Forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad indebærer begrebet "forældremyndighed" i praksis? Hvilke rettigheder og pligter har indehaveren af forældremyndigheden?

Forældremyndighed er et retsforhold, der reguleres af familieretten. Forholdet begynder med et barns fødsel eller bestemmelse af faderskab og moderskab. I det slovenske retssystem har børn født af ugifte forældre de samme rettigheder og pligter som børn født af gifte forældre. Slovensk lovgivning omfatter en ordning med "fuld adoption", hvilket betyder, at adoptivbørn behandles på samme måde som biologiske børn.

Retsgrundlaget er artikel 54 i den slovenske forfatning (Ustava Republike Slovenije), hvori det hedder, at forældrene har ret og pligt til at forsørge, uddanne og opdrage deres børn. Denne ret og pligt kan kun tilbagekaldes eller begrænses af lovfæstede grunde med henblik på at beskytte barnets interesser. Børn født af ugifte forældre har samme rettigheder som børn født af gifte forældre.

Forældre har ret og pligt til – ved hjælp af direkte omsorg og det arbejde og de aktiviteter, de udfører – at sikre en vellykket fysisk og psykisk udvikling af deres barn. Forældre har ret og pligt til at beskytte deres barns liv, personlige udvikling, rettigheder og interesser, når det ikke har nået myndighedsalderen, for at sikre, at det får en sund opvækst og en afbalanceret personlig udvikling og efterfølgende er i stand til at leve og arbejde selvstændigt. Forældremyndigheden omfatter disse rettigheder og pligter. (Artikel 4 i loven om ægteskab og familieforhold (Zakon o zakonski zvezi in družinskih razmerjih)).

Forældre skal varetage deres barns tarv i alle aktiviteter og procedurer, som vedrører barnet. Forældre anses for at arbejde for at varetage deres barns tarv, hvis de opfylder barnets materielle, følelsesmæssige og psykosociale behov gennem en adfærd, der opfylder acceptable standarder, og som er nødvendig for at sikre deres omsorg og ansvarsfølelse over for barnet under behørig hensyntagen til barnets personlighed og ønsker. (Artikel 5a i loven om ægteskab og familieforhold).

Forældre skal give deres børn de nødvendige betingelser for en sund opvækst og afbalanceret personlig udvikling og hjælpe dem med at udvikle evnen til at leve og arbejde selvstændigt. De skal forsørge og opdrage deres barn og beskytte barnets liv og sundhed. De har ansvaret for, efter bedste evne, at sikre, at deres barn får skolegang og erhvervsuddannelse i overensstemmelse med barnets evner, lyst og ønsker. Et barn har ret til at have kontakt med begge forældre, og begge forældre har ret til at have kontakt med barnet. (Artikel 102, 103 og 106 i loven om ægteskab og familieforhold).

Forældrenes retlige ansvar for deres barn er fastsat i artikel 142 i obligationsloven (Obligacijski zakonik). Forældre er ansvarlige for skader, som børn under syv år påfører tredjemand, uanset om de var skyld i den forvoldte skade. Forældre er ansvarlige for skader, som mindreårige børn over syv år påfører tredjemand, medmindre de kan bevise, at de ikke var skyld i den forvoldte skade.

Artikel 107 i loven om ægteskab og familieforhold regulerer spørgsmålet om repræsentationen af et barn i barnets forbindelser med omverdenen. Mindreårige børn repræsenteres af deres forældre. Hvis noget skal forkyndes formelt for eller leveres til et mindreårigt barn, eller det skal informeres om noget, kan hver af forældrene tage imod det. Hvis forældrene ikke bor sammen, gøres dette af den forælder, som barnet bor sammen med. Hvis begge forældre drager omsorg for og opdrager barnet, skal de være enige om barnets faste bopæl og om, hvem af dem der skal modtage alle henvendelser til barnet.

Et barns formue forvaltes af barnets forældre og i barnets interesse, indtil barnet bliver myndigt. (Artikel 109 i loven om ægteskab og familieforhold).

