tvistens værdi, timeforbruget og arbejdets karakter.

straffesager skal alle parter (tiltalte, personer, som har været offer for en af de strafbare handlinger, der er udtømmende opregnet i strafferetsplejeloven, og som anlægger et søgsmål (Privatankläger), og civile parter), som har antaget en advokat til at repræsentere dem, i princippet ligeledes selv betale de hermed forbundne omkostninger. Dette gælder også, hvis der er beskikket en forsvarer, og betingelserne for retshjælp ikke er opfyldt. Omkostningerne varierer normalt afhængigt af, hvilken ret sagen indbringes for, og sammensætningen af dommerkollegiet (f.eks. distriktsdomstol (Bezirksgericht), regional domstol med en enkelt dommer (Landesgericht mit Einzelrichter), domsmandsret (Schöffengericht), nævningeting (Geschworenengericht)).

Fogeder

Det honorar, som fogeder modtager for deres arbejde, er fastsat i lov om fuldbyrdelsesomkostninger (Vollzugsgebührengesetz). Ifølge denne lov skal kreditorer ved indsendelse af en begæring om fuldbyrdelse betale et fuldbyrdelsesgebyr (Vollzugsgebühr) og en fast afgift i henhold til loven om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz – GGG).

Fuldbyrdelsesgebyret (§ 2 i lov om fuldbyrdelsesomkostninger) indgår i omkostningerne i forbindelse med udlæg. I afgørelsen om sagsomkostningerne kan retten efter anmodning fra kreditor pålægge skyldneren at betale fuldbyrdelsesgebyret.

Fogeden modtager også et vederlag for modtagelse af betalinger. Dette vederlag kan trækkes fra det beslaglagte beløb ( § 11 i loven om fuldbyrdelsesomkostninger).

Omkostninger

Omkostninger i civile sager

Parternes omkostninger i civile sager

De retsafgifter, der skal betales for brug af domstolene, kan enten være faste (Festgebühren) eller beregnes som en procentdel af vurderingsgrundlaget (Hundertsatzgebühr eller Tausendsatzgebühr). De afhænger både af sagens art, tvistens værdi (beregnes på grundlag af kravets pengemæssige værdi) samt antal parter i sagen. Hvis der er flere end to parter, kan der beregnes et tillæg for flere parter i overensstemmelse med § 19a i loven om retsafgifter (fra 10 % til 50 %).

Hvornår skal sagsomkostningerne i civile sager betales?

civile sager i første instans skal den faste afgift principielt betales ved indgivelsen af stævningen. Uanset forløbet af sagen i første instans skal afgiften kun betales én gang, uanset om sagen vedrører et eller flere krav eller er rejst mod en eller flere personer. Den faste afgift dækker hele retssagen i første instans. Ved en udvidelse af de nedlagte påstande i løbet af retssagen kan der blive pålagt en yderligere afgift. Denne skal betales ved indgivelsen af processkriftet. Ved en udvidelse af de nedlagte påstande under et retsmøde betales afgiften lige efter protokoloptagelsen. I civile sager i anden og tredje instans betales afgiften ved indlevering af appelskriftet (§ 2, stk. 1, i lov om retsafgifter). Som undtagelse herfra opkræves der i sager henhørende under den frivillige retspleje undertiden en afgift i forbindelse med retsafgørelsen i stedet for ved indbringelsen af sagen.

Omkostninger i straffesager

Parternes omkostninger i straffesager

Der skal kun betales afgift i henhold til takst 13 i lov om retsafgifter, hvis den forurettede part anlægger et civilt søgsmål (Privatanklage).

Hvornår skal sagsomkostningerne i straffesager betales?

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse ved indlevering af appelskriftet.

Omkostninger i sager ved forfatningsdomstolen

Omkostninger for parterne i sager, der føres ved forfatningsdomstolen

Afgiften udgør 220 EUR ifølge § 17a, stk. 1, i lov om forfatningsdomstolen (Verfassungsgerichtshofgesetz – VfGG).

Hvornår skal omkostningerne i sager ved forfatningsdomstolen betales?