2 Hvem har normalt forældremyndigheden over et barn?

Forældremyndigheden udøves af både faderen og moderen. (Artikel 4 i loven om ægteskab og familieforhold).

Forældre udøver deres forældremyndighed efter fælles overenskomst i overensstemmelse med barnets tarv. Når forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, skal de begge efter fælles overenskomst og i overensstemmelse med barnets tarv træffe afgørelse om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, træffer afgørelse om spørgsmål vedrørende barnets daglige liv. Når en af forældrene er forhindret i at udøve sin forældremyndighed, udøves denne af den anden forælder alene. (Artikel 113 i loven om ægteskab og familieforhold).

Hvis den ene af forældrene ikke lever længere eller er ukendt, eller hvis den pågældende har fået frataget sin forældremyndighed eller rets- og handleevne, udøves forældremyndigheden af den anden forælder. (Artikel 115 i loven om ægteskab og familieforhold).

3 Kan der udpeges en anden person i stedet for forældrene, hvis disse ikke kan eller ikke ønsker at udøve forældremyndigheden over deres børn?

Andre personer eller en institution kan drage omsorg for barnet. Et socialforvaltningscenter (Center za socialno delo) kan fjerne et barn fra dets forældre og anbringe det i en anden persons eller institutions varetægt, hvis forældrene har forsømt at opdrage eller drage omsorg for deres barn eller, hvis dette er i barnets interesse af andre vigtige årsager. (Artikel 120 i loven om ægteskab og familieforhold).

Et socialforvaltningscenter kan også anbringe et barn i familiepleje, hvis det ikke har en familie selv, eller hvis det af forskellige årsager ikke er i stand til at bo sammen med sine forældre, eller hvis barnets fysiske og psykiske udvikling er truet af det miljø, de lever i. (Artikel 157 i loven om ægteskab og familieforhold). Familiepleje er nærmere reguleret ved loven om familiepleje (Zakon o izvajanju rejniške dejavnosti).

En adoptivforælder kan drage omsorg for et barn. Et barn kan kun bortadopteres, hvis dets forældre er ukendte, hvis dets forældres bopæl har været ukendt i et år, hvis dets forældre for en kompetent myndighed har givet samtykke til at bortgive deres barn til adoption, eller hvis forældrene er afgået ved døden. (Artikel 141 i loven om ægteskab og familieforhold).

Et mindreårigt barn, der ikke har nogen forældre eller, hvis forældre ikke drager omsorg for det, anbringes hos en værge af et socialforvaltningscenter. Værgen for et mindreårigt barn er ansvarlig for at drage omsorg for barnet som en forælder. (Artikel 201 og 202 i loven om ægteskab og familie)

4 Hvordan reguleres spørgsmålet om forældremyndigheden, hvis forældrene bliver skilt, eller deres forhold opløses?

Forældre, der ikke bor sammen eller agter at blive separeret, skal nå til enighed om forældremyndigheden over de børn, de har sammen, og gøre dette af hensyn til disse børn. De kan blive enige om at bevare lige forældremyndighed over deres børn, at give forældremyndigheden til den ene af forældrene eller dele børnene mellem sig. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale om forældremyndigheden selv, kan de få bistand til det fra et socialforvaltningscenter. Hvis forældrene heller ikke kan nå til en enighed om forældremyndigheden over deres børn med bistand fra et socialforvaltningscenter, kan en domstol på begæring af den ene eller begge forældre acceptere, at forældremyndigheden tilfalder en af forældrene, eller at børnene deles mellem forældrene. Retten kan også af egen drift afgøre, at forældremyndigheden over alle eller nogle af børnene gives til en tredjeperson. Før retten træffer sin afgørelse, skal den indhente en udtalelse fra et socialforvaltningscenter vedrørende barnets tarv. Retten tager også hensyn til barnets synspunkter, hvis barnet selv eller en person, barnet stoler på, og som er blevet valgt af barnet selv, giver udtryk for dem, forudsat at barnet er i stand til at forstå betydningen og konsekvenserne af synspunkterne. (Artikel 105 i loven om ægteskab og familieforhold).

Når en domstol omstøder et ægteskab, træffer den også afgørelse om forældremyndigheden over de eventuelle børn, ægtefællerne har sammen, og om deres kontakt med de respektive forældre. (Artikel 78 i loven om ægteskab og familieforhold).

Når forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, skal de efter fælles overenskomst og i overensstemmelse med barnets tarv træffe afgørelse om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, træffer afgørelse om spørgsmål vedrørende barnets daglige liv. (Artikel 113 i loven om ægteskab og familieforhold).

5 Hvilke formaliteter skal overholdes, for at en aftale mellem forældrene om forældremyndighed bliver juridisk bindende?

Forældre, der ikke bor sammen, eller som agter at blive separeret, skal nå til enighed om forældremyndigheden over de børn, de har sammen, og gøre dette af hensyn til disse børn. Hvis forældrene enes om forældremyndigheden over børnene, kan de anmode om, at retten træffer afgørelse herom i en udenretslig procedure. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke er i barnets interesse, afviser den forslaget. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om sagen selv, bistår et socialforvaltningscenter dem hermed. Hvis forældrene heller ikke med bistand fra socialforvaltningscentret kan nå til enighed, træffer domstolen afgørelse på begæring fra den ene eller begge forældre. (Artikel 105 i loven om ægteskab og familieforhold).

Forældre, der ikke bor sammen, eller som agter at blive separeret, skal nå til enighed om underhold af de børn, de har sammen. Hvis de ikke kan nå til enighed om sagen selv, bistår et socialforvaltningscenter dem hermed. Hvis forældrene heller ikke med bistand fra socialforvaltningscentret kan nå til enighed om underhold af de børn, de har sammen, træffer domstolen afgørelse på begæring fra den ene eller begge forældre. (Artikel 105a i loven om ægteskab og familieforhold).

Et barn har ret til at have kontakt med begge forældre, og begge forældre har ret til kontakt med barnet. Denne kontakt skal primært sikre, at barnets interesser tilgodeses. Den forælder, som barnet bor sammen med, og som har forældremyndigheden over barnet, eller en tredjepart, som barnet bor hos, skal afholde sig fra enhver adfærd, der vanskeliggør eller hindrer barnet i at opretholde kontakt med den anden forælder eller deres forældre, og skal bestræbe sig på at tilskynde barnet til at indtage en hensigtsmæssig holdning til kontakten med den anden forælder eller deres forældre. Den forælder, der har kontakt med barnet, skal afholde sig fra enhver adfærd, der hindrer omsorg for og opdragelse af barnet. Hvis forældrene bliver enige om kontakt, kan de foreslå, at retten træffer afgørelse herom i en udenretslig procedure. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke er i barnets interesse, afviser den forslaget. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om kontakt selv med bistand fra socialforvaltningscentret, træffer domstolen afgørelse efter begæring fra den ene eller begge forældre. (Artikel 106a i loven om ægteskab og familieforhold).

Et barn har også ret til kontakt med andre personer, der er slægtninge, og som har tætte personlige bånd til barnet, medmindre dette er i strid med barnets tarv. Disse personer er især barnets bedsteforældre, søskende eller halvsøskende, tidligere plejeforældre, og den ene eller anden af forældrenes tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner uden for ægteskab. Aftalen om kontakt træffes af barnets forældre, barnet (hvis det er i stand til at forstå betydningen af aftalen) og de personer, som barnet har et personligt forhold til. Hvis de ikke kan nå til enighed om sagen selv, bistår et socialforvaltningscenter dem med det. I hvilket omfang og på hvilken måde kontakten opretholdes, skal være i barnets interesse. Hvis barnets forældre, barnet og de personer, som barnet har et personligt forhold til, når til enighed om kontakten, kan de anmode retten om at træffe afgørelse herom i en udenretslig procedure. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke er i barnets interesse, afviser den forslaget. Hvis de heller ikke kan nå til enighed med bistand fra socialforvaltningscentret, træffer retten afgørelse om kontakt. (Artikel 106a i loven om ægteskab og familieforhold).