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger

Parternes rettigheder og forpligtelser

Generelt er advokaten forpligtet til at informere sin klient om, hvilke omkostninger denne kan forvente at skulle afholde, og hvordan de beregnes. I denne forbindelse indeholder § 50, stk. 2, i "Richtlinien für die Ausübung des Rechtsanwaltsberufs und für die Überwachung der Pflichten des Rechtsanwalts" (retningslinjer for udøvelse af advokathvervet og tilsyn med advokaters forpligtelser) en anbefaling om, at advokaten, når denne modtager instrukser i en ny sag, skal informere klienten om det grundlag, som anvendes til beregning af salæret, og om, hvorvidt advokaten er berettiget til acontobetaling. I sidstnævnte tilfælde er klienten, medmindre der er truffet aftale om et fast honorar, berettiget til med rimelige intervaller at få udleveret en foreløbig opgørelse over det arbejde, der er udført, eller den tid, der er brugt indtil videre (såfremt bistanden er timetakstbaseret). Derfor bør det aftales, hvornår og hvor ofte salæret opkræves, før advokaten antages.

Fastsættelse af sagsomkostninger – retsgrundlag

Hvor kan jeg finde oplysninger om østrigsk lovgivning om retsafgifter?

Bestemmelserne om, hvem der skal betale omkostningerne i en civil søgsmålsprocedure (herunder handelssager), findes i §§ 40-55 i den civile retsplejelov (Zivilprozeßordnung). I sager henhørende under den frivillige retspleje (f.eks. familiesager, især skilsmisse efter fælles overenskomst, tvister vedrørende forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag) finder andre bestemmelser anvendelse. De generelle regler er fastsat i § 78 i lov om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz – AußStrG). Der er dog visse undtagelser fra disse generelle regler, bl.a. i sager vedrørende forældremyndighed og samværsret og sager vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige. Omkostningerne i straffesager er omfattet af bestemmelserne i §§ 380-395 i strafferetsplejeloven (Strafprozessordnung – StPO). Retsafgifter (faste afgifter) er reguleret ved lov om retsafgifter.

Oplysninger om advokatsalærer kan findes i en informationsbrochure på den østrigske advokatforenings websted (Österreichischer Rechtsanwaltskammertag). Generelle oplysninger kan findes på informationsportalen HELP-Amtshelfer für Österreich under: Leben in Österreich > Zivilrecht > Zivilverfahren (At bo i Østrig > Civilret > Civile sager).

Webstedet HELP-Amtshelfer für Österreich indeholder generelle oplysninger om retsafgifter. Der er gratis adgang til lovtekster (lov om retsafgifter og takster) på webstedet for Østrigs retsinformationssystem (Rechtsinformationssystem des Bundes).

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om østrigsk lovgivning om retsafgifter?

På tysk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mægling/forlig?

En liste over retsmæglere, der føres af justitsministeriet, er offentlig tilgængelig på en særlig side på ministeriets websted om mægling.

Med hensyn til genoprettende retfærdighed i straffesager findes der oplysninger om erstatning i straffesager (mægling mellem tiltalte og offeret) på portalen NEUSTART (også på engelsk).

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om sagsomkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Generelle oplysninger om det østrigske retssystem, herunder om retsafgifter og forbundsjustitsministeriet, kan findes på forbundsjustitsministeriets websted og på informationsportalen HELP-Amtshelfer für Österreich, der indeholder læsevenlige oplysninger.

Lovteksterne kan hentes i deres fulde ordlyd på webstedet for Østrigs retsinformationssystem:

  • Lov om retsafgifter (Gerichtsgebührengesetz – GGG)
  • Lov om honorarer (Gebührenanspruchsgesetz – GebAG)
  • Lov om advokater (Rechtsanwaltsordnung – RAO)
  • Lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz – RATG)

Den fulde ordlyd af de generelle kriterier for beregning af advokatsalærer (Allgemeinen Honorar-Kriterien – AHK) kan downloades fra den østrigske advokatforenings portal.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Disse oplysninger kan fås ved direkte henvendelse til det østrigske justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige samlede omkostninger?

Den retsafgift, der skal betales i den enkelte retssag, er fastsat på forhånd (i loven om retsafgifter). Den kan ændre sig, hvis kravets værdi forhøjes eller sænkes. De retsafgifter og omkostninger (advokatsalær, honorarer til sagkyndige, udgifter til tolkning og oversættelse), som den tabende part skal betale til den vindende part i civile sager, fastsættes af retten i afgørelsen om fastsættelse af sagsomkostninger. Dette sker på grundlag af loven om advokatsalærer (for advokatsalærers vedkommende) og loven om honorarer (for honorarer til sagkyndige, tolke og oversættere). Disse omkostninger er i stor udstrækning baseret på de afholdte udgifter og den tid, der er brugt på sagen. Derfor kan der ikke på forhånd fastsættes noget nøjagtigt beløb. Advokatens salær kan i princippet aftales frit mellem klient og advokat.