6 Hvilke alternative konfliktløsningsmuligheder findes der, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale om forældremyndigheden?

Hvis forældrene ikke kan nå til enighed selv, kan de få bistand fra et socialforvaltningscenter hermed. Hvis de heller ikke med bistand fra socialforvaltningscentret kan nå til enighed, træffer domstolen afgørelse i sagen.

7 Hvilke spørgsmål vedrørende barnet kan dommeren afgøre, hvis forældrene går til domstolene?

Retten kan afgøre, at en af forældrene skal have forældremyndigheden over alle børnene, eller at børnene skal deles mellem forældrene. Retten kan også af egen drift træffe afgørelse om, at forældremyndigheden over alle eller nogle af børnene gives til en tredjeperson. (Artikel 105 i loven om ægteskab og familieforhold).

Retten træffer også afgørelse om barnets underhold og om kontakt. (Artikel 105a, 106 og 106a i loven om ægteskab og familieforhold)

I afgørelsen om kontakt lader retten sig hovedsageligt lede af barnets tarv. Forslaget til eller begæringen om en afgørelse om kontakt skal ledsages af dokumentation fra et kompetent socialforvaltningscenter, hvoraf det fremgår, at forældrene har forsøgt at nå til enighed om kontakt med centrets bistand. Retten kan fjerne eller begrænse retten til kontakt, for så vidt dette er nødvendigt for at beskytte barnets tarv. Kontakt er ikke i barnets interesse, hvis det medfører psykisk pres på barnet, eller hvis det bringer barnets fysiske eller psykiske udvikling i fare. Retten kan ved dom bestemme, at kontakt skal finde sted under tilsyn af en tredjepart, eller at det ikke bør indebære personlig kontakt (dvs. at det bør finde sted på en anden måde), hvis dette ellers ikke ville være i barnets interesse. (Artikel 106 i loven om ægteskab og familieforhold).

Underholdsbidraget fastsættes under behørig hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges materielle midler og indtjeningsmuligheder. Ved beregningen af det skyldige underholdsbidrag til et barn skal retten handle i barnets interesse og fastsætte et niveau, der er tilstrækkeligt til at sikre barnets vellykkede fysiske og psykiske udvikling. (Artikel 129 og 129a i loven om ægteskab og familieforhold)

8 Hvis den ene af forældrene får tilkendt forældremyndigheden alene, betyder det så, at vedkommende kan træffe beslutninger om alle forhold omkring barnet uden først at rådføre sig med den anden part?

Hvis forældrene ikke lever sammen og ikke har fælles forældremyndighed over barnet, skal de ved fælles overenskomst og i overensstemmelse med barnets tarv begge træffe beslutning om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling. Hvis de ikke kan nå til enighed om sagen selv, får de bistand hertil fra et socialforvaltningscenter. Den forælder, som har forældremyndighed over barnet, træffer beslutning om spørgsmål vedrørende barnets daglige liv. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om spørgsmål, der har væsentlig indflydelse på barnets udvikling, heller ikke med bistand fra socialforvaltningscentret, træffer retten afgørelse i en udenretslig procedure efter begæring fra den ene eller begge forældre. (Artikel 113 i loven om ægteskab og familieforhold).

9 Hvad betyder det i praksis, hvis domstolen tillægger forældrene fælles forældremyndighed over et barn?

Det betyder, at begge forældre er lige ansvarlige for barnets opdragelse og udvikling, og at begge fortsat skal drage omsorg for barnet.

10 Til hvilken domstol eller anden myndighed skal jeg indgive anmodning om forældremyndighed? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning?

Retterne i første instans (okrožna sodišča) er domstole med saglig kompetence i sådanne sager. (Artikel 32 i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku)).

Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien har kompetence, fordi sagsøgte har midlertidigt ophold i Slovenien, har domstolen, der dækker det område, hvor sagsøgte har midlertidigt ophold, stedlig kompetence. Hvis sagsøgte ud over sin faste bopæl ligeledes har midlertidigt ophold et andet sted, og det kan antages, at den pågældende på grund af omstændighederne vil bo i landet i en længere periode, har den domstol, der dækker det område, hvor sagsøgte har midlertidigt ophold, også generel stedlig kompetence. (Artikel 47 i civilprocesloven).

Hvis sagsøgeren i en tvist om lovpligtigt underholdsbidrag er den person, der søger om underholdsbidrag, har den domstol kompetence, som dækker det område, hvor sagsøgeren har fast eller midlertidig bopæl, ud over domstolen med generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien har kompetence i en tvist om lovpligtigt underholdsbidrag med et internationalt element, fordi sagsøger er et barn med fast bopæl i Slovenien, har den ret, der dækker det område, hvor sagsøgte har fast bopæl, stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien har kompetence i en tvist om lovpligtigt underholdsbidrag, fordi sagsøgte har ejendom i Slovenien, af hvilken underholdsbidraget kan betales, har den ret, der dækker det område, hvor ejendommen ligger, stedlig kompetence. (Artikel 50 i civilprocesloven).

Parterne og andre deltagere i sagen skal anlægge sag og indgive appel og andre begæringer på slovensk eller på et nationalt fællesskabs sprog, der bruges officielt ved retten. (Artikel 104 i civilprocesloven).

Et søgsmål skal omfatte en specifik påstand med angivelse af sagens hovedgenstand og de subsidiære påstande, de faktiske omstændigheder, hvorpå sagsøgerens påstand støttes, bevismidler, der underbygger disse faktiske påstande, samt de øvrige oplysninger, som ethvert søgsmål skal indeholde (Artikel 180 i civilprocesloven).

Ifølge loven er en begæring et søgsmål, et svar på et søgsmål, adgang til domstolsprøvelse og andre erklæringer, begæringer eller meddelelser, der indgives uden for sagen. Begæringer skal være forståelige og omfatte alt det, der kræves til en retshøring. De skal navnlig omfatte følgende: en henvisning til domstolen, parternes navne og faste eller midlertidige bopæl eller hjemsted, deres advokaters eller stedfortræderes navne, sagens genstand og indholdet af sagsfremstillingen. Ansøgeren skal underskrive begæringen, medmindre dette ikke er muligt på grund af begæringens form. Ved ansøgerens originale underskrift forstås dennes håndskrevne underskrift samt en sikker elektronisk underskrift kontrolleret ved hjælp af et kvalificeret certifikat. Hvis sagsfremstillingen omfatter en begæring, skal den pågældende part i begæringen angive de faktiske omstændigheder, hvorpå begæringen hviler, og hvis det kræves, dokumentation. (Artikel 105 i civilprocesloven).

Der skal betales retsafgifter, når der anlægges et søgsmål. Retsafgifter skal betales senest inden den frist, retten har fastsat i pålægget om betaling af retsafgifter. (Artikel 105a i civilprocesloven).

Begæringer skal indgives skriftligt. En skriftlig begæring er en begæring, som er blevet håndskrevet eller trykt og underskrevet egenhændigt af ansøgeren (begæring i fysisk form), eller en begæring i elektronisk form, der er undertegnet ved hjælp af en sikker elektronisk underskrift kontrolleret ved hjælp af et kvalificeret certifikat. En skriftlig begæring indsendes pr. post, elektronisk, ved hjælp af kommunikationsteknologi, leveret direkte til en myndighed eller leveret af en person, som er erhvervsmæssigt beskæftiget med indgivelse af begæringer (kommerciel leverandør). Elektroniske begæringer fremsendes elektronisk til informationssystemet. Informationssystemet bekræfter automatisk over for ansøgeren, at begæringen er modtaget. Begæringer kan også indgives i det foreskrevne eller på anden måde udarbejdede format. (Artikel 105b i civilprocesloven).