Moms

Hvor finder jeg oplysninger om moms? Hvad er de gældende satser?

Advokatbistand er pålagt moms. I Østrig er momssatsen 20%. I lighed med andre udgifter skal denne betales særskilt til advokaten som udtrykkeligt fastsat i § 16 i lov om advokatsalærer og § 17 i de generelle kriterier for beregning af advokatsalærer. De takstoversigter, der fremgår af lov om advokatsalærer og de generelle kriterier for beregning af advokatsalærer er eksklusive moms.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Berettigelsen til retshjælp er ikke baseret på en lovbestemt indkomstgrænse. I civile sager (og handelssager) er berettigelsen til retshjælp underlagt reglerne i den østrigske civile retsplejelov. Bestemmelserne i den civile retsplejelov finder tilsvarende anvendelse i sager henhørende under den frivillige retspleje. Afgørelsen om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, træffes af den domstol, der behandler sagen i første instans.

Der ydes retshjælp til en part, hvis vedkommendes indkomst, økonomiske forhold og underholdspligt betyder, at han eller hun ikke i er stand til at betale sagsomkostningerne, uden at vedkommende bliver ude af stand til at opretholde et eksistensminimum. Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold. Retten afgør, hvilken af nedenstående typer retshjælp, der ydes i den enkelte sag.

I Østrig omfatter retshjælpen i al væsentlighed følgende:

  1. midlertidig fritagelse fra at betale retsafgifter, honorarer til vidner, sagkyndige, oversættere og tolke, udgifter til nødvendige officielle meddelelser, udgifter til en kurator og omkostninger afholdt af en kurator samt beløb, der er betalt til en retlig repræsentant eller advokat, som er beskikket af retten
  2. advokatbistand.

En part, der modtager retshjælp, kan blive pålagt at tilbagebetale retshjælpen eller betale retshjælpen med tilbagevirkende kraft, i det omfang og så snart parten bliver i stand til at foretage fuld eller delvis betaling, uden at vedkommendes minimumslevestandard påvirkes. Denne forpligtelse ophører senest tre år efter, at sagen er afsluttet.

Gældende indkomstgrænse for tiltalte og ofre i straffesager

Der er ingen faste indkomstgrænser for retshjælp til tiltalte, ofre eller forurettede civile parter i straffesager. Der gælder følgende rettesnor: En indkomst over eksistensminimum og under en passende levestandard. Dette eksistensminimum reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på forbundsjustitsministeriets websted.

Betingelser for retshjælp til ofre for forbrydelser

Selv om civile parter ikke er berettiget til retshjælp efter § 66, stk. 2, i strafferetsplejeloven, kan de få retshjælp, såfremt:

  • de ikke har råd til at blive repræsenteret, uden at det går ud over deres minimumslevestandard (se beskrivelsen af minimumslevestandard ovenfor), og
  • advokatbistanden er i retsplejens interesse og bidrager til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, således at et senere civilt søgsmål undgås.

Betingelser for retshjælp til tiltalte

Ud over de nævnte finansielle betingelser er det en forudsætning for at kunne opnå retshjælp, at denne er i retsplejens interesse, især så der kan skabes et formålstjenligt forsvar.

Det er under alle omstændigheder i retsplejens interesse, at der beskikkes en forsvarer, når:

  • der er tale om et nødvendigt forsvar (notwendige Verteidigung) som omhandlet i § 61, stk. 1, i strafferetsplejeloven (se nedenfor)
  • hvis den tiltalte er blind, døv, stum eller på anden måde handicappet eller ikke har tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes ved domstolen
  • i appelsager
  • hvis sagen omhandler komplekse faktiske og retlige omstændigheder.

I tilfælde af nødvendigt forsvar skal tiltalte repræsenteres af en forsvarer. Ifølge § 61, stk. 1, i strafferetsplejeloven er der kun tale om nødvendigt forsvar i følgende tilfælde:

  1. hvis den tiltalte er varetægtsfængslet
  2. i alle sager om anbringelse af tiltalte på en anstalt for mentalt forstyrrede lovovertrædere
  3. i sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for misbrugere med behov for rehabilitering eller en institution for farlige vaneforbrydere
  4. under domsforhandlingen ved et nævningeting (Geschworenengericht) eller en domsmandsret (Schöffengericht)
  5. under domsforhandlingen ved en regional domstol med en enkelt dommer, hvor strafferammen er over tre års fængsel, bortset fra indbrud efter § 129, nr. 1-3, i straffeloven, og hæleri efter § 164, stk. 4, i straffeloven
  6. 5a. under kontradiktorisk høring (§ 165) i appelsager vedrørende afgørelser, der er truffet af Schöffengericht eller Geschworenengericht, hvis der er tale om et nødvendigt forsvar under domsforhandlingen i medfør af nr. 3-5
  7. under fremlæggelsen af begæringen om genoptagelse af straffesagen og under det offentlige retsmøde om den pågældende begæring.

Fri proces

I straffesager er voldsofre, personer, der udsættes for alvorlige trusler eller sexovergreb, samt ægtefæller, livsledsagere, familiemedlemmer i direkte linje, brødre eller søstre til en person, hvis død kan have været forårsaget af en forbrydelse, eller andre slægtninge, som har været vidne til forbrydelsen, efter anmodning berettiget til gratis psykosocial eller juridisk bistand med henblik på at beskytte ofrets formelle rettigheder. Ofre under 14 år, hvis seksuelle integritet kan være blevet krænket, får altid gratis retshjælp, også selv om de ikke anmoder herom. Den psykosociale bistand ydes i forbindelse med ofrets forberedelse til retssagen og den følelsesmæssige byrde, som ofret er udsat for i forbindelse med retssagen. Den psykosociale eller juridiske bistand ydes af organisationer til støtte af ofre, der udpeges af forbundsjustitsministeriet i henhold til § 66, stk. 2, i strafferetsplejeloven.

sager henhørende under den frivillige retspleje skal der ikke betales afgifter i sager vedrørende formynderskab og forældremyndighed. Der betales heller ikke afgifter i sager, der reguleres af lov om anbringelse på en institution (Unterbringungsgesetz) og lov om institutionspleje (Heimaufenthaltsgesetz). Retshjælp kan bevilges i form af midlertidig fritagelse fra at betale afgifter i tilfælde af lav indtægt og begrænset formue (i forhold til de beløb, der skal betales). Omfanget af fritagelsen afhænger af ansøgningen og er underlagt rettens skøn.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Civile sager

Omkostningerne i civile sager (herunder handelssager) er reguleret af den østrigske civile retsplejelov. Ifølge denne skal parter i første omgang selv afholde de omkostninger, som de hver især har pådraget sig. De omkostninger, som de har pådraget sig i fællesskab, skal i første omgang afholdes i fællesskab. Når retten træffer afgørelse, træffer den også afgørelse om sagsomkostningerne. Her gælder princippet om, at den tabende part skal betale omkostningerne. Den part, der taber sagen, skal godtgøre modparten alle de afgifter og omkostninger, der har været nødvendige i forbindelse med det pågældende søgsmål eller fornødne retlige forsvar. Hvis parterne vinder og taber sagen delvist, modregnes eller fordeles omkostningerne forholdsmæssigt.

Princippet om, at den tabende part betaler omkostningerne, kan fraviges i visse tilfælde:

  • hvis der er tale om et relativt lille nederlag, og den tabende part ikke har pådraget sig nogen særlige omkostninger
  • hvis kravets størrelse fastsættes af sagkyndige eller efter rettens skøn eller ved modregning
  • hvis sagsøgtes adfærd ikke har begrundet et sagsanlæg, og sagsøgte fra starten har anerkendt kravet
  • hvis en retssag automatisk afvises eller erklæres ugyldig på grund af en af parterne, kan denne part blive pålagt at betale alle sagsomkostninger.

Frivillig retspleje

Familieretlige sager (om underholdspligt, samværsret, forældremyndighed og skilsmisse efter fælles overenskomst) behandles under den frivillige retspleje. § De generelle bestemmelser om omkostninger i sager under den frivillige retspleje findes i § 78 i lov om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz – AußStrG). Der er imidlertid undtagelser fra disse bestemmelser i en lang række sager. Også her gælder princippet om objektivt ansvar, men det kan fraviges af billighedsgrunde.  Hvis der ikke fremsættes krav om godtgørelse, skal kontante udlæg (f.eks. honorarer til sagkyndige) deles forholdsmæssigt mellem parterne. Hvis forholdet ikke kan fastsættes, deles omkostningerne ligeligt mellem parterne.