Begæringer, som skal leveres til modparten, skal fremsendes til retten i så mange eksemplarer, som det kræves af retten og modparten, og i et format, der gør det muligt for retten at levere dem. Dette gælder også for bilag. Begæringer og bilag, der fremsendes elektronisk og skal sendes til modparten, sendes i form af et enkelt eksemplar. Retten tager så mange elektroniske kopier eller fotokopier, som modparten kræver. (Artikel 106 i civilprocesloven). Dokumenter vedlagt begæringen kan være originaldokumenter eller kopier. (Artikel 107 i civilprocesloven).

11 Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde? Findes der en hasteprocedure?

En ret i første instans træffer afgørelse i en civilretlig procedure, medmindre loven foreskriver, at det skal ske i en udenretslig procedure. Domstole afgør sager, der er omfattet af loven om ægteskab og familieforhold som en prioritet. (Artikel 10a i loven om ægteskab og familieforhold)..

I sager om tvister vedrørende forholdet mellem forældre og børn kan retten, på forslag af en part eller på eget initiativ, træffe foreløbige forholdsregler (midlertidige forbud) om forældremyndighed og børns underhold samt foreløbige forholdsregler om fjernelse eller begrænsning af retten til samvær eller om den metode, hvorved samværet skal finde sted. Foreløbige forholdsregler træffes efter procedurerne i loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer (Zakon o izvršbi in zavarovanju). (Artikel 411 i civilprocesloven).

12 Kan jeg få retshjælp?

Ja, du kan få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Retsformanden for retten i første instans træffer afgørelse om bevilling af retshjælp. (Artikel 2 loven om retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči)).

Retshjælp kan godkendes til juridisk rådgivning, juridisk bistand og andre juridiske tjenesteydelser, der er fastsat ved lov, til alle former for retlig beskyttelse ved alle de almindelige domstole og specialretter i Slovenien, ved den slovenske forfatningsdomstol (Ustavno sodišče Republike Slovenije) og for alle myndigheder, institutioner og personer i Slovenien med kompetence i udenretslig bilæggelse af tvister og til fritagelse for betaling af omkostningerne ved en retslig procedure. (Artikel 7 loven om retshjælp).

Følgende har ret til retshjælp efter denne retsakt: 1. slovenske statsborgere, 2. udenlandske statsborgere med fast eller midlertidig opholdstilladelse i Slovenien og statsløse personer, der lovligt har bopæl i Slovenien, 3. andre udenlandske statsborgere under forudsætning af gensidighed eller på bestemte betingelser og i tilfælde, som er defineret i internationale traktater, der er bindende for Slovenien, 4. ikkestatslige organisationer og foreninger, der arbejder uden fortjeneste for øje og i almenhedens interesse, og som er registreret i det relevante register, i overensstemmelse med den gældende lovgivning, i tvister, der er knyttet til udøvelsen af virksomhed af almen interesse eller med det formål, for hvilket de blev oprettet, 5. andre personer, for hvilke loven eller en international traktat, som er bindende for Slovenien, foreskriver en ret til retshjælp. (Artikel 10 loven om retshjælp).

En person, der er berettiget til retshjælp, kan anmode om retshjælp på et hvilket som helst trin i sagen. Ved afgørelsen af begæringer om retshjælp fastslås ansøgerens finansielle status i lighed med andre vilkår som defineret i loven. (Artikel 11 loven om retshjælp).