Oplysninger om de forskellige sagstyper (underholdspligt, samværsret og forældremyndighed og skilsmisse):

  1. I skilsmissesager er det vigtigt at skelne mellem to typer skilsmisse, nemlig skilsmisse ved dom og skilsmisse efter fælles overenskomst.

Skilsmisse ved dom: Her finder særlige bestemmelser i den østrigske civile retsplejelov anvendelse. Hvis ingen af parterne vurderes at være "skyldige" i skilsmissen, modregnes parternes omkostninger hinanden. Hvis årsagen til skilsmissen er, at ægtefællernes fælles husstand er gået i opløsning, og hvis der i skilsmissedommen er truffet afgørelse om ansvaret for ægteskabets sammenbrud, skal den skyldige ægtefælle betale den tidligere ægtefælles omkostninger.

Skilsmisse efter fælles overenskomst: Ved skilsmisse efter fælles overenskomst gælder reglerne for den frivillige retspleje. I dette tilfælde indleverer ægtefællerne to identiske skilsmissebegæringer til retten. Da der ikke foregår nogen kontradiktorisk sagsbehandling, sker der ingen tildeling af omkostninger. Kontante udlæg deles ligeligt mellem parterne.

  1. Sager vedrørende forældremyndighed og samværsret hører ligeledes under den frivillige retspleje. I henhold til en undtagelsesbestemmelse (§ 107, stk. 5, i lov om frivillig retspleje) godtgøres omkostningerne i sådanne sager ikke.
  2. I en anden undtagelsesbestemmelse (§ 101, stk. 2, i lov om frivillig retspleje) er det fastsat, at omkostningerne i sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige ikke godtgøres.

Straffesager

I straffesager skal enhver person, der lader sig repræsentere ved en forsvarer eller en anden repræsentant, principielt selv betale omkostningerne til denne, også selv om advokaten er beskikket (§ 393, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

Hvis tiltalte kendes skyldig i de forhold, han er anklaget for, skal han også godtgøre omkostningerne i forbindelse med straffesagen (§ 389, stk. 1, i strafferetsplejeloven). Straffesagen kan omfatte følgende omkostninger, der er opregnet i strafferetsplejelovens § 381, stk. 1:

  1. et fast beløb til delvis dækning af omkostningerne, der ikke er nærmere specificeret nedenfor, i straffesager, inklusive omkostninger til undersøgelser og retslige dokumenter til gennemførelse af statsadvokatens eller domstolens afgørelser, som i henhold til samme paragrafs stk. 3 beregnes inden for følgende intervaller: i sager ved et nævningeting (Geschworenengericht), 500-10 000 EUR, i sager ved en domsmandsret (Schöffengericht), 250-5 000 EUR, i sager ved en regional domstol med en enkelt dommer, 150-3 000 EUR, og i sager ved en distriktsdomstol, 50-1 000 EUR
  2. honorarer til sagkyndige og normalt også til tolke
  3. omkostninger til indhentning af oplysninger, rapporter og erklæringer fra myndighederne
  4. omkostninger til den tiltaltes eller vidners transport fra udlandet
  5. omkostninger i forbindelse med sikkerhedsstillelse, indhentning af oplysninger om bankkonti, beslaglæggelse af breve, indhentning af oplysninger om informationsformidling og overvågning af meddelelser
  6. omkostninger i forbindelse med fuldbyrdelse af den strafferetlige dom, herunder omkostninger i forbindelse med overflytning af indsatte i nationale eller udenlandske fængsler, dog ikke omkostninger i forbindelse med fængsling
  7. retsafgifter i straffesager
  8. salær til forsvarsadvokat eller en anden repræsentant
  9. et fast beløb til delvis dækning af omkostningerne til retshjælp (maksimalt 1 000 EUR).

Med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt under nr. 3, 7-9, forudbetales omkostningerne af staten. Ved beregningen af det faste beløb efter stk. 1, nr. 9, tager retten hensyn til den tiltaltes økonomiske forhold. Tiltalte skal ikke betale tolkeudgifter.