13 Kan en afgørelse om forældremyndighed appelleres?

Ja, appeldomstolen (višje sodišče) har kompetence til at træffe afgørelse om appeller af en afgørelse om forældremyndighed truffet af retten i første instans. (Artikel 35 i civilprocesloven). Der kan indgives appel til den domstol, der afsagde dommen i første instans, i et tilstrækkeligt antal eksemplarer til både domstolen og modparten. (Artikel 342 i civilprocesloven).

14 I visse tilfælde kan det være nødvendigt at gå til en domstol eller en anden myndighed for at få en retsafgørelse om forældremyndighed fuldbyrdet. Hvilken procedure anvendes i disse tilfælde?

Fuldbyrdelsesproceduren er fastsat i loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer. Medmindre andet er fastsat i loven, har de lokale retter i første instans (okrajno sodišče) saglig kompetence til at tillade fuldbyrdelse. (Artikel 5 loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer).

Den stedligt kompetente domstol med henblik på afgørelser om en begæring til fuldbyrdelse af en retsafgørelse om forældremyndighed over et barn og selve fuldbyrdelsen er den ret, der dækker området, hvor den person, som har fået tilkendt forældremyndighed, har fast eller midlertidig bopæl, eller den ret, der dækker området, hvor den person, mod hvem forslaget om fuldbyrdelse er indgivet, har fast eller midlertidig bopæl. Den ret, der dækker området, hvor barnet befinder sig, har også stedlig kompetence med hensyn til direkte fuldbyrdelse. (Artikel 238a loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer).

Ifølge en tvangsfuldbyrdelsesafgørelse bestemmes det, at et barn skal udleveres af den person, der er angivet i tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, den person, hvis vilje udleveringen af barnet afhænger af, eller den person, som barnet er sammen med på det tidspunkt, hvor kendelsen afsiges. I tvangsfuldbyrdelseskendelsen fastsætter retten, at forpligtelsen til at udlevere barnet også har virkning over for enhver, som barnet er sammen med på det tidspunkt, hvor tvangsfuldbyrdelsen gennemføres. (Artikel 238c loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer).

Under hensyntagen til alle sagens omstændigheder og for at beskytte barnets tarv træffer retten afgørelse om at fuldbyrde afgørelsen om forældremyndigheden over barnet ved at pålægge den person, som tvangsfuldbyrdelseskendelsen vedrører, en bøde, eller ved at fjerne barnet og levere det til den person, som har fået forældremyndigheden over barnet. (Artikel 238č i loven om fuldbyrdelse og sikring af fordringer).

15 Hvad skal jeg gøre for at få en afgørelse om forældremyndighed, der er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt og fuldbyrdet i denne medlemsstat?

En retsafgørelse om forældremyndighed anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003. Retten anvender en udenretslig procedure efter bestemmelserne i loven om forligsprocedurer (Zakon o nepravdnem postopku).

16 Til hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg henvende mig for at gøre indsigelse mod en afgørelse om forældremyndighed, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Alle retter i første instans er kompetente til at behandle begæringer om, at en afgørelse erklæres for eksigibel.

Den ret, der har erklæret en retsafgørelse for eksigibel, har kompetence til at behandle søgsmål til prøvelse af en retsafgørelse om eksigibilitet.

Retten anvender en udenretslig procedure efter bestemmelserne i loven om forligsprocedurer.

Liste over lokale retter i første instans  PDF (244 Kb) sl

17 Hvilken lovgivning finder anvendelse i en sag om forældremyndighed, hvor barnet eller parterne ikke bor i denne medlemsstat eller er af forskellig nationalitet?

Ifølge loven om international privatret (Zakon o mednarodnem zasebnem pravu in postopku) vurderes relationer mellem forældre og børn efter lovgivningen i det land, hvor de er statsborgere. Hvis forældrene og børnene er statsborgere i forskellige lande, finder lovgivningen i det land, hvor de alle har fast bopæl, anvendelse. Hvis forældrene og børnene er statsborgere i forskellige lande og ikke har fast bopæl i samme land, finder lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger, anvendelse. (Artikel 42).

Sidste opdatering: 09/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website