Ifølge § 391, stk. 1, i strafferetsplejeloven skal der ved fuldbyrdelse af rettens afgørelse om tildeling af sagsomkostningerne tages hensyn til den dømtes evne til at betale sine egne og sin families daglige leveomkostninger samt til den godtgørelse, der skal betales til modparten. Hvis den dømte ikke er i stand til at betale omkostningerne, kan retten erklære omkostningerne uinddrivelige. Såfremt retten antager, at omkostningerne vil kunne inddrives på et senere tidspunkt, skal den dømtes økonomiske forhold undersøges igen efter en vis periode. Den lovfæstede forældelsesfrist for inddrivelse af sagsomkostninger er fem år efter afsigelsen af retsafgørelsen. Hvis retten afgør, at den dømte skal betale sagsomkostningerne, og det senere viser sig, at vedkommende ikke er i stand til at betale, kan de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelse af omkostningerne, udskyde betalingsfristen, give tilladelse til betaling i afdrag eller reducere omkostningerne.

Hvis den dømte idømmes at betale mindst delvis godtgørelse til en civil part, skal den dømte også godtgøre de omkostninger, som den civile part har afholdt i forbindelse med straffesagen.

I henhold til § 393a i strafferetsplejeloven kan en tiltalt, der frifindes, anmode staten om et bidrag til dækning af omkostningerne til sit forsvar. Dette bidrag dækker afholdte nødvendige kontante udlæg samt et fast beløb til dækning af forsvarerens omkostninger. Det faste beløb fastsættes under hensyntagen til omfanget af og vanskeligheden ved forsvaret samt de nødvendige og relevante tjenester, forsvaret har ydet. Det kan ikke overstige følgende beløb: i sager ved et nævningeting (Geschworenengericht), 10 000 EUR, i sager ved en domsmandsret (Schöffengericht), 5 000 EUR, i sager ved en regional domstol med en enkelt dommer, 3 000 EUR, og i sager ved en distriktsdomstol, 1 000 EUR.

Hvis en tiltalt i forbindelse med en strafferetlig forfølgning, der er indledt af ofret (Privatanklage), eller hvor ofret er indtrådt som civil part, og den offentlige anklager frafalder tiltalen, og den civile part går videre med sagen ved at rejse subsidiær påtale (Subsidiaranklage) i henhold til § 72 i strafferetsplejeloven, frifindes, skal den part, der har indledt retsforfølgningen – civilt krav (Privatanklage), eller den civile part selv betale omkostningerne i forbindelse med søgsmålet. Hvis retsforfølgningen indstilles (§§ 198-209 i strafferetsplejeloven), skal den civile part ikke betale omkostningerne.

Honorarer til sagkyndige

I civile retssager (herunder handelssager) skal parterne betale den del af honorarerne til sagkyndige, som svarer til den andel af sagen, som den enkelte part har vundet (§ 43, stk. 1, i den østrigske civile retsplejelov).

I skilsmissesager, hvor retten i sin dom ikke har taget stilling til skyldsspørgsmålet, modregnes parternes kontante udlæg. Hvis den ene part har betalt mere end halvdelen af omkostningerne, skal den anden part godtgøre førstnævnte det overskydende beløb. Hvis den ene ægtefælle vurderes at være skyldig, skal denne godtgøre modpartens omkostninger til sagkyndige.

I følgende sager godtgøres eventuelle honorarer til sagkyndige, der i første omgang dækkes af statskassen, af de parter, der har givet anledning til brug af sagkyndige, eller i hvis interesse omkostningerne er afholdt: skilsmisse efter fælles overenskomst, forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige. Hvis omkostningerne godtgøres af flere personer, hæfter disse i fællesskab (§ 1, nr. 5, i lov om retslig inddrivelse (Gerichtliches Einbringungsgesetz – GEG) sammenholdt med § 2, stk. 1, i samme lov).

Størrelsen af honorarer til sagkyndige er fastsat i lov om honorarer (Gebührenanspruchsgesetz – GebAG). De afhænger i al væsentlighed af karakteren og omfanget af den rapport, som retten har anmodet om.

I straffesager er honorarer til sagkyndige en del af sagsomkostningerne (§ 381, stk. 1, i strafferetsplejeloven), der i henhold til § 389, stk. 1, i samme lov skal betales af den dømte. Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten eller statsadvokaten og forudbetales af forbundsstaten.

Oversætter- og tolkehonorarer

Overstående oplysninger gælder også for oversætter- og tolkehonorarer.

Relevante dokumenter

Österreichs Bericht zur Kostentransparenzstudiearence(829 ko)  PDF (829 Kb) en

Relevante links

§ 32 i den østrigske lov om retsafgifter

Sidste opdatering: 06/04/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.